I en time ledte Søren forgæves efter p-plads ved sygehus - men skulle alligevel betale
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter en time var det endnu ikke lykkedes at finde en parkeringsplads, men det kostede alligevel penge for både Søren og Rene at have kørt ind på parkeringspladserne ved Odense Universitetshospital.
Du risikerer at få en opkrævning for parkering helt uden at have parkeret.
Det skete 12. december for Søren Wiilsbøll .
I en times tid kørte han rundt på parkeringspladserne ved Odense Universitetshospital for at lede efter en ledig plads. Det lykkedes dog ikke.
En måned senere kom regningen: 101 kroner.
- Det er ulogisk at betale for noget, man ikke får, siger Søren Wiilsbøll.
- Jeg gider ikke gå i retten for det, så jeg betaler afgiften, men det er åbenlyst urimeligt at betale for noget, man ikke får, fastslår han.
Han har kontaktet TV 2 Fyn med sin oplevelse, efter han læste, at både patienter og endda ansatte havde svært ved at finde parkeringsplads på OUH.
Stefan starter dagen ud i parkeringskaos: Folk er jo nogle gange grædefærdige
Der er hver dag kamp om for få parkeringspladser på OUH, og det ser ikke ud til at blive bedre på Nyt OUH.
Hver morgen starter Stefan Bjerre Callesen bilen og kører mod sin arbejdsplads i god tid.
Vel at mærke i rigtig god tid.
Han er sygeplejerske på intensiv afdeling V på OUH, og han triller hver dag ind på hospitalets område minimum en time før, han begynder sin vagt, og det er ikke for at hyggesnakke og drikke kaffe. Det er for at finde en parkeringsplads.
- Jeg synes faktisk, at det er et fair vilkår, at man har en parkeringsplads på sin arbejdsplads, fortæller Stefan Bjerre Callesen
Når Stefan Bjerre Callesen ankommer klokken 8:00 er personaleparkeringen allerede fyldt op til bristepunktet. Derfor kører han om bag i køen af kollegaer, der holder og venter på, at en lille parkeringsplads med cirka 30 pladser åbner klokken 8:30.
Et måske p-hus
Og han er bange for, at det ikke bliver meget bedre, når det hele skal flytte ud på Nyt OUH.
I følge OUH er der cirka 3500 parkeringspladser i dag, og det er inklusiv dem på Dyrskuepladsen, Falen og villavejene omkring sygehuset. Ifølge parkeringsstrategien for Nyt OUH kommer der til at være 4200 parkeringspladser. Men 600 af dem forudsætter, at der kommer et parkeringshus, som der endnu ikke er søgt penge til.
- Jeg går ud fra, at når vi kommer op på de 4200 pladser, så er der plads til dem, som har behov for det, så det håber jeg, at det ender ud med, siger Karsten Uno Petersen, formand for byggeri, indkøb og grøn omstilling i Region Syddanmark.
Men hvis ikke der oprettes de 600 pladser i parkeringshuset, så er der udsigt til, at der kun kommer 100 flere pladser på Nyt OUH, end der er på det nuværende.
-Det er jo slet ikke nok, og jeg synes helt ærligt, at grænsen er nået, når man skal møde en time før, siger sygeplejerske Stefan Bjerre Callesen.
De største tabere
Han tog gerne kollektiv trafik og købte i sin tid faktisk et hus i Fangel med sin hustru, netop fordi der var gode busforbindelser. Men bussen kører en helt anden rute nu.
Og han synes ikke selv, at han er den, der er hårdest ramt. Han mener, at patienterne er de største tabere.
- Jeg er jo ved godt helbred og kan sagtens holde ved Dyrskuepladsen og gå, men det er altså ikke alle patienter, der kan det, siger Stefan Bjerre Callesen.
Han ser ofte, at folk cirkulerer paniske rundt på parkeringspladserne i håbet om at finde en plads.
- Jeg oplever tit, at folk ruller vinduet ned og siger, at de allerede er ti minutter for sent på den til en undersøgelse, de har en tid til, og spørger, om jeg er på vej hen til min bil for at forlade sygehuset. Folk er jo nogle gange helt grædefærdige, fortæller han.
Han mener, at det kan have flere negative konsekvenser.
Det giver unødigt stress for patienterne, og hvis patienterne kommer for sent, så påvirker det jo også driften af sygehuset, siger sygeplejerske Stefan Bjerre Callesen.
Propfyldt letbane
Ifølge parkeringsstrategien for Nyt OUH forventer Region Syddanmark, der står for byggeriet, at letbanen vil være med til at aflaste biltrafikken. Men det giver Stefan Bjerre Callesen ikke meget for.
- Jeg har snakket med flere fra SDU, som fortæller, at letbanen allerede er propfyldt om morgenen og om eftermiddagen, og det bliver så de samme pladser, som OUH-ansatte skal slås om, siger han.
Og Stefan Bjerre Callesen ser på fremtidens flytning med skeptiske øjne.
- Jeg er da nervøs for, hvor lang tid jeg skal bruge på det her på Nyt OUH, fortæller han.
Derfor har Stefan Bjerre Callesen også kun et klart budskab:
- Kom nu for himlens skyld i gang med at lave parkeringspladser på nyt OUH.
Dybt godnat
Søren Wiilsbøll er ikke den eneste, der har betalt for parkering uden at have stillet bilen.
På Svendborg Sygehus fik Rene Erbs fra Munkebo også en opkrævning på 101 kroner for at køre rundt i parkeringspladserne. 12 kroner for parkeringen og 89 kroner i gebyr.
- Det er helt dybt godnat dernede, siger Rene Erbs.
Hans kone kørte ham på sygehuset, hvor han hurtigt skulle hente et apparat, mens hun kørte rundt i området.
- Jeg kan ikke sætte mig ind i en masse regler, inden jeg som patient går ind på sygehuset. Jeg ved godt, jeg skal registreres, men det valgte vi ikke at gøre, siger Rene Erbs.
- Det skulle kun tage et par minutter at hente et apparat, men der er ventetid på afdelingen, så det tager knap en time. Det er vel ikke ulovligt at sidde og vente i sin bil.
Tanja kommer for sent til sygehuset på grund af parkeringskaos: - Jeg synes ikke, at det er rimeligt
Hver dag er der parkeringskaos ved Odense Universitets Hospital (OUH). Det har konsekvenser for patienter, der kommer for sent, fordi de skal lede efter en parkeringsplads i op til tre kvarter.
Fuldstændig kaotisk.
Sådan beskriver flere patienter og pårørende parkeringsforholdene på OUH.
- Jeg synes ikke, det er rimeligt overfor os, der egentlig bare gerne vil komme til vores aftalte tid. De gange jeg er herude, bruger jeg minimum mellem en halv time og tre kvarter på at finde parkering. Og det er konsekvent hver gang, siger Tanja Rath, der er pædagogisk leder fra Søndersø.
Hun kommer jævnligt på OUH, og hun har efterhånden opbygget en vis erfaring med at lede efter en parkeringsplads, når hun har en tid på sygehuset. Hun har i afmagt efterhånden accepteret det.
- Jeg kommer for sent til min aftale herude, fordi jeg kan jo ikke gå en time før fra arbejde hver gang for at finde en parkeringsplads herude, fortæller hun.
Fire biler om en plads
Birgit Brink fra Langeland kan også nikke genkendende til, at det er et stort problem. Hun besøger OUH ofte og synes parkeringsforholdene er kaotiske.
- Alle cirkler rundt, og lige så snart der er en ledig plads, så er der jo fire, der gerne vil have den, fortæller Birgit Brink, der er pensionist.
Og dem TV 2 Fyn mødte ved parkeringsområderne ved OUH onsdag er ikke de eneste.
Tirsdag kunne TV 2 Fyn fortælle, hvordan personalet på OUH er frustrerede over, at de ikke kan finde parkeringspladser når de skal på arbejde. På vores Facebookside har både ansatte, patienter og pårørende fortalt hvordan de oplever parkeringsforholdene på OUH.
Her skriver flere, at det er stressende at skulle lede efter en parkeringsplads, og at de kommer for sent til deres behandlinger.
Du kan se et udsnit af den mange kommentarer herunder.
Derfor bringer TV 2 Fyn Facebook-kommentarer
TV 2 Fyn har ikke efterprøvet indholdet i kommentarerne, som er vist herunder. TV 2 Fyn vælger at bringe dem alligevel, da de er med til at tegne et overordnet billede af p-problemerne på OUH, som OUH selv genkender.
Fuldstændig låste
Hospitalsdirektør på OUH Torben Hedegaard Jensen erkender, at der er et stort problem med parkeringsforholdene, og han er ked af, at det er til gene for patienter, pårørende og personale.
- Vi er her på matriklen fuldstændig låste i, hvilke muligheder vi har. Vi har simpelthen ikke ledige arealer, siger han.
Han ved, der er eksempler på, at patienter kommer for sent til deres aftalte tid, men for ham er det vigtigt, det ikke bliver værre.
- Vi er ikke i en situation, hvor - det er i hvert fald vores vurdering - vi decideret aflyser undersøgelser og behandlinger, og det er et helt afgørende kriterie for os, fortæller Torben Hedegaard Jensen.
Han fortæller, at de løbende er i dialog med kommunen og andre parter om at kunne udvide den eksisterende parkeringsplads ved Dyreskuepladsen, samt et område på J.B Winsløwsvej hvor SDU er fraflyttet nogle bygninger.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Odense Kommune.
Parkeringsselskab: Derfor skal de betale alligevel
Både Søren Wiilsbøll og Rene Erbs har klaget til Apcoa Parking, der står for parkeringen ved Odense Universitetshospital i både Odense og Svendborg, men de har ikke fået medhold.
TV 2 Fyn har i flere dage forsøgt at få et interview med Apcoa Parking, der dog fortsat er i gang med at undersøge sagen.
Selskabet oplyser dog i et brev til Søren Wiilsbøll, at hans nummerplade blev scannet ved ind- og udkørsel.
- Det er derfor uden betydning, om man opholder sig i bilen eller kører rundt på arealet, lyder det.
Selskabet tilføjer, at der er gratis parkering i 45 minutter.
- Opholder man sig på arealet mere end 45 minutter, skal man betale, skriver selskabet.
- Da der blev parkeret på p-arealet, blev de gældende parkeringsbestemmelser stiltiende accepteret.
Kig på skiltene fra bilen
Søren Wiilsbøll undrer sig især over sidstnævnte oplysning fra parkeringsselskabet. I og med han aldrig parkerede, tjekkede han ikke skiltningen fra sin bil.
Skulle du ikke have tjekket skiltningen på området?
- Det mener jeg ikke, så længe man kører og leder efter en plads, så behøver du ikke være opmærksom på parkeringsforhold. Man kigger på skiltene, når man er parkeret, ikke mens man kører rundt, siger Søren Wiilsbøll.
Vil du gøre noget anderledes, hvis du en anden gang skal parkere ved OUH?
- Nu ved jeg, hvordan reglerne er, så noget vil jeg gøre anderledes, men jeg har svært ved at se, hvad man skal gøre som bilist.
Frit område eller ej
Samme holdning har Rene Erbs, der er irriteret over, at han skal betale for at parkere uden at have parkeret.
- Vi holdt ikke i en bås eller optog en parkeringsplads. Vi kører ind på et frit område, men det er ikke frit længere, siger Rene Erbs.
Er 45 minutter ikke rimelig tid til at finde en parkeringsplads?
- Næ.
Både Rene Erbs og Søren Wiilsbøll har kontaktet Odense Universitetshospital i forbindelse med deres respektive sager.
De håber, at parkeringsreglerne på sygehusene vil blive lavet om.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med ledelsen på Odense Universitetshospital om sagen, men det har endnu ikke været muligt.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.