”BALTIC PIPE – NEJ TAK”.
Sådan står det skrevet med store, sorte bogstaver på en bred halmballe-mur svøbt i en plastiktube.
Det imiterede plastikrør er placeret ved Jesper Sandens landejendom i Davinde og udgør en mindre udgave af det gasrør, der inden længe skal graves ned selvsamme sted.
- Det her er vores protest mod projektet Baltic Pipe. Vi vil synliggøre, at vi synes, det er et dårligt projekt, der hverken har været ordentligt belyst eller drøftet. Vi føler, det er vedtaget henover vores hoveder, siger Jesper Sanden, der er en af de ramte lodsejere.
Ledningen kommer til at køre ind igennem vores gedefold, børnenes hule og gennem vores levende hegn
Trods Jesper Sandens frustrationer nærmer gravearbejdet sig, og i 2021 kan han forvente, at der bliver gravet et 30 meter bredt bælte tværs igennem hans marker.
- Ledningen kommer til at køre ind igennem vores gedefold, børnenes hule og gennem vores levende hegn, der får et hul på 20-30 meter. Det kan være svært at få til at se pænt ud igen, og det er jeg ked af.
Forundersøgelserne er begyndt
De kommende udgravninger skyldes gasrørledningen Baltic Pipe, der skal transportere gas fra de norske gasfelter i Nordsøen gennem Danmark og videre til Polen.
En del af den kommende gasrørledning går i land på Fyn, hvor den med 80 kilometer skal strække sig igennem seks fynske kommuner fra Skrillinge Strand ved Middelfart tværs over øen til Nyborg, hvorefter den krydser Storebælt.
Inden selve anlægsarbejdet af gasrørledningen kan begynde næste år, skal der foretages arkæologiske undersøgelser for at sikre eventuelle fortidsminder. De undersøgelser er nu begyndt på fynssiden, og dermed er de første fysiske skridt i retning af Baltic Pipe allerede taget.
Et geopolitisk gøremål
Projektet kommer til at berøre omkring 225 fynske lodsejere, der oplever, at de ikke selv har fået et ord indført.
Beslutningen om Baltic Pipe trådte i kraft november i 2018, hvor Energinet og det polske GAZ-SYSTEM traf den endelige investeringsbeslutning. Forinden havde den daværende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) godkendt den danske del af investeringen.
- Vi føler os overvældet af embedsmænd, der bestemmer det her fuldstændigt. Den politiske proces omkring det er ikke tilstedeværende, der har ikke været en egentlig drøftelse i Folketinget. Det er måden, det er blevet gennemført på, der rører os mest, siger Jesper Sanden.
Men ifølge det fynskvalgte folketingsmedlem Rasmus Helveg Petersen (RV) er Baltic Pipe en nødvendighed.
- Gasledningen er blevet besluttet efter ønske fra polakkerne, der gerne vil have en tilslutning til de norske gasfelter, så de kan blive uafhængige af Rusland. Det er et af de helt store geopolitiske energispørgsmål.
Retfærdiggør det, at man springer den demoktratiske proces over?
- Nogle gange er der et samfundshensyn, der gør, at vi griber ind i folks ejendomsret for at lave store projekter såsom veje og andre store forsyningsopgaver med sigte, som går udover det, der påvirker den enkelte. Det har vi brug for at have som samfund for at kunne operere.
Frustrerede borgere samles
I takt med at gravearbejdet rykker tættere på, intensiveres protestesterne fra lodsejerne også. Mest af alt fordi de ikke har haft mulighed for at samles før nu.
- Energinet har ikke villet udlevere en adresseliste på de andre lodsejere, så vi kunne tale sammen. Så det har været svært at skabe en debat omkring projektet før nu, hvor en advokat har fået dem til at udlevere listen, fortæller Jesper Sanden.
Onsdag samles de bekymrede borgere til et protestmøde i Davinde, hvor de vil have mulighed for at stille spørgsmål til interessenter i projektet.
Op til flere politikere – heriblandt Klima-, energi- og forsyningsministeren Dan Jørgensen - har også fået invitationen, men de har alle meldt afbud.
Herunder kan du se hele indslaget om Jesper Sandens modstand mod Baltic Pipe:
