Odense opruster: 80 nye rengøringsfolk klar til at hjælpe i daginstitutioner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Kommune har ansat 80 nye rengøringsfolk, som skal være med til at klare ekstra rengøringsarbejde i genåbnede skoler og institutioner.
To gange dagligt skal genåbnede skoler og institutioner gøre rent, nu hvor børn og personale i et stort antal er vendt tilbage.
Det øgede krav til rengøring har medført et større arbejdspres i kommunens rengøringsfunktion.
I den seneste uge er der derfor blevet ansat 80 nye rengøringsassistenter, mens en række allerede ansatte er gået op i tid eller er blevet flyttet til andre bygninger.
Mangel på rengøringsmidler: Udskyder delvist genåbning af skoler og dagtilbud
Onsdag kan Kerteminde Kommune oplyse, at de ikke kan skaffe de nødvendige rengøringsmidler til at afspritte som kræves for at leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Folkeskoler og dagtilbud er i fuld gang med at genåbne i Danmark efter godt fem ugers nedlukning.
Kerteminde Kommune skulle være fulgt efter torsdag, men onsdag eftermiddag har kommunen meldt ud, at genåbningen nu delvist må udskydes.
Forklaringen er, at kommunens rengøringsselskab ikke kan skaffe de nødvendige rengøringsmidler til at afspritte, som kræves for at leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for genåbning.
- Jeg er glad for, at meldingen kom i dag og ikke i morgen tidlig. Jeg kan ikke tillade mig at være skuffet, jeg er nok mere forundret. Jeg hører, at det er nogle leverancer, de har bestilt, der ikke er kommet, fortæller borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til TV 2/Fyn.
Det er dog ikke alle skoler i Kerteminde, der bliver berørt. I morgen, torsdag, åbner Mælkevejen, Langeskov Skole, Munkebo Skole og Mesinge Skole som planlagt.
Øvrige skoler og dagtilbud åbner tidligst mandag. Indtil da fortsætter nødpasning, lyder udmeldingen fra kommunen.
Ærgelig situation
Problemet opstår onsdag, da kommunen ikke kan få afklaring fra deres eksterne rengøringsfirma om, hvornår rengøringsmidlerne igen kan skaffes.
Derfor venter kommunen på nu afklaring fra rengøringsfirmaet, fortæller chefen for Unge og Skole i Kerteminde Kommune, Annemette Haahr Winther.
- Hvis vi får en melding i morgen om, at der er rengøringsmidler, så bliver der åbnet mandag. Men så længe vi ikke kan få en melding om, hvornår der kommer flere rengøringsmidler til, så kan vi ikke sige, hvornår vi åbner, siger hun og fortsætter:
- Lige nu kan vi kun være sikre på, at vi kan få gjort rent med de midler, vi har stående. Vi har brug for at vide, før vi åbner op, at der er udsigt til også at kunne få gjort rent dagen efter.
Chefen for Unge og Skole har kendskab til en anden kommune, der har samme problem. Her blandes andre rengøringsmidler, så det får samme effekt. Det kan måske være en mulighed i Kerteminde.
- Jeg vil overlade det til rengøringslederen at vurdere, hvilke midler der skal til for at vi lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, forklarer hun.
- Jeg er meget ærgerlig over den her situation, siger Annemette Haahr Winther, der håber, at skolerne kan genåbne på mandag.
- Åbningen af skoler og børnehaver kalder på ekstra rengøring, men det skal pædagogerne ikke bruge deres tid på. Derfor har vi haft behov for at ansætte ekstra rengøringspersonale, så vi kan sikre, at sundheden og hygiejnen er i top, siger beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Brian Dybro (SF) til TV 2/Fyn.
Finanserne må bringes i orden senere
De nyligt ansatte er blandt andet blevet fundet, da kommunens jobcentre gennemgik CV'er. Her kom ledige med de rigtig kompetencer og kurser i betragtning til de 80 nye stillinger.
- Det er jo et lyspunkt i en tid med stigende arbejdsløshed, at vi faktisk har kunnet ansætte nogle mennesker også, siger Brian Dybro.
Ansættelserne sker, selvom Odense Kommune ikke umiddelbart har midlerne til at opruste på rengøringsområdet. Men by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) fortæller, at den højeste prioritet lige nu er, at løse opgaven med at genåbne efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
- Forældre, børn og ansatte skal være trygge, så rengøringen skal være i orden, og vi har et stort behov for flere hænder. Vi forsøger naturligvis at løse opgaven økonomisk ansvarligt og omstille os hurtigt, men vi har ikke midlerne til ekstra rengøring, så det må være en fælles opgave at finde dem på et senere tidspunkt, siger Jane Jegind i en pressemeddelelse.
Merforbrug på 100 millioner: Udsigt til millionbesparelser i Odense Kommune
Stigende udgifter på det specialiserede velfærdsområde resulterer nu i en massiv budgetoverskridelse i Odense Kommune.
Der kan vente massive besparelser på en lang række områder i Odense Kommune.
På grund af voldsomme stigninger i udgifterne til det såkaldt specialiserede velfærdsområde har kommunen brugt 100 millionere mere end budgetteret, hvilket kan resultere i samlede besparelser for op mod 65 millioner kroner.
Det specialiserede verfærdsområde i Odense Kommune er delt mellem tre fagudvalg; Børn- og Ungeudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget samt Ældre- og Handicapudvalget.
Udfordringerne med stigende udgifter gælder for alle tre udvalg og forvaltninger.
Området dækker blandt andet tvangsfjernelser, unge og voksne med særlige psykiske udfordringer og voksne med senhjerneskader.
I alt forventer de tre forvaltninger et samlet merforbrug i 2020 alene på det specialiserede velfærdsområde på mere end 100 millioner kroner, og derfor skal politikerne i Økonomiudvalget nu i gang med at finde løsninger.
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger fordeler de mulige besparelser på helt op mod 100 millioner kroner sig ved, at der skal findes 50 millioner kroner i Børn- og Ungeforvaltningen, 30 millioner kroner i Ældre- og Handicapforvaltningen, og de resterende 20 millioner kroner skal så findes i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.
Fra de 100 millioner kroner, som budgette er skredet med, skal trækkes 35 millioner kroner, som byrådet i forbindelse med budgetforliget for 2020 vedtog som en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde.
Men det har nu vist sig langt fra at være nok, da udgifterne altså er steget med yderligere 65 millioner kroner.
Store problemer i Odense
Økonomien på det samlede specialiserede socialområde har de seneste år været udfordret i Odense Kommune. Samme tendens gør sig gældende på landsplan, hvor mange kommuner oplever et stigende udgiftspres, der gør det vanskeligt at overholde budgettet på området.
Men udgifterne på både det specialiserede børneområde og det specialiserede voksenområde er forholdsmæssigt steget mere i Odense end på landsplan.
Det fremgår af dagsordenen for et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget, som afholdes onsdag 29. april.
Fra 2015 og frem til 2019 er udgifterne på det specialiserede børneområde steget med 19,8 procent i Odense Kommune, hvor de i samme periode på landsplan 'kun' er steget med 8,6 procent.
Samme tendens ses på det specialiserede voksenområde, hvor udgifterne fra 2015 til 2019 er steget med 19,0 procent i Odense Kommune og 13,1 procent på landsplan.
Ældre og handicappede
Onsdag i sidste uge kunne TV 2/Fyn for første gang fortælle, at Ældre- og Handicapforvaltningen skulle spare 34 millioner kroner. Blandt andre Konservative og Dansk Folkeparti foreslog efterfølgende at dække hullet i forvaltningens kasse med penge fra borgmesterforvaltningen, hvilket borgmester Peter Rahbæk Juel afslog.
Borgmesteren afviste at tage pengene fra Borgmesterforvaltningen netop med den begrundelse, at den samme udfordring, som stod til at ramme ældre- og handicapområdet, også giver problemer på andre områder.
- Det er en del af en større problemstilling, som alle kommuner oplever; at udgifterne til det specialiserede socialområde er eksploderet. Så det er faktisk ikke kun på ældre- og handicapområdet, vi ser det også på børn- og ungeområdet og beskæftigelses- og socialområdet i Odense, hvor de her udgifter de skrider. Så det er noget, vi skal tage op på landsplan, for kommunerne har brug for hjælp til det her, sagde borgmesteren til TV 2/Fyn 16. april.
Nu er der altså kommet konkrete tal på, hvor meget udgifterne er skredet med, som Peter Rahbæk Juel sagde.
Situationen og de kommende mulige besparelser på 65 millioner kroner skal drøftes på et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget onsdag 29. april.
Rettelse
-
Ud fra sagsfremstillingen var TV 2/Fyn i tvivl, hvorvidt der var tale om besparelser for 65 millioner eller 100 millioner kroner. Vi kontaktede derfor Odense Kommune, der bekræftede, at tallet var 100 millioner kroner. Efterfølgende er Odense Kommune vendt tilbage og har korrigeret oplysningerne, således at der retteligt er tale om besparelser for i alt 65 millioner kroner. De 35 millioner kroner, som er forskel, er allerede lagt til side som del af en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde, som byrådet vedtog i forbindelse med budgetforliget for 2020.
Flere stillinger kan komme på tale
Brian Dybro fortæller, at der kan blive behov for at ansætte yderligere rengøringsassistenter, når flere kommunale faciliteter må genåbne.
- I takt med at samfundet åbner stille og roligt, så kalder det på, at der er behov for en høj grad af rengøring. Det kan godt betyde, at vi er nødt til at afsætte flere penge til rengøringsområdet. Det ville desuden være godt for de mennesker, der går fra arbejdsløshed og til et job, siger han.
Alternativ skole: Fynsk skolechef overvejer at bruge boldbaner til ældste elever
I flere kommuner tænkes der kreativt for at finde på løsninger, der kan få de ældste elever tilbage til skolen. I Svendborg overvejer kommunen at lade de ældste klasser mødes på en boldbane.
Mens partilederne på Christiansborg diskuterer genåbningens fase 2, vrider skolechefer i landets kommuner hjernerne for svar, hvis de ældste elever ender med at blive sendt tilbage på skolebænken efter 10. maj.
To udfordringer står de fleste steder og blinker: Hvor skal de store elever være, og hvem skal undervise dem?
I forbindelse med genåbningen for de små elever har de fleste skoler måttet inddrage udskolingens lokaler for at kunne overholde sundhedsmyndighedernes krav om, at der skal være mindst to meter mellem børnenes borde.
Desuden er mange af de ældste elevers lærere sendt ned i de små klasser, fordi de yngste elever er blevet delt op i mindre grupper, der kræver hver sin voksen.
Nødt til at dele hold op i to
Det sidste giver især hovedpine i Svendborg Kommune, fortæller skolechef Nanna Lohman.
- Det udfordrende for os og de fleste andre kommuner er kapaciteten på personale, for vi har virkelig spændt buen nu.
- Så længe Sundhedsstyrelsens krav hedder to meter, så vi bliver nødt til at dele vores hold op i to eller tre, så har jeg svært ved at se, at det kan lade sig gøre at tage de ældste elever ind efter 10. maj, siger Nanna Lohman.
I Aarhus ser rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), lignende udfordringer.
Han håber derfor, at regeringen vil lade de enkelte kommuner finde den bedste lokale løsning for at få de ældste elever retur.
- I givet fald kan en mulighed være, at vi for at skaffe plads på skolerne må sende nogle af de yngste hjem. Måske skal de ældste være på skolen nogle dage og de yngste andre dage, siger Thomas Medom.
Kunne komme et par timer hver dag
Den model afviser Nanna Lohman for Svendborgs vedkommende. Hun har til gengæld et andet bud:
- Vi kunne gøre det sådan, at de ældste elever et par timer om dagen kunne komme hen på en boldbane og lave noget socialt sammen, og så foregik fjernundervisningen stadig før eller bagefter.
Det forudsætter dog, at regnen ikke igen begynder at høvle ned, for hvor skal eleverne så mødes, når deres klasselokaler er optaget af yngre elever?
Urealistisk i Odense
I Odense Kommune har tanken om at finde alternative lokaler til eleverne fra 6.-10. klasse været oppe at vende, men er blevet droppet.
- Så længe Sundhedsstyrelsens retningslinjer er som nu, vurderer vi det som urealistisk at finde lokaler til cirka 7000 elever, der vil give bedre undervisning end den nuværende fjernundervisning, skriver kommunens presseansvarlige i en mail.
Der er landet over godt 300.000 elever fra de ældste klasser, der får fjernundervisning i eget hjem.
Arbejdsløsheden som følge af nedlukningen af Danmark har ifølge Brian Dybro ramt servicefaget, hotel- og restaurationsbranchen og rengøringsbranchen hårdest. Derfor ville flere stillinger i fremtiden falde på et tørt sted for mange.