Lærerfyringer på vej: 14 folkeskoleklasser nedlægges
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Færre klasser og mange lærerfyringer på vej i Odense. Det er fuldstændig forfærdeligt, lyder det fra tillidsmanden fra Rosengårdskolen.
Tillidsrepræsentanterne for lærerne i Odense har sendt et åbent brev til politikerne i Odense.
- Vi blev lovet flere lærere, men nu er der udsigt til lærerfyringer.
Sådan står der i det åbne brev til byrådet i Odense.
I brevet kritiserer lærerne, at der i skolernes budgetter for det kommende skoleår skal ske en reduktion af et stort antal lærerstillinger, og 14 klasser skal lukkes.
“Det er fuldstændig forfærdeligt og rystende at være i den her situation.”
Det undrer tillidsrepræsentanterne for lærerne i Odense, at der ikke er planlagt større besparelser på skoleområdet i 2019, men alligevel skal der være færre lærere i Odense.
En af de odenseanske skoler, der bliver ramt af lærerfyringerne, er Rosengårdskolen, der skal sige farvel til tre lærere.
- Det er fuldstændig forfærdeligt og rystende at være i den her situation, at vi gik fra, at vi i efteråret fik hævet vores velfærdsprocent, og vi faktisk blev lovet flere lærere, og nu står vi til at skulle overflytte tre, siger Jan Andersen, der er tillidsmand for lærerne på Rosengårdskolen.
Tillidsrepræsentanterne mistænker, at de varslede lærerfyringer skyldes, at der fremover skal være flere elever i klasserne. Det bekymrer tillidsmanden.
- Vi er presset på de opgaver, der altid er i en klasse. Det kan for eksempel være inklusionsopgaven, der bliver vanskeligere nu. For at sige det lige ud, så er det jo vanskeligere at nå flere elever i klasserne, end hvis der nu var færre elever i klasserne, siger han til TV 2/Fyn.
14 færre klasser
Formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen, der fik nyheden om de kommende lærerfyringer til et hastemøde i torsdags, er også bekymret.
- Vi får at vide, at der kommer 14 klasser færre på folkeskolerne i Odense, men vi mener pengene burde blive i folkeskoleområdet til inklusion, siger formanden til TV 2/Fyn.
Folkeskoler ringer på hos nye skolestartere
Lokale initiativer skal lokke flere til folkeskolen, når forældre i disse uger indskriver til næste skoleår.
Lige nu skal tusindvis af forældre tage stilling til, om deres børnehavebarn skal gå i folkeskole eller privatskole til næste skoleår.
Mange steder forsøger de lokale skoler at vende en udvikling, hvor flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for en privatskole.
Og det sker i højere grad ved aktivt at opsøge forældrene allerede i daginstitutionerne eller ligefrem derhjemme, fortæller rådmand for Børn og Unge i Aarhus Thomas Medom.
- Der er mange lokale initiativer, hvor skolebestyrelser, skoleledere og medarbejdere er ude at fortælle, hvorfor de er glade og stolte af deres skole, og hvorfor man skal vælge den, siger han.
På mindst to skoler i Aarhus - Hasle Skole og Sødal Skole - opsøger repræsentanter fra skolebestyrelserne forældre til kommende skoleelever, som de endnu ikke har haft kontakt med.
- I disse tilfælde er det skoler, der har en høj andel af tosprogede. Det kan bekymre nogle forældre, om det går ud over fagligheden. Der er det rart at høre andre forældre, der kender skolen, og ikke bare hvad kommunen siger om skolen, siger Thomas Medom.
Det samme sker på skoler i Odense, fortæller kommunens skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen.
Her gør flere skoler også en ekstra indsats ved for eksempel at fortælle om skolen på sociale medier og ved at komme ud på de omkringliggende daginstitutioner.
- Vi overvejer også, om vi skal i kontakt med mødregrupper. Vi ved, at mange forældre træffer valg om skole meget tidligt, siger skolechefen.
Også i Nordsjælland er der behov for at række ud til forældrene.
Her har Hellebæk Skole mellem Hornbæk og Helsingør for eksempel taget kampen op mod en nærliggende privatskole ved som noget nyt at tage rundt til forældremøder i alle skoledistriktets børnehaver.
- Vi bor i et område, hvor mange forældre måske selv har gået i privatskole. Men jeg synes, at vi har lige så meget at byde på i folkeskolen. Vi skal ranke rygge og fortælle de gode historier, siger skoleleder Thomas Horn.
Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er skolernes initiativer udtryk for, at folkeskolen ikke længere nødvendigvis er det naturlige førstevalg.
Det er for eksempel sammenlægninger af skoler og flere elever i hver klasse, der afskrækker forældre, ligesom den generelle fortælling om folkeskolen er præget af uro.
- I folkeskolen har vi ikke tidligere været vant til at skulle ud at hive kunder ind i butikken. Men sådan er virkeligheden i dag, siger han.
Mange skoler har haft fokus på det i årevis, mens det for mange andre er noget nyt.
I erkendelse heraf er en række aktører inden for folkeskoleområdet - herunder Kommunernes Landsforening, skolelederne og forældreorganisationen Skole og Forældre - netop udkommet med et idékatalog til, hvordan folkeskolerne kan skabe positiv opmærksomhed i lokalområdet.
FAKTA: Andelen af privatskolebørn stiger
Tendensen har over de senere år været, at flere forældre til nye skolestartere vælger privatskoler.
Lokale initiativer skal skabe positiv opmærksomhed om folkeskolen. Det er der behov for, fordi flere vælger at lade deres barn starte på privatskole.
Læs mere her:
- Forældre til børn født i 2013 skal i disse dage tage stilling til, om deres barn skal skrives ind i den lokale folkeskole, eller om de vil vælge et privat alternativ.
- Langt de fleste vælger folkeskolen. Men tendensen har over de senere år været, at flere nye skolestartere vælger privatskoler.
- Således var andelen af elever i 0. klasse, som gik på fri- og privatskole, per 1. oktober 2007 på 12,4 procent af de i alt 67.700 elever i 0. klasse. I 2017 var andelen steget til 16,9 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
- Blandt alle eleverne fra 0. – 9.-klasse er andelen på fri- og privatskole lidt højere end blandt eleverne i 0. klasse. 1. oktober 2017 gik 17,5 pct. af eleverne på fri- eller privatskole.
Kilder: Danmarks Statistik
Hun og de andre fynske tillidsrepræsentanter frygter, at det vil komme til at presse den i forvejen hårdt trængte inklusion yderligere.
Ifølge formanden vil 14 færre klasser i Odense komme til at betyde, at et stort antal lærere skal afskediges, og der fremover skal være helt op til 28 elever i hver klasse.
En uge til at finde en anden løsning
I det åbne brev til byrådet i Odense kommer tillidsrepræsentanterne med nogle forslag til, hvordan man kan undgå fyringerne eller som et minimum mindske antallet af fyringer. Man kunne for eksempel hæve skatten til en procent og dermed få flere penge til folkeskolen.
“De penge er sat af i budgettet til skolerne, så de penge skal blive til skolerne.”
Ifølge Odense Lærerforening koster det omkring 700.000 kroner per klasse for et skoleår. Når Odense Kommune vælger at lukke 14 klasser, betyder det, at kommunen kommer til at spare omkring ti millioner kroner.
For tillidsmanden på Rosengårdskolen er der ingen tvivl:
- De penge er sat af i budgettet til skolerne, så de penge skal blive til skolerne, slår Jan Andersen fast.
Til hastemødet fik lærerforeningen dog en uge til at komme med alternative løsninger til besparelserne.
- Det skaber generelt for hele lærerværelset en kæmpe usikkerhed. For det er jo ikke bare én kollega, der skal i forflyttelse, det er også en kollega, vi skal sige farvel til, siger tillidsmanden.
Lærere kritiserer besparelser: Frygt for skolerne
Lærerne i Odense kritiserer i et åbent brev, at der skal spares 44 millioner kroner i Børne- og ungeforvaltningen. Hvis bare halvdelen af besparelserne rammer skolerne vil økonomien være på samme niveau som før kommunen satte skatten op, mener de.
Tillidsrepræsentanterne for lærerne i Odense har sendt et åbent brev til politikerne i Odense. I brevet kritiserer de, at der skal spares 44 millioner kroner på budgetterne i Børne- og ungeforvaltningen.
Hvis bare halvdelen af besparelserne rammer skolerne, mener lærerne, at det vil bringe folkeskolerne på samme niveau som før et flertal af politikerne valgte at sætte skatten op.
En af politikernes begrundelser for at sætte skatten op var, at den såkaldte velfærdsprocent skulle bruges til bedre folkeskoler og flere lærere. Formand for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen er bekymret for, at der skolerne vil blive ramt af besparelser.
- Det er næsten ikke til at bære. Hvordan skal man ud af besparelser på 44 millioner kroner finde besparelser andre steder end på folkeskolerne. Hvis man finder besparelserne på folkeskolerne får det nogle alvorlige konsekvenser, siger Anne-Mette Kæseker Jensen.
Odense bruger færre penge på folkeskoler
Ifølge det åbne brev fra lærernes tillidsrepræsentanter bruger Odense Kommune meget færre penge på folkeskolerne end både Aarhus og Aalborg kommuner gør. Hvis Odense Kommune brugte lige så mange penge pr. elev, som de to kommuner gør, ville der ifølge lærerne være mellem 76 og 145 millioner kroner mere til folkeskolerne i Odense.
- Vi ligger i forvejen i bunden i forhold til de andre storbyer med hensyn til, hvad man bruger på folkeskolerne. I forvejen er folkeskolerne under pres, fordi flere og flere forældre vælger fri- og privatskoler. Vi kan risikere, at vi igen skal have højere klassekvotienter, færre lærere, og at kvaliteten af undervisningen vil falde, hvis der skal spares, siger Anne-Mette Kæseler Jensen, der er formand for Odense Lærerforening.
Besparelser er ikke udmøntet
Det er endnu ikke besluttet, hvordan besparelserne skal udmøntes, da børne- og ungeudvalget endnu ikke har behandlet sagen. Børne- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen vil ikke interviewes til denne artikel, men skriver i en mail til TV 2/Fyn:
”For mig er det vigtigt, at de syv mennesker, der i sidste ende skal træffe en beslutning, har muligheden for at drøfte sagen med hinanden først i fortrolige og trygge rammer, hvilket sker den 13. november”.
Selvom det endnu ikke er udmøntet, hvordan besparelserne skal findes, så frygter Anne-Mette Kæseler for, at besparelserne rammer skoleområdet hårdt.
Tager I ikke sorgerne på forskud, når det endnu ikke er besluttet, hvordan besparelserne skal udmøntes?
- Det man kan sige er, at 44 millioner kroner, som skal findes på børne- og ungeområdet, så har det typisk været sådan, at skolerne har betalt halvdelen, fordi folkeskolerne fylder halvdelen i budget. Derfor er vi meget, meget bekymrede for, at der bliver fundet en løsning, som rammer skolerne med afskedigelser og fyringer til følge.
Skal der spares eller ej?
Det er ikke første gang, at skolerne i Odense står for skud, når der skal fjernes penge fra et område.
I november sidste år offentliggjorde Børn- og Ungeforvaltningen sit bud på, hvordan i alt 43 millioner kroner kunne findes. Her var der tale om, at skolerne skulle spare sammen med mange andre områder spare.
Det fik en masse odenseanere til at kritisere rød blok for at fjerne de varme hænder, som de havde givet til skoler og dagtilbud med den skattestigning, som de kalder "velfærdsprocenten".
Planlagte besparelser fjernet hos børnene i Odense
Børn- og Ungeudvalget nikkede tirsdag ja til Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstres alternative spareforslag.
Det lykkedes tirsdag den radikale rådmand for børn og unge i Odense, Susanne Crawley Larsen, at overbevise Børn- og Ungeudvalget om at stemme ja til det alternative spareforslag, som hun selv sammen med borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og Beskæftigelselsrådmand Brian Dybro præsenterede for en lille uges tid siden.
Kun Enhedslisten stemte imod.
For to uger siden offentliggjorde Børn- og Ungeforvaltningen deres bud på, hvordan i alt 43 millioner kroner kunne findes.
Dét sparekatalog fik kritik fra flere forskellige sider, da der var lagt en række besparelser ind på kommunens skoler og dagtilbud.
Specielt gik kritikken på, at rød blok i Odense var igang med at fjerne de varme hænder, som de selv havde givet til skoler og dagtilbud med den skattestigning, som de selv kalder "Velfærdsprocenten".
Tilfreds rådmand
Rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen, Susanne Crawley Larsen, er meget tilfreds med, at der nu er truffet en beslutning om besparelserne i forvaltningen.
- Jeg er glad for, at det er lykkedes et klart flertal i Børn- og Ungeudvalget at blive enige. Jeg håber, at det kan skabe ro blandt børn og forældre, der forståeligt nok har været gennem en utryg periode. Jeg er samtidig klar over, at beslutningen ikke bliver let at føre ud i livet.
- Nu beder vi forvaltningen gå i gang med processen med at finde besparelserne på ledelse og administrationen, så hurtigt og så ordentligt som muligt, siger Susanne Crawley Larsen i en pressemeddelelse.
Enhedslisten udenfor
Som eneste parti repræsenteret i Børn- og Ungeudvalget stemte Enhedslisten imod forslaget, der altså endte med at blive vedtaget.
- Vi gik til udvalgsmødet med det klare formål at kæmpe for at undgå disse besparelser. De er opstået som direkte konsekvens af tidligere politiske beslutninger og prioriteringer i Byrådet. Vi synes ikke, vi skal lade vores uheldige måde at forvalte økonomien på ramme vores børn og andre sårbare grupper i byen.
- Vi må lade de ekstra penge, som skattestigningen giver byens børn og unge, gøre gavn og kompensere for nogle af de massive nedskæringer, som området har været igennem. Man giver ikke børn en gave for at snuppe noget af gaven tilbage igen, siger Reza Javid, der vikarierer for Ulla Chambless i Byrådet samt blandt andet Børn- og Ungeudvalget, mens hun er sygemeldt.
Det lykkedes dog den radikale rådmand for børn og unge i Odense, Susanne Crawley Larsen, at overbevise Børn- og Ungeudvalget om at stemme ja til et alternativt spareforslag, som hun sammen med borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og beskæftigelselsrådmand Brian Dybro havde lavet.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.