Odense Bulldogs får midtjyske prygl
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Bulldogs tabte 1-6 i et opgør mellem Metal Ligaens nummer ni og ti.
Odense Bulldogs hænger fast på sidstepladsen i landets bedste ishockeyliga.
Søndag tabte fynboerne for 12. gang i denne sæson, da bundproppen blev slået med 6-1 på udebane af Herning Blue Fox.
Før kampen indtog de to hold Metal Ligaens to nederste pladser som nummer ni og ti, men Herning rykker med sejren op på sjettepladsen.
Kristoffer Lauridsen bragte midtjyderne i front efter godt to minutter, inden canadiske Zack Torquato øgede til 2-0 i slutningen af første periode.
Odense Håndbold taber stort til fransk storhold
Odense Håndbold var chanceløse, da holdet søndag tabte 26-41 til franske Metz i Champions League.
Der var klasseforskel, da Odense Håndbold søndag mødte franske Metz på udebane i Champions League.
Jan Pytlicks hold fik ikke et ben til jorden og tabte med hele 26-41 i en kamp, det danske hold formentlig hurtigt vil forsøge at slette fra hukommelsen.
Fynboerne var inden søndagens kamp sikre på at avancere i den europæiske turnering.
En sejr ville dog have givet det danske hold flere point med videre til det næste gruppespil i turneringen. Med nederlaget må odenseanerne nøjes med kun at have et enkelt point på forhånd, når der efter nytår igen skal spilles Champions League.
Svær start
Odense havde det svært fra starten af søndagens kamp. Metz havde scoret tre gange, inden danskerne fik bolden i mål første gang.
Det gjorde dog ikke det store indtryk på franskmændene, der fortsatte med at kontrollere kampen og langsomt udbyggede deres føring, der midtvejs i første halvleg lød på hele 12-4.
Ved pausen var der ni mål mellem de to hold ved stillingen 21-12 i fransk favør.
Turen i omklædningsrummet hjalp ikke det danske hold, der uden held forsøgte at finde det gode spil frem.
Ti minutter inde i anden halvleg var Metz foran med 12 mål, og der skulle et mindre mirakel til, hvis Odense skulle forlade Frankrig med point.
Miraklet udeblev, og danskerne blev sendt hjem med et stort nederlag.
Point af Vedel
Odenses Yannick Vedel gav gæsterne en livline efter et minuts spil af anden periode med reduceringen til 1-2, men Hernings Thomas Andersen og Morten Poulsen slog senere i perioden til med scoringerne til 3-1 og 4-1.
Morten Poulsen blev kort ind i tredje periode dobbelt målscorer, da han endnu en gang fik pucken i mål og gjorde det til 5-1. Markus Jensen stod for kampens sidste mål til 6-1.
Herning har med sejren 21 point efter 17 spillerunder på ligaens sjetteplads. Odense er sidst med 14 point.
Rungsted Seier Capital topper rækken med 41 point.