Madspild, solceller og tøjproduktion. Det er ord, der flittigt vil blive brugt de næste par dage til Klimafolkemødet i Middelfart, der arrangeres af kommunen selv.

Med et budget på fire millioner kroner og et års planlægning var der lagt op til et kæmpe folkemøde med  politikerne Dan Jørgensen og Connie Hedegaard og klimaforsker Sebastian Mernild.

Hovedpersonerne bliver, men det bliver med noget færre gæster og dermed debat.

- Det er drønærgerligt, men der er ikke noget, vi kan gøre ved det. Klimaet sidder ikke og venter, så vi har ikke råd til at miste et helt år mere. Så vi afholder det alligevel, siger borgmesteren i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Største folkemøde nogensinde

Folkemødet har været afholdt de seneste tre år som et lokalbaseret en-dags-arrangement, men dette år var helt særligt.

- Vi er gået et step – måske to step - op i år og har et program med tårnhøje ambitioner, hvor vi inviterer hele Danmark til klimafolkemøde, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Men hele Danmark bliver det nok ikke til i denne omgang. 25.000 mennesker havde kommunen forventet til de mere end 50 debatter, der fordeler sig over torsdag, fredag og lørdag. I stedet må de nu have 500 mennesker på pladsen ad gangen.

De streamer alle debatterne og regner med at få flere end tusinde seere med derigennem. Dog mener borgmesteren, at fraværet af det fysiske publikum i teltene kommer til at påvirke debatterne.

- Der kommer til at mangle en stor dimension af rigtig mange mennesker, der skulle inspireres direkte. Desuden kommer der til at mangle noget til debatterne i forhold til udveksling af meninger og erfaringer, fordi det er sværere at skabe dialog med dem bag skærmen, siger han.

’Klimahandling nu’

Selvom inspirationsbølgen måske ikke kommer til at række ligeså langt ud, som arrangøren håbede på, er der et helt bestemt formål med årets store møde. Og det er, som temaet ’Klimahandling nu’ antyder, at der skal findes konkrete klimahandlinger.

- Vi har en masse rigtig gode målsætninger, men det er ikke dem, der ændrer samfundet. Det er handlinger. Vi har altså store ambitioner, men vi har ikke udviklet løsningerne endnu, siger borgmesteren.

Derfor er der debatter og taler om både det politiske aspekt, samfundsmæssige aspekt og det individuelle aspekt som privatperson.

De skal alle udveksle ideer og erfaringer og derved inspirere hinanden. Desuden er der opsat pap-vægge, hvor man kan komme med sine idéer til gode klimaindsatser.

Middelfart Kommune håber at kunne inspirere til handling – og selv at blive inspireret. De har selv haft meget fokus på klima, siger borgmesteren.

- Vi kan blive inspireret som kommune og blive klogere. Samtidig gør det ikke noget, at vi har masser af gæster, der kommer til vores kommune. Og for det tredje får vi også lejlighed til at fortælle og vise, hvordan vi som en moderne kommune arbejder med klimaforandringer, siger Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Han regner med, at Klimafolkemødet vender tilbage i samme nationale form de næste to år – forhåbentlig med flere tilskuere end dette år. Programmet for dette års klimafolkemøde kan findes her.

Klimafolkemødet i Middelfart har mange debatter, diskussioner og taler. Men det byder også på en vaskeægte konkurrence med en stor økonomisk gevinst til vinderen.

Klima Boost 2020 hedder konkurrencen, og her skal man finde årets bedste klimaiværksætter.

Kendisser fra Klima-Danmark er i panelet, og landets seks regionale erhvervshuse har knoklet for at finde hver en værdig repræsentant til finalen.

En del af folkemødet

Det er Middelfart Sparekasse, der står bag Klima Boost i samarbejde med de seks  erhvervshuse, og det er altså en del af programmet ved Middelfarts klimafolkemøde.

Den opgave lykkedes erhvervshusene til fulde med, for det var et stærkt og bredt felt, som en jury har skåret ned til seks finalister. Fredag 4. september skal de på scenen og præsentere deres forretning for en fem mand stor jury.

International succes

- Feltet af kandidater var meget stærkt – der er gang i mange spændende ting, som både er til gavn for miljøet og kan blive gode forretninger for både den enkelte og hele Danmark. Ét af kriterierne for at komme i betragtning til prisen er nemlig skalérbarhed, og de seks finalister har alle en forretning, som har potentiale til at blive en succes også uden for landets grænser, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Martin Baltser synes selv, der er meget fokus på den grønne omstilling, til gengæld synes han ikke, at man har set så mange af de gode forretningsmuligheder endnu.

- Vi kan se, at de er derude i stort tal, så lad os da få dem frem i lyset til inspiration for andre – og fælles stolthed over, at så mange tør tage kampen op med de store, globale udfordringer, siger Martin Baltser.

Kendte i panelet

Panelet, der skal finde årets klimaiværksætter består af Signe Wenneberg, forfatter og klimaaktivist, Steen Hildebrandt, professor emeritus og formand for 2030-panelet, Heidi Boye, landechef for Too Good to Go, Tommy Ahlers, klimaordfører (V), tidligere minister, iværksætter og investor og Peter Kofler, formand for Dansk Iværksætter Forening.

Finalen livestreames

Den store finale skulle egentlig have været afholdt udendørs på scene med masser af publikum. Men på grund af corona er den nu rykket indenfor i Middelfart Sparekasse med et beskedent publikum. Til gengæld kan man følg med hjemme fra skrivebordet. For det hele livestreames fredag eftermiddag:

 LIVESTREAM: Følg finalen i Klima Boost 2020

I 2030 skal Odense være CO2-neutral.

Sådan lyder ambitionerne fra Odense byråd, der for bare en uge siden tog hul på forhandlingerne om en bindende klimaaftale for Odense.

Det er et mål, som klimatænketanken Concito bakker fuldt op om.

- Det er et ambitiøst mål. Det er vigtigt at byer og kommuner i Danmark går forrest, og med det her mål, kommer Odense på linje med andre af de store byer i Danmark, siger klimaanalytiker Tobias Sørensen fra tænketanken.

Endnu har byrådet ikke vedtaget en målsætning, men partierne forhandler om, hvordan man kan realisere målet om at gøre Odense CO2-neutral inden 2030 og dermed overgå den klimalov, som blev vedtaget i december 2019. Og noget af det, der skal til er mindre kul og færre osende biler i bybilledet.

- Vi kommer til at stille krav. Det er svært at være ambitiøs uden at stille krav, siger Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2/Fyn.

Også andre storbyer som København og Aarhus har tilkendegivet, at man vil være CO2-neutrale. Allerede i 2025 forventer København at være CO2-neutral.

Klimaanalytiker ved Concito Tobias Sørensen kommenterer på Odenses klimamål.

Fynsværket skal reducere

Odense udledte i 2017 samlet 4,2 tons CO2 per indbygger, hvilket næsten svarer til halvdelen af landsgennemsnittet. Det tal skal dog endnu længere ned, og noget af det, der kommer til at stå for skud, er fynsværket.

- Det er jo et nationalt mål at få kul ud af energisystemet i 2030 og gerne før, og det skal kommunerne selvfølgeligt støtte op omkring, siger Tobias Sørensen fra Concito.

- Jeg har fået byrådets opbakning til, at vi udfaser kullene senest i 2025, og jeg tror faktisk, at vi vil gøre det før 2025, siger Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Ifølge Fjernvarme Fyns hjemmeside, er de også godt på vej. De skriver, at de, over de seneste ti år, har reduceret fra 900.000 tons kul årligt til 200.000 tons, og at de nu blander kullen med såkaldte olivenpiller, der er et restprodukt fra olivenolieproduktionen.

Kan gå ud over erhverv

Problemet med udfasningen af kul kan dog være, at det går ud over de fynske gartnerier. Gartnerierne bruger meget af den billige varme, kullet er med til at levere, og man frygter, at varmeregningerne stiger, hvis energien bliver lagt om. Det må man dog tage, som det kommer, forklarer klimaanalytiker Tobias Sørensen.

- Der vil være nogle brancher, som vil få det hårdt, og det må man så tage branche til branche, hvordan vi kan sikre, at de kan konkurrere, hvis de stadig skal kunne konkurrere, siger klimaanalytikeren.

I Odense Kommune er man også klar over de konsekvenser, beslutningen om at reducere brugen af kul kan få for erhvervet.

- Vi sidder lige nu og er i tæt snak med gartnerierhvervet, om hvordan man kan lave en fornuftig grøn udfasning af kul, det betyder jo også at gartnerierhvervet fremover vil kunne markedsføre sig på at være ekstremt grønne på de produkter, de sælger, forklarer Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Der skal være en gulerod

- Når vi så får fjernet kullet, som vi selvfølgeligt ikke skal have, så skal vi jo have endnu mere grønt og endnu støre ambitioner, og det tror jeg virkeligt på at transporten er et stort sted, og det er også et sted, hvor vi udleder rigtigt meget i Odense, siger Christoffer Lilleholt, der er byrådsmedlem fra Venstre.

En af måderne man kan få reduceret transporten på, er ved at begrænse antallet af osende biler, ifølge Odense Kommune.

- Bilerne skal ikke nødvendigvis ud af byen, for det er ikke nødvendigvis bilen i sig selv, der er problemet. Det er jo drivkraften i bilen, forklarer borgmester Peter Rahbæk Juel.

Derfor skal man gøre det mere attraktivt for odenseanerne at vælge et grønnere alternativ til benzin- eller dielselbilen, hvis det står til Odense byråd. Det skal dog gøres med omtanke, forklarer Christoffer Lilleholt.

- Vi skal gøre det med en gulerod. Vi skal sikre, at folk vælger elbilen fordi de har lyst og fordi de kan og gerne vil, ikke fordi de bliver presset til det af afgifter og forbud, siger Christoffer Lilleholt(V).

- Det er vigtigt at arbejde for at gøre Odense CO2 neutral, fordi vi kan se, at vi er rigtigt godt med. Vi er en af de byer i danmark, der udleder mindst CO2, det gør at vi har en mulighed for at være med helt fremme for at løse nogle af verdens store problemer, som blandt andet CO2-udledning, afslutter borgmesteren.