Latter skulle være den bedste medicin, og den skal nu afhjælpe de trafikale tømmermænd, som Odense har efter Thomas B. Thriges Gade.
Det var et stort valg, man traf, da man i 1950'erne besluttede at tilgodese bilismen og lade en firsporet vej skære hele vejen igennem Odenses bykerne.
Et valg, som efterfølgende er blevet debatteret og kommenteret i det uendelige.
For Thomas B. Thriges Gade har været et stridspunkt, en sten i skoen og ifølge medier en læring i, hvordan man ikke skal gøre, når der skal byfornyes.
Vaccinationskalenderen skrider igen: Se, hvornår du kan blive vaccineret
De fleste ældre og det meste af sundhedspersonalet er vaccineret, men i de kommende måneder bliver der skruet op for tempoet. Millioner af danskere skal have første og andet stik i maj, juni og juli.
I de kommende måneder skal millioner af danskere vaccineres, og det første stik er allerede givet til over en million danskere.
På Fyn er der to regionale steder, hvor vaccinen bliver givet: på Athenevænget i Odense og på Ryttervej i Svendborg. Der findes også en række kommunale vaccinationssteder.
Fynboerne kan dog også risikere at skulle til Jylland for at få vaccinen, da Region Syddanmark også har vaccinationscentre i eksempelvis Vejle og Kolding.
Opdatering
Vaccinationskalenderen er blevet opdateret 10. maj. Flere aldersgrupper er blevet skubbet en uge tilbage. Det skyldes en nedjustering af prognoserne for den kommende Curevac-vaccine. Vaccinationskalenderen er igen blevet opdateret 1. juni. De sidste står nu til at blive færdigvaccineret i september.
Hvem er allerede blevet vaccineret?
Sundhedsmyndighederne har udarbejdet en rækkefølge for, hvornår danskerne får vaccinen.
Da vaccinen blev rullet ud i december, var det ældre på plejehjem og sundhedspersonalet, der fik de første vacciner.
Forrest i vaccinekøen har desuden stået ældre på plejehjem, ældre over 85 år, sundhedspersonale, udvalgte patienter med øget risiko, udvalgte pårørende samt borgere, der modtager personlig pleje.
Det skal du vide om vaccinerne
Godkendte vacciner
Pfizer/BioNTech blev godkendt af EU-Kommissionen 21. december, og de første danskere blev vaccineret 27. december. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 4,6 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Moderna blev godkendt 6. januar i EU, og Danmark fik de første doser 12. januar. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 3,0 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Frivillige vacciner
AstraZeneca blev godkendt i EU 29. januar, og de første danskere blev vaccineret i starten af februar. 11. marts blev vaccination med AstraZeneca sat på pause. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 2,6 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Johnson & Johnson blev godkendt i EU 11. marts. De første doser ankom til Danmark tidlig morgen 14. april, men dagen forinden besluttede Johnson & Johnson at udskyde udrulningen af vaccinen i Europa. Den er taget ud af det danske vaccineprogram. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 8,2 millioner personer. Vaccinen gives som en enkelt dosis.
Fra slutningen af maj er vaccinen blevet givet til de danskere, der ønsker den under en frivillig ordning. Det kræver i modsætning til vaccineprogrammet en samtale med en læge inden vaccinationen.
Kilde: Ritzau
Hvem skal ikke vaccineres?
Langt de fleste er blevet tilbudt en vaccine, og det sidste af frontpersonalet i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren vil blive tilbudt vaccinen i april, maj og juni.
Vaccinen skal gives ad to omgange, og der er skal gå mellem tre og seks uger mellem første og andet stik - afhængig af vaccinetypen. Din vaccinationsdato kan ændre sig løbende og afhænger af vaccineleveringen.
Derudover er der befolkningsgrupper, der ikke står til at modtage vaccinen. Det gælder blandt andre børn under 16 år samt gravide og ammende.
Hvilken vaccine får jeg?
Efter planen skulle der i maj have været fire forskellige vacciner i spil, men på grund af mistanke om yderst sjældne bivirkninger er vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson taget ud af det danske vaccineprogram.
Syv ofte stillede spørgsmål om vaccinen
Kan jeg selv vælge, hvilken vaccine jeg får?
Nej.
Hvor mange gange skal jeg vaccineres?
To gange - for at få fuld beskyttelse mod covid-19.
Hvornår får jeg besked om, at jeg kan blive vaccineret?
Du modtager en invitation fra Statens Serum Institut via e-Boks eller brev, hvis du er digitalt fritaget.
Hvad gør jeg, hvis der ikke er flere ledige tider?
Du må væbne dig med tålmodighed. Alle, der er inviteret, får mulighed for at bestille tid på et tidspunkt, så vend tilbage senere.
Hvor skal jeg vaccineres?
Langt de fleste borgere skal vaccineres på regionale eller kommunale vaccinationscentre. På Fyn ligger de store, regionale vaccinationscentre i Odense og Svendborg. Fynboerne kan dog vælge lokale centre i de enkelte kommuner eller vaccinationscentre i hele Region Syddanmark. Man kan derfor også blive vaccineret i eksempelvis Kolding eller Vejle.
Hvad skal jeg medbringe, når jeg skal vaccineres?
Dit gule sundhedskort og et mundbind.
Hvordan foregår vaccinationen?
Du får vaccinen i musklen på overgangen mellem skulder og overarm. Det er en læge, der har ansvaret for vaccinationen, men det kan være en anden sundhedsperson, der vaccinerer dig.
Kilde: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, vacciner.dk
De skrottede vacciner er blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur og kan blive givet til danskere, der ønsker det. Planen for det ligger ikke klar.
Hvornår bliver jeg indkaldt?
Du vil modtage en invitation til vaccination via e-Boks eller et brev med posten, hvis du er digitalt fritaget. Hvem der skal vaccines, vælges ud fra dit cpr-nr. Vaccination er naturligvis frivillig.
Når du har modtaget invitationen, skal du selv bestille tid - både til dit første og andet stik - på www.vacciner.dk.
Når du bestiller tid, kan du også se, hvor du skal vaccineres.
Ifølge Region Syddanmark vil det inden for de enkelte aldersgrupper være de ældste, der får tilbud om vaccinen først. Det vil sige, at en 64-årig som udgangspunkt vil få tilbuddet før en 63-årig. Hvis man er digitalt fritaget og får et brev med posten, kan der gå længere tid end sammenlignet med dem, der får invitationen med e-Boks.
Sådan går det med vaccinerne i Region Syddanmark
Der bor cirka 1,2 millioner mennesker i Region Syddanmark. Status per 3. maj 2021 er:
• 290.479 syddanskere har fået første vaccination. Det svarer til 23,7 procent af regionens befolkning.
• 135.052 syddanskere har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.
• Region Syddanmark har modtaget i alt 467.150 doser covid-19-vaccine.
Kilde: Statens Serum Institut
De sidste i det danske vaccinationsprogram forventes færdigvaccineret 29. august, men datoen er flere gange blevet rykket.
Faktisk var den store gade, der blev opkaldt efter en stor mand fra 18-hundredetallet, så omstridt, at den nu - hvor halvdelen er væk - har fået sit eget teaterstykke på Odense Teater.
- Der er noget rørende i al den energi, alle de kræfter, som ender med at være skønne spildte kræfter. Det, synes jeg, der er noget universelt i, siger Heinrich Christensen, som er dramatiker bag stykket, der hedder "Vi bygger en vej".
Stykket stadig undervejs
Instruktøren har sat sig for at lave portrættet af en vej, der delte en by i to, men han vil også besvare andre og større spørgsmål med komedien som redskab.
Heinrich Christensen tror, at forestillingen kommer til at fungere på tre forskellige niveauer. Et filosofisk, et menneskeligt og et historisk plan. Han uddyber den filosofiske del:
- Hvorfor er det, at man ikke kan føre en firsporet vej igennem en bykerne og så regne med, at det på hver side bliver godt?
Og disse dage arbejder Heinrich Christensen og holdet af skuespillere netop på at besvare det spørgsmål.
For der arbejdes nemlig stadig på, hvordan det endelige stykke skal blive.
Uanset hvad er humoren dog helt essentiel.
Det er nemlig meningen, at publikum skal have lov til at sætte sig ned og grine af det projekt, som fjernede store dele af en kerne, som sikkert havde været bevaringsværdig, hvis den havde eksisteret i dag.
Efterlyser lokale fortællinger
Heinrich Christensen efterlyser nu folk, som måske har familie, der blev hårdt ramt, da Thomas B. Thriges Gade kom.
Det skal udgøre den menneskelige del af fortællingen.
- Jeg håber at kunne finde nogle historier om folk i Odense, der blev påvirket af det. Findes der en eller anden, hvis morfar havde en købmand, som måtte lukke og derefter fik en depression, eller blev lystfisker og fandt lykken, eller hvad ved jeg?
Se overblikket - sådan vil Odense bekæmpe vanvidsbilisterne
By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune har udarbejdet en konkret handlingsplan mod vanvidskørsel.
Det er tankeløst og kynisk at køre bil uden hensyn for sine medmenneskers ve og vel.
Sådan iscenesættes Odense Kommunes forslag til en strategi over for et af tidens varmeste problemer: Vanvidsbilisterne.
Udspillet til en handlingsplan kommer fra By- og Kulturforvaltningen og er på dagsordenen til udvalgsmødet tirsdag 18. maj.
Handlingsplanen kommer i halen på den nye lov om vandvidsbilisme, som trådte i kraft 31. marts.
Med loven i hånden er det nu muligt for politiet at beslaglægge en bil uanset ejerforhold, mens beslaglæggelsen i retten kan ophøjes til en regulær konfiskation.
Ifølge by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) kan Odense få en værktøjskasse fyldt med tiltag og håndtag til at bekæmpe vanvidsbilisme inden for kommunens grænser.
Således kan bilisterne på byens boligveje se frem til blandt andet flere vejbump og vejindsnævringer, som skal forhindre, at farten bliver for høj og skabe tryghed for borgerne.
- Jeg er virkelig glad. Vanvidsbilister er personer, der er fuldstændig ligeglade med andre menneskers liv og helbred, og det skal vi slå hårdt ned på. Derfor er jeg glad for, at politiet har fået udvidede beføjelser, og derfor skal vi som kommune selvfølgelig også gøre, hvad vi kan, siger Christoffer Lilleholt.
Flere muligheder
Værktøjskassen er delt op i forskellige tiltag på henholdsvis indfaldsveje, ringveje og store trafikveje, veje med boliger samt veje, hvor der primært er boliger.
Løsningerne på de tre vejtyper er henholdsvis:
Trafikveje: Øget politikontrol.
Trafikveje med boliger: Vejbump og zoner med 40 kilometer i timen.
Boligveje: Bump, zoner med 30 kilometer i timen og vejlukninger.
Hvor de fartdæmpende tiltag skal foretages er udpeget (se grafikken herunder), men der er endnu ikke taget en endelig beslutning om, hvilke løsninger der skal etableres.
For eksempel er den brede Kallerupvej i Odense M udpeget, og her arbejdes der med to løsninger: Vejene lukkes for trafik mod Munkerisvej eller der etableres 30 kilometer i timen-zone med bump på hele strækningen.
Den nordlige del af Skibhusvej er også udpeget. Her arbejdes der med 40 kilometer i timen-zone med bump og flere heller på strækningen.
I gang med det samme
Forvaltningen vil meget gerne tage hul på arbejdet allerede i år, og de har derfor udvalgt følgende fire strækninger, hvor arbejdet med sænkning af hastigheden kan gennemføres i 2021.
Strækning nummer 2: Kochsgade
Strækning nummer 4: Svendsagervej
Strækning nummer 5: Kanalvej
Strækning nummer 7: Østergade
Igangsætning af de udpegede fire strækninger kræver en finansiering på 2,3 millioner kroner. Forvaltningen foreslår, at midlerne findes ved at fremrykke pengene fra handlingsplanen for Mobilitet og Byrums ramme i 2022.
Hvis det bliver godkendt, vil der derfor være 2,3 millioner kroner mindre at prioritere til forskellige trafikale og byrumsmæssige tiltag ved efterårets prioritering af 2022 midler.
I alt er 18 strækninger udpeget efter en større undersøgelser med blandt andet borgerindragelse og trafiktællinger. Prisen for at bremse vanvidsbilisterne er anslået til 11 millioner kroner.
Dertil kommer 15 strækninger med øget politikkontrol. Det er strækninger som Middelfartvej, Odins Bro, Fåborgvej og Niels Bohrs Allé. Disse er dog ikke en del af forvaltningens handlingsplan.
- De 18 strækninger er ikke en færdig liste. Det er en start og noget, vi begynder med, og det håber jeg, at By- og Kulturudvalget vil bakke op om. Det finder vi ud af på tirsdag, siger Christoffer Lilleholt.
Sådan lyder det fra instruktøren, som ud over det filosofiske og menneskelige plan i teaterstykket også vil fortælle den helt konkrete historie om, hvordan Thomas B. Thriges Gade blev til.
En historie, der altså er ved at få en form for slutning, efter store dele af den store vej nu igen er forvandlet til by.
"Vi bygger en vej" er sat til at spille på Odense Teater næste forår, og salget af billetter går godt. Der er allerede udsolgt til premieren.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Camerounske Lysa Tchaptchet var her der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odenses topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad speederen en anelse, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste mostander er nuværende fjerdeplads Nykøbing Falster onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne ører konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her