Plejehjem og skoler renoveres for 1,8 milliarder - men Fyn mangler håndværkere som Christian
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er sat 1,8 milliarder kroner af til renovering af velfærdsbygninger, men der er ikke nok ledige i byggebranchen. Derfor skal ufaglærte gennem praktik hjælpe med at bygge samtidig med, at de får en uddannelse.
Odenses politikere har sat 1,8 milliarder kroner af til renovering og modernisering af skoler, børnehaver og plejehjem i kommunen.
- Det kommer til at give et gigantisk velfærdsløft og samtidig så kommer det til at skabe massevis af arbejdspladser. Vurderingen er 1200 arbejdspladser i løbet af de næste ti år, siger rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Brian Dybro (SF).
“Det er simpelthen Odenses ledige hænder, der skal bygge fremtidens velfærd.”
Problemet er bare, at der ikke er nok ledige hænder i byggebranchen. Derfor skal flere ufaglærte have muligheden for at komme i praktik og få en uddannelse, mens velfærdsbyggerierne bliver bygget.
- Vi skal selvfølgelig sørge for, at det bliver odenseanske arbejdspladser, at det bliver de ledige, der i høj grad også skal gå ud i de job, der kommer, siger Brian Dybro.
Fra ledig til udlært
Christian Probst er et eksempel på, hvordan der skal findes arbejdskraft til renovering af velfærdsbygningerne. Førhen var han ledig og boede i Korsløkkeparken. I dag er han udlært tømrer.
- Min kæreste så en seddel på døren, der hvor vi bor, om at de manglede folk, der kunne tage en uddannelse gennem Byg til Vækst, og så tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne søge, siger han.
Venstre:
- Så nemt er det at finde penge til velfærd uden at sælge fjernvarmen
Odense Kommune har om otte år en kæmpe opsparing, som ifølge Venstre kan finansiere kommunens velfærdsudfordringer - uden hverken at lave letbanens etape to eller sælge Fjernvarme Fyn.
Odense Kommune vil i 2028 have en opsparing på 455 millioner kroner, som er målrettet letbanens etape to.
Det fremgår af et svar fra Borgmesterforvaltningen til by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V).
Rådmanden har stillet en række spørgsmål for at få klarhed over, hvor meget der årligt spares op til letbanens etape to.
Borgmesterforvaltningen oplyser i svaret, at der i 2028 vil stå i alt 455 millioner kroner på opsparingskontoen.
- De her tal viser jo, at vi har nok penge. Vi har faktisk rigtig mange penge til gode, siger Christoffer Lilleholt, som i sidste uge meddelte, at Venstre ikke kan bakke op om et salg af Fjernvarme Fyn.
Så meget sparer Odense Kommune op
2016: 5 millioner
2017: 10 millioner (15 millioner i alt)
2018: 15 millioner (30)
2019: 20 millioner (50)
2020: 25 millioner (75)
2021: 30 millioner (105)
2022: 35 millioner (140)
2023: 40 millioner (180)
2024: 45 millioner (225)
2025: 50 millioner (275)
2026: 55 millioner (330)
2027: 60 millioner (390)
2028: 65 millioner (455)
Et salg af fjernvarmen vil ellers over ti år udløse 524 millioner, som kunne bruges til renoveringer og modernisering af skoler, plejehjem og børneinstitutioner.
Her er pengene
Men Venstre har allerede fundet pengene, påpeger Christoffer Lilleholt.
Han foreslår, at letbaneopsparingen på 455 millioner kroner suppleres med de 69 millioner, som ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel kan trækkes ud af overskuddet fra Fjernvarme Fyn.
Dermed vil der frem mod 2030 helt præcist være 524 millioner kroner til rådighed over ti år. Det svarer i kroner og ører til det provenu, som Odense Kommune vil få ved at sælge Fjernvarmen.
- Det betyder, at vi ikke behøver sælge, men alligevel kan finansiere en rigtig stor del af de udfordringer, vi har, siger Christoffer Lilleholt.
Et enigt byråd besluttede tilbage i 2016, at der først skal tages endelig politisk stilling til letbanens etape to, når plangrundlaget er klart i 2022. Til den tid forventes der at være en større afklaring på den statslige medfinansiering.
Forslaget fra Venstre får derfor en kold skulder af den socialdemokratiske viceborgmester, Tim Vermund:
- Letbanens etape 2 er en stor driver i hele byudviklingen og i hele omdannelsen af Vollsmose. Al den vækst, vi skaber i byen, fordi der bliver bygget langs letbanen, den dropper vi med forslaget. Vi dropper at få folk i arbejde på letbanebyggeriet, og det synes jeg, vil være rigtig ærgerligt.
“Snusepraktikken er fed. Jeg kan sagtens anbefale andre unge mennesker at tage chancen og springe ud i det.”
Igennem Byg til Vækst, der får ledige fynboer i beskæftigelse i byggebranchen, kom Christian Probst i noget der hedder snusepraktik. Her var han hos en virksomhed i en måned, hvor både han og praktikstedet kunne se hinanden an.
- Og hvis det er noget, de kan se, at vedkommende er god til, så vil de gerne ansætte en med det samme, forklarer Christian Probst.
Efter snusepraktikken fik han en praktikplads ved tømrerfirmaet Guldfeldt, og det er han glad for.
-Jeg kan sagtens anbefale andre unge mennesker at tage chancen og springe ud i det. Snusepraktikken er fed, for du lærer en hel masse nye ting, siger han.
Snusepraktikken skal også gøre, at folk fra andre brancher får mulighed for at prøve byggebranchen af.
- Nu kan vi sige, at hotel og restaurationsbranchen er enormt hårdt ramt. Kunne der gå folk, der havde lyst til at prøve byggeriet, så ville det være rigtig fint, siger Torben Knudsen, der er Byg til Vækst-formand og formand for 3F.
Lokale firmaer skal være med
Byg til Vækst-formanden tror på, at virksomhederne vil tage imod flere snusepraktikanter i fremtiden.
- Nu har jeg hørt, at kommunen vil udbyde endnu mindre entrepriser, så mange af vores gode lokale firmaer i byen, kan være med. De kender jo godt til Byg til Vækst rigtig mange af dem, og der har vi en masse gode succeser, siger Torben Knudsen.
Skoler smuldrer: Kan fjernvarmesalget give penge til renovering?
Salget af Fjernvarme Fyn kan give penge til renoveringer på odenseanske skoler. Og det er tiltrængt på Provstegårdskolen i Odense, hvor skolens ydre er ved at falde fra hinanden.
- Vi har nogle vinduer og døre, som begynder at smuldre.
Skoleleder Annemette Hovmand Petersen peger på vinduerne på Provstegårdskolen i Odense. Det er en af de skoler i Odense, der godt kunne trænge til en kærlig hånd.
Pengene til de renoveringer kan findes ved at sælge Fjernvarme Fyn, mener Socialdemokratiet.
- Vi mangler penge til velfærdsområdet, og derfor skal vi undersøge muligheden for et salg af Fjernvarme Fyn for at finde nogle penge, siger viceborgmester i Odense Tim Vermund (S).
Pengene kan findes uden et salg
Men det er ikke den eneste måde at finde pengene på. Det mener Venstres politiske ordfører i Odense, Christoffer Lilleholt, der er imod salget af Fjernvarme Fyn. Han regner med, at man kan trække mellem 20 og 30 millioner kroner ud overskuddet fra Fjernvarme Fyn hvert år.
- Vi har foreslået at tage nogle penge ud af Fjernvarme Fyn, fordi der er et overskud, siger Christoffer Lilleholt.
Men det regnestykke køber Socialdemokratiet ikke.
- Det lød for godt til at være sandt. Vi har undersøgt hans forslag, og der er ikke de penge i det. Vi skal hen til 2067 for at få realisereret det samme beløb, som hvis vi sælger fjernvarmen, siger Tim Vermund.
Venstre: Drop letbanens etape to
Omvendt frygter Christoffer Lilleholt, at et salg af Fjernvarme Fyn vil få priserne på varme i Odense til at stige.
- Socialdemokraterne kan ikke garantere, at når de sælger Fjernvarme Fyn, at varmepriserne holder sig i ro, siger Christoffer Lilleholt.
I stedet for vil han finde penge til velfærd flere steder fra.
- Når vi skal investere i velfærd, og vi skal investere 1,8 milliarder kroner i velfærdens bygninger, er det klart, at det ikke er penge, vi finder ét sted. Det gør man heller ikke, hvis man sælger Fjernvarme Fyn, siger Christoffer Lilleholt.
- Et af stederne bliver helt klart letbanens etape to, hvis Venstre bestemmer. Så skal vi kigge på at trække nogle penge ud af Fjernvarme Fyn, som vi har foreslået et par gange, fortsætter han.
Er det ikke et sidespark at smide letbanens etape to ind i debatten om salget af Fjernvarme Fyn?
- Bestemt ikke. Når vi skal investere i velfærdens bygninger, skal der bruges penge fra rigtig mange steder. Vi sætter os imod et salg af Fjernvarme Fyn, for det er en al for stor usikkerhed for varmeforbrugerne.
Som det ser ud nu, er Radikale Venstre og SF for et salg, mens Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er imod salget.
Dårligt indeklima og arbejdsmiljø
Lige meget hvor pengene skal komme fra, er det en stor nødvendighed ude på skolerne.
Provstegårdskolen i Odense blev bygget i 1967 og er ikke blevet renoveret siden. Det har resulteret i slidte vinduer og døre, og det har stor betydning for lærere og elever.
- Der bliver voldsomt varmt i sommerperioderne, og i vinterhalvåret har vi udfordringer med, at det blæser ind ad vinduerne, så der har vi radiatorer stående, så de kan holde varmen, siger skoleleder Annemette Hovmand Petersen.
Skolelederen fortæller, at det også går ud over fagligheden.
- Det går ud over motivation og arbejdsglæde. Når man skal forberede sig i et rum, hvor man kun kan tænke på, hvor meget man fryser, siger hun og fortsætter:
- Det vil gøre noget for børnenes læring at få bedre indeklima. Man kan klare det nogle timer, men når man når over middag, skal man tænke kreativt for, at koncentrationen holder.
Udover at lave små udbud, har politikerne også sat penge af til at løftet ufaglærte til at blive faglærte.
- Vi kan se, at de ufaglærte er nogle af dem, der i høj grad har betalt prisen for krisen. Nu sætter vi ekstra ind for at få flere ufaglærte til at blive faglærte, siger Brian Dybro og fortsætter:
- Vi har brug for, at virksomhederne tager voksenlærlinge ind. Dermed får de veluddannet arbejdskraft i fremtiden, og det er godt for alle de ledige, der bliver bedre rustet til næste gang krisen kradser.
Godt for både ledigheden og velfærden
Når velfærdsbyggerierne skal bygges mener rådmand Brian Dybro, at der er mange fordele.
- Det er super godt for vores velfærdsområde og for de danske virksomheder, og det bliver altså også rigtig godt for de mange ledige i Odense. Det er simpelthen Odenses ledige hænder, der skal bygge fremtidens velfærd, siger han.
Han tror på, at byggerierne kommer til at betyde rigtig meget for rigtig mange odenseanere.
- Når vi samtidig både investerer i at løfte vores skoler, børnehaver og plejehjem og på den anden side investere i at få flere ufaglærte til at blive faglærte, så siger det sig selv, at det er godt for hele byen, siger rådmanden.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.