Nu skal alle grine ad trafiktragedien Thomas B. Thriges Gade
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Latter skulle være den bedste medicin, og den skal nu afhjælpe de trafikale tømmermænd, som Odense har efter Thomas B. Thriges Gade.
Det var et stort valg, man traf, da man i 1950'erne besluttede at tilgodese bilismen og lade en firsporet vej skære hele vejen igennem Odenses bykerne.
Et valg, som efterfølgende er blevet debatteret og kommenteret i det uendelige.
For Thomas B. Thriges Gade har været et stridspunkt, en sten i skoen og ifølge medier en læring i, hvordan man ikke skal gøre, når der skal byfornyes.
Vaccinationskalenderen skrider igen: Se, hvornår du kan blive vaccineret
De fleste ældre og det meste af sundhedspersonalet er vaccineret, men i de kommende måneder bliver der skruet op for tempoet. Millioner af danskere skal have første og andet stik i maj, juni og juli.
I de kommende måneder skal millioner af danskere vaccineres, og det første stik er allerede givet til over en million danskere.
På Fyn er der to regionale steder, hvor vaccinen bliver givet: på Athenevænget i Odense og på Ryttervej i Svendborg. Der findes også en række kommunale vaccinationssteder.
Fynboerne kan dog også risikere at skulle til Jylland for at få vaccinen, da Region Syddanmark også har vaccinationscentre i eksempelvis Vejle og Kolding.
Opdatering
Vaccinationskalenderen er blevet opdateret 10. maj. Flere aldersgrupper er blevet skubbet en uge tilbage. Det skyldes en nedjustering af prognoserne for den kommende Curevac-vaccine. Vaccinationskalenderen er igen blevet opdateret 1. juni. De sidste står nu til at blive færdigvaccineret i september.
Hvem er allerede blevet vaccineret?
Sundhedsmyndighederne har udarbejdet en rækkefølge for, hvornår danskerne får vaccinen.
Da vaccinen blev rullet ud i december, var det ældre på plejehjem og sundhedspersonalet, der fik de første vacciner.
Forrest i vaccinekøen har desuden stået ældre på plejehjem, ældre over 85 år, sundhedspersonale, udvalgte patienter med øget risiko, udvalgte pårørende samt borgere, der modtager personlig pleje.
Det skal du vide om vaccinerne
Godkendte vacciner
Pfizer/BioNTech blev godkendt af EU-Kommissionen 21. december, og de første danskere blev vaccineret 27. december. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 4,6 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Moderna blev godkendt 6. januar i EU, og Danmark fik de første doser 12. januar. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 3,0 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Frivillige vacciner
AstraZeneca blev godkendt i EU 29. januar, og de første danskere blev vaccineret i starten af februar. 11. marts blev vaccination med AstraZeneca sat på pause. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 2,6 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Johnson & Johnson blev godkendt i EU 11. marts. De første doser ankom til Danmark tidlig morgen 14. april, men dagen forinden besluttede Johnson & Johnson at udskyde udrulningen af vaccinen i Europa. Den er taget ud af det danske vaccineprogram. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 8,2 millioner personer. Vaccinen gives som en enkelt dosis.
Fra slutningen af maj er vaccinen blevet givet til de danskere, der ønsker den under en frivillig ordning. Det kræver i modsætning til vaccineprogrammet en samtale med en læge inden vaccinationen.
Kilde: Ritzau
Hvem skal ikke vaccineres?
Langt de fleste er blevet tilbudt en vaccine, og det sidste af frontpersonalet i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren vil blive tilbudt vaccinen i april, maj og juni.
Vaccinen skal gives ad to omgange, og der er skal gå mellem tre og seks uger mellem første og andet stik - afhængig af vaccinetypen. Din vaccinationsdato kan ændre sig løbende og afhænger af vaccineleveringen.
Derudover er der befolkningsgrupper, der ikke står til at modtage vaccinen. Det gælder blandt andre børn under 16 år samt gravide og ammende.
Hvilken vaccine får jeg?
Efter planen skulle der i maj have været fire forskellige vacciner i spil, men på grund af mistanke om yderst sjældne bivirkninger er vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson taget ud af det danske vaccineprogram.
Syv ofte stillede spørgsmål om vaccinen
Kan jeg selv vælge, hvilken vaccine jeg får?
Nej.
Hvor mange gange skal jeg vaccineres?
To gange - for at få fuld beskyttelse mod covid-19.
Hvornår får jeg besked om, at jeg kan blive vaccineret?
Du modtager en invitation fra Statens Serum Institut via e-Boks eller brev, hvis du er digitalt fritaget.
Hvad gør jeg, hvis der ikke er flere ledige tider?
Du må væbne dig med tålmodighed. Alle, der er inviteret, får mulighed for at bestille tid på et tidspunkt, så vend tilbage senere.
Hvor skal jeg vaccineres?
Langt de fleste borgere skal vaccineres på regionale eller kommunale vaccinationscentre. På Fyn ligger de store, regionale vaccinationscentre i Odense og Svendborg. Fynboerne kan dog vælge lokale centre i de enkelte kommuner eller vaccinationscentre i hele Region Syddanmark. Man kan derfor også blive vaccineret i eksempelvis Kolding eller Vejle.
Hvad skal jeg medbringe, når jeg skal vaccineres?
Dit gule sundhedskort og et mundbind.
Hvordan foregår vaccinationen?
Du får vaccinen i musklen på overgangen mellem skulder og overarm. Det er en læge, der har ansvaret for vaccinationen, men det kan være en anden sundhedsperson, der vaccinerer dig.
Kilde: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, vacciner.dk
De skrottede vacciner er blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur og kan blive givet til danskere, der ønsker det. Planen for det ligger ikke klar.
Hvornår bliver jeg indkaldt?
Du vil modtage en invitation til vaccination via e-Boks eller et brev med posten, hvis du er digitalt fritaget. Hvem der skal vaccines, vælges ud fra dit cpr-nr. Vaccination er naturligvis frivillig.
Når du har modtaget invitationen, skal du selv bestille tid - både til dit første og andet stik - på www.vacciner.dk.
Når du bestiller tid, kan du også se, hvor du skal vaccineres.
Ifølge Region Syddanmark vil det inden for de enkelte aldersgrupper være de ældste, der får tilbud om vaccinen først. Det vil sige, at en 64-årig som udgangspunkt vil få tilbuddet før en 63-årig. Hvis man er digitalt fritaget og får et brev med posten, kan der gå længere tid end sammenlignet med dem, der får invitationen med e-Boks.
Sådan går det med vaccinerne i Region Syddanmark
Der bor cirka 1,2 millioner mennesker i Region Syddanmark. Status per 3. maj 2021 er:
• 290.479 syddanskere har fået første vaccination. Det svarer til 23,7 procent af regionens befolkning.
• 135.052 syddanskere har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.
• Region Syddanmark har modtaget i alt 467.150 doser covid-19-vaccine.
Kilde: Statens Serum Institut
De sidste i det danske vaccinationsprogram forventes færdigvaccineret 29. august, men datoen er flere gange blevet rykket.
Faktisk var den store gade, der blev opkaldt efter en stor mand fra 18-hundredetallet, så omstridt, at den nu - hvor halvdelen er væk - har fået sit eget teaterstykke på Odense Teater.
- Der er noget rørende i al den energi, alle de kræfter, som ender med at være skønne spildte kræfter. Det, synes jeg, der er noget universelt i, siger Heinrich Christensen, som er dramatiker bag stykket, der hedder "Vi bygger en vej".
Stykket stadig undervejs
Instruktøren har sat sig for at lave portrættet af en vej, der delte en by i to, men han vil også besvare andre og større spørgsmål med komedien som redskab.
Heinrich Christensen tror, at forestillingen kommer til at fungere på tre forskellige niveauer. Et filosofisk, et menneskeligt og et historisk plan. Han uddyber den filosofiske del:
- Hvorfor er det, at man ikke kan føre en firsporet vej igennem en bykerne og så regne med, at det på hver side bliver godt?
Og disse dage arbejder Heinrich Christensen og holdet af skuespillere netop på at besvare det spørgsmål.
For der arbejdes nemlig stadig på, hvordan det endelige stykke skal blive.
Uanset hvad er humoren dog helt essentiel.
Det er nemlig meningen, at publikum skal have lov til at sætte sig ned og grine af det projekt, som fjernede store dele af en kerne, som sikkert havde været bevaringsværdig, hvis den havde eksisteret i dag.
Efterlyser lokale fortællinger
Heinrich Christensen efterlyser nu folk, som måske har familie, der blev hårdt ramt, da Thomas B. Thriges Gade kom.
Det skal udgøre den menneskelige del af fortællingen.
- Jeg håber at kunne finde nogle historier om folk i Odense, der blev påvirket af det. Findes der en eller anden, hvis morfar havde en købmand, som måtte lukke og derefter fik en depression, eller blev lystfisker og fandt lykken, eller hvad ved jeg?
Se overblikket - sådan vil Odense bekæmpe vanvidsbilisterne
By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune har udarbejdet en konkret handlingsplan mod vanvidskørsel.
Det er tankeløst og kynisk at køre bil uden hensyn for sine medmenneskers ve og vel.
Sådan iscenesættes Odense Kommunes forslag til en strategi over for et af tidens varmeste problemer: Vanvidsbilisterne.
Udspillet til en handlingsplan kommer fra By- og Kulturforvaltningen og er på dagsordenen til udvalgsmødet tirsdag 18. maj.
Handlingsplanen kommer i halen på den nye lov om vandvidsbilisme, som trådte i kraft 31. marts.
Med loven i hånden er det nu muligt for politiet at beslaglægge en bil uanset ejerforhold, mens beslaglæggelsen i retten kan ophøjes til en regulær konfiskation.
Ifølge by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) kan Odense få en værktøjskasse fyldt med tiltag og håndtag til at bekæmpe vanvidsbilisme inden for kommunens grænser.
Således kan bilisterne på byens boligveje se frem til blandt andet flere vejbump og vejindsnævringer, som skal forhindre, at farten bliver for høj og skabe tryghed for borgerne.
- Jeg er virkelig glad. Vanvidsbilister er personer, der er fuldstændig ligeglade med andre menneskers liv og helbred, og det skal vi slå hårdt ned på. Derfor er jeg glad for, at politiet har fået udvidede beføjelser, og derfor skal vi som kommune selvfølgelig også gøre, hvad vi kan, siger Christoffer Lilleholt.
Flere muligheder
Værktøjskassen er delt op i forskellige tiltag på henholdsvis indfaldsveje, ringveje og store trafikveje, veje med boliger samt veje, hvor der primært er boliger.
Løsningerne på de tre vejtyper er henholdsvis:
Trafikveje: Øget politikontrol.
Trafikveje med boliger: Vejbump og zoner med 40 kilometer i timen.
Boligveje: Bump, zoner med 30 kilometer i timen og vejlukninger.
Hvor de fartdæmpende tiltag skal foretages er udpeget (se grafikken herunder), men der er endnu ikke taget en endelig beslutning om, hvilke løsninger der skal etableres.
For eksempel er den brede Kallerupvej i Odense M udpeget, og her arbejdes der med to løsninger: Vejene lukkes for trafik mod Munkerisvej eller der etableres 30 kilometer i timen-zone med bump på hele strækningen.
Den nordlige del af Skibhusvej er også udpeget. Her arbejdes der med 40 kilometer i timen-zone med bump og flere heller på strækningen.
I gang med det samme
Forvaltningen vil meget gerne tage hul på arbejdet allerede i år, og de har derfor udvalgt følgende fire strækninger, hvor arbejdet med sænkning af hastigheden kan gennemføres i 2021.
Strækning nummer 2: Kochsgade
Strækning nummer 4: Svendsagervej
Strækning nummer 5: Kanalvej
Strækning nummer 7: Østergade
Igangsætning af de udpegede fire strækninger kræver en finansiering på 2,3 millioner kroner. Forvaltningen foreslår, at midlerne findes ved at fremrykke pengene fra handlingsplanen for Mobilitet og Byrums ramme i 2022.
Hvis det bliver godkendt, vil der derfor være 2,3 millioner kroner mindre at prioritere til forskellige trafikale og byrumsmæssige tiltag ved efterårets prioritering af 2022 midler.
I alt er 18 strækninger udpeget efter en større undersøgelser med blandt andet borgerindragelse og trafiktællinger. Prisen for at bremse vanvidsbilisterne er anslået til 11 millioner kroner.
Dertil kommer 15 strækninger med øget politikkontrol. Det er strækninger som Middelfartvej, Odins Bro, Fåborgvej og Niels Bohrs Allé. Disse er dog ikke en del af forvaltningens handlingsplan.
- De 18 strækninger er ikke en færdig liste. Det er en start og noget, vi begynder med, og det håber jeg, at By- og Kulturudvalget vil bakke op om. Det finder vi ud af på tirsdag, siger Christoffer Lilleholt.
Sådan lyder det fra instruktøren, som ud over det filosofiske og menneskelige plan i teaterstykket også vil fortælle den helt konkrete historie om, hvordan Thomas B. Thriges Gade blev til.
En historie, der altså er ved at få en form for slutning, efter store dele af den store vej nu igen er forvandlet til by.
"Vi bygger en vej" er sat til at spille på Odense Teater næste forår, og salget af billetter går godt. Der er allerede udsolgt til premieren.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her