Merforbrug på 100 millioner: Udsigt til millionbesparelser i Odense Kommune
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Stigende udgifter på det specialiserede velfærdsområde resulterer nu i en massiv budgetoverskridelse i Odense Kommune.
Der kan vente massive besparelser på en lang række områder i Odense Kommune.
På grund af voldsomme stigninger i udgifterne til det såkaldt specialiserede velfærdsområde har kommunen brugt 100 millionere mere end budgetteret, hvilket kan resultere i samlede besparelser for op mod 65 millioner kroner.
Det specialiserede verfærdsområde i Odense Kommune er delt mellem tre fagudvalg; Børn- og Ungeudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget samt Ældre- og Handicapudvalget.
Bekymret borgmester:
- Det er et meget stort beløb, der mangler
Peter Rahbæk Juel kalder på hjælp og medansvar fra Christiansborg, når Odense Kommune skal finde penge til at dække et merforbrug på 100 millioner kroner.
Odense Kommune mangler 65 millioner kroner for at få de økonomiske ender for 2020 til at hænge sammen. Det gør de, fordi der har været voldsomme udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde, et område der blandt andet dækker over tvangsfjernelser og anbringelser af børn, men også udgifter til voksne med særlige behov på grund af for eksempel psykiske udfordringer.
De voldsomme stigninger i udgifterne undrer og foruroliger borgmesteren.
- Jeg er bekymret. For det er et meget stort beløb, der samlet set mangler. I alt er det over 100 millioner, vores forudsætninger har forandret sig, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Kommunen har brugt 100 millioner mere end budgetteret, men i forbindelse med budgetforliget for 2020 vedtog byrådet en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde på 35 millioner kroner, og derfor mangler der nu 65 millioner kroner i kassen.
Børn og unge hårdest ramt
Allerede i sidste uge kom det frem, at der skulle spares i Ældre- og Handicapforvaltningen, men overforbruget breder sig og fordeler sig også over Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Beskæftigelsesforvaltningen.
- Det er en stor opgave, vi skal have løst. Og jeg vil helst ikke bringe byen ud, hvor vi skal vælge mellem mennesker med handicap og senhjerneskadede på den ene side og skoler, dagtilbud og ældrepleje på den anden side. Så det er en stor arbejdsopgave, som jeg vil opfordre til, at vi kollektivt påtager os som byråd, siger Peter Rahbæk Juel.
Særligt hårdt rammer udviklingen Børn- og Ungeforvaltningen, der kan se en budgetoverskridelse på omkring 50 millioner kroner alene for 2020.
- Der er ingen tvivl om, at jeg har undret mig, og det har rådmanden også på området (Susanne Crawley (R), red.). Det er derfor, vi i enighed har bestilt en ekstern analyse, der kulegraver hele området. Det er, fordi vi som politikere har brug for at vide, hvad der er op og ned, når udgifterne stiger, siger Peter Rahbæk Juel.
Den færdige analyse får kommunen i næste måned.
- Christiansborg har medansvar
Problemerne med udgiftsstigningen til den specialiserede velfærd er ikke kun gældende i Odense Kommune, men er en problemstilling, som langt hovedparten af de danske kommuner bokser med.
Derfor håber borgmesteren på hjælp og medansvar fra politikerne i Folketinget.
- Jeg vil også sende et meget, meget klart signal til Christiansborg om, at de også skal på banen. Det skal på bordet i forhandlingerne mellem KL og regeringen, for mange af de udgifter, der stiger, de stiger fordi vi gør, som der står i loven.
Peter Rahbæk Juel har derfor en forhåbning om, at det ikke ender med, at Odense Kommune selv skal finde alle 65 millioner, hvilket kan sende kommunen ud i en kæmpe sparerunde.
- Vi kan selv løfte en stor del af opgaven, men jeg mener også, at Christiansborg har et ansvar. Men kan man komme i mål med udligningsreformen, kan man få løftet noget af det specialiserede velfærd i forhandlinger mellem KL og regeringen, og kan vi her i Odense løfte det sidste, så tror jeg faktisk godt, vi kan afbøde situationen. Men det kræver benhårdt arbejde fra alle, siger borgmesteren.
Udfordringerne med stigende udgifter gælder for alle tre udvalg og forvaltninger.
Området dækker blandt andet tvangsfjernelser, unge og voksne med særlige psykiske udfordringer og voksne med senhjerneskader.
I alt forventer de tre forvaltninger et samlet merforbrug i 2020 alene på det specialiserede velfærdsområde på mere end 100 millioner kroner, og derfor skal politikerne i Økonomiudvalget nu i gang med at finde løsninger.
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger fordeler de mulige besparelser på helt op mod 100 millioner kroner sig ved, at der skal findes 50 millioner kroner i Børn- og Ungeforvaltningen, 30 millioner kroner i Ældre- og Handicapforvaltningen, og de resterende 20 millioner kroner skal så findes i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.
Fra de 100 millioner kroner, som budgette er skredet med, skal trækkes 35 millioner kroner, som byrådet i forbindelse med budgetforliget for 2020 vedtog som en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde.
Sparekatalog for ældre og handicappede taget af bordet
Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune traf tirsdag ingen beslutninger om, hvordan kommunen skal spare 34 millioner kroner på ældre og handicappede. I stedet blev sparekataloget taget af bordet.
Rengøring hver tredje uge i stedet for hver anden og lukning af Stoppestedet, der er et værested for psykisk syge, var blandt de besparelser, der var i spil, da de syv medlemmer af Ældre- og Handicapudvalget tirsdag skulle forholde sig til et omfattende sparekatalog.
Men udvalget traf ingen beslutninger, og der blev ikke udpeget områder, hvor sparekniven kommer til at ramme.
Taget af bordet
- Vi har taget sparekataloget af bordet, og bedt forvaltningen komme med et nyt oplæg, siger Kasper Ejlertsen (S), der er medlem af Ældre- og Handicapudvalget for Socialdemokratiet, der med fire medlemmer har flertallet i udvalget.
De udregninger vil tage tid, og en ny spareplan vil først blive fremlagt af forvaltningen på udvalgets møde 12. maj.
- Vi har haft en god drøftelse i udvalget, som nu beder om at få undersøgt en række alternative forslag til besparelser. Forvaltningen skal herefter i gang med at regne på det, men vi når næppe at blive klar med alle beregningerne til mødet i næste uge, siger rådmand Søren Windell (K) og fortsætter:
- Jeg kan ikke komme ind på det nærmere indhold, men jeg kan sige så meget, at forslagene i mine øjne desværre ikke kan betegnes som et columbusæg.
Socialdemokraterne mener desuden, at sparekataloget er bestilt af rådmanden, og at udvalget burde have været inddraget i forhandlinger før spareplanen blev meldt ud.
Men den udmelding er Dansk Folkepartis medlem af udvalget helt uenig i.
- Jeg ser på det, som rettidig omhu, og at vi ikke først kommer med problemet når flammerne står så højt, at ingen kan slukke dem. Vi vil gerne rose rådmanden og forvaltningen for at handle hurtige, Vi har tidligere set det uskønne forløb, når man kommer kort forud for budgetforhandlingerne og oplyser om store underskud, skriver Christel Gall (DF) i et indlæg på Facebook.
Penge udefra?
Både Venstre, Enhedslisten og den konservative rådmand havde før mødet peget på, at underskuddet i Ældre- og Handicapforvaltningen kunne hentes ind ved at flytte et overskud fra Borgmesterforvaltningen til den trængte Ældre- og Handicapforvaltning. Et forslag som blev kaldt et “fidus-forslag” af borgmester Peter Rahbæk Juel.
I et læserbrev i Fyens Stiftstidende tirsdag fra de fire socialdemokratiske medlemmer af Ældre- og Handicapudvalget, bliver muligheden for at finde penge andre steder i kommunen dog ikke udelukket.
- Vi udelukker ikke, at der også skal findes penge andre steder end i Ældre- og Handicapforvaltningen. Vi skal bare først grundigt rundt om alle løsninger. Ikke haste dem igennem, skriver de fire udvalgsmedlemmer.
Manglende orientering
Socialdemokraterne i udvalget krævede på mødet tirsdag samtidig en forklaring på, hvordan sparekataloget kunne blive omtalt i pressen uden at udvalgets medlemmer var orienteret om indholdet.
- Vi har klare indikationer på, at indholdet er blevet lækket, og det skaber et dårligt udgangspunkt, når udvalget ikke bliver orienteret først. Når vi skal spare, skal det ikke handle om et mediestunt og om at skabe polemik, siger Kasper Ejlertsen.
Men det har nu vist sig langt fra at være nok, da udgifterne altså er steget med yderligere 65 millioner kroner.
Store problemer i Odense
Økonomien på det samlede specialiserede socialområde har de seneste år været udfordret i Odense Kommune. Samme tendens gør sig gældende på landsplan, hvor mange kommuner oplever et stigende udgiftspres, der gør det vanskeligt at overholde budgettet på området.
Men udgifterne på både det specialiserede børneområde og det specialiserede voksenområde er forholdsmæssigt steget mere i Odense end på landsplan.
Jegind om mulige millionbesparelser:
- Nu må borgmesteren tage ansvar
Odense Kommune kan stå over for store besparelser på grund af stigende udgifter til den specialiserede velfærd. Venstres Jane Jegind forstår ikke, hvordan det er gået så galt.
Børn, unge, handicappede, ældre, socialt udsatte har alle det tilfælles, at de risikerer at blive ramt af de massive besparelser, som Odense Kommune kan ende med at stå overfor.
For på grund af voldsomme stigninger i udgifterne til det såkaldt specialiserede velfærdsområde skal Odense Kommune finde 65 millioner kroner fordelt over tre forskellige forvaltninger; Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samt Ældre- og Handicapforvaltningen.
I 2020 har der været et merforbrug på området på mere end 100 millioner kroner.
“Borgmesteren lovede borgerne, at ved at hæve skatten, så slap vi for at spare i velfærden. Jeg mener faktisk ikke, at der er sket andet end besparelser”
- Det her er et bevis på, at det, der er sket i årevis, er en symptombehandling. Vi kan ikke blive med at hælde vand i flasken, når der er hul i flasken. Men når man stadig ikke har fundet årsagen, så ved vi ikke, hvad vi kan gøre ved det, siger Venstres Jane Jegind, der udover at være medlem af Økonomiudvalget også er rådmand i By- og Kulturforvaltningen.
Hun peger på borgmester Peter Rahbæk Juel (S) som ham, der skal komme med en løsning på problemerne med stigende udgifter til blandt andet tvangsfjernelser, unge og voksne med særlige psykiske udfordringer, voksne med senhjerneskader samt personer med handicap, særlige sygdomme eller syndromer, der kræver specielle indsatser.
- Borgmesteren må tage et overordnet ansvar og komme med et bud på, hvordan det skal løses. Borgmesteren lovede borgerne, at ved at hæve skatten, så slap vi for at spare i velfærden. Jeg mener faktisk ikke, at der er sket andet end besparelser – og nu pøser vi bare flere og flere penge i hullerne, uden at der for alvor bliver taget hånd om problemerne. Den opgave må nu være borgmesterens, siger Jane Jegind.
Selv har hun ikke noget konkret bud på, hvor de 65 millioner kroner skal findes.
- Jeg kan ikke på stående fod finde 65 millioner, men der er nødt til at ske noget, også i forhold til den kultur, der er.
Hvad mener du med kultur?
- Man lader tingene køre, indtil de er kørt helt af sporet – og så symptombehandler man ved at hælde flere penge i.
- Jeg frygter, at det her kan blive endnu værre, for hvis man ikke finder ud af, hvad problemerne reelt er, så lukker vi bare hullet kortvarigt uden at blive klogere, siger Jane Jegind.
Ikke konkret endnu
Heller ikke beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (S) har et bud på, hvor Odense Kommune kan finde de mange penge.
- Det kan vi ikke. Ikke i den størrelsesorden. Så er det på det almene område, der skal tages fra, og det har vi ikke lyst til. Vi er i gang med at finde ud af, hvor vi kan finde nogle penge. Vi er bare ikke nået til at finde konkrete områder endnu, siger Brian Dybro, som udover at være rådmand også er medlem af Økonomiudvalget.
Odense Kommune har tidligere igangsat en ekstern analyse af det samlede specialiserede socialområde i kommunen. Analysen er færdig i maj 2020, hvorefter analysens resultater afrapporteres til Økonomiudvalget.
- Den skal vi også bruge til at blive klogere, understreger Brian Dybro.
Det fremgår af dagsordenen for et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget, som afholdes onsdag 29. april.
Fra 2015 og frem til 2019 er udgifterne på det specialiserede børneområde steget med 19,8 procent i Odense Kommune, hvor de i samme periode på landsplan 'kun' er steget med 8,6 procent.
Samme tendens ses på det specialiserede voksenområde, hvor udgifterne fra 2015 til 2019 er steget med 19,0 procent i Odense Kommune og 13,1 procent på landsplan.
Ældre og handicappede
Onsdag i sidste uge kunne TV 2/Fyn for første gang fortælle, at Ældre- og Handicapforvaltningen skulle spare 34 millioner kroner. Blandt andre Konservative og Dansk Folkeparti foreslog efterfølgende at dække hullet i forvaltningens kasse med penge fra borgmesterforvaltningen, hvilket borgmester Peter Rahbæk Juel afslog.
Farvelfærd: Odense skal spare millioner på ældre og handicappede
Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune har udarbejdet et sparekatalog på 34 millioner kroner, som politikerne skal tage stilling til inden udgangen af april.
Det er i de her dage lige præcis seks måneder siden, at Odense Kommune indgik et budgetforlig, som ifølge politikerne kunne sikre velfærden for de næste fire år.
- Nu kan man roligt sætte børn i verden i Odense, og man kan roligt blive gammel. Vi har pengene, så vi kan følge med, lød det fra borgmester Peter Rahbæk Juel (S) kort efter underskrivelsen af budgetaftalen.
Nu viser det sig, at der på den korte tid siden budgettet blev indgået, alligevel er kommet ekstra udgifter, som presser velfærden.
I hvert fald har Ældre- og Handicapforvaltningen netop udarbejdet et sparekatalog, som betyder nedskæringer på i alt 34 millioner kroner alene i år.
Det fremgår af den dagsorden, som netop er udsendt til Ældre- og Handicapudvalgets kommende møde tirsdag i næste uge.
- Det er udgifter, som vi ikke er herre over alene. En stor del af overskridelserne er sket på det, vi kalder myndighedsområdet. Altså udgifter, som er bundet op på lovgivning om service og sundhed. Folk har jo krav på, at vi tager os af dem, når de bliver syge eller har brug for hjælp.Desuden spiller det stigende antal ældre også ind på de udfordringer, vi står overfor, siger rådmand Søren Windell (K) fra Ældre- og Handicapforvaltningen til TV 2/Fyn.
Stort sparekatalog
Hvis politikerne i Ældre- og Handicapudvalget vælger at følge sparekataloget, vil det for eksempel betyde, at der kun vil blive gjort rent hver tredje uge hos de ældre. Desuden ophører klippekortet, og fremover bliver der færre forebyggende hjemmebesøg.
Forslag til besparelser i Ældre- og Handicapforvaltningen:
* OK-aktiv: 8 mio. kr.
* Center for Mental Sundhed: 1,3 mio. kr.
* Forebyggende hjemmebesøg: 1 mio. kr.
* Team opsøgende: 1 mio. kr.
* Det hjælpsomme hjem: 0,7 mio. kr.
* Stoppestedet: 3,9 mio. kr.
* Rehabiliteringsteamet: 1,9 mio. kr.
* Klippekort i hjemmeplejen: 2,2 mio. kr.
* Hjemmehjælp (praktisk bistand) 13 mio. kr.
* Selvkørende støvsugere: 1 mio. kr.
- Hvis der skæres i den praktiske hjælp til ældre i hjemmet, vil Odense placere sig blandt de 20 kommuner i Danmark, som har den laveste standard, og det er ikke noget, vi i udvalget finder acceptabelt, siger Søren Windell.
På handicapområdet foreslår forvaltningen at nedlægge Stoppestedet og Rehabiliteringsteamet. Stoppestedet er et åbent værested for borgere med sindslidelse, mens Rehabiliteringsteamet er et tilbud til sindslidende, som har brug for udredning og afklarende samtaler som led i deres behandling
Håb om stor pose penge
Ældre- og Handicapforvaltningen skriver i indstillingen til politikerne, at det ikke er muligt at få budgettet i balance alene ved styringsmæssige tiltag:
"Udfordringerne skyldes et massivt pres på det specialiserede socialområde, og vurderes at være forårsaget af varige strukturelle udfordringer baseret på de seneste års udvikling på området, som også er landsdækkende".
Søren Windell tilføjer:
- Det her er en sag, vi ser på med stor alvor i udvalget, hvor vi nu vil drøfte problemerne. Jeg vil ønske at vi kan finde en pose penge, så de værste besparelser kan afværges.
Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget skal drøfte sparekataloget i næste uge, inden der skal træffes endelig beslutning på udvalgsmødet den 28. april.
Borgmesteren afviste at tage pengene fra Borgmesterforvaltningen netop med den begrundelse, at den samme udfordring, som stod til at ramme ældre- og handicapområdet, også giver problemer på andre områder.
- Det er en del af en større problemstilling, som alle kommuner oplever; at udgifterne til det specialiserede socialområde er eksploderet. Så det er faktisk ikke kun på ældre- og handicapområdet, vi ser det også på børn- og ungeområdet og beskæftigelses- og socialområdet i Odense, hvor de her udgifter de skrider. Så det er noget, vi skal tage op på landsplan, for kommunerne har brug for hjælp til det her, sagde borgmesteren til TV 2/Fyn 16. april.
Nu er der altså kommet konkrete tal på, hvor meget udgifterne er skredet med, som Peter Rahbæk Juel sagde.
Situationen og de kommende mulige besparelser på 65 millioner kroner skal drøftes på et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget onsdag 29. april.
Rettelse
-
Ud fra sagsfremstillingen var TV 2/Fyn i tvivl, hvorvidt der var tale om besparelser for 65 millioner eller 100 millioner kroner. Vi kontaktede derfor Odense Kommune, der bekræftede, at tallet var 100 millioner kroner. Efterfølgende er Odense Kommune vendt tilbage og har korrigeret oplysningerne, således at der retteligt er tale om besparelser for i alt 65 millioner kroner. De 35 millioner kroner, som er forskel, er allerede lagt til side som del af en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde, som byrådet vedtog i forbindelse med budgetforliget for 2020.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.