Fiskene og smådyrene i vandløbene omkring de mange gartnerier i Odense må fortsat svømme rundt i vand med giftige pesticider, selvom det efterhånden er mere end fire år siden, at Odense Kommune opdagede alvoren og fandt miljøproblemer på alle gartnerier.

Helt tilbage i august 2017 fremlagde Odense Kommune en rapport, hvor det fremgik, at størstedelen af gartnerierne udledte pesticider og gødningsrester direkte til vandløb eller søer. Og at alle gartnerierne havde problemer med udledning af pesticider og gødningsrester.

Men fire år efter er problemet med udledningen af gift til vandet fortsat ikke løst.

Mængden af pesticider i vandløbene faldt godt nok efterfølgende, men sidenhen har Odense Kommune igen kunnet registrere en stigende mængde pesticider i de analyserede vandprøver.

Det fortæller Boie Frederiksen, der er chef for Erhverv og Bæredygtighed i Odense Kommune, der er ansvarlig for tilsynet med gartnerierne.

- Over en årrække troede vi, at vi var begyndt at se et fald i pesticidudledningen. Men vi har her inden for de seneste år set en svag stigning igen, hvilket selvfølgelig er meget uheldigt, fortæller Boie Frederiksen.

- Enormt frustrerende

Konkret er der omkring 100 gartnerier, hvor arbejdet med en godkendelse af afløb og nedsivning af det forurenede spildevand fra produktionen ikke er kommet i gang.

Det møder kritik fra Cæcilie Crawley, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet.

- Jeg synes, at det lyder helt vildt, at vi på fire år ikke er kommet videre. Vi vidste, hvad problemet var, vi prioriterede og ansatte medarbejdere, og så er det er enormt frustrerende, at der stadig bliver udledt gift til vores vandmiljø, siger hun.

I Odense Kommune anerkender by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V), at der fortsat udestår en stor opgave med at få stoppet udledningerne fra byens gartnerier.

- Jamen, det er en kæmpe opgave. Vi har rigtig mange gartnerier i vores by, og vi skal sikre, at de overholder alle de regler, der er. Jeg er glad for, at der nogen, der har fået deres miljøgodkendelse, men det er langt fra nok, og derfor skal der gøres endnu mere, siger Christoffer Lilleholt med henvisning til de to cannabis-gartnerier, der er blevet miljøgodkendt.

Forbudte pesticider

Det er pesticider med svære navne som dichlorvos, mercaptodimethur, carbendazim og en række andre forbudte pesticider, der i 2017 blev fundet i to vandløb ved Stige og Bellinge, hvor to af landets største koncentrationer af gartnerier ligger. Ifølge Jes Jessen Rasmussen, der forsker ved Sektion for Naturbaserede løsninger hos Det norske Institut for Vandundersøgelse, er der tale om meget store koncentrationer af både insekt- og svampemidler. 

- Nogle af insektmidlerne er fundet i koncentrationer, der er tusinde gange over det niveau, der vil forårsage akut dødelighed for dyr i vandløbene. Der er også fundet rigtig mange forskellige svampemidler med høje koncentrationer i prøverne. De vil dog ikke forårsage dødelighed, men vil ændre hele fødekæden i vandløbet, siger Jes Jessen Rasmussen.

Vandprøverne har også vist store koncentrationer af næringsstoffer ved Everenden og Vibækrenden.

- Det er høje koncentrationer i forhold til det, man normalt ser i vandløb. Og det er koncentrationer, som potentielt kan være problematiske for de nære vandløb, men også for de kystvande, hvor vandet måtte ende, siger ferskvandsbiolog og lektor ved Syddansk Universitet Sara Egemose.

Manglede regler

Udredningen fra 2017 fik Odense Kommune til at nedsætte et gartneriteam, der fik til opgave at få bragt forholdene på byens gartnerier i orden.

Forvaltningen afsatte én og en halv medarbejder, og der blev derudover ansat to projektmedarbejdere, så i alt tre et halvt årsværk skulle løse opgaven.

Medarbejderne kortlagde forholdene i gartnerierne, sendte information til gartnerne, indsamlede materiale og lavede kampagner for at få gartnerierne til at øge opmærksomheden på udledningen af de giftige pesticider. Og samtidig blev nogle elementære forhold på gartnerierne udbedret med kommunens hjælp.

Men ifølge Odense Kommune blev arbejdet med at stoppe udledningerne og få forbedret forholdene på gartnerierne besværliggjort af manglende retningslinjer fra Miljøstyrelsen. Først i november 2019 udsendte Miljøministeriet en vejledning, der kunne bruges som rettesnor for tilsynet med gartnerierne.

- Udfordringen er, at vejledningen først kom i 2019, og den generelle lovgivning var rigtig svær at anvende over for gartnerne, siger Boie Frederiksen, der peger på, at kommunen ikke kan pege på nogle konkrete gartnerier, der er særligt slemme til at udlede gift til vandet:

- Vi har kortlagt vandstrømmene og vurderet gartneriernes arbejdsgange. Men vi kan ikke finde synderne på den baggrund, og vi har ikke en viden, der gør, at vi kan sige om de enkelte gartnerier overholder eller overtræder miljølovgivningen.

Branche afviser nøl

Hos gartnerierne brancheorganisation Dansk Gartneri afviser direktør Torben Lippert, at gartnerierne har været for langsomme til at få rettet op på udledningerne, så de kunne godkendes af Odense Kommune.

- Nu skal man tænke på, at vi er gået fra at have et almindeligt godkendt produktionsanlæg, og så laver man et skifte. Og det siger sig selv, at det kan man ikke bare sådan indføre overnight. Man bliver nødt til at tage fat på det step by step på de enkelte virksomheder. Så det, mener jeg, ikke kan komme bag på nogen. Det har vi sagt hele tiden, siger Torben Lippert.

Mere end halvdelen af landets gartneriproduktion ligger i Odense. Det indendørs produktionsareal for samtlige væksthusgartnerier udgør efter gartneriernes egne oplysninger 1.800.000 kvadratmeter – svarende til omkring 2500 parcelhusgrunde.

Ifølge Boie Frederiksen forsøger man fra forvaltningens side at balancere hensynet til miljøet og hensynet til et vigtigt erhverv.

- Odense Kommune har både en forpligtigelse og en særlig interesse i at få reguleret og stoppet udledningerne af forurenet spildevand fra gartneribranchen, da hovedparten af landets gartnerier ligger i vores kommune. Men vi har også en interesse i at bevare erhvervet og sikre de hundredvis af arbejdspladser, der er på byens gartnerier, siger han.

Løst om fire år – måske

De manglende miljøgodkendelse til gartnerierne blev også vendt i forbindelse med de nyligt afsluttede budgetforhandlinger, hvor der blev afsat 1,4 millioner kroner i fire år til, at gartneriteamet kan fortsætte i de næste fire år.

Boie Frederiksen kan dog ikke garantere, at alle gartnerierne vil være miljøgodkendt på det tidspunkt, så udledningen af gift til vandløbene stopper.

- Vi håber, at vi med den bevilling, vi har fået, inden for de næste fire år kan være i mål med denne opgave. Vi kan selvfølgelig ikke blankt afvise, at der ikke kan opstå nogle sager, der tager langt længere tid, end vi havde vurderet. Så jeg håber ikke, at vi står her igen om fire år, men det er der en risiko for, siger han.

Det vakte stor opsigt, da Odense Kommune i 2017 kunne dokumentere, at gartnerierne i Odense udledte forbudte pesticider til vandløb og søer.

Politikerne valgte derfor også at finde pengepungen frem og over en fireårig periode sætte en million kroner af til et gartneriteam, som kunne føre tilsyn med gartnerierne og sørge for, at de holdt sig inden for lovens rammer.

Men gartneriteamet kom aldrig for alvor i gang med at stramme grebet i forhold til de ulovlige udledninger af pesticider, men brugte i stedet deres arbejdstid på at hjælpe gartnerierne i sager om nybyggerier og udvidelser.

Det fremgår af et notat, som blev fremlagt for politikerne i By- og Kulturudvalget i september 2019.

Politisk ordfører for Socialdemokratiet i Odense, Cæcilie Crawley, mener, at notatet viser, at de afsatte skattekroner er blevet brugt til en anden opgave, end de har været afsat til.

- Jeg er lidt chokeret, for det var så tydeligt i den byrådsbeslutning, hvad pengene skulle bruges til, og så er det enormt frustrerende, at det ligner, at byrådets beslutning om, at vi ikke vil have gift i vores drikkevand, bliver overrulet. Derfor må vi bede By- og Kulturudvalget om en forklaring på, hvad der sket, siger Cæcilie Crawley.

Byrådsmedlem og rådmand Susanne Crawley fra Radikale undrer sig ligeledes over ordlyden i notatet.

- Det kan jeg kun tolke som, at et politisk prioriteret ønske og område ikke er blevet udført. Et byråd har afsat penge til at lovliggøre gartnerierne, og i stedet har man brugt medarbejderne til at behandle byggesager på gartnerierne. Det synes jeg ikke er tilfredsstillende, siger Susanne Crawley. 

I strid med reglerne

Roger Buch, der lektor og kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole, mener at notatet kan afsløre et brud på forvaltningsreglerne.

- Grundlæggende kan det være i strid med forvaltningsloven. Det er et grundvilkår, at man kun kan bruge penge til det, de er afsat til. Man kan ikke bare bruge pengene til andre formål, siger Roger Buch.

Han peger på, at pengene skulle have været ført tilbage, hvis man ikke kunne bruge dem til det oprindelige formål omkring kontrollen med gartnerierne.

- Der kan være praktiske forhold, der gør, at man ikke kan bruge dem til det, de er beregnet til. Men så skal de tilbage til kassen, eller dem der har afsat pengene skal orienteres.

Afdelingsleder og rådmand afviser

I By- og Kulturforvaltningen mener den ansvarlige afdelingsleder, Boie Frederiksen, ikke, at gartneriteamet har brugt de bevilgede penge forkert.

Han henviser til, at man på daværende tidspunkt endnu ikke havde modtaget en vejledning fra Miljøstyrelsen, som ifølge ham var nødvendig for at kunne udføre tilsynene.

- Der blev afsat penge til at myndighedsbehandle gartnerierne, så vi kunne få ændret udledningen af pesticider. På det tidspunkt havde vi ikke vejledningen fra Miljøstyrelsen, så vi kunne gennemføre et systematisk tilsyn med alle gartnerier. Det var en forudsætning for, at man kunne gøre det. Derfor satte vi ressourcer af til en indsats over for de gartnerier, der byggede nyt og ønskede ombygninger, siger Boie Frederiksen, der mener, at man på den måde fik ”mest miljø for pengene”.

By- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) mener slet ikke, at notatet, som Boie Frederiksens afdeling står bag, har hold i virkeligheden.

- Det notat kan forvaltningen ikke genkende. Notatet er godt nok blevet lavet, men virkeligheden har været en anden. De medarbejdere, der arbejder med sagerne, siger meget klart, at det notat ikke har gang i virkeligheden, siger han.

- Meget usædvanligt

Ifølge Roger Buch er det særdeles atypisk, at Christoffer Lilleholt tager afstand fra et notat, der er lavet af den forvaltning, han selv er sat i spidsen for.

- Det er meget usædvanligt, at der bliver lagt skriftlige notater ud, som ikke svarer til virkeligheden. Det lyder utænkeligt. Men hvis det er rigtigt, så må politikerne jo spørge ind til, om de fremover kan stole på de notater, der kommer fra By- og Kulturforvaltningen, siger Roger Buch.

Uanset hvad, så mener Cæcilie Crawley, at rådmanden nu må dokumentere, at pengene er brugt til det, de blev afsat til af byrådet.

- Jeg tænker, at hvis det er den bedste forklaring, så er der stor grund til, at vi får undersøgt området. Vi har noget skriftligt materiale, der fortæller, at de medarbejdere, som skulle sikre, at der ikke kom pesticider i vandmiljøet, har lavet noget andet, siger hun.

Rejst i byrådet

Tre måneder efter, at By- og Kulturforvaltningen i september 2019 orienterede om, at miljømedarbejderne i gartneriteamet beskæftigede sig med byggesager, rejste Radikale en sag i byrådet om miljøindsatsen over for gartnerierne.

Partiet foreslog, at Odense Byråd fik en status for arbejdet med at begrænse omfanget af gartneriernes udledning af pesticider og kvælstof, og at der blev udfærdiget en handleplan med konkrete mål og en tidsplan for arbejdet.

Og her understregede daværende by- og kulturrådmand Jane Jegind (V), at man havde fokus på at få stoppet udledningerne. Altså en noget anden udmelding end medarbejderne havde givet udtryk for tre måneder forinden.

- Det nuværende projekt har fokus på at få de eksisterende spildevand- og afløbsforhold på plads, så de ulovlige udledninger stoppes. Altså et fokus på handling og indsats.

- Der er et ret omfattende arbejde i gang, der ikke har fokus på, hvad vi kan måle, men rent faktisk på at få handlet, så det bliver sat en stoppet for denne udledning, lød det fra den daværende rådmand.

Boie Frederiksen mener dog ikke, at udtalelserne fra den daværende rådmand modsiger indholdet i notatet.

- Jeg mener ikke, at der står noget andet i notatet. Vi bruger de myndighedsgreb, der er, og jeg hører ikke, at Jegind siger noget andet. Vi har en myndighedsindsats over for gartnerierne, og det har vi blandt ved, at vi kigger på deres afløb i forbindelse med byggesager, og det er det vi gør, og det hun siger, forklarer han.

Forklaringerne fra forvaltningen stiller dog ikke Socialdemokratiet tilfreds.

- Jeg må bare sige: Vi ved ikke, hvad der er sket. Når vi har fået den melding fra rådmanden i byrådssalen og ud fra det notat, der har været sendt ud, så bliver vi i Socialdemokratiet i tvivl om, hvorvidt der har været politisk opbakning blandt den øverste ledelse i By- og Kulturforvaltningen til at føre byrådets beslutning ud i livet om, at vi ikke vil have gift i vores vandløb, siger Cæcilie Crawley.

Det vil koste job og kan potentielt udgøre en decideret bombe under branchen, hvis man i Odense Kommune nu vil stramme grebet om gartnerierne og sikre, at de ikke udleder giftige pesticider til naturen.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne i går afsløre, at omkring 100 gartnerier i Odense fortsat kan udlede pesticider og gødningsrester til vandløb og søer, selvom det i dag er mere end fire år siden, at kommunen selv kortlagde problemet og lovede at sætte ind over for det.

Afdelingsleder Boie Frederiksen lagde i den forbindelse ikke skjul på, at man i kommunen forsøger at balancere hensynet til miljøet over for hensynet til et vigtigt erhverv i Odense og på Fyn.

Og ifølge brancheorganisationen Dansk Gartneri vil den balance tippe og risikerer at knække erhvervet, hvis man for alvor begynder at indføre nultolerance over for udledninger af pesticider fra gartnerierne.

Direktør for Dansk Gartneri, Torben Lippert, mener, at det er naturligt og forventeligt, at omstillingen går langsomt, og peger på, at det kommer til at koste arbejdspladser, hvis miljøomstillingen bliver tvunget igennem.

- Det gør det. Vi har set gartnerier som vælger at lukke før tid, eller et generationsskifte kikser, fordi man ikke ønsker at overtage et ældre gartneri. Et lille gartneri kan sagtens have en god forretning i et ældre gartneri, men det kan være svært for dem at omstille sig. Dem er vi bange for at miste, siger Torben Lippert.

Miljørigtig produktion giver fordele

Det kan dog lade sig gøre at drive et gartneri, der ikke sviner miljøet samtidigt.

Gartneriet Thoruplund i Fraugde har i årtier arbejdet målrettet med at producere blomster miljørigtigt. Campanula, roser, kaktus og andre planter produceres næsten uden brug af pesticider. I stedet bruger gartneriet rovmider, som biologiske bekæmpelse mod lus og andre skadedyr.

Blomsterne bliver vandet med opsamlet regnvand, og alt overskudsvand fra plantebordene bliver opsamlet og genbrugt via vandrender.

Det giver Thoruplund en række fordele, at de i snart to årtier har arbejdet målrettet med en miljørigtig produktion, fortæller Jørgen Kurt Andersen, der er teknik- og udviklingschef på Thoruplund.

- Det er godt at kunne sige, at vi arbejder hårdt på den her måde. Det er godt over for vores kunder, det er godt over for miljøet og over for vores medarbejdere. Flere og flere kunder spørger, hvordan vi gør de her ting, så derfor er det vigtigt, siger Jørgen Kurt Andersen.

Omstillingen til mere miljøvenlig produktion med minimalt brug af pesticider og uden udledninger har krævet store investeringer.

- Det man skal gøre, det er, at når man bygger nyt så skal man tænke sig om og få tingene gjort på den rigtige måde, så det kan leve op til fremtidens krav. Hvis man først har bygget et eller andet og efterfølgende skal leve op til fremtidens krav, så er det en katastrofe. Det er vanvittigt dyrt at lave om på bagefter, siger han.

5000 arbejdspladser i spil

Men de miljøvenlige produktionsformer på Thoruplund er altså langtfra kendetegnende for hele branchen i Odense.

Hovedparten af de mere end 100 gartnerier i Odense har stadig afløbs- og nedsivningsforhold, der ikke er godkendt, og målinger af de nære vandløb viser, at gartnerierne fortsat udleder pesticider og gødningsstoffer.

Jørgen Kurt Andersen tror dog ikke, at det er viljen, der mangler hos gartnerierne.

- Jeg tror, at der er stort ønske blandt gartnerierne om, at man gerne vil leve op til kravene, siger han.

Ifølge Dansk Gartneri er der omkring to et halvt tusinde arbejdspladser på gartnerierne i Odense, og et lignende antal job i virksomheder, der lever af at betjene gartneribranchen.

Direktør Torben Lippert frygter, at hele erhvervet kan blive ramt, hvis miljøkravene bliver tvunget igennem for hastigt.

- I branchen vil vi helst bevare et rimeligt højt produktionsniveau. Det har noget med afsætning at gøre. Vi eksporterer meget, og vi kører meget, og jo mindre vi producerer, jo sværere bliver det. Så vi frygter en kritisk masse, så vi skal helst bevare et vist niveau og et vist sortiment, så vi er attraktive på det europæiske marked, siger Torben Lippert.

Kan du forstå, at nogen bliver bekymret over, at det ikke går hurtigere med at få rettet op på gartneriernes miljøforhold?

- Ja, selvfølgelig kan jeg godt forstå det, men der mener jeg også, at man skal have forståelse for, at erhvervet er ved at bevæge sig, og at vi arbejder for at finde de rigtige løsninger, siger direktøren.