Odense Balletskole flirter med de helt store
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det Kongelige Teater Balletskolen Odense arbejder på at indgå et samarbejde med Danmarks førende dansekompagni. Hvis det lykkes, vil det kunne føre dansere på skolen helt til tops.
Strakte tæer, stramme dragter og knold i håret. Danserne på Det Kongelige Teater Balletskolen Odense er klar til dagens besøg.
“Det er ikke så tit, vi får så fornemt besøg”
- Vi får besøg af Dansk Danseteater. Det er ikke så tit, vi får så fornemt besøg af et kompagni. Det har stor betydning for os, der gerne vil være dansere, siger 15-årige Emily Heisterberg.
Hun har gået på Odense Balletskole i snart ni år, og hendes store drøm er at blive moderne danser. Men sådan har det ikke altid været.
- Jeg startede med at ville være ballerina, men så begyndte jeg at danse moderne. Det var rigtig sjovt, og jeg var god til det, så det tiltalte mig mere og mere. Det er hårdt, men det ødelægger ikke kroppen så meget som den klassiske ballet, siger Emily Heisterberg.
Royal Run: Kronprinsen kommer tilbage til Fyn
2. pinsedag skal fynboer i alle aldersgrupper snøre løbeskoene. Efter to års pause bliver Odense igen officiel Royal Run-by.
Arrangørerne af Royal Run i Odense håber på, at 14.000 fynboer vil løbe med, når det royale motionsløb er tilbage på Fyn den 1. juni. Og det er faktisk dobbelt op i forhold til det første Royal Run i 2018.
- Men nu kender folk jo løbet, fortæller løbsleder Michael Nielsen fra OGF, Odense Gymnastik Forening.
Han lover i samme ombæring, at Royal Run 2020 bliver en fest med masser af underholdning på ruterne.
- Vi glæder os utroligt meget over igen at have Royal Run tilbage i Odense, og vi som forening vil gøre vores absolut bedste for at skabe en stor folkefest for alle fynboer i Odense. Vores mange gode medlemmer glæder sig allerede til at servicere de mange glade gæster og naturligvis Kongehuset, siger Michael Nielsen.
Royal Run i forandret Odense
Også Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S) ser frem til igen at være vært for det royale løb.
ROYAL RUN 2020
- Royal Run finder sted i Odense, Aalborg, Sønderjylland og på Frederiksberg 2. pinsedag, den 1. juni 2020
- På Bornholm bliver der Royal Run samme dag uden kongelig deltagelse.
- Tilmeldingen åbner den 19. november.
- Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af kronprins Frederiks 50 års fødselsdag. Her var 70.575 tilmeldt i Danmarks fem største byer.
- Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet, i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
- Tilmelding og information: www.royalrun.dk
- Royal Run er hele byens løb. Vi havde en fantastisk motionsfest sidste gang, og jeg håber, at rigtig mange odenseanere vil løbe og gå med igen. På hele byens vegne glæder jeg mig meget til, at vi igen kan byde kronprins Frederik velkommen til Royal Run i Odense. Der er sket rigtig meget i Odense, siden kronprinsen løb her forrige år, og det ser jeg frem til, at kronprinsen skal opleve, siger Peter Rahbæk Juel.
Royal Run i Odense arrangeres af OGF, mens det på landsplan er Bevæg Dig For Livet, som sammen med DGI og Dansk Atletik Forbund arrangerer løbet.
Ud over Odense skal også Sønderborg, Aalborg og Frederiksberg lægge stier og asfalt til løbet i 2020.
Royal deltagelse
Kronprins Frederik kommer til at løbe i Odense, Sønderborg og på Frederiksberg, mens kronprinsesse Mary vil løbe med i Aalborg.
Det vides endnu ikke, om kronprinsen i Odense vil begive sig ud på den korte "mile" på 1.609 meter, den lange ti kilometers tur eller den helt nye på fem kilometer.
Og netop den nye rute er den eneste, som endnu ikke er på plads. For Michael Nielsen lover, at alle tre ruter vil starte og slutte i Kongens Have ligesom i 2018, og milen og ti kilometers-ruten vil også være identiske med ruterne på det første Royal Run.
Men den nye fem kilometers rute er ikke på plads endnu. Det kræver et møde med Odense Kommune, som vil afklare, hvor man kan løbe for at undgå vejarbejde.
- Men det skal vi nok få styr på, lover den fortrøstningsfulde løbsleder.
Banebrydende projekt
Det Kongelige Teater Balletskolen Odense arbejder lige nu på at færdiggøre et samarbejde med Dansk Danseteater, som er kendt for at være førende på den danske dansescene. Meningen med samarbejdet er, at dansekompagniet, som holder til i Operaen i København, skal spotte talenter på skolen i Odense allerede i en ung alder.
- I dag findes det ikke på samme måde for de moderne dansere som for de klassiske. Vi har slet ikke den tradition i Danmark, og vi er de eneste, der arbejder så målrettet og tidligt på at uddanne moderne dansere, siger Inge Fjord, som er forstander på Det Kongelige Teater Balletskolen Odense.
“Vi er de eneste i Danmark, der arbejder så målrettet og tidligt på at uddanne en moderne danser”
Ifølge kunstnerisk leder på Balletskolen i Odense Morten Innstrand er der flere grunde til, at flere og flere ballerinaer får øjnene op for den moderne dans.
- Den har større ytringsfrihed i selve bevægelsesprocessen og udtryksformen. I Danmark kalder vi det moderne dans, men faktisk bliver det også kaldt samfundsdans, siger han.
Gratis musiktilbud til børn:
- Vi lærer en masse sange
Siden 2016 har børn i dagtilbud i Svendborg Kommune kunnet nyde godt af gratis musikundervisning en gang om ugen. Nu kan effekten af børnenes tidlige bekendtskab med musikken mærkes.
- Velkommen til musik. Kom indenfor.
Musikpædagog Christina Øbo Andersen byder børnene velkommen til dagens musikundervisning i Thurø Børnehus. En velkomst, børnene får en gang om ugen.
- Alle har ret til at have musik i deres liv. Uanset hvor høj eller lav man er, siger hun.
I 2016 valgte byrådet i Svendborg at tilbyde gratis musik til alle børn i alderen nul til fem år i dagtilbud i hele kommunen. Forløbet fik navnet ”Musik til Svend” og har eksisteret lige siden.
Ifølge Christina Øbo Andersen har forløbet udviklet sig på de tre år, det har været i gang.
- I starten var det mest os, der kom og serverede noget til husene. Nu er det i langt højere grad et samarbejde mellem mig, personalet og børnene, siger hun.
Og det er også først nu, at Svendborg Musikskole for alvor kan mærke effekten af musiktilbuddet.
- Vi kan mærke på børnene, at de bliver bedre sammen, og vi kan mærke, at der bliver skabt en tryghed ved at være i gruppen, når vores fantastiske pædagoger er ude. Der bliver skabt en samhørighed, som ikke kan skabes på andre måder, siger leder i Svendborg Musikskole, Jesper Rützou Rosenkilde.
Gavner både børn og pædagoger
Om de hopper i rundkreds, snor sig som slanger eller synger i kor, er musikundervisningen altid et af ugens højdepunkter for børnene.
- Vi kan lære en masse sange, som vi slet ikke kender, siger femårige Ida Mathilde Vingaard Flindt.
- Ja, "Lille sorte kat", supplerer fireårige Sylvester Groth Pedersen
- Den kendte vi jo ikke. Eller den der ’Hey ya’, synger Ida Mathilde Vingaard Flindt
Det er ikke kun børnene, der har glæde af det musikalske tilbud. Også institutionernes pædagoger lader sig inspirere.
- Nogle gange er hverdagen lidt hektisk, så det der med at få de musiske elementer ind kan være lidt problematisk. Men her får vi nogle konkrete redskaber til, hvordan vi får det ind i hverdagen, siger Sabrina Wiingaard Dam, der er pædagog i Thurø Børnehus.
Et tilbud for alle
Forløbet har udviklet sig fra udelukkende at være et tilbud til kommunens kommunale daginstitutioner til nu også at have de private institutioner med.
- Musikken skelner ikke. Alle har ret til musik, kunst og kultur i deres liv, og det gør vi med ”Musik til Svend”. Vi kommer ud til alle – uanset om de bor i Hesselager eller Svendborg, siger leder i Svendborg Musikskole, Jesper Rützou Rosenkilde.
Børnene i Svendborg Kommune kan godt glæde sig til meget mere musik, for Christina Øbo Andersen slipper de ikke sådan lige for.
- Det er verdens bedste job, for det er ikke muligt at være sur, når man laver musik, smiler hun.
Vil rundt i hele landet
Udover det mulige samarbejde med Det Kongelige Teater Balletskolen Odense har Dansk Danseteater en ambition om at skulle rundt i landet for at spotte danske talenter.
- Vi er det største moderne dansekompagni, så vi skal ud til alle i landet – lige meget hvor de bor, siger Jason Nelson, der er turné- og forestillingsleder i Dansk Danseteater.
Bubber og Shaka Loveless indtager Svendborg-skole
Musikeren og tv-værten var på scenen på Vestre Skole for at fortælle om fattige børn og synge i anledning af U-landskalenderens lancering.
Tirsdag indtog musikeren Shaka Loveless og tv-værten Bubber, som er ambassadør for Plan Børnefonden, Vestre Skole i Svendborg med et vigtigt budskab.
I forbindelse med lanceringen af den nye U-landskalender var de ude for at fortælle om børnene i slumkvartererne i Bangladesh, der bliver sendt i arbejde i stedet for i skole.
Og det var ikke et tilfælde, at det lige præcis foregik hos de fynske elever. Skolen har nemlig i mange år haft tradition for at arbejde med det undervisningsmateriale, som følger med kalenderen.
Det er med til at udvide børnenes horisont, fortæller lærer Malene Pasfall.
- Når man bor i en lille by som Svendborg, hvor alle har det nogenlunde ens, er det vigtigt, at børnene lærer at sætte pris på det, de har, siger hun.
- Det er mærkeligt at tænke på
Skolens elever rokkede med, da Shaka Loveless spillede op til dans, og gjorde store øjne, da Bubber fortalte om sin egen tur til slummen. Også selvom det er svært at forholde sig til, at det ikke er alle, der har mulighed for at få en uddannelse.
- Det er lidt mærkeligt at tænke på, at der er børn, der ikke har penge til at gå i skole, når vi har, siger Alberte Holmegaard Roshave, der går i 5. klasse.
Derfor synes skolekammeraten Peter Flensted Laursen også, at U-landskalenderen går til det rigtige formål.
- Jeg er glad for at gå i skole, og jeg synes, det er godt, at pengene går til børn, der ikke har råd til det, siger han.
De skal sætte sig i de fattige børns sted
På Vestre Skole har de blandt andet lært om slummen i natur og teknik-undervisningen, hvor børnene ud fra billeder og film har fremlagt for hinanden.
Formålet er, at de skal prøve at identificere sig med at være et barn, der bor i et andet land og under andre vilkår, end de selv er vant til i Svendborg, fortæller Malene Pasfall.
Noget, der ifølge hende bliver ved med at være relevant for undervisningen, fordi problemet med fattigdom ikke er løst.
- Der kommer hele tiden nye generationer til, og det er vigtigt, at de kender til verden uden for Svendborg og uden for Danmark, siger læreren.
Fra børnebrud til bogorm
Shaka Loveless' sang, som de unge svendborgensere kaster hænderne op til, er som traditionen foreskriver produceret til anledningen.
Sangen hedder ’Op for Dhaka’, og musikeren havde ladet sig inspirere af de Bollywood-toner, der er meget populære i det fattige og tætbefolkede land Bangladesh.
Pengene fra U-landskalenderen kommer helt præcis til at gå til Plan Børnefondens arbejde med at få færre barnebrude og børnearbejdere og flere bogorme i slummen i Bangladesh, fortæller Andreas Malmos, projektleder hos organisationen.
- Mange af forældrene, der sender børnene i arbejde, har heller ikke selv gået i skole, så de kan ikke rigtig se værdien i det. De skal prioritere uddannelse og forstå, at det er vejen ud af fattigdom, siger han.
Dansekompagniet er glade for at kunne motivere unge moderne dansere.
“Ligesom ballerinaer har Det Kongelige Teater at stræbe mod, håber vi, at vi kan være det tilsvarende for de moderne dansere”
- Ligesom ballerinaer har Det Kongelige Teater at stræbe mod, håber vi, at vi kan være det tilsvarende for de moderne dansere, siger Jason Nelson.
Emily Heisterberg håber på, det ikke er sidste gang, hun får lov til at optræde for Dansk Danseteater.
- Man kan altid gøre det bedre, men jeg er tilfreds med i dag. Det gik rigtig godt, siger hun.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her