Hver fjerde er ensom:
- Der er et pres på de unge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere end hver fjerde af eleverne på 8. klassetrin i Odense Kommune føler sig af og til ensomme.
Hvis man træder ind i en ganske normal 8. klasse i Odense, vil flere end hver fjerde af dem føle sig ensomme. Det viser en ny undersøgelse fra Odense Kommune, hvor elever på forskellige klassetrin er blevet spurgt ind til deres trivsel.
28 procent af eleverne på 8. klassetrin svarede, at de af og til føler sig ensomme, mens seks procent tit eller meget tit har følelsen af ensomhed.
Unge bekæmper ensomhed:
- Fysisk aktivitet bringer mennesker sammen
Han kalder det March mod Ensomhed, og går derfor ikke ét eneste skridt, når han er alene. Nu går han på Fyn og har masser af unge følgere.
28-årige Patrick Cakirli forlod for 11 dage siden København – til fods. Nu er han på en 550 kilometer lang gåtur landet rundt for at sætte fokus på ensomhed. Torsdag gik marchen fra bostedet Solutio Broen ved Rudkøbing med kurs mod Ollerup på Sydfyn.
Astrid Knudsen var én af dem, der havde taget turen fra bopælen i Odense for at støtte Patrick Cakirli.
- Jeg synes, det er et enormt vigtigt emne at sætte fokus på. Der er rigtig mange ensomme mennesker i Danmark, og det er ikke noget, der så tit er diskuteret. Der er rigtig mange især unge mennesker, der er ensomme, og hvis det her måske kan være med til at lave om på det, så synes jeg, at det er rigtig fint, fortæller Astrid Knudsen.
Hun peger på, at netop det at lave en aktivitet for at gøre opmærksom på ensomhed er den rette tilgang til det.
- Jeg synes, at det er en god måde at lave en fysisk aktivitet for at bringe mennesker sammen og for at sætte fokus på det. Især når han går gennem hele landet, så er det næsten uundgåeligt at høre om. Det vil jeg gerne være med til at støtte op om, siger Astrid Knudsen.
Patrick Cakirli er uforstående over for, at ensomhed overhovedet er et problem i et samfund som det danske.
- Det er alt for dårligt, at vi i vores velfærdssamfund har 350.000 ensomme danskere, og det vil jeg rigtig gerne være med til at sætte fokus på, siger Patrick Cakirli, da TV 2/Fyn fanger ham undervejs på torsdagens gåtur, der startede på Langeland og slutter ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup.
Han går – i sagens ånd – ikke turen alene. Alle er inviteret til at gå med for at understrege vigtigheden af Patricks budskab om fællesskab som et redskab i kampen mod ensomhed.
Derfor har han siden afgangen fra hovedstaden haft selskab af en række forskellige mennesker, der gerne vil støtte op om hans budskab.
- Patricks projekt rører mig rigtig meget. Ordet ensomhed er en stor ting, og det er ikke bare det at være alene i en lejlighed. Det kan være i forhold til arbejde eller at man har en sygdom eller andet. Og så glæder det mig bare at se så mange mennesker gå med, siger Vivi Guldager Agernem, der er leder af institutionen Solutio Broen på Langeland og en af dem, der denne torsdag morgen fulgte Patrick Cakirli på vej.
Patrick begyndte sin march mod ensomhed 1. april i København. Den 28. april skal han gerne ramme Aalborg efter et sted mellem 550 og 600 kilometer gennem Danmark.
På Skt. Klemensskolen i Odense er Tine Pilegaard ved at undervise 8.b i dansk. Som inklusionsvejleder på skolen er hun meget opmærksom på, hvordan eleverne har det.
- Der er et pres på de unge på at være ligesom de andre, følge med fagligt, om man er god nok og føler sig som end del af fællesskabet. De er også i en meget sårbar periode, hvor de er ved at finde ud, hvem de er, siger Tine Pilegaard.
Taler med de unge
I klassen sidder Andrea Enggaard Hansen, som selv har prøvet at være ensom. For to år siden fik hun konstateret diabetes, og det fik hende til at tage afstand til vennerne.
- Når jeg følte mig ensom, lå jeg bare i min seng og så et eller andet på min computer eller hørte noget musik, siger Andrea Enggaard Hansen.
Hun føler sig ikke ensom længere, men dengang hun var det, gik hun heller ikke og reklamerede med det.
- Jeg viste ikke selv ret meget, at jeg var ensom eller trist. Det er ikke noget, man skilter med, forklarer hun.
På Skt. Klemensskolen har de lavet en ordning med kontaktlærer og samtaler med de unge, så de kan få en føling med, om der er ensomhed blandt eleverne.
- Jeg håber, at vi når at få kontakt med de unge, inden de skiller sig ud på en uheldig måde. For vi vil meget gerne nå at være forebyggende frem for indgribende, og vi lægger lidt mærke til, om de forandrer sig i deres adfærd på en særlig måde, siger Tine Pilegaard.
Mange kommer ud af ensomheden igen
Klassens dansklærer oplever generelt et godt sammenhold i klassen, hvor eleverne er gode til at inkludere hinanden. Men der bliver holdt et skarpt øje med dem på skolen.
- Hvis vi synes, de ikke virker glade i en periode, så prikker vi dem på skuldrene. Går der mere end en uge tager vi kontakt til forældrene, forklarer Tine Pilegaard.
Ligesom Andrea Enggaard Hansen er der flere af de unge, der kun er ensomme i en kortere periode.
- For mange unge vil ensomheden stilne af igen på et tidspunkt. Jeg tænker, at der ligger et arbejde i folkeskolerne, hvor det handler om skabe nogle inkluderende fællesskaber og danne grobund for venskaber. For det er jo faktisk manglen på venskab eller kvaliteter i ens relation til andre mennesker, der gør, at man føler sig ensom, fortæller Julie Christiansen, der er Ph.d.-studerende på Institut for psykologi på Syddansk Universitet.
Opgør med ensomheden:
- Jeg vil rigtig gerne inspirere til at spørge om hjælp
Torsdag morgen går kampen mod ensomhed fra Skrøbelev på Langeland til Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Alle er velkomne til at gå med.
Ensomhed bekæmpes bedst sammen med andre. Med det in mente går den 28-årige Patrick Cakirli fra bostedet Solutio "Broen" i landsbyen Skrøbelev på Langeland.
Målet er i første omgang Gymnastikhøjskolen i Ollerup i Vester Skerninge - en tur tæt på 30 kilometer. Men det endelige mål er det måske umulige opgør med ensomhed.
Gåturen begynder torsdag morgen klokken ni, og kan under normale omstændigheder gøres på omkring seks timer, men Patrick Cakirli udfordrer ensomheden og går ikke en meter uden følgeskab.
Men mens der ingen garanti er for at kunne gennemføre torsdagens march uden stop, så er han garanteret følgeskab fra Skrøbelev.
- Jeg regner med omkring ti stykker. Blandt andre er der en kvinde med sin hund, som har gået med de seneste par dage. Hun er fra Helsingør, fortæller Patrick efter onsdag eftermiddag at have tilbagelagt omkring en kilometer på Langelandsk asfalt.
Opgør marcherer gennem landet
Patrick begyndte sin march mod ensomhed 1. april i København. Den 28. april skal han gerne ramme Aalborg efter et sted mellem 550 og 600 kilometer gennem Danmark.
Alle er inviteret til at gå med, for at understrege vigtigheden af Patricks budskab om fællesskab som et redskab i kampen mod ensomhed.
Patricks kamp virker, og har virket siden han selv sprang ud af ensomheden. På det sociale medie Jodel skrev han om sin ensomhed, og siden har han kæmpet kampen. Først sin egen og nu alle ensommes.
- Det har været rigtig dejligt at kunne tale om det. Især min familie har åbnet sig over for mig og fortalt, at de også har været ensomme, fortæller Patrick.
- Det, at jeg taler åbent og ærligt om det, virker, men jeg er nok stadig en smule akavet i sociale situationer, erkender han og tilføjer:
- Jeg vil rigtig gerne inspirere til at række ud og spørge om hjælp. Det har fungeret rigtig godt for mig.
Lever af sine erfaringer
I dag kan Patrick faktisk leve af sine oplevelser med ensomheden og opgøret med den. Han holder blandt andet oplæg i kommuner, og har snakket om ensomhed på Roskilde Festival og ved Folkemødet på Bornholm.
- Jeg bliver ikke rig af det. Min kæreste og jeg lever på en sten, og har en roommate for at få økonomien til at hænge sammen, fortæller Patrick.
Således tjener han ingen penge, mens han marcherer for kampen mod ensomheden.
Næsten garanti for at nå målet
Leder af bostedet Solutio "Broen", Vivi Agernem, fortæller til TV 2/Fyn, at hun nærmest kan stille en garanti for, at Patrick ikke bare når i mål, men også at han ikke vil være alene på noget tidspunkt.
- Vi vil sikre, at han har selskab, så han ikke stopper op. Ellers sætter jeg en medarbejder på, griner Vivi Agernem, som selv vil deltage på den første del af marchen.
Hun forklarer, at ungdomsårene er særligt sårbare, og at det er hos dem, at der er flest ensomme. Derfor er det vigtigt for Tine Pilegaard at sikre sig, at eleverne på Skt. Klemensskolen har det godt og bliver hjulpet med at tackle ensomheden.
- Det er vigtigt, at vi tør arbejde med det, tør lytte på de unge og ikke er eksperter over for dem og siger, at de ser ud til at hygge sig og have det godt. Det gør vi os umage for, siger Tine Pilegaard.