Kolonihaveejere på 21 og 89 år: Vejret trækker alle til bedene
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det gode vejr har fået kolonihaveejerne ud i deres bede. Både de helt unge, som lige har købt en have og dem, der har haft have i 62 år.
Lyden af en spade, der dykker effektivt ned i jorden, blander sig med fuglene, der kvidrer. Overalt springer spæde lysegrønne blade i øjenene på én, og der dufter af græs, jord og forår.
Det lyder næsten som stroferne i "Mormors Kolonihavehus", og det er slet ikke tilfældigt, for vi befinder os i Skytteløkken og Rødegaardsløkken Haveforening, hvor weekendens fremragende forårsvejr, har fået kolonihavefolket til at strømme ud i haverne.
Kommune slår til mod kolonihavehuse - de er for store, de skal væk
Kolonihavefolk er nogle friske folk, der er initiativrige, lyder en af forklaringerne på de store kolonihavehuse.
95 kolonihaveejere i Odense har fået et brev fra kommunen om, at deres kolonihavehuse er for store i forhold til, hvad der er lovligt. Derfor skal de enten rives ned eller reduceres i størrelse inden den 1. juli i år.
Odense Kommune skærpede kursen over for de forvoksede kolonihavehuse tilbage i 2015, og nu falder hammeren for dem, der har bygget større, end reglerne tillader.
Vi kan se, at cirka en tredjedel af kolonihaveforeningerne i Odense Kommune har udviklet sig fra at være små haver med havebrug og mindre huse til mere parcelhus-lignende områder, hvor man bor hele året, siger Anja Skovslund Henriksen, der er funktionsleder i Odense Kommune, til TV 2.
- De parcelhusområder har vi nok af i kommunen, så vi vil gerne fastholde, at vi har nogle kolonihaveområder, hvor der er plads til natur og rekreativ udfoldelse. Så det er det, der er målet at fastholde.
- Kolonihavefolk er nogle friske folk
Kolonihaveforbundet kender til mange steder i landet, hvor byggeriet overstiger det lovlige.
“Kolonihavefolk er nogle friske folk, der er initiativrige. Så kan det godt være, at de engang imellem går over stregen”
- Det er et problem, når man går ud og bygger mere, end man må. Det er set rigtig, rigtig mange steder. Men en del af det, der er bygget for stort, er jo blevet lovliggjort igennem de ændringer, der har været i byggekvoterne rundt omkring, hvor man har fået lov til at bygge noget mere, siger Kolonihaveforbundets formand, Preben Jacobsen.
- Så det havde set værre ud i Odense, hvis man ikke havde lavet en lokalplan, hvor man ændrede byggekvoten fra 10 til 15. Da gjorde man de ulovlige 20 kvadratmeter lovlige.
Hvorfor sker det her?
- Kolonihavefolk er nogle friske folk, der er initiativrige. Så kan det godt være, at de engang imellem går over stregen, siger Preben Jacobsen.
Kommunen har retten på sin side
Han understreger, at kommunen – i det her tilfælde Odense – er i sin gode ret til at slå ned på de store kolonihavehuse.
- Vi har gjort, hvad vi kunne for at bløde op og forhandle nogle aftaler på plads. Noget er også faldet på plads undervejs, men nu står vi med det sidste, og det er så det, at kommunen her går ud med et påbud om, at der skal gøres noget. Det er ikke hele huse, der skal rives ned. Det er måske et halvtag, et udhus eller en terrasse, der på forunderlig vis er vokset frem, lyder det fra Kolonihaveforbundets formand.
Bestyrelsen i den enkelte haveforening har ret til at opsige en haveejer, der ikke følger reglerne, men det er ikke altid, det sker, da det kræver, at de frivillige bestyrelsesmedlemmer skal tage kampen med deres egne naboer.
Hvis bestyrelserne i haveforeningerne ikke kan, tør eller vil smide folk ud, er der overordnet set to muligheder. Det siger Anja Skovslund Henriksen til Fyens Stiftstidende:
- Den ene mulighed er, at Odense Havelodsselskab anlægger en retssag, hvis nogen af de pågældende haveejere nægter at følge kravet om lovliggørelse. Det er undersøgt, om vi som kommune kan gå ind og bistå havelodsselskabet økonomisk med at føre et antal prøvesager ved retten, og vurderingen er, at det kan vi godt. Så det er vi klar til, hvis det bliver nødvendigt. Men det er selvfølgelig en besværlig og langstrakt proces, som kan vare år.
- Den anden mulighed er, hvis det viser sig nødvendigt, at Odense Kommune opsiger lejeaftalen med Odense Havelodselskab og finder en helt anden konstruktion for udlejning af kolonihaver i Odense. Det kunne for eksempel være, at havelodderne fremover blev lejet direkte hos Odense Kommune, men det er ikke en mulighed, vi har kigget nærmere på endnu. Hvad end der fremadrettet vil ske, vil den lokale forankring i en forening være et vigtigt element, som der skal værnes om.
Overalt bliver der pløjet i bedene, lagt frø i jorden og puslet om blomsterne. Og særligt i én af haverne, er der ekstra tryk på. Her er i alt fire mennesker i starten af 20'erne og en far i fuld gang med deres nyerhvervede kolonihave.
- Det er anden weekend, vi rigtigt er herude. Så det er først nu, der rigtigt er beyndt at ske noget, synes jeg. Det er bare dejligt at mærke, at der er gang i det, og at gå og hilse på alle de andre, der har kolonihaver herude. Her er virkelig god stemning, synes jeg, siger Ida Hjortdal, imens hun ihærdigt graver ud til en ny køkkenhave.
Gik sammen om en have
Ida Hjordal blev kolonihaveejer i oktober sammen med tre andre studiekammerater. De er alle sammen endten 21 eller 22 år og har sammen kastet sig ud i projektet.
- Vi er alle sammen vokset op i villakvarterer, så vi har alle sammen haft haver, mens vi voksede op. Så nu, hvor man er flyttet ind til byen og lever i en lejlighed på 20 kvadratmeter, så er det noget, man går og længes efter, og så er det nemmere at slå sig sammen om det, forklarer Peter Bloch, som også er igang med spaden.
“Det er et fristed. Den atmosfære man finder i kolonihaverne, den er helt anderledes end derhjemme i rækkehusene”
De fire kemi- eller kemiingeniørstuderende har store planer for deres lille have. De er i fuld gang med at få sat et gammelt drivhus sammen, de har allerede fjernet et bed fuld af ukrudt, de skal lave en ny, stor køkkenhave, og så skal der bygges et skur, så deres redskaber kan stå i tørvejr.
Der findes både unge og ældre i kolonihaverne omkring dem, men de mener, at de er nogle af de yngste. Alligevel synes de, at der er blevet taget godt imod dem.
- Det er bare stille og roligt og sådan nabohygge-agtigt. I går foreksempel, der kaldte dem derovre over hækken. De havde plantet deres kartofler, og så fik vi lige en kasse ekstra fra dem, fortæller Peter Bloch og peger over mod huset ved siden af, hvor der også laves havearbejde for alle pengene.
Kolonihaveejer i 62 år
I haveforeningen lige ved siden af kommer Poul Pedersen cyklende til sin kolonihave. Herude bliver han kaldt "lille Poul", fordi der engang boede fire Poul'er på hans kolonihavevej, og da han var den mindste, faldt det navn naturligt. Modsat de fire unge nytilkomne har han haft kolonihave i området i 62.
Et sikkert forårstegn: Den fynske bøg er sprunget ud
Ved Tiselholt er den første bøg sprunget ud. Det er sket tre uger tidligere end sidste år.
Det er ganske vist - foråret er kommet. Den sande forårsbebuder er sprunget ud ved Tiselholt nær Svendborg, hvor Per Servé fangede den udsprungne bøg med sit kamera.
Det er normalt, at den første bøg springer ud fra sidst i marts frem til midten af april.
Det viser TV 2 Vejrets kortlæggelse af bøgens udspring i Danmark. Den har man fulgt de seneste 16 år.
Ifølge TV 2 Vejret gør de tidligste bøge sig klar til at titte frem, når den samlede varmesum i marts, hvor døgnmiddeltemperaturen for alle dage med plusgrader lægges sammen, når 120 grader. Når temperaturen efterfølgende stiger pludseligt, springer bøgen frem fra vinterskjulet.
Hvornår er bøgen sprunget ud?
Ved Tiselholt er de grønne blade sprunget ud på flere grene, hvilket netop ifølge TV 2 Vejret er et af kravene for, at man kan sige, at bøgen er sprunget ud.
Derudover lyder definitionen, at bladene minimum skal være på størrelse med en tokrone. Samtidig skal grenene med blade sidde "et stykke over jordhøjde".
Sidste år sprang den første bøg sent ud efter en kold afslutning på vinteren og en vinterlig marts. Først den 17. april - altså tre uger senere end i år - sprang bøgen ud i 2018.
- Jeg startede helt ude i hjørnet derude, så flyttede jeg hen på midtergangen, og så havnede jeg her. Og næste gang havner jeg på forbrændingen, fortæller han og griner.
Det sker dog ikke lige foreløbig. Poul Pedersen har nemlig alt for travlt. Han passer både hus, have og kolonihave, og så går han til gymnastik og dans. Man ser intet ukrudt i nogen af hans bede, og i dag har han planlagt at plante ærter. Det ser han ingen problemer i.
- Hvorfor skulle jeg ikke kunne det? Jeg er jo kun 89, siger han smilende.
Ro, mening og god stemning
Selvom der er 68 års forskel på Poul Pedersen og de fire nytilkomne, så er det langt hen ad vejen de samme ting, der glæder dem alle sammen ved kolonihavelivet.
- Det er et fristed. Den atmosfære man finder i kolonihaverne, den er helt anderledes end derhjemme i rækkehusene, siger Poul Pedersen.
- Det er jo et frirum fra studiet at komme ud og grave i noget jord og have sine egne planter og kunne høste. Det er meget givende, fortæller Ida Hjortdal og holder en lille pause med graveriet.
Peter Bloch falder ind i snakken:
- Også når man bor inde i byen, så har man den konstante støj fra biler og noget i den stil. Det hører man ikke så meget herude. Her er bare ro, siger han.
