Lyden af en spade, der dykker effektivt ned i jorden, blander sig med fuglene, der kvidrer. Overalt springer spæde lysegrønne blade i øjenene på én, og der dufter af græs, jord og forår.
Det lyder næsten som stroferne i "Mormors Kolonihavehus", og det er slet ikke tilfældigt, for vi befinder os i Skytteløkken og Rødegaardsløkken Haveforening, hvor weekendens fremragende forårsvejr, har fået kolonihavefolket til at strømme ud i haverne.
Overalt bliver der pløjet i bedene, lagt frø i jorden og puslet om blomsterne. Og særligt i én af haverne, er der ekstra tryk på. Her er i alt fire mennesker i starten af 20'erne og en far i fuld gang med deres nyerhvervede kolonihave.
- Det er anden weekend, vi rigtigt er herude. Så det er først nu, der rigtigt er beyndt at ske noget, synes jeg. Det er bare dejligt at mærke, at der er gang i det, og at gå og hilse på alle de andre, der har kolonihaver herude. Her er virkelig god stemning, synes jeg, siger Ida Hjortdal, imens hun ihærdigt graver ud til en ny køkkenhave.
Gik sammen om en have
Ida Hjordal blev kolonihaveejer i oktober sammen med tre andre studiekammerater. De er alle sammen endten 21 eller 22 år og har sammen kastet sig ud i projektet.
- Vi er alle sammen vokset op i villakvarterer, så vi har alle sammen haft haver, mens vi voksede op. Så nu, hvor man er flyttet ind til byen og lever i en lejlighed på 20 kvadratmeter, så er det noget, man går og længes efter, og så er det nemmere at slå sig sammen om det, forklarer Peter Bloch, som også er igang med spaden.
Det er et fristed. Den atmosfære man finder i kolonihaverne, den er helt anderledes end derhjemme i rækkehusene
De fire kemi- eller kemiingeniørstuderende har store planer for deres lille have. De er i fuld gang med at få sat et gammelt drivhus sammen, de har allerede fjernet et bed fuld af ukrudt, de skal lave en ny, stor køkkenhave, og så skal der bygges et skur, så deres redskaber kan stå i tørvejr.
Der findes både unge og ældre i kolonihaverne omkring dem, men de mener, at de er nogle af de yngste. Alligevel synes de, at der er blevet taget godt imod dem.
- Det er bare stille og roligt og sådan nabohygge-agtigt. I går foreksempel, der kaldte dem derovre over hækken. De havde plantet deres kartofler, og så fik vi lige en kasse ekstra fra dem, fortæller Peter Bloch og peger over mod huset ved siden af, hvor der også laves havearbejde for alle pengene.
Kolonihaveejer i 62 år
I haveforeningen lige ved siden af kommer Poul Pedersen cyklende til sin kolonihave. Herude bliver han kaldt "lille Poul", fordi der engang boede fire Poul'er på hans kolonihavevej, og da han var den mindste, faldt det navn naturligt. Modsat de fire unge nytilkomne har han haft kolonihave i området i 62.
- Jeg startede helt ude i hjørnet derude, så flyttede jeg hen på midtergangen, og så havnede jeg her. Og næste gang havner jeg på forbrændingen, fortæller han og griner.
Det sker dog ikke lige foreløbig. Poul Pedersen har nemlig alt for travlt. Han passer både hus, have og kolonihave, og så går han til gymnastik og dans. Man ser intet ukrudt i nogen af hans bede, og i dag har han planlagt at plante ærter. Det ser han ingen problemer i.
- Hvorfor skulle jeg ikke kunne det? Jeg er jo kun 89, siger han smilende.
Ro, mening og god stemning
Selvom der er 68 års forskel på Poul Pedersen og de fire nytilkomne, så er det langt hen ad vejen de samme ting, der glæder dem alle sammen ved kolonihavelivet.
- Det er et fristed. Den atmosfære man finder i kolonihaverne, den er helt anderledes end derhjemme i rækkehusene, siger Poul Pedersen.
- Det er jo et frirum fra studiet at komme ud og grave i noget jord og have sine egne planter og kunne høste. Det er meget givende, fortæller Ida Hjortdal og holder en lille pause med graveriet.
Peter Bloch falder ind i snakken:
- Også når man bor inde i byen, så har man den konstante støj fra biler og noget i den stil. Det hører man ikke så meget herude. Her er bare ro, siger han.