Påsat brand på Mulernes Legatskole: 16-årig elev mistænkt

16-årig dreng mistænkes for at stå bag påsat brand på Mulernes Legatskole i Odense onsdag.

Onsdag eftermiddag klokken lidt over et fik Fyns Politi en anmeldelse om en brand på Mulernes Legatskole i Odense. En 16-årige elev er anholdt og mistænkt for at stå bag branden. 

Det oplyser vagtchefen Ehm Christensen. 

- Umiddelbart lyder anmeldelse på, at der skulle være en brand på et toilet på skolen. Branden har forårsaget meget røg, fortæller vagtchefen til TV 2/Fyn. 

Ild i toiletpair

Både brandvæsenet og Fyns Politi kommer hurtigt frem til skolen, hvor de mange elever bliver evakueret af sikkerhedsmæssige årsager. 

quote Vi finder hurtigt frem til en 16-årig dreng, der går på skolen. Han er blevet taget med på stationen.

Ehm Christensen, vagtchef ved Fyns Politi

Branden bliver hurtigt slukket, og ingen var på noget tidspunkt i fare, fortæller Ehm Christensen. 

Alt tyder på, at det er en rulle med toiletpapir, der er blevet sat ild til. 

16-årig dreng anholdt

Efter branden var slukket gik der ikke lang tid før politiet allerede havde pågrebet en mulig gerningsmand.

- Vi finder hurtigt frem til en 16-årig dreng, der går på skolen. Han er blevet taget med på stationen, og vi skal nu have efterforsket branden og afhørt ham, siger vagtchefen. 

Ehm Christensen kan ikke fortælle, hvorfor politiet så hurtigt kommer på sporet af drengen, og om der er nogen, der tipper dem.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt