7. apr. 2019 kl. 19:22
Natacha Djervad

Kolonihaveejere på 21 og 89 år: Vejret trækker alle til bedene

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Det gode vejr har fået kolonihaveejerne ud i deres bede. Både de helt unge, som lige har købt en have og dem, der har haft have i 62 år.

Lyden af en spade, der dykker effektivt ned i jorden, blander sig med fuglene, der kvidrer. Overalt springer spæde lysegrønne blade i øjenene på én, og der dufter af græs, jord og forår.

Det lyder næsten som stroferne i "Mormors Kolonihavehus", og det er slet ikke tilfældigt, for vi befinder os i Skytteløkken og Rødegaardsløkken Haveforening, hvor weekendens fremragende forårsvejr, har fået kolonihavefolket til at strømme ud i haverne.

Læs også: Kommune slår til mod kolonihavehuse - de er for store, de skal væk
Gå tilbage Del
11. apr. 2018 kl. 5:48

Kommune slår til mod kolonihavehuse - de er for store, de skal væk

Kolonihavefolk er nogle friske folk, der er initiativrige, lyder en af forklaringerne på de store kolonihavehuse.

95 kolonihaveejere i Odense har fået et brev fra kommunen om, at deres kolonihavehuse er for store i forhold til, hvad der er lovligt. Derfor skal de enten rives ned eller reduceres i størrelse inden den 1. juli i år.

Odense Kommune skærpede kursen over for de forvoksede kolonihavehuse tilbage i 2015, og nu falder hammeren for dem, der har bygget større, end reglerne tillader.

 Vi kan se, at cirka en tredjedel af kolonihaveforeningerne i Odense Kommune har udviklet sig fra at være små haver med havebrug og mindre huse til mere parcelhus-lignende områder, hvor man bor hele året, siger Anja Skovslund Henriksen, der er funktionsleder i Odense Kommune, til TV 2.

- De parcelhusområder har vi nok af i kommunen, så vi vil gerne fastholde, at vi har nogle kolonihaveområder, hvor der er plads til natur og rekreativ udfoldelse. Så det er det, der er målet at fastholde.

- Kolonihavefolk er nogle friske folk

Kolonihaveforbundet kender til mange steder i landet, hvor byggeriet overstiger det lovlige.

“Kolonihavefolk er nogle friske folk, der er initiativrige. Så kan det godt være, at de engang imellem går over stregen”

— Preben Jacobsen, Kolonihaveforbundets formand

- Det er et problem, når man går ud og bygger mere, end man må. Det er set rigtig, rigtig mange steder. Men en del af det, der er bygget for stort, er jo blevet lovliggjort igennem de ændringer, der har været i byggekvoterne rundt omkring, hvor man har fået lov til at bygge noget mere, siger Kolonihaveforbundets formand, Preben Jacobsen.

- Så det havde set værre ud i Odense, hvis man ikke havde lavet en lokalplan, hvor man ændrede byggekvoten fra 10 til 15. Da gjorde man de ulovlige 20 kvadratmeter lovlige.

Hvorfor sker det her?

- Kolonihavefolk er nogle friske folk, der er initiativrige. Så kan det godt være, at de engang imellem går over stregen, siger Preben Jacobsen.

Kommunen har retten på sin side

Han understreger, at kommunen – i det her tilfælde Odense – er i sin gode ret til at slå ned på de store kolonihavehuse.

- Vi har gjort, hvad vi kunne for at bløde op og forhandle nogle aftaler på plads. Noget er også faldet på plads undervejs, men nu står vi med det sidste, og det er så det, at kommunen her går ud med et påbud om, at der skal gøres noget. Det er ikke hele huse, der skal rives ned. Det er måske et halvtag, et udhus eller en terrasse, der på forunderlig vis er vokset frem, lyder det fra Kolonihaveforbundets formand.

Bestyrelsen i den enkelte haveforening har ret til at opsige en haveejer, der ikke følger reglerne, men det er ikke altid, det sker, da det kræver, at de frivillige bestyrelsesmedlemmer skal tage kampen med deres egne naboer.

Hvis bestyrelserne i haveforeningerne ikke kan, tør eller vil smide folk ud, er der overordnet set to muligheder. Det siger Anja Skovslund Henriksen til Fyens Stiftstidende:

- Den ene mulighed er, at Odense Havelodsselskab anlægger en retssag, hvis nogen af de pågældende haveejere nægter at følge kravet om lovliggørelse. Det er undersøgt, om vi som kommune kan gå ind og bistå havelodsselskabet økonomisk med at føre et antal prøvesager ved retten, og vurderingen er, at det kan vi godt. Så det er vi klar til, hvis det bliver nødvendigt. Men det er selvfølgelig en besværlig og langstrakt proces, som kan vare år.

- Den anden mulighed er, hvis det viser sig nødvendigt, at Odense Kommune opsiger lejeaftalen med Odense Havelodselskab og finder en helt anden konstruktion for udlejning af kolonihaver i Odense. Det kunne for eksempel være, at havelodderne fremover blev lejet direkte hos Odense Kommune, men det er ikke en mulighed, vi har kigget nærmere på endnu. Hvad end der fremadrettet vil ske, vil den lokale forankring i en forening være et vigtigt element, som der skal værnes om.

Overalt bliver der pløjet i bedene, lagt frø i jorden og puslet om blomsterne. Og særligt i én af haverne, er der ekstra tryk på. Her er i alt fire mennesker i starten af 20'erne og en far i fuld gang med deres nyerhvervede kolonihave.

- Det er anden weekend, vi rigtigt er herude. Så det er først nu, der rigtigt er beyndt at ske noget, synes jeg. Det er bare dejligt at mærke, at der er gang i det, og at gå og hilse på alle de andre, der har kolonihaver herude. Her er virkelig god stemning, synes jeg, siger Ida Hjortdal, imens hun ihærdigt graver ud til en ny køkkenhave.

Gik sammen om en have

Ida Hjordal blev kolonihaveejer i oktober sammen med tre andre studiekammerater. De er alle sammen endten 21 eller 22 år og har sammen kastet sig ud i projektet.

- Vi er alle sammen vokset op i villakvarterer, så vi har alle sammen haft haver, mens vi voksede op. Så nu, hvor man er flyttet ind til byen og lever i en lejlighed på 20 kvadratmeter, så er det noget, man går og længes efter, og så er det nemmere at slå sig sammen om det, forklarer Peter Bloch, som også er igang med spaden.

“Det er et fristed. Den atmosfære man finder i kolonihaverne, den er helt anderledes end derhjemme i rækkehusene”

— Poul Pedersen, pensionist

De fire kemi- eller kemiingeniørstuderende har store planer for deres lille have. De er i fuld gang med at få sat et gammelt drivhus sammen, de har allerede fjernet et bed fuld af ukrudt, de skal lave en ny, stor køkkenhave, og så skal der bygges et skur, så deres redskaber kan stå i tørvejr.

Der findes både unge og ældre i kolonihaverne omkring dem, men de mener, at de er nogle af de yngste. Alligevel synes de, at der er blevet taget godt imod dem.

- Det er bare stille og roligt og sådan nabohygge-agtigt. I går foreksempel, der kaldte dem derovre over hækken. De havde plantet deres kartofler, og så fik vi lige en kasse ekstra fra dem, fortæller Peter Bloch og peger over mod huset ved siden af, hvor der også laves havearbejde for alle pengene.

Kolonihaveejer i 62 år

I haveforeningen lige ved siden af kommer Poul Pedersen cyklende til sin kolonihave. Herude bliver han kaldt "lille Poul", fordi der engang boede fire Poul'er på hans kolonihavevej, og da han var den mindste, faldt det navn naturligt. Modsat de fire unge nytilkomne har han haft kolonihave i området i 62.

Læs også: Et sikkert forårstegn: Den fynske bøg er sprunget ud
Gå tilbage Del
26. mar. 2019 kl. 15:20

Et sikkert forårstegn: Den fynske bøg er sprunget ud

Per Servé

Ved Tiselholt er den første bøg sprunget ud. Det er sket tre uger tidligere end sidste år.

Det er ganske vist - foråret er kommet. Den sande forårsbebuder er sprunget ud ved Tiselholt nær Svendborg, hvor Per Servé fangede den udsprungne bøg med sit kamera.

Det er normalt, at den første bøg springer ud fra sidst i marts frem til midten af april.

Det viser TV 2 Vejrets kortlæggelse af bøgens udspring i Danmark. Den har man fulgt de seneste 16 år.

Ifølge TV 2 Vejret gør de tidligste bøge sig klar til at titte frem, når den samlede varmesum i marts, hvor døgnmiddeltemperaturen for alle dage med plusgrader lægges sammen, når 120 grader. Når temperaturen efterfølgende stiger pludseligt, springer bøgen frem fra vinterskjulet.

Hvornår er bøgen sprunget ud?

Ved Tiselholt er de grønne blade sprunget ud på flere grene, hvilket netop ifølge TV 2 Vejret er et af kravene for, at man kan sige, at bøgen er sprunget ud.

Derudover lyder definitionen, at bladene minimum skal være på størrelse med en tokrone. Samtidig skal grenene med blade sidde "et stykke over jordhøjde".

Sidste år sprang den første bøg sent ud efter en kold afslutning på vinteren og en vinterlig marts. Først den 17. april - altså tre uger senere end i år - sprang bøgen ud i 2018.

- Jeg startede helt ude i hjørnet derude, så flyttede jeg hen på midtergangen, og så havnede jeg her. Og næste gang havner jeg på forbrændingen, fortæller han og griner.

Det sker dog ikke lige foreløbig. Poul Pedersen har nemlig alt for travlt. Han passer både hus, have og kolonihave, og så går han til gymnastik og dans. Man ser intet ukrudt i nogen af hans bede, og i dag har han planlagt at plante ærter. Det ser han ingen problemer i.

- Hvorfor skulle jeg ikke kunne det? Jeg er jo kun 89, siger han smilende.

Poul Pedersen har været 62 år i samme kolonihaveforening.

Ro, mening og god stemning

Selvom der er 68 års forskel på Poul Pedersen og de fire nytilkomne, så er det langt hen ad vejen de samme ting, der glæder dem alle sammen ved kolonihavelivet.

- Det er et fristed. Den atmosfære man finder i kolonihaverne, den er helt anderledes end derhjemme i rækkehusene, siger Poul Pedersen.

- Det er jo et frirum fra studiet at komme ud og grave i noget jord og have sine egne planter og kunne høste. Det er meget givende, fortæller Ida Hjortdal og holder en lille pause med graveriet.

Peter Bloch falder ind i snakken:

- Også når man bor inde i byen, så har man den konstante støj fra biler og noget i den stil. Det hører man ikke så meget herude. Her er bare ro, siger han.

23. dec. 2024 kl. 9:22
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.

-  I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.

Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.

Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.

De pårørende er underrettet.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

23. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB

LYT
Del
Link
kopieret!

Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.

Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.

Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.

TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.

OB's dosmerseddel

Forstærkning af truppen

Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.

Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.

En strategi for fremtiden

OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.

Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.

Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.

En tydelig spillestil

De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.

Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.

En plan for stadion

OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.

Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.

Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.

Stærkere akademi og kvindeafdeling

Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.

OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.

Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.

I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.

23. dec. 2024 kl. 10:47
Tophistorie
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.

Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.

Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.

Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.

På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.

23. dec. 2024 kl. 9:09
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

DSB forventer 40.000 rejsende mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.

Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.

Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.

Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.

23. dec. 2024 kl. 9:00
Fyn

47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.

Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.

Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.

- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.

- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.

Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.

Voldsomt styrt fik ham til at tænke

Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.

- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.

Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.

- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.

Hvorfor ikke stoppe?

Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.

- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.

- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.

Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.

23. dec. 2024 kl. 8:30

DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt

LYT
Del
Link
kopieret!

Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.

- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.

Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.

- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.

23. dec. 2024 kl. 7:30
"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.

Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.

Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.

- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.

23. dec. 2024 kl. 6:28
Local Eyes

Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes

LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.

Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.

Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.

23. dec. 2024 kl. 5:00

Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.

Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.

Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.

I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.

22. dec. 2024 kl. 19:36

GOG sejrer i de døende minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.

Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.

Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.

En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.

Fulgtes ad hele kampen

Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.

TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.

Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.

Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.

Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.

Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.

Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.

Ida Klausen

Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick

LYT
Del
Link
kopieret!

I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.

Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.

Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.

22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

22. dec. 2024 kl. 16:57
Pernille Gram

Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid

LYT
Del
Link
kopieret!

Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.

Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.

Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?

Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.

- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.

Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.

Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.

- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.

En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.

Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.

Svært at handle bæredygtigt

- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.

- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.

For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.

- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her