Der skal spares i alt 43,6 millioner kroner i Odense Kommune. Derfor har Børn- og Ungeforvaltningen fremlagt et sparekatalog med 34 forslag til besparelser på i alt 54 millioner kroner.

Ét af forslagene er, at 4., 5. og 6. klassetrin sløjfes fra Stige Skole og Lumby Skole fra skoleåret 2020/2021, så børnene i stedet fortsætter i 4. klasse på Søhusskolen i Søhus.

Men det forslag møder nu massiv modstand fra forældre og bestyrelse på Stige Skole, som frygter at lukningen af skolens mellemtrin vil tage livet af skolen på sigt.

En skjult skolelukning

- Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at Stige skole lukkes inden for de næste år, da grundlaget for at drive skole vil blive udvandet. Forældrene vil sende deres børn på andre skoler fra skolestart, hvis skolen kun går til 3. klasse.

- Ingen politikere vil have en lukning siddende på sig. Så er det nemmere at foreslå det her, som er en skjult lukning.

Sådan siger Jeannette Littau, forældre og bestyrelsesmedlem på Stige Skole, som mener, at det er en de facto lukning af Stige Skole, som spareforslaget ligger op til.

I forslaget fra Børn- og Ungeforvaltningen forventes det, at sløjfningen af mellemtrinnene på Lumby Skole og Stige Skole vil resultere i en besparelse på 1,3 millioner kroner fra 2021.

Bestyrelse vil kæmpe mod spareplaner

Forslaget er i høring frem til den 19. november. Indtil da vil skolebestyrelsen på Stige Skole gøre alt for at sikre, at sparekniven ikke skal stikkes i Stige Skole, understreger Jeanette Littau.

- Vi har taget kontakt til medierne, vi skriver læserbreve, og i torsdag aften lavede vi i bestyrelsen et høringssvar, som vi sender ind til forvaltningen. Vi overvejer også at lave en demonstration sammen med Lumby Skole. Vi skyder med det, som vi kan, og så vi må se.

Jeanette Littau understreger, at hun har forståelse for, at pengene skal findes et sted, men hun er uenig i prioriteringen.

- Vi taler vores sag, og det gør alle andre os. Politikerne gør meget ud af at sige, at der skal være fokus på sårbare børn. Det er også rigtigt, men det kan ikke gå, at man udvander de almene tilbud så meget. Grundlaget skal være ordentligt for alle børn. Man risikerer at tabe nogle børn på gulvet her, siger hun.

Besparelser vil gå ud over lokalsamfundet

Steen Jacobsen er formand for skolebestyrelsen på Stige Skole. Han frygter, at det vil få store konsekvenser for lokalområdet, hvis spareforslaget på Stige Skole bliver til virkelighed.

- Det kan lukke lokalsamfundet. Skolen er samlingspunkt for mange ting. Den er bindeleddet til foreningerne, og fjerner man den, så rammer det også foreningerne, siger Steen Jacobsen.

Den endelige beslutning omkring besparelserne bliver taget på et møde i Børn- og Ungeudvalget den 27. november.

Efter et kaotisk forløb må den politiske top i Odense nu droppe planlagte besparelser på 18 millioner kroner på skoler og dagtilbud. I stedet skal pengene findes i administrationen.

Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley (R) får kritik for det noget tumultariske forløb omkring besparelser i forvaltningen.

Politikere på begge fløje - og ikke mindst forældre i Odense - var noget overraskede over, at der igen skulle være sparerunde, når skattestigningen fra rød blok lige havde tilført penge til skoler og dagtilbud med den såkaldte ’velfærdsprocent’, som skattestigningen i Odense igen og igen stædigt er blevet kaldt.

Men alligevel meldte Børn- og Ungeforvaltningen ud, at der skulle findes 43,6 millioner kroner.

I første omgang ville borgmester og rådmænd finde en stor del af besparelsen ved noget, de kaldte ’sammenhængende borgerforløb’, som skåret ind til benet handler om, at politikerne bad forvaltningens embedsfolk om at finde måder at spare penge på ved at løse de samme opgaver billigere og smartere - uden at det gik ud over kvaliteten.

Men allerede i juni gjorde medarbejderne i et brev politikerne opmærksomme på, at der manglede 18 millioner kroner, som ikke kunne spares via de sammenhængende borgerforløb.

Derfor forudså medarbejderne dengang, at konsekvensen ville være at skære ned på serviceniveauet på kerneområderne, hvilket ville give alvorlige konsekvenser for borgerne.

Nåede ikke i mål

Midt i august spurgte politikerne ind til, hvordan det gik med at finde pengene og blev beroliget af Børn- og Ungeforvaltningen.

- Da fik vi at vide, at alting var i den skønneste orden, siger Jane Jegind (V), der suppleres af Peter Rahbæk Juel (S).

- Vi fik at vide, at der blev knoklet med det, og at man var udfordret, men at der var en ambition om, at man kunne nå i mål med det, siger borgmester Peter Rahbæk Juel.

Men ikke engang tre måneder senere viste det sig, at der fortsat manglede 18 millioner på netop de sammenhængende borgerforløb.

Derfor blev der i starten af november i stedet fremlagt et forslag om besparelser på de 18 millioner kroner på kommunens skoler og dagtilbud.

Men heller ikke her kommer besparelserne til at ramme.

Nu er meldingen i stedet, at Børn- og Ungeforvaltningen vil finde pengene ved at spare på administrationen i stedet.

Officielt sker det i dag, tirsdag.

Rådmand: - Jeg har fulgt det tæt nok

Både politikere og forældre har svært ved at forstå, hvordan man endte her, og rådmanden for Børn- og Ungeforvaltningen, Susanne Crawley (R), har sammen med sin ledelse fået kritik for forløbet.

- Det har ikke været tilfredsstillende, konstaterer Jane Jegind, der bakkes op af Søren Windell (K).

- Det er jo en forvaltning, der reelt er sat under administration. Rådmanden og direktøren har ikke løst den opgave, der lå foran dem, siger Søren Windell.

Selv mener rådmanden, at hun har fulgt sagen tæt nok.

- I august troede jeg, at det her kunne vi godt nå i mål med. Henover efteråret bliver jeg klar over, at det kan blive svært at nå helt i mål, siger Susanne Crawley.

Allerede i juni gør medarbejderne opmærksom på, at det ikke kan lade sig gøre. Hvordan kan du så ikke være klar over det på samme tidspunkt?

- Det er jo medarbejdernes opfattelse af, hvordan det står til med det projekt. Jeg har en virkelig dybfølt tro på, at vi kommer i mål med projektet.

Jeg spørger ikke om din tro på det. Jeg spørger, hvordan medarbejderne kan sende et brev med, at det ikke kan lade sig gøre, uden du er klar over det før i oktober måned?

- Det er en forskellig opfattelse af, hvornår det bliver svært. Den bunder i, at medarbejderne ser det, de ser. De hører det, de hører. Jeg har stadig en tro på, at det her er et godt projekt for borgerne. Og der skal nok komme økonomi i det, måske bare ikke så hurtigt, som man havde forventet.

Hvorfor har du ikke fulgt tættere med i, hvordan det har stået til?

- Jeg synes også, jeg har fulgt pænt tæt med i, hvordan det har stået til. Og som det jo også fremgår, så har der været en lille tvivl, som alle har kendt til i september, siger Susanne Crawley.