Kulturarv i krise: Plakater skal lappe hullet i den synkende Aafart
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Aafart er voldsomt påvirket af Corona-nedlukningen, og sæsonforretningen har allerede mistet en af fem åbningsmåneder. Derfor får de nu hjælp fra fire odenseanske reklamebureauer.
En markant del af Odenses kulturarv er sat i spil af coronavirussen, og nu går en række reklamebureauer ind og aktivt støtter Odense Aafart.
Aafarten skulle have sat sine tre både i drift 6. april, men ikke en eneste passager har på grund af corona-nedlukning fået fornøjelsen af den fine tur op og ned ad Odense Å.
- Vi har i første omgang mistet det meste af en måned, ud af de fem måneder vi har, siger direktør Eva Egebjerg Pasgaard.
Zoologiske haver må genåbne:
- Det er næsten som juleaften
1. maj åbner flere af landets zoologiske haver efter mere end en måneds nedlukning. Det glæder to af de fynske direktører, der ser frem til at få gæster igen.
Opdatering
Efter mere end en måned med coronalukket kan Odense Zoo åbne igen den 1. maj. Det fortæller de i en fælles pressemeddelelse fra landets fire største zoologiske haver tirsdag.
“Jeg tror på, at der er en ophobet lyst til at se noget andet end billedet over sofaen.”
Landets zoologiske haver har haft lukket siden 18. marts på grund af coronarestriktioner. Nu har de fire zoologiske haver fået rigspolitiets tilladelse til at åbne igen, så længe de overholder myndighedernes retningslinjer.
Det glæder den fynske zoo-direktør Bjarne Klausen.
- Det har vi jo glædet os til. Det er første gang i mange år, hvis nogensinde, vi har haft lukket så længe, så vi er glade for at kunne åbne igen, siger han til TV 2/Fyn.
De er dog ikke de eneste, der er glade. Også Danmarks Fuglezoo og Terrariet i Vissenbjerg kan se frem til at åbne for gæster igen.
- Det her er jo næsten som juleaften. Vi er jo af gode grunde været fuldstændigt slået tilbage til start, siger Hans Åge Hjeresen, der er direktør for Danmarks Fuglezoo.
Attraktionerne skal coronasikres
Åbningen af den zoologiske have skaber travlhed mellem dyrestaldene. De zoologiske haver skal nemlig gøre områderne corona-sikre.
- Det kom lidt som en overraskelse, skal jeg være ærlig at sige. Jeg havde ikke regnet med at det var en mulighed før 10. maj, så vi har pludseligt skullet arbejde hurtigt for at få lagt nogle gode planer, siger direktør for Terrariet i Vissenbjerg, Morten Jørgensen.
Størstedelen af terrariet i Vissenbjerg er indendørs, men de forventer at kunne åbne på ligefod med andre attraktioner, så længe de overholder retningslinjerne. En af de ting, de vil gøre, er at ensrette turen gennem terrariet, og sætte afstandsmarkeringer op langs dyrene. Den idé, er de ikke alene om.
- Vi bygger lidt mens vi flyver flyveren, men vi pønser på at lave afstandsstreger hele vejen gennem oceanium(anlæg i Odense Zoo, red.), så folk har lettere ved at holde den afstand, de skal, forklarer direktøren for Odense Zoo.
Også i Danmarks Fuglezoo forbereder man sig til at åbne med restriktioner.
- Vi har faktisk tilrettet det meste af vores have nu. Vi har lavet om på konceptet, så nu hedder det picnictur i det grønne, fremfor zoologisk have. Så kan man nyde en medbragt madkurv, mens man nyder parken, forklarer direktør Hans Åge Hjeresen fra Fuglezoo.
Hvad kan man forvente?
Selvom det er ved at være et stykke tid siden, at parken lukkede ned, ved direktørerne ikke helt, hvad de skal forvente.
- Jeg tror på, at der er en ophobet lyst til at se noget andet, end billedet over sofaen. De fleste forhaver er blevet ordnet rundt omkring, så derfor tror jeg folk gerne vil komme, siger Bjarne Klausen fra Odense Zoo og fortsætter:
- Men på den anden side, er der flere, der har fået en coronaforskrækkelse, der gør, at folk ikke har lyst til at komme.
I Odense Zoo er de fortrøstningsfulde.
- Vi kan jo mærke, at der er kæmpe opbakning til os rundt omkring, så vi er ikke i tvivl om, at vores gæster vil leve op til retningslinjerne og støtte os.
Frygter dårlig sæson
Netop det sidste scenarie er noget, Hans Åge Hjeresen fra Danmarks Fuglezoo frygter. En dårlig sæson kan nemlig bringe hans livsværk i fare.
- Det rammer hårdt, det gør det. Lige nu er bundlinjen ildrød, så det er altafgørende, at vi kommer i gang nu, fortæller han.
Også i Terrariet i Vissenbjerg frygter direktør, Morten Jørgensen, at folk bliver hjemme.
- Ligemeget hvad, er det et hårdt slag på økonomien. Vi er glade for hjælpepakkerne, men der er ingen tvivl om, at vi kommer ud med underskud i år. Bare i påsken har vi tabt en kvart million i indtægter, forklarer Morten Jørgensen.
Derfor er alle de gæster, der kunne have lyst til en tur i de fynske dyreattraktioner, mere end velkomne. Det siger alle tre direktører.
- Halvdelen af vores omsætning ligger i juni-august, så det kan du se, det er en rigtigt stor bid. Det at vi kan åbne lidt, det hjælper jo. Jeg regner ikke med, at vi får de samme omsætningstal, men hvis vi kan få noget af det, så er det en kæmpe hjælp, afslutter direktør for Terrariet, Morten Jørgensen.
Da hun indså, hvor alvorlig situationen var, begyndte direktøren at tænke kreativt. Derfor rakte Eva Egebjerg Pasgaard ud i sit netværk efter hjælp til gode idéer. Henvendelsen greb kontaktchef i reklamebureauet Kindly Ulrik Ærenlund med det samme.
- Der gik de ind og designede nogle rigtig flotte plakater, som jeg nu kan sætte i salg, for at få lidt indtægt til Odense Aafart, siger hun.
Is og vandcykler
Eva Egebjerg Pasgaard driver sammen med kæresten og Aafartens ejer, Morten Skytte, Odense Aafart. Udover plakaterne, holder de skruen i vandet ved at holde kiosken ved Filosofgangen åben.
- Vi har gjort, hvad vi har kunnet. Vi sælger is i kiosken, og lejer vandcyklerne ud, siger Eva Egebjerg Pasgaard og fortsætter.
- Det går fint, men det er 15 procent af vores forretning.
Lang vej igen:
- Det er frygteligt, hvis der skal gå et år mere
Den pensionerede overlæge Hans Jørn Kolmos forudser, at man i en lang periode endnu skal overholde myndighedernes retningslinjer. Det ærgrer mange fynboer.
Fynboerne kommer til at ærgre sig, hvis den virkelighed, de lever i lige nu, kommer til at fortsætte i et år eller mere. Det ville faktisk næsten ikke være til at holde ud.
Sådan lyder det fra flere fynboer, som TV 2/Fyn talte med mandag.
“Vi har ingen vaccine. Vi har ingen behandling. Det eneste, vi har, er hygiejne og social adfærd”
Men spørger man Hans Jørn Kolmos, professor og pensioneret overlæge fra Odense Universitetshospital, er det ikke usandsynligt, at danskerne i en lang periode endnu skal distancere sig socialt.
- Ud fra en lægefaglig synsvinkel er jeg enig med Statens Serum Institut. Vi må forudse, at der er en lang periode, hvor vi må overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Vi har ikke noget bedre at stille op lige nu, siger Hans Jørn Kolmos til TV 2/Fyn.
Intet mindre end frygteligt
Ifølge den pensionerede overlæge er social distance nemlig vores bedste forsvar mod coronavirus, som det ser ud lige nu.
- Vi har ingen vaccine. Vi har ingen behandling. Det eneste, vi har, er hygiejne og social adfærd, siger han.
Men for fynboerne vil det dog være intet mindre end frygteligt, hvis den sociale distance og forbuddet mod større forsamlinger skal fortsætte i et år eller mere.
På en bænk i solen i Nyborg fanger TV 2/Fyn blandt andet førtidspensionisten Lars Konradsen, der allerede nu mangler det sociale i sin hverdag. Og skulle alle restriktionerne fortsætte, vil det sociale savn kun vokse.
(Artiklen fortsætter under videoen)
- Det eneste, jeg har, er mit sociale liv. Det er frygteligt, hvis der skal gå et år mere på den her måde. Men vi ved det jo ikke med sikkerhed endnu, for myndighederne ved næsten lige så meget som os på nuværende tidspunkt, siger Lars Konradsen.
Ingen store forsamlinger i lang tid
“Jeg er nødt til at have tillid til eksperterne. Vi kan jo se, at deres beslutninger har virket”
Lars Konradsen er langt fra den eneste, der mangler sit sociale liv. Ifølge Lene Pedersen, der er skolelærer i Svendborg, kan man dog lige så godt begynde at vænne sig til tanken.
- Det sværeste er at skulle undvære det nære samvær. Det er svært at forestille mig, ikke at kunne give et kram. Men jeg tror lige så godt, at vi kan begynde at vænne os til tanken. Det er nok bare sådan, det er, siger Lene Pedersen.
Og det støtter Hans Jørn Kolmos op om. I hvert fald når det kommer til store forsamlinger.
- Store forsamlinger er farlige for tiden, og jeg tror, at vi skal holde os fra dem. Man kunne godt forestille sig, at hvis vi når så langt med genåbningen af Danmark, og alle trin er gået godt, så kunne man begynde at slække en smule på sundhedsanbefalingerne. Men lige nu er store forsamlinger nok noget, vi skal undvære et godt stykke tid, siger Hans Jørn Kolmos.
Meldingen er nok ærgerlig for mange, men det virker også til, at fynboerne har tillid til myndighedernes beslutninger.
- Jeg synes, det er super ærgerligt, men jeg er nødt til at have tillid til eksperterne. Vi kan jo se, at deres beslutninger har virket, siger svendborgenseren Peter Rønnehøj Hansen til TV 2/Fyn.
Eva Egebjerg Pasgaard var klar til at skrive kontrakt med 30 unge, der skulle hjælpe på Aafarten. Danmark lukkede ned inden aftalerne var indgået.
- Løn er der ikke meget af for tiden, men vi skal have dækket driftsomkostningerne og betale vores regninger, siger Eva Egebjerg Pasgaard.
Med tre turbåde som tilsammen kan rumme 240 passagerer pr. time, kan lidt taljongleren og en billetpris på 80 kroner i snit generere et skræmmende hul i budgettet.
Kulturarv
Ulrik Ærenlund var ikke i tvivl, da han så Eva Egebjerg Pasgaards henvendelse.
- Jeg ville synes det var forfærdeligt, hvis lige nøjagtig den del gik konkurs. Det er en så integreret del af Odense og eventyrfortællingen, siger Ulrik Ærenlund og fortsætter.
- Det synes jeg bare er super vigtigt, vi som by har.
Se kravene: Udendørs idræt uden kropskontakt kan starte igen
Hvis krav og anbefalinger overholdes, kan visse udendørs aktiviteter genoptages i idrætsforeningerne.
Tennishungrende danskere kan så småt godt finde ketsjerne frem igen, og golfspillerne kan nu se frem til igen at svinge golfkøllen på de danske baner.
To af landets største idrætsorganisationer fortæller mandag aften, at de danske idrætsforeninger kan begynde med udendørs aktiviteter uden kropskontakt.
Et krav er, at de generelle krav og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne overholdes.
Det oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) i særskilte pressemeddelelser.
- At mødes i idrætsforeningerne skal selvfølgelig være sundhedsmæssigt forsvarligt, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at man i de fleste idrætsforeninger fortsat ikke kan mødes fysisk, selv om vi alle savner at mødes i vores aktive fællesskaber, siger Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, i meddelelsen.
FAKTA: Disse krav stilles ved udendørs sportsaktiviteter
Her er Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers krav til medlemmerne ved udendørs aktivitet:
- Udendørsaktiviteten bør foregå i mindre grupper
- Der skal være adgang til det sted eller anlæg, hvor udendørsaktiviteten foregår. Kommunerne kan have særlige restriktioner, som skal respekteres.
- Medlemmer af foreninger og klubber møder op omklædt og tager hjem efter endt udendørsaktivitet.
- Vær opmærksom på de særlige risikogrupper som defineret af Sundhedsstyrelsen.
- Hvis der i forbindelse med træning og brug af faciliteter benyttes rekvisitter (eksempelvis ketsjer eller golfkøller), anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der så vidt muligt benyttes personlige rekvisitter. Er det ikke muligt, skal der være særskilt opmærksomhed på rengøring af fælles kontaktflader, hver gang en person afslutter brugen af en rekvisit.
- Klubhuse og fælles badefaciliteter må fortsat ikke være tilgængelige.
Kilde: DGI
I flere uger har det danske idræts- og foreningsliv været lukket ned på grund af hele coronasituationen.
Undervejs har DGI og DIF været i kontakt med sundhedsmyndighederne for at få klarhed over, hvordan udendørs idræt kan genåbne i foreningsregi.
Mandag er Sundhedsstyrelsen så kommet med retningslinjer for udendørs idræt. Det er på baggrund af dem, at idrætsforeningerne nu kan begynde nogle af deres aktiviteter igen.
DIF opfordrer til, at udendørsaktiviteterne sker i mindre grupper, at medlemmer møder op omklædt og tager hjem efter endt udendørsaktivitet, ligesom man fortsat skal være opmærksom på de særlige risikogrupper.
Den generelle anbefaling er fortsat, at mange udendørs aktiviteter og alle indendørs aktiviteter holdes lukket.
Idrætsorganisationerne er således også opmærksomme på, at åbningen af foreningernes mulighed for udendørs idræt uden kropskontakt berører en relativt lille del af de mange aktiviteter, som idrætsforeningerne normalt har.
- Der er tale om frivillige foreninger, hvor der er forskelle fra forening til forening og idræt til idræt.
- Vores tilpassede anbefalinger er ikke et krav til foreninger om at starte aktiviteter op. De kan gøre det, hvis det sker under forsvarlige former, og hvis de er i tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre, så skal de lade være, siger DIF-formand Niels Nygaard.
Han tog kontakt til to konkurrerende reklamebureauer, STEP og Fingerspitz, med idéen om at hjælpe Odense Aafart.
- Folk satte sig ned med det samme og gik i gang med at lave plakater. Og så har de kvit og frit overdraget dem til Odense Aafart, fortæller Ulrik Ærenlund.
Nært forhold til Aafarten
Det er ikke helt tilfældigt, at det er reklamebureauerne, der hjælper Odense Aafart. I mange år har branchen benyttet Aafarten som mødested.
- Alle i reklamebranchen har en tilknytning til Odense Aafart på en eller anden måde, siger Ulrik Ærenlund.
For ham har det været fantastisk, at reklamebranchen i Odense har arbejdet sammen om et fælles projekt.
- Det kan godt være, vi er benhårde kolleger til hverdag og stjæler kunder fra hinanden. Men når der kommer sådan noget som det her, så er det fantastisk at opleve, at man siger: selvfølgelig hjælpes vi, lyder det fra Ulrik Ærenlund.
Opblødning af restriktioner
Odense Aafart kan som mange andre erhvervsdrivende kun vente på den 10. maj, og håbe på en opblødning af forsamlingsrestriktionerne.
Her først på formiddagen tirsdag, har de formentlig fået en gave. Sundhedsministeriet meddeler nemlig, at at grænsen på ti personer kan blive hævet.
- Hvis vi bare kan begynde at sejle med 30 eller 50, vil det betyde alt for os, siger Eva Egebjerg Pasgaard.
Pilot-tests: Fynsk testcenter får væsentlig rolle i ny teststrategi
Testcenteret ved Hærhjemmeværnsdistrikt Fyns bygninger i det vestlige Odense kommer til at fungere som pilot-testcenter sammen med fire andre centre landet over.
Det første fynske corona-testcenter i det vestlige Odense får en vigtig rolle i den nye teststrategi, som skal være med til at sikre langt flere test af danskere og åbning af samfundet.
Den nye strategi, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sammen med Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut præsenterede på et pressemøde mandag eftermiddag, går kort fortalt ud på, at alle danskere med symptomer på covid-19 fremover skal testes.
- Alle, der har symptomer, skal testes. Det betyder helt konkret, at hvis du har tør hoste, feber, problemer med vejrtrækningen, så er rådet: Ring til din læge, så vil du blive visiteret så hurtigt som muligt. Det er den mest effektive måde, vi kan stoppe smittekæderne på, sagde Magnus Heunicke på pressemødet.
Og her kommer de hvide telte, som er sat op rundt omkring i landet - blandt andet ved Hærhjemmeværnsdistrikt Fyns bygninger på Højstrup i det vestlige Odense - ind i billedet.
“Test er en af nøglerne for, hvor meget og hvor hurtigt og hvor sikkert, vi kan genåbne samfundet”
- De er en del af vores teststrategi, som igen hænger sammen med genåbningen af Danmark. Lige nu er der placeret telte i hver af de fem regioner. Og fra og med i dag (mandag, red.) udfører vi pilot-tests. Det vil sige, at teltene er i funktion netop nu, og de er med til at opbygge den nødvendige infrastruktur, som er et helt afgørende element i testningen og dermed i genåbningen af samfundet, sagde sundhedsministeren på pressemødet.
Efter pilotfasen skal testcentret på Højstrup sammen med de øvrige testcentre tages i brug. Samtidig åbnede Magnus Heunicke også op for, at der skal placeres flere testcentre rundt i landet.
Hjemmeværnet på plads
Tidligere har TV 2/Fyn kunnet fortælle, at der skulle placeres fem testcentre på Fyn. Hvorvidt et eller flere af dem skal i spil allerede i næste uge, står endnu uklart.
Sikkert er det dog, at de fysiske testcentre kommer til at spille en vigtig rolle i genåbningen af samfundet.
- Test er en af nøglerne for, hvor meget og hvor hurtigt og hvor sikkert, vi kan genåbne samfundet. I takt med, at de her pilottests bliver gennemført, og vi får styr på både infrastrukturen og at kvaliteten er, som den skal være, så vil vi melde mere ud om det, sagde Magnus Heunicke.
Ansvaret for den praktiske infrastruktur rundt om det første fynske testcenter er placeret i hænderne på Hjemmeværnet.
- Den opgave, vi har fået stillet i udsigt, er at foretage vejvisning herinde på området, når der engang kommer mennesker ind, der skal testes, siger oberstløjtnant Ulrich Arensbach, der er chef for hærhjemmeværnet på Fyn.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Han understreger, at Hjemmeværnet på Fyn meget gerne stiller op for at hjælpe med at løse opgaven.
- Det, vi kan hjælpe til med her, gør vi rigtig gerne, siger Ulrich Arensbach.
Han fortæller, at de til opgaven med adgangskontrol og vejvisning regner med at skulle bruge seks til otte mand om dagen.
- Det kan også blive flere, det kan også blive færre alt afhængig af, hvordan opgaven udvikler sig. Det ved vi ikke endnu, siger oberstløjtnanten.
Han forstår godt, at myndighederne har valgt Højstrup, der er hjemmeværnssoldaternes hjemmebane, som lokation for det første fynske testcenter.
- Jeg synes, at det er velegnet. Der er en infrastruktur, og der er en måde, hvormed vi kan hjælpe med den vejvisning, der skal ske derinde, forklarer Ulrich Arensbach.
Indtil da må Odense Aafart satse på is, vandcykler, og de tre plakater der er blevet designet. De to plakater fra STEP og Fingerspitz er i størrelsen 50x70 cm og sælges til 279 kr. pr stk.
Den sidste plakat, som er designet af Tegnestuen Lukafleks, er en ’mal selv’ børneplakat i størrelsen A3. Denne koster 49 kroner, og med den følger et lod i en tegnekonkurrence.
Der er gratis levering af plakaterne i Odense. Henter man dem selv i Aafartens kiosk, følger der en gratis softice med i købet.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Følg juletrafikken her - video viser meget tæt trafik på Storebæltsbroen
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Vejrtendens fortsætter 2. juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.