Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Nu reagerer borgmester på knivstikkeri: - Det er jo børn

Rettelse: Den 15-årige sigtes efter straffelovens paragraf 245 stk. 1 for ved "grov vold ved flere gange at have stukket med kniv, hvortil offeret var i livsfare" og ikke forsøg på manddrab.

I morgen bliver en 15-årig fremstillet i grundlovsforhør. Her vil han blive sigtet for forsøg på manddrab, efter en 18-årig mand blev stukket med kniv lørdag aften

Knivstikkeriet skete i Egeparken i bydelen Vollsmose, og sagen har allerede skabt opmærksomhed på rådhuset. 

- Nu kender vi ikke sagens præcise omstændigheder, eller om den mistænkte bliver dømt, men det er frygteligt, når vi ser så unge mennesker være involveret i noget så voldsomt. Det er jo børn, siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Christoffer Lilleholt (V), der er beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune, stemmer i.

- Det er en frygtelig hændelse som ødelægger unge menneskers liv meget lang tid frem. Det vidner om, at vi stadig har massive problemer i Vollsmose, som ikke er løst, mener han.