29. nov. 2019 kl. 12:26
Thomas Greve

Mails afslører: Diskrimination i haveforening var fast praksis

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Kolonihaven Løkkegaards Haver i Odense er blevet dømt for at diskriminere to personer med udenlandsk baggrund. I en mail skriver et medlem af bestyrelsen, at maksimalt ti procent af beboerne må være indvandrere eller direkte efterkommere.

Diskrimination af indvandrere og direkte efterkommere i haveforeningen Løkkegaards Haver i Odense var fast praksis.

Det afslører en række mails, som TV 2/Fyn er i besiddelse af.

I en mail til en tidligere husejer i foreningen skriver et medlem af bestyrelsen blandt andet, at "Løkkegaards Haver ikke ønsker mere end 10 procent indvandrere og direkte efterkommere i foreningen".

“Man har heller ikke kompetencer til at være forhørsleder og dommer, og hvad de ellers optræder som. Det er noget gedigent lort”

— Jørgen Erik Jørgensen, formand, Odense Havelodselskab

Den form for sortering er imidlertid imod lovgivningen, og derfor er haveforeningen ved Retten i Odense blevet idømt en bøde på 5.000 kroner for i to tilfælde at have afvist potentielle købere, der oprindeligt kommer fra henholdsvis Syrien og Libanon.

TV 2/Fyn kan fredag fortælle, at de to tilfælde, som foreningen er blevet dømt for, langt fra er enkeltstående.

I en mail beskriver et medlem af bestyrelsen, at den ulovlige forskelsbehandling faktisk er en del af foreningens politik, fordi de er bange for, at kontrollen af foreningen vil blive overtaget af udlændinge fra forskellige 'grupperinger'.

"Foreningen har derfor besluttet at H/F Løkkegaards Haver ikke ønsker mere end 10 % indvandrere & direkte efterkommere (såkaldt 2. g’er) i foreningen. Landsgennemsnittet ligger på 7,2 %."

Læs også: Fynsk haveforening dømt for at diskriminere
Gå tilbage Del
27. nov. 2019 kl. 12:45

Fynsk haveforening dømt for at diskriminere

Ole Holbech

To personer med libanesisk og syrisk baggrund fik et ulovligt og strafbart nej, fastslår Retten i Odense.

En haveforening på Fyn er blevet dømt for at diskriminere to borgere med udenlandsk baggrund, da de søgte om at komme ind i foreningen. Det oplyser Fyns Politi onsdag.

Til TV 2/Fyn oplyser specialanklager ved Fyns Politi Klaus Holten Kristensen, at det er den odenseanske haveforening Løkkegårdshaverne, der er blevet dømt.

De to mænd fik nej med en begrundelse, som er i strid med en lov, der skal hindre forskelsbehandling af borgere på grund af for eksempel etnisk baggrund.

Bøden er blevet fastsat til 5.000 kroner, oplyser Klaus Holten Kristensen.

Retten mener, at anklagemyndighedens oprindelige bødeforelæg på 10.000 var for hård en sanktion.

Lovovertrædelsen skete tilbage i april 2017. De diskriminerede er oprindeligt fra henholdsvis Syrien og Libanon, men bor i Danmark. Den ene er i øvrigt dansk statsborger.

Årsagen til afslaget kom sort på hvidt. I en mail hed det, at haveforeningen havde bestemt, at procentandelen af udlændinge ikke måtte være højere end på landsplan, cirka syv procent, hed det.

Og dermed blev de to udsat for ulovlig forskelsbehandling, har retten slået fast i dommen, som blev afsagt efter et retsmøde 19. november.

Her nægtede haveforeningen sig i øvrigt skyldig. Man hævdede, at årsagen til afslaget i virkeligheden var, at de to personer havde optrådt på en truende facon, oplyser specialanklager Klaus Holten Kristensen om retsmødet.

Tidligere har også Ligebehandlingsnævnet set på sagen, og her var resultatet, at der skulle betales en godtgørelse på 5.000 kroner.

Dette nævn har i øvrigt også behandlet andre sager om diskrimination i haveforeninger.

Mailen er blevet sendt til et medlem af foreningen i forbindelse med salg af en kolonihave i foreningen. Ovenstående regel er i mailen nævnt som en del af årsagen til, at foreningen ikke kunne godkende den potentielle køber, der ellers var interesseret i at købe kolonihavehuset i Løkkegaards Haver.

Interesseorganisation afviser

I mailen skriver bestyrelsesmedlemmet videre om dens ønske om andelen af indvandrere i foreningen:

Denne beslutning har foreningen diskuteret såvel med Odense Havelodselskab samt med juristerne i Kolonihaveforbundet for Danmark.

Den udlægning kan formanden for interesseorganisationen Odense Havelodselskab dog ikke genkende. Han erkender dog, at de har haft kontakt med dem omkring de ulovlige regler.

- Vi havde dialog med dem om, at det måtte man altså ikke. Det kunne man ikke, det der med den procentudregning, de havde. Det holder ingen steder. Og det viste sig jo også, at det holdt heller ikke i retten, siger formand Jørgen Erik Jørgensen.

Læs også: Kolonihaveejere på 21 og 89 år: Vejret trækker alle til bedene
Gå tilbage Del
7. apr. 2019 kl. 19:22

Kolonihaveejere på 21 og 89 år: Vejret trækker alle til bedene

Natacha Djervad

Det gode vejr har fået kolonihaveejerne ud i deres bede. Både de helt unge, som lige har købt en have og dem, der har haft have i 62 år.

Lyden af en spade, der dykker effektivt ned i jorden, blander sig med fuglene, der kvidrer. Overalt springer spæde lysegrønne blade i øjenene på én, og der dufter af græs, jord og forår.

Det lyder næsten som stroferne i "Mormors Kolonihavehus", og det er slet ikke tilfældigt, for vi befinder os i Skytteløkken og Rødegaardsløkken Haveforening, hvor weekendens fremragende forårsvejr, har fået kolonihavefolket til at strømme ud i haverne.

Overalt bliver der pløjet i bedene, lagt frø i jorden og puslet om blomsterne. Og særligt i én af haverne, er der ekstra tryk på. Her er i alt fire mennesker i starten af 20'erne og en far i fuld gang med deres nyerhvervede kolonihave.

- Det er anden weekend, vi rigtigt er herude. Så det er først nu, der rigtigt er beyndt at ske noget, synes jeg. Det er bare dejligt at mærke, at der er gang i det, og at gå og hilse på alle de andre, der har kolonihaver herude. Her er virkelig god stemning, synes jeg, siger Ida Hjortdal, imens hun ihærdigt graver ud til en ny køkkenhave.

Gik sammen om en have

Ida Hjordal blev kolonihaveejer i oktober sammen med tre andre studiekammerater. De er alle sammen endten 21 eller 22 år og har sammen kastet sig ud i projektet.

- Vi er alle sammen vokset op i villakvarterer, så vi har alle sammen haft haver, mens vi voksede op. Så nu, hvor man er flyttet ind til byen og lever i en lejlighed på 20 kvadratmeter, så er det noget, man går og længes efter, og så er det nemmere at slå sig sammen om det, forklarer Peter Bloch, som også er igang med spaden.

“Det er et fristed. Den atmosfære man finder i kolonihaverne, den er helt anderledes end derhjemme i rækkehusene”

— Poul Pedersen, pensionist

De fire kemi- eller kemiingeniørstuderende har store planer for deres lille have. De er i fuld gang med at få sat et gammelt drivhus sammen, de har allerede fjernet et bed fuld af ukrudt, de skal lave en ny, stor køkkenhave, og så skal der bygges et skur, så deres redskaber kan stå i tørvejr.

Der findes både unge og ældre i kolonihaverne omkring dem, men de mener, at de er nogle af de yngste. Alligevel synes de, at der er blevet taget godt imod dem.

- Det er bare stille og roligt og sådan nabohygge-agtigt. I går foreksempel, der kaldte dem derovre over hækken. De havde plantet deres kartofler, og så fik vi lige en kasse ekstra fra dem, fortæller Peter Bloch og peger over mod huset ved siden af, hvor der også laves havearbejde for alle pengene.

Kolonihaveejer i 62 år

I haveforeningen lige ved siden af kommer Poul Pedersen cyklende til sin kolonihave. Herude bliver han kaldt "lille Poul", fordi der engang boede fire Poul'er på hans kolonihavevej, og da han var den mindste, faldt det navn naturligt. Modsat de fire unge nytilkomne har han haft kolonihave i området i 62.

- Jeg startede helt ude i hjørnet derude, så flyttede jeg hen på midtergangen, og så havnede jeg her. Og næste gang havner jeg på forbrændingen, fortæller han og griner.

Det sker dog ikke lige foreløbig. Poul Pedersen har nemlig alt for travlt. Han passer både hus, have og kolonihave, og så går han til gymnastik og dans. Man ser intet ukrudt i nogen af hans bede, og i dag har han planlagt at plante ærter. Det ser han ingen problemer i.

- Hvorfor skulle jeg ikke kunne det? Jeg er jo kun 89, siger han smilende.

Ro, mening og god stemning

Selvom der er 68 års forskel på Poul Pedersen og de fire nytilkomne, så er det langt hen ad vejen de samme ting, der glæder dem alle sammen ved kolonihavelivet.

- Det er et fristed. Den atmosfære man finder i kolonihaverne, den er helt anderledes end derhjemme i rækkehusene, siger Poul Pedersen.

- Det er jo et frirum fra studiet at komme ud og grave i noget jord og have sine egne planter og kunne høste. Det er meget givende, fortæller Ida Hjortdal og holder en lille pause med graveriet.

Peter Bloch falder ind i snakken:

- Også når man bor inde i byen, så har man den konstante støj fra biler og noget i den stil. Det hører man ikke så meget herude. Her er bare ro, siger han.

Han fortæller, at han har sendt en eller flere mails til Løkkegaards Haver om, at de ikke kunne gøre det på den måde, og at det ikke var i orden at sortere folk fra på den måde. Derudover ser Jørgen Erik Jørgensen ikke, at de kunne have gjort noget yderligere.

- Vi har ingen sanktionsmuligheder. Vi kan kun sige til dem, at det skal de lade være med, og så håbe, at de lytter. Det har de så valgt ikke at gøre, siger formanden.

Omfattende baggrundstjek

Udover den ulovlige forskelsbehandling har bestyrelsen i foreningen også overtrådt andre regler i forbindelse med køb og salg af de enkelte huse i haveforeningen.

Blandt andet har de foretaget omfattende baggrundstjek af nye ansøgere og potentielle købere, skriver bestyrelsesmedlemmet videre i mailen.

"Et middel er at tjekke ansøgeres facebookprofiler, et andet middel er at spørge sig lidt for rundt omkring, skriver bestyrelsesmedlemmet."

Ifølge flere medlemmer af foreningen, som TV 2/Fyn har talt med, kontakter bestyrelsen både Odense Kommune, Fyns Politi og forskellige andre myndigheder for at kontrollere eventuelt nye medlemmer af foreningen.

I en anden mail beskriver bestyrelsesmedlemmet proceduren således:

"Vi skal have navn, adresse & CPR-nummer på den person der skal købe huset (ligesom vi skal have tid til at checke vedkommende hos Odense Kommune & Fyns Politi)"

Den fremgangsmåde er ifølge Jørgen Erik Jørgensen ikke tilladt. Det eneste, man kan forlange, er ifølge formanden for Odense Havelodselskab, at køberen har et sygesikringsbevis, der godtgør, at de bor i Odense Kommune.

- Det har man ikke lovhjemmel til, og man har heller ikke kompetencer til at være forhørsleder og dommer, og hvad de ellers optræder som. Det er noget gedigent lort, siger Jørgen Erik Jørgensen.

TV 2/Fyn har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra bestyrelsesmedlemmet, der sendte de to mails. Men der er ikke blevet reageret på vores henvendelser.

22. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie
Pernille Gram

Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid

LYT
Del
Link
kopieret!

Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.

Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.

Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?

Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.

- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.

Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.

Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.

- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.

En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.

Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.

Svært at handle bæredygtigt

- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.

- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.

For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.

- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.

22. dec. 2024 kl. 19:36

GOG sejrer i de døende minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.

Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.

Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.

En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.

Fulgtes ad hele kampen

Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.

TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.

Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.

Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.

Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.

Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.

Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.

Ida Klausen

Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick

LYT
Del
Link
kopieret!

I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.

Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.

Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.

22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn
Kristian Wraae

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Læs også: Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
Gå tilbage Del
10. dec. 2024 kl. 6:00

Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer

Kristian Wraae

De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.

Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.

Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.

- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.

Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.

Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.

 - Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.

 En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.

 - Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.

Rotterekord alle steder

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.

I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.

- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.

Fem fede dyr - og et nyt besøg

Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.

Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.

Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.

- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.

Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Læs også: Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Gå tilbage Del
6. okt. 2024 kl. 13:56

Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre

Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.

Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.

Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.

Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.

Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale. 

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Læs også: Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
Gå tilbage Del
19. nov. 2024 kl. 20:48

Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig

Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.

Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.

Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.

Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren

  • Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte. 

  • Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.

  • Skru metalriste i gulvafløb fast

  • Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter

  • Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen

  • Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.

Listen er fra Videncenteret Bolius.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

Fyns Politi er også behjælpelige med et råd.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her