Lærerfyringer på vej: 14 folkeskoleklasser nedlægges
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Færre klasser og mange lærerfyringer på vej i Odense. Det er fuldstændig forfærdeligt, lyder det fra tillidsmanden fra Rosengårdskolen.
Tillidsrepræsentanterne for lærerne i Odense har sendt et åbent brev til politikerne i Odense.
- Vi blev lovet flere lærere, men nu er der udsigt til lærerfyringer.
Sådan står der i det åbne brev til byrådet i Odense.
I brevet kritiserer lærerne, at der i skolernes budgetter for det kommende skoleår skal ske en reduktion af et stort antal lærerstillinger, og 14 klasser skal lukkes.
Det undrer tillidsrepræsentanterne for lærerne i Odense, at der ikke er planlagt større besparelser på skoleområdet i 2019, men alligevel skal der være færre lærere i Odense.
En af de odenseanske skoler, der bliver ramt af lærerfyringerne, er Rosengårdskolen, der skal sige farvel til tre lærere.
- Det er fuldstændig forfærdeligt og rystende at være i den her situation, at vi gik fra, at vi i efteråret fik hævet vores velfærdsprocent, og vi faktisk blev lovet flere lærere, og nu står vi til at skulle overflytte tre, siger Jan Andersen, der er tillidsmand for lærerne på Rosengårdskolen.
Tillidsrepræsentanterne mistænker, at de varslede lærerfyringer skyldes, at der fremover skal være flere elever i klasserne. Det bekymrer tillidsmanden.
- Vi er presset på de opgaver, der altid er i en klasse. Det kan for eksempel være inklusionsopgaven, der bliver vanskeligere nu. For at sige det lige ud, så er det jo vanskeligere at nå flere elever i klasserne, end hvis der nu var færre elever i klasserne, siger han til TV 2/Fyn.
14 færre klasser
Formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen, der fik nyheden om de kommende lærerfyringer til et hastemøde i torsdags, er også bekymret.
- Vi får at vide, at der kommer 14 klasser færre på folkeskolerne i Odense, men vi mener pengene burde blive i folkeskoleområdet til inklusion, siger formanden til TV 2/Fyn.
Folkeskoler ringer på hos nye skolestartere
Lokale initiativer skal lokke flere til folkeskolen, når forældre i disse uger indskriver til næste skoleår.
Lige nu skal tusindvis af forældre tage stilling til, om deres børnehavebarn skal gå i folkeskole eller privatskole til næste skoleår.
Mange steder forsøger de lokale skoler at vende en udvikling, hvor flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for en privatskole.
Og det sker i højere grad ved aktivt at opsøge forældrene allerede i daginstitutionerne eller ligefrem derhjemme, fortæller rådmand for Børn og Unge i Aarhus Thomas Medom.
- Der er mange lokale initiativer, hvor skolebestyrelser, skoleledere og medarbejdere er ude at fortælle, hvorfor de er glade og stolte af deres skole, og hvorfor man skal vælge den, siger han.
På mindst to skoler i Aarhus - Hasle Skole og Sødal Skole - opsøger repræsentanter fra skolebestyrelserne forældre til kommende skoleelever, som de endnu ikke har haft kontakt med.
- I disse tilfælde er det skoler, der har en høj andel af tosprogede. Det kan bekymre nogle forældre, om det går ud over fagligheden. Der er det rart at høre andre forældre, der kender skolen, og ikke bare hvad kommunen siger om skolen, siger Thomas Medom.
Det samme sker på skoler i Odense, fortæller kommunens skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen.
Her gør flere skoler også en ekstra indsats ved for eksempel at fortælle om skolen på sociale medier og ved at komme ud på de omkringliggende daginstitutioner.
- Vi overvejer også, om vi skal i kontakt med mødregrupper. Vi ved, at mange forældre træffer valg om skole meget tidligt, siger skolechefen.
Også i Nordsjælland er der behov for at række ud til forældrene.
Her har Hellebæk Skole mellem Hornbæk og Helsingør for eksempel taget kampen op mod en nærliggende privatskole ved som noget nyt at tage rundt til forældremøder i alle skoledistriktets børnehaver.
- Vi bor i et område, hvor mange forældre måske selv har gået i privatskole. Men jeg synes, at vi har lige så meget at byde på i folkeskolen. Vi skal ranke rygge og fortælle de gode historier, siger skoleleder Thomas Horn.
Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er skolernes initiativer udtryk for, at folkeskolen ikke længere nødvendigvis er det naturlige førstevalg.
Det er for eksempel sammenlægninger af skoler og flere elever i hver klasse, der afskrækker forældre, ligesom den generelle fortælling om folkeskolen er præget af uro.
- I folkeskolen har vi ikke tidligere været vant til at skulle ud at hive kunder ind i butikken. Men sådan er virkeligheden i dag, siger han.
Mange skoler har haft fokus på det i årevis, mens det for mange andre er noget nyt.
I erkendelse heraf er en række aktører inden for folkeskoleområdet - herunder Kommunernes Landsforening, skolelederne og forældreorganisationen Skole og Forældre - netop udkommet med et idékatalog til, hvordan folkeskolerne kan skabe positiv opmærksomhed i lokalområdet.
FAKTA: Andelen af privatskolebørn stiger
Tendensen har over de senere år været, at flere forældre til nye skolestartere vælger privatskoler.
Lokale initiativer skal skabe positiv opmærksomhed om folkeskolen. Det er der behov for, fordi flere vælger at lade deres barn starte på privatskole.
Læs mere her:
- Forældre til børn født i 2013 skal i disse dage tage stilling til, om deres barn skal skrives ind i den lokale folkeskole, eller om de vil vælge et privat alternativ.
- Langt de fleste vælger folkeskolen. Men tendensen har over de senere år været, at flere nye skolestartere vælger privatskoler.
- Således var andelen af elever i 0. klasse, som gik på fri- og privatskole, per 1. oktober 2007 på 12,4 procent af de i alt 67.700 elever i 0. klasse. I 2017 var andelen steget til 16,9 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
- Blandt alle eleverne fra 0. – 9.-klasse er andelen på fri- og privatskole lidt højere end blandt eleverne i 0. klasse. 1. oktober 2017 gik 17,5 pct. af eleverne på fri- eller privatskole.
Kilder: Danmarks Statistik
Hun og de andre fynske tillidsrepræsentanter frygter, at det vil komme til at presse den i forvejen hårdt trængte inklusion yderligere.
Ifølge formanden vil 14 færre klasser i Odense komme til at betyde, at et stort antal lærere skal afskediges, og der fremover skal være helt op til 28 elever i hver klasse.
En uge til at finde en anden løsning
I det åbne brev til byrådet i Odense kommer tillidsrepræsentanterne med nogle forslag til, hvordan man kan undgå fyringerne eller som et minimum mindske antallet af fyringer. Man kunne for eksempel hæve skatten til en procent og dermed få flere penge til folkeskolen.
Ifølge Odense Lærerforening koster det omkring 700.000 kroner per klasse for et skoleår. Når Odense Kommune vælger at lukke 14 klasser, betyder det, at kommunen kommer til at spare omkring ti millioner kroner.
For tillidsmanden på Rosengårdskolen er der ingen tvivl:
- De penge er sat af i budgettet til skolerne, så de penge skal blive til skolerne, slår Jan Andersen fast.
Til hastemødet fik lærerforeningen dog en uge til at komme med alternative løsninger til besparelserne.
- Det skaber generelt for hele lærerværelset en kæmpe usikkerhed. For det er jo ikke bare én kollega, der skal i forflyttelse, det er også en kollega, vi skal sige farvel til, siger tillidsmanden.
Lærere kritiserer besparelser: Frygt for skolerne
Lærerne i Odense kritiserer i et åbent brev, at der skal spares 44 millioner kroner i Børne- og ungeforvaltningen. Hvis bare halvdelen af besparelserne rammer skolerne vil økonomien være på samme niveau som før kommunen satte skatten op, mener de.
Tillidsrepræsentanterne for lærerne i Odense har sendt et åbent brev til politikerne i Odense. I brevet kritiserer de, at der skal spares 44 millioner kroner på budgetterne i Børne- og ungeforvaltningen.
Hvis bare halvdelen af besparelserne rammer skolerne, mener lærerne, at det vil bringe folkeskolerne på samme niveau som før et flertal af politikerne valgte at sætte skatten op.
En af politikernes begrundelser for at sætte skatten op var, at den såkaldte velfærdsprocent skulle bruges til bedre folkeskoler og flere lærere. Formand for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen er bekymret for, at der skolerne vil blive ramt af besparelser.
- Det er næsten ikke til at bære. Hvordan skal man ud af besparelser på 44 millioner kroner finde besparelser andre steder end på folkeskolerne. Hvis man finder besparelserne på folkeskolerne får det nogle alvorlige konsekvenser, siger Anne-Mette Kæseker Jensen.
Odense bruger færre penge på folkeskoler
Ifølge det åbne brev fra lærernes tillidsrepræsentanter bruger Odense Kommune meget færre penge på folkeskolerne end både Aarhus og Aalborg kommuner gør. Hvis Odense Kommune brugte lige så mange penge pr. elev, som de to kommuner gør, ville der ifølge lærerne være mellem 76 og 145 millioner kroner mere til folkeskolerne i Odense.
- Vi ligger i forvejen i bunden i forhold til de andre storbyer med hensyn til, hvad man bruger på folkeskolerne. I forvejen er folkeskolerne under pres, fordi flere og flere forældre vælger fri- og privatskoler. Vi kan risikere, at vi igen skal have højere klassekvotienter, færre lærere, og at kvaliteten af undervisningen vil falde, hvis der skal spares, siger Anne-Mette Kæseler Jensen, der er formand for Odense Lærerforening.
Besparelser er ikke udmøntet
Det er endnu ikke besluttet, hvordan besparelserne skal udmøntes, da børne- og ungeudvalget endnu ikke har behandlet sagen. Børne- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen vil ikke interviewes til denne artikel, men skriver i en mail til TV 2/Fyn:
”For mig er det vigtigt, at de syv mennesker, der i sidste ende skal træffe en beslutning, har muligheden for at drøfte sagen med hinanden først i fortrolige og trygge rammer, hvilket sker den 13. november”.
Selvom det endnu ikke er udmøntet, hvordan besparelserne skal findes, så frygter Anne-Mette Kæseler for, at besparelserne rammer skoleområdet hårdt.
Tager I ikke sorgerne på forskud, når det endnu ikke er besluttet, hvordan besparelserne skal udmøntes?
- Det man kan sige er, at 44 millioner kroner, som skal findes på børne- og ungeområdet, så har det typisk været sådan, at skolerne har betalt halvdelen, fordi folkeskolerne fylder halvdelen i budget. Derfor er vi meget, meget bekymrede for, at der bliver fundet en løsning, som rammer skolerne med afskedigelser og fyringer til følge.
Skal der spares eller ej?
Det er ikke første gang, at skolerne i Odense står for skud, når der skal fjernes penge fra et område.
I november sidste år offentliggjorde Børn- og Ungeforvaltningen sit bud på, hvordan i alt 43 millioner kroner kunne findes. Her var der tale om, at skolerne skulle spare sammen med mange andre områder spare.
Det fik en masse odenseanere til at kritisere rød blok for at fjerne de varme hænder, som de havde givet til skoler og dagtilbud med den skattestigning, som de kalder "velfærdsprocenten".
Planlagte besparelser fjernet hos børnene i Odense
Børn- og Ungeudvalget nikkede tirsdag ja til Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstres alternative spareforslag.
Det lykkedes tirsdag den radikale rådmand for børn og unge i Odense, Susanne Crawley Larsen, at overbevise Børn- og Ungeudvalget om at stemme ja til det alternative spareforslag, som hun selv sammen med borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og Beskæftigelselsrådmand Brian Dybro præsenterede for en lille uges tid siden.
Kun Enhedslisten stemte imod.
For to uger siden offentliggjorde Børn- og Ungeforvaltningen deres bud på, hvordan i alt 43 millioner kroner kunne findes.
Dét sparekatalog fik kritik fra flere forskellige sider, da der var lagt en række besparelser ind på kommunens skoler og dagtilbud.
Specielt gik kritikken på, at rød blok i Odense var igang med at fjerne de varme hænder, som de selv havde givet til skoler og dagtilbud med den skattestigning, som de selv kalder "Velfærdsprocenten".
Tilfreds rådmand
Rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen, Susanne Crawley Larsen, er meget tilfreds med, at der nu er truffet en beslutning om besparelserne i forvaltningen.
- Jeg er glad for, at det er lykkedes et klart flertal i Børn- og Ungeudvalget at blive enige. Jeg håber, at det kan skabe ro blandt børn og forældre, der forståeligt nok har været gennem en utryg periode. Jeg er samtidig klar over, at beslutningen ikke bliver let at føre ud i livet.
- Nu beder vi forvaltningen gå i gang med processen med at finde besparelserne på ledelse og administrationen, så hurtigt og så ordentligt som muligt, siger Susanne Crawley Larsen i en pressemeddelelse.
Enhedslisten udenfor
Som eneste parti repræsenteret i Børn- og Ungeudvalget stemte Enhedslisten imod forslaget, der altså endte med at blive vedtaget.
- Vi gik til udvalgsmødet med det klare formål at kæmpe for at undgå disse besparelser. De er opstået som direkte konsekvens af tidligere politiske beslutninger og prioriteringer i Byrådet. Vi synes ikke, vi skal lade vores uheldige måde at forvalte økonomien på ramme vores børn og andre sårbare grupper i byen.
- Vi må lade de ekstra penge, som skattestigningen giver byens børn og unge, gøre gavn og kompensere for nogle af de massive nedskæringer, som området har været igennem. Man giver ikke børn en gave for at snuppe noget af gaven tilbage igen, siger Reza Javid, der vikarierer for Ulla Chambless i Byrådet samt blandt andet Børn- og Ungeudvalget, mens hun er sygemeldt.
Det lykkedes dog den radikale rådmand for børn og unge i Odense, Susanne Crawley Larsen, at overbevise Børn- og Ungeudvalget om at stemme ja til et alternativt spareforslag, som hun sammen med borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og beskæftigelselsrådmand Brian Dybro havde lavet.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.