Specielt guldfund: Betalingsmiddel fra jernalderen fundet på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Arkæologer har fundet to ringformede stykker guld i en udgravning i Bullerup ved Odense. Guldet er blevet brugt som betalingsmiddel i jernalderen.
Lige før jul blev der fundet et 1.600 år gammelt stykke træ, som arkæologerne ikke havde set før. Nu er der fundet to stykker guld samme sted.
- Det er ret specielt. Det er jo ikke noget, vi finder hver dag. Vi vidste godt, det var en speciel plads, men nu står vi med beviset for, at der er bedrevet både handel og håndværk på den her plads, siger Michael Borre Lundø, som er museumsinspektør ved Odense Bys Museer.
“Det er ret specielt. Det er jo ikke noget, vi finder hver dag”
Guldet blev fundet ved udgravningen af et af de langhuse, der har ligget på bopladsen.
Første guldfund
Det er ikke hver dag, arkæologerne falder over så ædle metaller. Faktisk er det første gang, Michael Borre Lundø selv finder guld på en arkæologisk udgravning.
- Det er simpelthen så fedt. Man er slet ikke i tvivl, når man ser jorden, der skiller sig fra det her gyldne metal. Det er simpelthen så specielt, siger Michael Borre Lundø.
Arkæologer undrer sig:
- Det er noget, vi ikke har set før
Et 1600 år gammelt træstykke fundet på bunden af en brønd får arkæologer i Bullerup til at undre sig.
Før jul fandt arkæologer fra Odense Bys Museer et træstykke, der har givet anledning til undren.
Stykket blev fundet på bunden af, hvad der har været en brønd. Det er muligvis over 1600 år gammelt, og det er usædvanlig godt bevaret.
Alligevel er det ikke sådan lige til at finde ud af, hvad det er.
- Det er mega spændende. Det er en ting, vi normalt ikke finder, fordi det ville være forgået, siger museumsinspektør Michael Borre Lundø.
Det mystiske træstykke var en del af selve bunden i den brønd, hvor det er fundet, men det har højst sandsynligt ikke været stykket oprindelige formål.
Efter at genstanden er gået i stykker eller ikke har været brugbar længere, har man sandsynligvis tænkt, at det bare kunne bruges som en del af bunden i brønden.
Hvad det oprindeligt har været brugt til, ved arkæologerne dog ikke.
- Det er noget, vi ikke har set før. Vi har ikke sådan et stykke træ her i museets samling. Mig bekendt er det her det første stykke, vi har i vores ansvarsområde, siger museumsinspektøren.
- Jeg må også tilstå, at da jeg fandt det, så stod jeg med armene i vejret. Det giver en helt speciel fornemmelse, når man finder noget, man ikke umiddelbart har set før.
Flere bud, men ingen svar
Der har været flere bud på, hvad det knap en meter lange og nøje udformede stykke egetræ kan have været blevet brugt til.
- Der er nogen, der har foreslået, at det er noget skibstømmer - at det kan være en klampe, som er noget af det nederste af et skib. Der er også nogen, der har foreslået, at det er en del af en vogn, og min egen far har foreslået, at det måske er en låseanordning til en port, siger han.
Flere af fundene på udgravningspladsen stammer tilbage fra jernalderen, som strakte sig fra 500 år før vores tidsregning til år 850.
Vådt er godt
Et vådt 2019 har gjort, at grundvandet står højt under jorden, og det er godt for de skjulte skatte - så nedbrydes de nemlig ikke, som de ellers ville.
- Det er helt exceptionelle forhold for os, siger Michael Borre Lundø.
- Det gør simpelthen, at miljøet under jorden bliver iltfattigt. Der er ikke noget ilt, der kommer derned, så tingene forgår ikke. De er næsten lige så friske som den dag, de er kommet derned, siger han.
Har man et bud på, hvad det kan være, så vil museumsinspektøren gerne høre om det, fortæller han.
- Vi er nødt til at spørge vidt og bredt.
- Det kan sagtens være, at der sidder nogen derude, som har arbejdet med træ eller som tænker "at det lige nøjagtig er sådan en".
Med fundet af guldstykkerne kan arkæologerne komme længere i kortlægningen af, hvor magten var placeret i jernalderen.
- Vi kan begynde at sætte tingene i relief. Vi ved, at magtcentret på det her tidspunkt ligger omkring Gudme, men derudover begynder vi at kunne se billeder på mindre handelscentre, siger Michael Borre Lundø.
Brugt til betaling
Ifølge Michael Borre Lundø blev guldet i sin tid brugt som betalingsmiddel, når folk skulle købe eller bytte varer.
- Stykkerne her er klippet eller hugget over. Det er også det, vi kalder klipguld. Man har brugt det, når man skulle betale for en given vare, så har man klippet et stykke af og afvejet, som man nu er blevet enige om, siger Michael Borre Lundø.
Banebrydende ny udgravning: - Det har undret os arkæologer længe
Et stort spørgsmål om den fynske jernalder er blevet besvaret under en arkæologisk udgravning ved Nyt OUH.
Arkæologer fra Odense Bys Museer har gennem flere år undersøgt et stort område ved Glisholm Sø, der ligger ved byggepladsen til Nyt OUH.
Udgravningen har besvaret spørgsmål, der i lang tid har rumsteret hos arkæologerne.
Omkring 500-600 år efter vores tidsregning blev bopladserne pludselig forladt. En tendens, arkæologerne har set ved flere fynske udgravninger.
- Det har undret os arkæologer længe, at bebyggelsen i jernalderlandsbyerne forsvinder omkring år 600. Det har været et spørgsmål for os, hvor bebyggelsen forsvinder hen, fortæller arkæolog Line Borre Lundø.
Fundet af en sølvfibel
Udgravningen ved Glisholm Sø i det sydøstlige Odense viser, at fynboerne formentlig begyndte at samle sig i små landsbysamfund i byen langt tidligere, end man hidtil har troet.
Efter at have boet i cirka 1.000 år i landsbyerne forlader fynboerne deres hjem og flytter i stedet sammen i bysamfund.
- Det tyder på, at man samler sig i de historiske landsbyer, tidligere end vi traditionelt har tolket det, siger Line.
Arkæologerne har blandt andet fundet stolpehuller fra langhuse og potteskår, der passer med lerkar fra jernalderen. Det fineste fund er dog en lille sølvfibel (lukkemekanisme til tøj, red.), der har været gravet ned i det største af husene.
I løbet af 500-tallet udviklede en af gårdene ved Glisholm Sø sig til at være en såkaldt storgård med en lokal storbonde bosiddende.
- På den gård har vi fundet en fin sølvfibel, som understreger den lokale storbondes betydning, siger Line.
- Den har nogle rigtig fine dekorationer på. Det er et meget specielt fund. Det er ikke en, der er lavet her. Det er en, der kommer fra Sydeuropa eller Centraleuropa, fortæller Line Borre Lundø.
Flyttede mod byerne
Arkæologerne har de seneste år forsket i, hvad der kan være sket med de forsvundne vandrelandsbyer på Fyn, og der tegner sig et billede af, at folk har bosat sig i små landsbyer omkring 200 år tidligere, end arkæologerne troede.
- Vi ser en tendens til, at når vi graver i de historiske landsbyer som for eksempel Odense, Dalum eller Hjallese, så dukker den her manglende bebyggelse op under landsbyerne, og det tyder på, at man samler sig i de historiske landsbyer, tidligere end vi traditionelt har tolket det, siger Line Borre Lundø.
Selvom det tyder på, at jernalderens fynboer flyttede mod landsbyerne, tidligere end man hidtil har troet, skal historiebøgerne ikke skrives om, mener Line Borre Lundø.
- Nej, det vil nok være for meget sagt. Man skal stadig forestille sig, at der er tale om helt almindelige landsbybebyggelser, som bare har en større stedbundenhed, end vi ellers har set.
Det eftertragtede metal blev omhyggeligt vejet inden betaling. Der er i området endda tidligere fundet rester af en vægt og lodder til afvejning. Måske er der også mere guld i jorden nordøst for Odense.
- Det er nærmest lidt utroligt, hvis det er det eneste, vi finder herude. Det er så fin en plads, så der burde komme lidt mere. Det kan være, vi har mere at se frem til, siger Michael Borre Lundø.
To fynske opdagelser på top-10 over arkæologiske fund
Der er i år fundet en grav på Langeland og et ligbrændingsted ved Odense, der bidrager med betydelig ny viden til arkæologien og danmarkshistorien.
Slots- og Kulturstyrelsen kårede torsdag for tiende år i træk top-10 over arkæologiske fund i Danmark.
Og på listen, der ikke kårer en endelig vinder, er intet mindre end to fynske fund.
Herunder en hellekiste, der blev fundet på Langeland og viste sig at stamme fra bronzealderen. Og udenfor Odense er der fundet et sjældent gravanlæg.
De ti fund bliver kaldt de mest unikke i år og vækker stor begejstring hos kulturminister Rasmus Prehn (S).
- De mange arkæologiske fund, der bliver gjort hvert eneste år i Danmark, er med til at give os alle et bedre indblik i, hvordan vi engang har levet, og hvordan vores samfund og kultur har udviklet sig gennem tiden, siger han i en pressemeddelelse.
Stor bunke menneskeknogler
Hellekisten på Langeland åbenbarede sig for en kvinde, der gik tur på øens vestkyst. Efter en storm var en stor sten faldet ud af en skrænt og havde blotlagt en stor mængde menneskeknogler.
Det viste sig hurtigt, at der var tale om en hellekiste - en gravkiste lavet af flade sten fra bondestenalderen, og som tilsyneladende havde været brugt til at begraver flere mennesker.
Noget meget klassisk i arkæologiens verden, men det er de færreste, der får lov til at være med til en udgravning, fortæller museumsinspektør på Langelands Museum Otto Christian Uldum.
- Det er det samme som, når en racerkører får lov til at køre Formel 1. Det er det, man helst vil, når man sidder på skolebænken og lærer om anlægstyperne, siger han til TV 2/Fyn.
I alt blev der fundet omkring 200 knogler, hvoraf de fleste var godt bevaret. Det er ifølge styrelsen ikke usædvanligt, når de har ligget i lerfyldt, langelandsk jord.
Gravkammeret kan opleves på Bregnegårdsvej ved Helletofte, mens knoglerne er sendt til Syddansk Universitet, hvor en knoglespecialist er i gang med at analysere dem.
Et hidtil uset indblik
Ved Odense blev det unikke fund gjort i forbindelse med et nyt boligbyggeri ved Bellinge Fælled. Til at starte med var Odense Bys Museer rykket ud for at undersøge en nedpløjet gravhøj, men det viste sig i stedet at være et ligbrændingssted.
Her er der i den yngre bronzealder kremeret et menneske, hvorefter der er blev
et opført en høj af græstørv med en diameter på 23 meter og store sten placeret rundt om.
På museet er man meget stolt over at være kommet på listen, fortæller museumsinspektør Mogens Bo Henriksen.
- Der bliver foretaget mange udgravninger på grund af byggerier, men lige præcis denne udgravning er særlig vigtig, fordi den er så velbevaret. Vi kan komme helt ind under huden på de mennesker, der har lavet det, siger han til TV 2/Fyn.
Der kendes kun til ganske få lignende ligbrændingsteder i Nordeuropa, og fordi det er så velbevaret, har arkæologerne fået et hidtil uset detaljeret indblik i den tids begravelsesritualer, lyder det i pressemeddelelsen.
Bidrager med betydelig ny viden
Udover de to fynske bidrag til listen, er der også gjort unikke fund i blandt andet Kolding, Viborg og Vejle.
De er alle kommet i betragtning, fordi de er fundet ved en arkæologisk udgravning eller på baggrund af nye videnskablige resultater.
Der skal ligeledes være tale om fund, der bidrager med betydelig ny viden til arkæologien og danmarkshistorien, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.
