Gangbesværede beboere holdt som gidsler: Elevatorer lukket ned på grund af manglende vedligehold
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Gangbesværede beboere på Åløkke Allé 7 i Odense er spærret inde, da elevatorerne uden varsel er blevet lukket ned, fordi serviceaftalen ikke er overholdt.
Samtlige elevatorer på Åløkke Allé 7 i Odense er sat ud af drift, da bygningens ejer, Per Boe Madsen fra Nova Administration, ikke har overholdt serviceaftalen med elevatorselskabet Schindler Elevatorer.
Millionbesparelser ryster Odense: Mere ukrudt, mindre musik - og væk med Friluftsbadet
Intet har været helligt for By- og kulturforvaltningen i Odense, der skal finde 79 millioner kroner årligt. Selv det årlige sankthansbål kan spares væk.
Odense Kommunes By- og kulturforvaltning har været på noget af en ubehagelig opgave. For når man skal finde besparelser for 79 millioner kroner, kan det ikke undgå at gøre ondt.
Forvaltningen har nu lavet et gyseroplæg, hvor der bliver lagt op til drastiske forringelser på byliv, kultur og vedligehold.
Udover stramme effektiviseringer, fyringer og besparelser i administrationen, vil borgerne kunne mærke forandringer i bybilledet, hvis besparelserne bliver vedtaget.
Friluftsbadet skal lukkes, Bolbro Bibliotek lukkes, der skal være færre busafgange, der skal sjældnere slås græs og fjernes ukrudt i byens parker, springvand skal slukkes, 20 procent af byens legepladser nedlægges, der skal være mindre graffitibekæmpelse, blomsterkummer i gågaderne fjernes, og gadelyset slukkes helt uden for bymidten mellem kl. 01 og 03.
På det kulturelle område skal der være færre musikere i Odense Symfoniorkester. Det skal være slut med tilskud til Det Fynske Kunstakademi, Tip Toe Big Band, Havnekulturfestivalen og H.C. Andersen Festspillene.
Julemarkedet lukkes, de små storbyteatre skal samle deres administration, slut med anlægstilskud til Odense Zoo og tilskuddet til Odense Bys Museer skal reduceres.
Odenses By- og kulturudvalg skal tage stilling til besparelserne på tirsdag, men beløbet ligger fast. Udvalget SKAL spare 79 millioner kroner årligt. Det er en bunden opgave fra økonomiudvalget.
Hele spareforslaget kan læses her:
Spareforslaget er en del af by- og kulturudvalgets dagsorden for deres møde 4. juni, der kan læses i sin helhed her.
Flere penge til velfærd
Der kommer flere børn og ældre i Odense Kommune i de kommende år, og det kræver flere udgifter til skoler, daginstitutioner og ældrepleje.
Politisk har man besluttet, at løse udfordringerne ved at spare samlet 200 millioner kroner hvert år fra de forskellige politiske udvalg, fordelt på 60 millioner kroner i form af mindre administration og 140 millioner kroner på andre områder.
De 79 millioner kroner, der her er blevet præsenteret, er altså udelukkende fundet på by- og kulturudvalgets budget, hvor 6,1 millioner kroner kommer fra effektiviseringer, 15,5 millioner kroner fra administrationsreduktioner og 57,3 millioner kroner fra andre områder.
I alt er der 50 lejligheder i ejendommen, og det har store konsekvenser for flere af beboerne, hvor flere er enten gangbesværede eller kørestolsbrugere.
Fanget i lejligheden
Én af beboerne er Christina Castro Tästensen, som er gangbesværet og derfor bruger krykker, når hun skal rundt. Hun opdagede, at bygningens elevator ikke virkede, da hun var på vej til fysioterapeut onsdag morgen.
- Jeg kunne ikke kalde på den eller noget som helst. Heldigvis var der en anden person, der kom gående, som kunne fortælle mig, at den er lukket.
Forhindringer: Med kørestol gennem vejarbejdet? God fornøjelse!
Gangbesværede og handicappede bliver udfordret af Odenses omfattende vejarbejde. Men en standardisering for kommunens vejarbejde kan være på vej.
- Vi kan ikke komme ind her, konstaterer John Nielsen tørt.
Han er pensionist og er vant til at være selvhjulpen med sin el-kørestol. Men når det kommer til vejarbejde, melder usikkerheden sig.
Han har indvilget i at teste fremkommeligheden i området omkring Odense Banegård Center sammen med TV 2/Fyn, og da han vil køre ind til kontorerne ved den gamle banegårdsbygning, må han stoppe kørestolen.
- Jeg kan ikke komme over, siger han og peger på en opkørselsrampe af asfalt, der skal gøre det muligt at forcere en kantsten med kørestol.
Opkørslen er få meter fra bygningens indgang, men da fortovsfliserne er væk, ville kørestolen lande i løst grus med en fastkørt kørestol som resultat. John Nielsen tør slet ikke gøre forsøget.
Der er ganske vist lagt en køreplade hen over gruset, men da den ligger skævt, kan han ikke køre ind på den.
- Jeg synes, det er dårligt forberedt. Det skal jo være sådan, at handicappede kan komme ind ligesom almindeligt gående. Det burde være ens, siger John Nielsen.
Generelt er John Nielsen godt tilfreds med fremkommeligheden ved vejarbejdet, hvor der er gjort meget med ramper og køreplader. Men arbejdet ændrer sig fra dag til dag, og det gør tilgængeligheden også.
- Er det ikke okay, at man i en periode går på kompromis, så der er nogen, der ikke kan komme ind?
- Nej, det synes jeg ikke, fastslår John Nielsen.
Udfordret på cykel
Dorrit Munk Jørgensen er blevet dårligt gående på grund af en hælspore og er afhængig af at bruge sin cykel. For hun har svært ved at gå, og derfor frygter hun også at skulle trække cyklen.
- Når jeg skal stige af og på cyklen, gør det sindssygt ondt. Området her omkring Østre og Vestre Stationsvej er angstfremkaldende, siger Dorrit Munk Jørgensen, der for nylig er gået på efterløn.
Da hun kommer cyklende fra Nørregade mod Østre Stationsvej, melder forvirringen sig allerede.
- Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal. For der står cykling forbudt, men der står også cykelsti, siger Dorrit og peger på to skilte.
Hun vælger at trække cyklen over et lyskryds mod cykelstien, der er blevet markeret på Østre Stationsvej, og giver et "av, uh" fra sig, da hun sætter fra med foden for at sætte gang i cyklen igen.
- Jeg troede jo lige, det var rigtigt det her, siger hun, da hun når til en afspærring og trækker cyklen over vejen for at komme over til en anden cykelsti.
Indtil for kort tid siden havde Dorrit Munk Jørgensen sin daglige cykeltur til Bolbro, hvor hun arbejdede. Der oplevede hun også dagligt spærrede og forvirrende cykelstier i forbindelse med letbanearbejdet.
På den videre cykeltur sammen med TV 2/Fyn oplever hun en del spærrede cykelstier, hvor hun må trække cyklen. Ikke lige det, hun havde håbet på.
Hun er klar over, at det er et omfattende arbejde, når en stor del af byen bliver gravet op. Men hun kunne godt tænke sig et løbende eftersyn af fremkommeligheden og skiltningen.
- Jeg synes, de skulle sætte én til at tage sådan en prøvetur, som vi lige har gjort, et par gange om ugen, siger Dorrit Munk Jørgensen.
Odense Kommune vil gerne forbedre fremkommeligheden omkring vejarbejde.
Mandag kommenterede Peter Kildegaard, som er koordinator i Driftsmyndigheden under Letbane, Vej og Parkering, på udfordringerne.
- Der er ikke tvivl om, at der er meget at forholde sig til i trafikken i disse år, men folk skal endelig tage kontakt til os, hvis de oplever noget uhensigtsmæssigt. Når vi får en henvendelse, hører vi naturligvis på, hvad problemet er. Herefter tager vi ud og ser, hvad der skal gøres for at forbedre forholdene, siger Peter Kildegaard.
Standardisering for vejarbejde kan være på vej
Odense ældre- og handicaprådmand, Søren Windell fra Konservative, er ked af at høre om forholdene omkring vejarbejder.
- Jeg er ærgerlig over, at der er nogle borgere, der føler, at de ikke kan komme ind til byen. Og jeg kan godt forstå dem, siger han.
Den konservative byrådsgruppe vil sammen med Venstre og Dansk Folkeparti foreslå, at kommunen indfører en ny standard for anlægsarbejder. Dermed skal der sættes øget fokus på fremkommeligheden for gangbesværede og for borgere med syns- eller hørehandicap.
Søren Windell forestiller sig, at man indfører rutinetjek af afspærringer og opgravninger, ligesom man gør det efter opsætning af stilladser.
- Vi burde have et skilt, der viser, at der er en medarbejder, der har ansvaret. Det behøver ikke være bøvlet og kompliceret. Men det er rart at vide, at Torben (for eksempel, red.) har været på kursus i, hvordan det foregår, når man går med en rollator hen over noget. Så tingene er tænkt til ende. Og jeg tror, at noget af det her handler om mangel på omtanke, viden og ubetænksomhed, siger Søren Windell.
I første omgang ser Søren Windell det som en opgave for Odense Kommune at indføre en fremkommelighedsstandard for vejarbejde, men det bør ifølge ham udvides til et nationalt fokus. Og det skal understøttes af særlig undervisning på uddannelserne, der har med entreprenørarbejde at gøre, så alle uddannede kan sætte sig i en gangbesværet eller handicappet borgers sted.
- Det virker ikke godt nok nu. Jeg vil gerne i dialog med nogle af uddannelserne, så vi kan få gjort mere opmærksom på det. Det er vigtigt, at hele vores by er tilgængelig for alle vores borgere, siger Søren Windell.
Letbanearbejdet kommer til at præge Odense i et stykke tid endnu. Efter planen kommer letbanen til at køre fra efteråret 2021.
Efterfølgende kontaktede Christina Castro Tästensen Nova Administration, som bekræftede, at elevatorerne var blevet lukket, da serviceaftalen ikke var blevet vedligeholdt.
- Jeg er jo ikke den eneste beboer, som er gangbesværet og derved er fanget i min lejlighed. Der er andre, som er dårligere gående end mig og som på ingen måde har en kapacitet til at komme ned ad trapperne fra fjerde sal. Så det er meget problematisk for dem. De er spærret inde.
Beboere fik intet varsel
Selvom Christina Castro Tästensen har forståelse for, at Schindler Elevatorer har lukket elevatorerne af sikkerhedsmæssige årsager, så undrer hun siger over, at beboerne ikke har fået et varsel inden, så de kunne forberede sig.
- Jeg tænker, at de kunne have givet os et varsel om, at de så sig nødsagede til at lukke elevatorerne. Vi skulle i det mindste have haft en mulighed for at forberede os på det, siger hun.
Et andet sted i bygningen bor Inge Nielsen, som er kørestolsbruger. Nu, hvor elevatorerne er taget ud af drift, er hun fanget i sin egen lejlighed.
- Jeg er jo forhindret i at komme ud og købe ind for eksempel. Jeg skal have hjælp til det hele, men indkøb skal jeg selv ordne. Jeg kan ikke komme nogen steder hen.
Det er desværre ikke første gang, at bygningens elevator er blevet lukket ned på grund af manglende vedligehold.
- Det har været 28 dage engang for et par år siden. Jeg fandt ud af at underholde mig selv så længe, men det er ikke lige morsomt altid at sidde og ikke kunne noget som helst.
Elevatorer tidligst i brug om en uge
Så lang tid kommer der heldigvis ikke til at gå denne gang. Onsdag klokken 14 blev en af beboerne skriftligt orienteret om, at elevatorerne tidligst vil blive taget i brug tirsdag i næste uge.
- I løbet af mandag og tirsdag vil elevatorfirmaet lave elevatoren i opgang A. De vil så forsøge at få arbejdstilsynet ud til om onsdagen, således at de kan godkende elevatoren og sætte den i drift igen.
- Umiddelbart derefter bliver de øvrige elevatorer lavet, således at de også kan blive godkendt og sat i drift igen. Alle elevatorerne vil blive renoveret, således at de overholder de sikkerhedsmæssige krav, som der er til elevatorer, står der i en mail fra Nova Administration til beboeren, som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af.
Odenseanere frygter millionbesparelser:
- Det er hul i hovedet
By- og Kulturforvaltningen i Odense skal finde 79 millioner kroner årligt, og det ser ud til at gå ud over steder som friluftsbadet og Odense Zoo. Det skaber bestemt ikke begejstring hos odenseanerne.
Odense Zoo og friluftsbadet er nogle af de kulturtilbud, der ser ud til at blive hårdt ramt af By- og Kulturforvaltningens spareplan.
Sådan ser det i hvert fald ud, når man kigger på forvaltningens gyseroplæg, hvor der bliver lagt op til drastiske forringelser på byliv, kultur og vedligehold.
“Det er enormt ærgerligt for os, at det er hele tilskuddet, der ryger på en gang. Det er meget svært for os at komme over. ”
- Det er ærgerligt, men man skal jo spare nogle steder, og det er måske et af de steder, hvor det er bedst at spare frem for hos sundhedsvæsenet eller skolevæsenet, lyder det fra en flittig kulturbruger og studerende i Odense Karen Houberg-Lund.
Også Jakob Jensen, der er selvstændig og bor i Odense, mener, at besparelserne på kulturtilbuddene i Odense er ærgerlige. Han har dog en helt klar holdning til, hvor han synes, at man i stedet skulle spare.
- Det er hul i hovedet. Jeg tror, at vi har brug for alle de kulturelle tiltag. Jeg tænker, der er så meget andet, som man kunne spare på. Nu vil jeg ikke nævne letbanen, men den har generet os længe og måske, det har kammet lidt over økonomisk der, siger han til TV 2/Fyn.
Odenses By- og kulturudvalg skal tage stilling til besparelserne på tirsdag, men beløbet ligger fast. Udvalget SKAL spare 79 millioner kroner årligt. Det er en bunden opgave fra økonomiudvalget.
Hele spareforslaget kan læses her:
By- og kulturforvaltningens forslag til besparelser for 79 millioner kroner. — PDF, 0,53 MB
Spareforslaget er en del af by- og kulturudvalgets dagsorden for deres møde 4. juni, der kan læses i sin helhed her.
- Det er katastrofalt
Indtil nu har Odense Zoo fået syv millioner kroner om året i anlægstilskud fra Odense Kommune - men knap seks af de millioner vil de ifølge det fremlagte sparekatalog ikke modtage fra 2021.
“Det er hul i hovedet. Jeg tror, at vi har brug for alle de kulturelle tiltag. Jeg tænker, der er så meget andet, som man kunne spare på.”
- Det er jo ganske katastrofalt for os, siger Bjarne Klausen, der er direktør i Odense Zoo, og fortsætter:
- Det er enormt ærgerligt for os, at det er hele tilskuddet, der ryger på en gang. Det er meget svært for os at komme over.
Haven vil fortsat modtage et årligt driftstilskud på cirka 2,8 millioner, men de vil altså ikke længere få penge til at etablere og udvikle havens mange faciliteter.
Penge, der blandt andet har været brugt til at opføre parkens nyeste attraktion, Bøgetoppen og et kommende nyt anlæg til søløverne.
- Det har haft en kæmpe betydning for os i gennem alle årene, fordi vi har kunnet udvikle os på en måde, som har gjort, at vi har kunnet fastholde og udvikle vores besøgstal, som vi har. Altså for nyligt har vi jo lige åbnet Bøgetoppen, og det er jo blandt andet penge fra Odense Kommune, der har gjort, at vi kunne det. Og vi er i fuld gang med at forbedre faciliteterne for vores søløver, som åbner lige før sommerferien, og det er udelukkende tilskuddet fra Odense Kommune, der har gjort det muligt, fortæller Bjarne Klausen.
Manglende lokal opbakning
Ifølge direktøren kommer det ikke kun til at have betydning for fremtidige udvidelser og vedligeholdelse af Odense Zoo, men det kommer også til at få betydning, når attraktionen skal søge penge af andre.
- Når vi søger store penge fra store fonde, så er det vigtigste og det første, som de spørger om: Hvordan er den lokale opbakning? Og der har vi altid kunnet sige, at den er jo helt fantastisk. Det bliver så svære i fremtiden, fortæller Bjarne Klausen.
Anonyme kilder, hvis identitet er TV 2/Fyn bekendt, bekræfter, at elevatorerne er taget ud af drift, fordi de ikke har været kontrolleret og vedligeholdt efter forskrifterne. Det er ejerens ansvar, at elevatorerne er i den forskriftsmæssige stand.
Schindler Elevatorer ønsker ikke at udtale sig, men henviser i stedet til bygningens ejer. TV 2/Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra bygningens ejer, Per Boe Madsen, fra Nova Administration.
