27. nov. 2018 kl. 16:04

Politik og Spin: Rådmanden har et forklaringsproblem

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Enten har rådmanden i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense ikke vidst, hvad der var gang i. Eller også er hun ikke oplyst tilstrækkeligt af sin egen forvaltning, lyder kritikken.


Rådmanden i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense, Susanne Crawley, har endnu ikke givet en overbevisende forklaring på det kaotiske spareforløb, som de seneste uger har præget den politiske debat i Odense.

- Rådmanden har et forklaringsproblem, lyder det fra TV2/Fyns politiske kommentator Jesper Buch og samfundsredaktør Jakob Risbro i denne uges udgave af programmet Politik og Spin, som analyserer på ugens aktuelle begivenheder.

Læs også: Kritik af rådmand efter kaotisk forløb om besparelser på børn og unge
Gå tilbage Del
27. nov. 2018 kl. 7:05

Kritik af rådmand efter kaotisk forløb om besparelser på børn og unge

Pernille Gram

Tirsdag vil politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg droppe de meget omdiskuterede besparelser, som ville ramme specielt kommunens skoler og dagtilbud. Forløbet får kritik.


Efter et kaotisk forløb må den politiske top i Odense nu droppe planlagte besparelser på 18 millioner kroner på skoler og dagtilbud. I stedet skal pengene findes i administrationen.

Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley (R) får kritik for det noget tumultariske forløb omkring besparelser i forvaltningen.

Politikere på begge fløje - og ikke mindst forældre i Odense - var noget overraskede over, at der igen skulle være sparerunde, når skattestigningen fra rød blok lige havde tilført penge til skoler og dagtilbud med den såkaldte ’velfærdsprocent’, som skattestigningen i Odense igen og igen stædigt er blevet kaldt.

Men alligevel meldte Børn- og Ungeforvaltningen ud, at der skulle findes 43,6 millioner kroner.

I første omgang ville borgmester og rådmænd finde en stor del af besparelsen ved noget, de kaldte ’sammenhængende borgerforløb’, som skåret ind til benet handler om, at politikerne bad forvaltningens embedsfolk om at finde måder at spare penge på ved at løse de samme opgaver billigere og smartere - uden at det gik ud over kvaliteten.


Men allerede i juni gjorde medarbejderne i et brev politikerne opmærksomme på, at der manglede 18 millioner kroner, som ikke kunne spares via de sammenhængende borgerforløb.

Derfor forudså medarbejderne dengang, at konsekvensen ville være at skære ned på serviceniveauet på kerneområderne, hvilket ville give alvorlige konsekvenser for borgerne.

Nåede ikke i mål

Midt i august spurgte politikerne ind til, hvordan det gik med at finde pengene og blev beroliget af Børn- og Ungeforvaltningen.

- Da fik vi at vide, at alting var i den skønneste orden, siger Jane Jegind (V), der suppleres af Peter Rahbæk Juel (S).

- Vi fik at vide, at der blev knoklet med det, og at man var udfordret, men at der var en ambition om, at man kunne nå i mål med det, siger borgmester Peter Rahbæk Juel.


Men ikke engang tre måneder senere viste det sig, at der fortsat manglede 18 millioner på netop de sammenhængende borgerforløb.

Derfor blev der i starten af november i stedet fremlagt et forslag om besparelser på de 18 millioner kroner på kommunens skoler og dagtilbud.

Men heller ikke her kommer besparelserne til at ramme.

Nu er meldingen i stedet, at Børn- og Ungeforvaltningen vil finde pengene ved at spare på administrationen i stedet.

Officielt sker det i dag, tirsdag.

Rådmand: - Jeg har fulgt det tæt nok

Både politikere og forældre har svært ved at forstå, hvordan man endte her, og rådmanden for Børn- og Ungeforvaltningen, Susanne Crawley (R), har sammen med sin ledelse fået kritik for forløbet.

- Det har ikke været tilfredsstillende, konstaterer Jane Jegind, der bakkes op af Søren Windell (K).

- Det er jo en forvaltning, der reelt er sat under administration. Rådmanden og direktøren har ikke løst den opgave, der lå foran dem, siger Søren Windell.

Selv mener rådmanden, at hun har fulgt sagen tæt nok.

- I august troede jeg, at det her kunne vi godt nå i mål med. Henover efteråret bliver jeg klar over, at det kan blive svært at nå helt i mål, siger Susanne Crawley.


Allerede i juni gør medarbejderne opmærksom på, at det ikke kan lade sig gøre. Hvordan kan du så ikke være klar over det på samme tidspunkt?

- Det er jo medarbejdernes opfattelse af, hvordan det står til med det projekt. Jeg har en virkelig dybfølt tro på, at vi kommer i mål med projektet.

Jeg spørger ikke om din tro på det. Jeg spørger, hvordan medarbejderne kan sende et brev med, at det ikke kan lade sig gøre, uden du er klar over det før i oktober måned?

- Det er en forskellig opfattelse af, hvornår det bliver svært. Den bunder i, at medarbejderne ser det, de ser. De hører det, de hører. Jeg har stadig en tro på, at det her er et godt projekt for borgerne. Og der skal nok komme økonomi i det, måske bare ikke så hurtigt, som man havde forventet.

Hvorfor har du ikke fulgt tættere med i, hvordan det har stået til?

- Jeg synes også, jeg har fulgt pænt tæt med i, hvordan det har stået til. Og som det jo også fremgår, så har der været en lille tvivl, som alle har kendt til i september, siger Susanne Crawley.


Rådmanden sagde ellers i går til TV 2/Fyn, at hun havde "en dybfølt tro på", at man nok skulle nå i mål med de sammenhængende borgerforløb, som skulle have frigivet 18 millioner kroner ekstra allerede næste år.

“Hvorfor har rådmanden ikke haft et vågent øje med, om man når de her besparelser? ”

— Jesper Buch, politisk kommentator

- Hvordan kan hun (rådmanden, red.) have den tro, når personaleorganisationerne advarer allerede i juni, og når det hen over de seneste halvandet til to år er blevet sagt, at det bliver svært, spørger Jesper Buch, som henviser til, at der løbende er spurgt ind til det på møderne i økonomiudvalget. Det skete senest den 15. august 2018, hvor meldingen var, at målene ville blive nået, selv om det var en svær opgave.

- Hvorfor har rådmanden ikke haft et vågent øje med, om man når de her besparelser på de sammenhængende borgerforløb? Der synes jeg, at rådmanden har et forklaringsproblem, siger Jesper Buch.

Jakob Risbro er enig.

- Hvis man skærer helt ind til benet, så kan man sige, at det enten er Susanne Crawley, som ikke har vidst, hvad der var gang i. Eller også har hun ikke fået det at vide af sin forvaltning, siger Jakob Risbro.

“Jeg havde stadig en tro på, at der her er et godt projekt for borgerne.”

— Susanne Crawley, rådmand, Odense

- Medarbejderne ser det, de ser

Rådmanden har i et interview med TV 2/Fyn selv forklaret, at hun ikke reagerede på det brev, som medarbejderne sendte i juni, fordi det bunder i en forskellig opfattelse af, hvornår det bliver svært at nå målene i de sammenhængende borgerforløb.

Læs også: Før sparemøde: Forældre ønsker politikere et godt møde
Gå tilbage Del
27. nov. 2018 kl. 10:53

Før sparemøde: Forældre ønsker politikere et godt møde

Ole Holbech

En gruppe forældre var tirsdag morgen mødt op ved Børn- og Ungeforvaltningen på Ørbækvej i Odense for at hilse på politikerne før en omfattende spareplan skal behandles politisk.


En 8-10 forældre fra Lumby og Stige Skole i Odense tog tirsdag morgen imod politikerne fra Børn- og Ungeudvalget, da de mødte op til dagens møde i Børn- og Ungeudvalget.

- Vi står her i dag, fordi vi vil vise politikerne, at de har lyttet til os i denne omgang, siger Winnie Steegaard, der er bestyrelsesformand på Lumby Skole


Ny spareplan

Politikerne blev budt på kaffe og med bannere ønskede forældrene de syv medlemmer af det politiske udvalg et godt møde.

Tirsdag skal Børne- og Ungeudvalget diskutere og tage stilling til et forslag om fortrinsvis at spare på administrationen i stedet for på børnepasningen og skolerne, som der var lagt op til i det første sparekatalog fra Børn- og Ungeforvaltningen.

Frygtede skolens fremtid

Ét af forslagene i den oprindelige spareplan var, at 4., 5. og 6. klassetrin sløjfes på Stige Skole og Lumby Skole fra skoleåret 2020/2021, så børnene i stedet fortsætter i 4. klasse på Søhusskolen i Søhus. Forslaget mødte massiv modstand fra forældre og bestyrelse på Stige Skole, som frygtede at lukningen af skolens mellemtrin vil tage livet af skolen på sigt.

- Det var dejligt, at forslaget blev trukket tilbage. Det var vi meget glade for, men vi er stadig spændte over, hvor de så vil finde besparelserne, og hvordan det vil komme til at påvirke os, siger Steen Jakobsen, der er formand for skolebestyrelsen på Stige Skole.

Det oprindelige forslag om at spare 43 millioner kroner blev efter massiv kritik skrottet af et politisk flertal. På tirsdagens møde skal politikerne i udvalget forsøge at blive enige om den reviderede spareplan, der ikke vil gå ud over kernevelfærden på børn- og ungeområdet, men på administrationen.

- Jeg er kommet for at hilse på politikerne og med en forhåbning om, at de tænker sig rigtigt godt om, når de skal gennemføre de nye besparelser, siger Thomas Graven Nielsen, der er forældre til elev på Hunderup Skole


På dagsordenen for dagens møde i udvalget står der blandt andet:

"Forvaltningen er bekendt med, at der er et politisk ønske om alternative forslag til udmøntning, som er blevet rejst kort inden udsendelse af dagsorden og materiale til nærværende møde i Børn- og Ungeudvalget.

Forvaltningen har ikke haft mulighed for at belyse de alternative politiske forslag inden udsendelse af dagsorden og materiale."

- Det har ikke været et kønt forløb. Det har været mærkeligt, at man først kom med et spareforslag, og efter protester er der så kommet et nyt spareforslag, som ikke direkte, men indirekte gennem administrationen, også kan ramme børn og unge, siger Reza Javid fra Enhedslisten.

Ole Holbech
 

TV 2/Fyn følger sagen i løbet af dagen.


- Medarbejderne ser det, de ser. De hører det, de hører. Jeg havde stadig en tro på, at det her er et godt projekt for borgerne. Og der skal nok komme økonomi i det, måske bare ikke så hurtigt, som man havde forventet, siger rådmanden til TV 2/Fyn tirsdag.

- Jeg synes også, jeg har fulgt pænt tæt med i, hvordan det har stået til. Og som det jo også fremgår, så har der været en lille tvivl, som alle har kendt til i september, siger Susanne Crawley.

I dag kl. 6:00
Tophistorie
Alex Syrik og Ken Petersen

Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.


Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.


Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.


- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.


- Men der blev jeg fornærmet.


- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.

Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.

Lige bortset fra på ét punkt.

Kommuner udnytter ikke sårbare

Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.

Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.

Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.

- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.

Hvad er peer-peer?

Peer betyder ligestillet eller ligemand.

Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.

Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.

Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.

Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.

- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.

Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.

En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.

- De forstår mig

Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.

Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?

- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.

Alex Syrik. Grafik: Jeppe Kanstrup

Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.

For Ole Frank, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.

- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’

- Step op

Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.

Og lederen af Stoppestedet stemmer i.

- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.

- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.

For Ida Truelsen er der ingen tvivl.

- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.

Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?

- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.

Rådmand er positiv

På ældre- handicaprådmand Brian Dybros (SF) kontor bliver Idas opfordring taget imod med kyshånd.

- Jeg forstår virkelig godt Idas ønske om at have sådan nogle stillinger. Jeg deler det fuldstændig, siger han.

- Det er simpelthen så godt, både for de unge som har en sindslidelse, og så skaber det håb for andre unge mennesker, som det også hjælper, siger Brian Dybro, der håber at peer-peer stillinger kan blive en del af næste års budgetaftale.

Det vurderes, at der eksister lidt over 200 peer-peer stillinger på landsplan, hvor størstedelen findes i regionen. I Region Syddanmarks psykiatri eksisterer der 38 stillinger.

For 42 minutter siden
Tophistorie
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Her er forklaringen på omfattende strømafbrydelse på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Hele Middelfart var natten til torsdag uden strøm i en time.


Strømafbrydelsen skyldtes, at energikonceren Trefor El-net mistede forbindelsen til naboområdets 60 kV-elnet. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.


- Der er normalt to 60 kV-forbindelser ind til Middelfart fra naboområdet Vores El-net. Den ene af disse forbindelser var udkoblet på grund af et planlagt vedligeholdelsesarbejde, og den anden forbindelse blev udkoblet på grund af en fejl i naboområdets elnet. Dermed betød afbrydelsen, at byen blev mørklagt, oplyser Trefor.


Så mange husstande var uden strøm

13.700 husstande var uden strøm, hvilket også påvirkede vandforsyningen og fibernettet.

Fejlen opstod klokken 00.09, hvorefter forsyningen blev genetableret fra naboområdet, og klokken 01.09 havde alle kunder strøm igen.

- Trefor El-net beklager de gener, som strømafbrydelsen må have medført, lyder det i pressemeddelelsen.

Der bor 16.500 mennesker i Middelfart.

For 2 timer siden
Tophistorie
Fyn
Gerhard Hüdepohl/European Southern Observatory

Det er fra i aften, du skal kigge op på nattehimlen

LYT
Del
Link
kopieret!

Der sker noget opsigtsvækkende på nattehimlen i løbet af de næste dage og uger, og allerede fra torsdag aften kan du kigge med, hvis vejret på Fyn tillader det.


Mange af planeterne i Solsystemet vil ekstraordinært være samlet på himlen samtidig efter solnedgang.


- Særligt står Saturn og Venus lige ved siden af hinanden fra 16. til 20. januar. Og hvis vejret samarbejder, giver januar god mulighed for ved selvsyn at se, hvordan planeterne flytter sig langsomt hen over himlen, siger Johan Peter Uldall Fynbo, der er professor ved Niels Bohr Instituttet, til videnskab.dk .


Sker igen om 136 år

I første omgang vil seks planeter den 21. januar helt ekstraordinært være at finde på himlen samtidig. Det drejer sig om Venus, Mars, Saturn, Jupiter, som du kan se med det blotte øje, samt Uranus og Neptun, som kræver teleskop.

Når du kigger op på nattehimlen, kan man nemt blive i tvivl om, hvorvidt det er en stjerne eller en planet. Der findes mange apps til telefonen, som kan guide dig på vej, og ellers er en god huskeregel, at en stjerne ser ud til at blinke. Det gør en planet ikke.

Endnu vildere bliver det for astronominørder i februar, når Merkur, der ligger tættest på Solen, også dukker op på nattehimlen sammen med de seks andre planeter. Det sker 28. februar.

Misser du fænomenet, sker det igen 19. maj 2161 - altså om 136 år, oplyser astronomimediet Star Walk.

Om fynboerne overhovedet får glæde af fænomenet, afhænger i høj grad af det skyede vejr.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind

Togforsinkelser til og fra Fyn fortsætter op ad formiddagen

LYT
Del
Link
kopieret!

Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører stadig med forsinkelser på mellem 10 og 20 minutter, og der er enkelte aflysninger.

Det oplyser DSB på sin hjemmeside.

Forsinkelserne skyldes en signalfejl ved Slagelse. Banedanmarks teknikere er på sagen, men DSB kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår togene igen kan køre til tiden.

Du kan med fordel slå op i Rejseplanen, inden du tager afsted. 

Er du mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft. Du kan søge om kompensation for din billet på DSB’s hjemmeside.

For 1 time siden

Denne mand er mistænkt for at afpresse og snyde fynbo

LYT
Del
Link
kopieret!

To personer er mistænkt af politiet i en sag om afpresning, hvor de har afpresset en ældre mand fra Assens Kommune. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.


Afpresningen er ifølge politiet sket, både ved at de mistænkte har fået udleveret kontanter og har foretaget hævninger på den ældre mands dankort i en hæveautomat.


I forbindelse med den ene hævning er den ene gerningsmand fanget på overvågningen ved Danske Banks hæveautomat i Glamsbjerg. Det er sket 10. november 2024.


Har du set manden?

Fyns Politi har offentliggjort et billede af gerningsmanden og beder om hjælp til at identificere personen.

- Da sagen stadig er under efterforskning, er det begrænset, hvad vi kan sige, men vi håber meget, at nogle borgere kan hjælpe os med et id på den her person, som vi mistænker for afpresning af en ældre borger, siger politikommissær Preben Skytthe fra Nærpolitienheden i Assens.

Hvis man kan genkende personen på billedet, kan man henvende sig til Nærpolitienheden i Assens eller kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114. Man kan også tippe politiet via politi.dk.

Fyns Politi
Tua Holmboe

Politiet rykkede ud til melding om fyrværkeri - kan trække tråde til våbenhvile

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom vi er et par uger inde i det nye år, fik politiet onsdag aften to-tre anmeldelser om affyring af fyrværkeri i Egeparken. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Milan Holck.

- Vi var derude og så lidt fyrværkeri, men vi kunne ikke se, hvor det kom fra, fortæller vagtchefen til TV 2 Fyn.

Derfor fandt man heller ikke frem til dem, der stod bag, og hvorfor der skulle fyres krudt af. Politiet har dog en teori:

- Vi gætter på, at det måske har noget med våbenhvilen i Gaza at gøre.

Fyrværkeriloven blev sidste år strammet, så man kun må affyre i perioden 31. december til 1. januar, og vagtchefen minder om, at selvom man mener, man har noget at fejre, så er det ulovligt at affyre fyrværkeri.

For 4 timer siden

Bilister advares om ubehageligt fænomen

LYT
Del
Link
kopieret!

Meget fugtig luft ligger i øjeblikket over Danmark, og der er registreret tåge flere steder i landet.

Derfor har DMI udsendt et varsel om risiko for tæt tåge i hele landet, med undtagelse af Bornholm. Det betyder, at sigtbarheden kan være under 100 meter.

Varslet gælder i øjeblikket frem til klokken 9, men DMI oplyser, at de løbende vil holde øje med udviklingen.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Over 13.000 husstande ramt af strømafbrydelse mens de sov - se om du var ramt

LYT
Del
Link
kopieret!

Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at en strømafbrydelse i Middelfart betød, at over 13.000 husstande var uden strøm i knap halvanden time fra lidt over midnat.

Strømmen skulle være kommet igen, og mange har formentlig ikke lagt mærke til, at strømmen var gået, da de har ligget og sovet.

Alligevel er det en god idé at tjekke enkelte apparater, om de virker. Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at det er vigtigt at undersøge, om fyr og cirkulationspumpe er startet, som de skal, og at fryseren og køleskabet fungerer.

Energi Fyn forventer ikke yderligere forstyrrelser.

Du kan se, om dit hjem har været ramt her.

For 5 timer siden
TV 2 Fyn

Store ændringer på vej - kommunale topfolk beder borgere og Christiansborg om arbejdsro

LYT
Del
Link
kopieret!

2025 står i de helt store reformers tegn i landets kommuner.


Regeringen har varslet en gennemgribende reform af beskæftigelsesområdet med nedlæggelse af jobcentrene.


Samtidig står også folkeskolen, ældreplejen, sundhedsvæsnet og socialområdet for skud.


Alt det sker samme år, som der også er kommunalvalg, og det får KL's formandskab til at bede både landets borgere og politikere på Christiansborg om tålmodighed og arbejdsro.


Har brug for tillid

- Vi siger meget ærligt, at der er meget på brættet i kommunerne i 2025. Vi ønsker, at det skal gå bedst muligt. Stabile rammer gør det nemmere for borgerne og for os.

- Der har vi brug for, at Christiansborg har vores ryg, når det bliver svært, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), der også er KL's næstformand.

Det gør han i anledningen af, at landets borgmestre og flere ministre torsdag og fredag er samlet i Aalborg til Kommunaløkonomisk Forum, hvor reformernes vej til praksis er på dagsordenen.

Peter Rahbæk Juel understreger, at der ikke nødvendigvis er utilfredshed med de mange reformer, der skal føres ud i livet.

- Heldigvis er mange af de reformer i vid udstrækning nogle, vi selv har været med til at efterspørge for at skabe forandringer til det bedre for borgerne.

Frygter utålmodige politikere

KL-toppen forudser dog, at implementeringen af reformerne kan føre til “støj på linjen”, hvor borgere vil stille spørgsmål til de nye tiltag, der kan være forskellige fra kommune til kommune.

Utilfredsheden kan blive til "sager" i medierne, som kan få nogle af Christiansborgs politikere på banen.

Derfor opfordrer de både borgere og politikerne på Christiansborg til at udvise tålmodighed og vente på evalueringer af reformerne, inden de laver om igen.

For 5 timer siden
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Stort togkaos torsdag morgen - pendlere får testet tålmodigheden

LYT
Del
Link
kopieret!

Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører tidligt torsdag morgen med forsinkelser på op til 20 minutter.


Det skriver DSB på det sociale medie X kort før klokken 06.


Forsinkelserne skyldes en signalfejl.



  • Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland, lyder det.


Årsag er ukendt

På DSB's hjemmeside lød det klokken 05.20, at det gælder tog mellem Slagelse og Korsør samt tog mellem Sjælland, Fyn og Jylland.

- Banedanmarks teknikere har endnu ikke fået rettet signalfejlen ved Slagelse, og vi har på nuværende tidspunkt ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre til tiden, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det er uklart, hvad signalfejlen skyldes.

Banedanmark er Danmarks største jernbaneinfrastrukturforvalter og en statslig styrelse under Transportministeriet.

Styrelsen tager sig af drift, vedligeholdelse og udbygning af banenettet. Den står desuden for køreplanlægning samt trafikstyring. Det er Banedanmark, der stiller banenettet til rådighed for togoperatører som DSB.

DSB er en trafikvirksomhed under Transportministeriet, der varetager jernbanedrift.

Udsigt til endnu en gråvejrsdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag byder ikke på de store variationer i forhold til onsdagens vejr - det bliver med andre ord gråt men overvejende tørt igen i dag.

Temperaturerne kommer dagen igennem til at ligge på mellem fire og seks grader, og selvom der ikke ventes decideret regnvejr kan den fugtige luft give småregn lokalt.

Det ventes at blive diset dagen igennem, sidst på dagen kan det dog klare en smule op.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sygehus efterlyser folk med coronavirus

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.

Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.

Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.

Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber

LYT
Del
Link
kopieret!

Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.

Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.

Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.

- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her