Praktik åbnede døren til arbejdsmarkedet:
- Nu kommer jeg ud og laver noget
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Med en virksomhedspraktik kommer over halvdelen af dagpengemodtagerne i job eller uddannelse, viser nye tal fra Odense.
Det er en virkelig god idé at sende ledige i virksomhedspraktik. Det viser nye tal fra Odense Kommune.
Efter et halvt år er over 50 procent af dagpengemodtagerne i job eller uddannelse, og af de jobparate på kontanthjælp gælder det 28 procent.
En af dem er 45-årige Claus Schytt Nielsen, der arbejder i fast fleksjob hos Fyens Lakerings-Industri.
- Jeg kommer ud hjemmefra og jeg laver noget. Jeg går bare helt i sort, hvis jeg går derhjemme. Det er så vigtigt at have nogle gode kolleger at snakke med, fortæller han.
Han har tidligere arbejdet som ufaglært maler på Lindøværftet, men blev sygemeldt efter et fald og en brækket ryg.
Ny kampagne: Nu vil Odense væk fra dumpe-pladsen
Arbejdsgivere, fagforeninger, uddannelses-institutioner, Odense Kommune og medier går sammen om at få 1.500 flere odenseanere i virksomhedspraktik
En storstilet kampagne, der starter mandag, skal nu få ledigheden ned i Odense.
Det sker i et helt nyt samarbejde, der involverer byens fagforeninger, arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner, Odense Kommune samt TV 2/Fyn, Fyens Stiftstidende og P4 Fyn.
På busser, gavle, i breve til arbejdsgivere og med et storstilet event den 11. september, hvor en række kendisser ringer rundt til fynske virksomheder, skal virksomhederne overtales til at tage en ledig i virksomhedspraktik.
Ledigheden i Odense er med 4.840 ledige nemlig landets syvendehøjeste. Målet er klart - at få 1.500 flere i virksomhedspraktik og ud af arbejdsløshedskøen.
Ambitiøst mål
Men det er et initiativ, der har været nogen tid undervejs.
Allerede det såkaldte Carsten Koch-udvalg foreslog i april 2017, at Odense Kommune skulle nedsætte et såkaldt governance board til at sætte en række beskæftigelsesfremmende initiativer i gang.
En af deltagerne i udvalget, den kendte fynske erhvervsmand Jørn Tolstrup Rohde, der blandt andet er bestyrelsesformand i Thorborg-koncernen, glæder sig over, at initiativerne nu nyder fremme.
- Det er ærgerligt, at vi er i en situation, hvor vi ikke har samlet det op tidligere, men jeg mener, at vi sagtens kan bringe Odense på højde med landsgennemsnittet. Det er måske ambitiøst, men det giver Odense en gevinst på cirka 150 millioner kroner, hvis alle efterfølgende får et job, siger Jørn Tolstrup Rohde.
Beskæftigelsesalliancen
Beskæftigelsesalliancen blev etableret i efteråret 2017 og udspringer af anbefalingerne fra Beskæftigelses Task Force Odenses (BTFO) - det såkaldte Carsten Koch-udvalg. Her lød en af anbefalingerne, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der kunne implementere de anbefalede indsatser.
Alliancen består af repræsentanter fra virksomheder, a-kasser og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommunen.
Udover de fire partnere i alliancen er der udvalgt en række centrale aktører, som tilsammen tæller i omegnen af 50.
Kampagnen koster 700.000 kroner. De penge er tjent hjem, hvis bare syv af de 1.500 nye virksomhedspraktikanter kommer ud af ledighedskøen, viser kommunens beregninger.
Kommer alle i job, har Odense Kommune sparet mellem 150 og 170 millioner kroner.
Det virker
Der er en god grund til, at Beskæftigelsesalliancen har valgt virksomhedspraktik som redskab til at få flere ledige ud af arbejdsløshedskøen.
Det er, fordi det virker.
Odense Kommunes virksomhedsstatistik fra 2017 viser, at 33 procent af de ledige, der var i virksomhedspraktik, var selvforsørgede 13 uger efter praktikopholdet.
Ifølge Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er det muligheden for, at virksomhed og den ledige kan prøve hinanden af, der er baggrunden for de gode resultater.
- Det er gratis, og parterne får lov til at se hinanden an i en arbejdssituation. Vi ved, at det virker, så det er oplagt at arbejde for at få flere virksomhedspraktikpladser, siger Peter Rahbæk Juel.
Man ser hinanden an
Helt gratis kan virksomheden i fire, otte eller tretten uger få mulighed for at tage stilling til, om der er basis for at ansætte den ledige, og om der er tale om et match.
Men opholdet kan også være med til at skabe afklaring hos den ledige eller klæde den ledige på til at søge job i andre virksomheder.
Under virksomhedspraktikken får den ledige den samme offentlige ydelse som hidtil.
Der er mulighed for at deltage i flere virksomhedspraktikker, og den ledige kan også selv indgå aftaler.
Hvis man er rask og rørig og ikke har tungtvejende grunde som sygdom, lang transport eller børnepasning som undskyldning, har man ret og pligt til at tage imod et tilbud om virksomhedspraktik, hvis man vil bevare sin offentlige ydelse.
Målet med kampagnen
Ledighedstallet skal i 2020 ligge på landsgennemsnittet. Erhvervsfrekvensen – det vil sige antallet af borgere, der enten er i arbejde eller vil kunne arbejde – skal ramme landsgennemsnittet i 2027.
Mens det samlede ledighedstal i november 2017 var på 5.3 procent, var tallet 11.6 procent for akademikere under 30 år – hvilket svarer til 515 unge akademikere i ledighedskøen
Odense kæmper blandt andet med en ganske høj ledighed blandt akademikere, HK’ere og 3F’ere, og i de seneste tal havde byen landets 7. højeste ledighed.
Den vil parterne have ned på landsgennemsnittet senest i 2020.
Kampagnen for at skabe 1.500 flere virksomhedspraktik-pladser indebærer, at Odense vil være blandt de ti kommuner i landet, hvor flest ledige er i virksomhedspraktik og dermed tættere på beskæftigelse, hvis man når i mål.
Det foreløbige højdepunkt i kampagnen bliver et event-show i IKEA den 11. september, hvor en række fynske kendisser ringer rundt til odenseanske virksomheder for at få dem til at oprette en virksomhedspraktikplads.
Virksomhedspraktikken
I 2018 har private virksomheder haft 1784 odenseanere i virksomhedspraktik, mens det offentlige har 614 praktikanter.
500 af virksomhederne, der har haft ledige i virksomhedspraktik, ligger i øvrigt uden for Odense Kommune.
Længden af praktik afhænger af, hvilken ydelse den ledige er på.
En typisk dagpengemodtager kan være fire uger i en privat virksomhed, en nyuddannet otte uger og jobparate kontanthjælpsmodtagere i 13 uger.
Næste fase i Beskæftigelsesalliancens fokus på at få flere odenseanere i job bliver at opfordre virksomheder til at tage ledige i lønnede tilskudsjob.
Claus ramte kemien
Efter en række forskellige jobprøvninger er han startet i virksomhedspraktik hos Fyens Lakerings-Industri. Hans vejleder i Kerteminde Kommune gav mulighed for at forlænge praktikken et par gange, så han blev holdt fast i arbejdet. Da han blev til fleksjob, var der masser af ordrer til en ansættelse.
- Nu ramte Claus lige en kemi, der passede godt ind her. Han kom ind og ville gerne arbejde. Vi synes godt om ham, og han er god til det, han skal, siger værkfører Jakob Nielsen-Løkkegaard.
Efter en snak med en vejleder om de hensyn, Claus har brug for, er det blevet til 18 timer om ugen. Her laver han laver alt forefaldende arbejde med at håndtere metalelementerne før og efter lakering.
- Vi har jo alle forskellige behov. Claus har nogle behov, som gør, at han ikke kan tåle flere opgaver på én gang. Så får han det svært. Så vi sporer os ind på hinanden igennem praktikperioden for at gøre det godt for hinanden, siger værkfører Jakob Nielsen-Løkkegaard.
Artiklen fortsætter under interviewet ...
Odense Kommune har tidligere ligget langt nede på listen, når det gælder virksomhedspraktikker og løntilskud.
På to år er kommunen rykket fra at ligge langt under landsgennemsnittet på en 72.-plads, til nu at være den sjette bedste danske kommune til at få ledige i virksomhedspraktik.
I samme periode er antallet af virksomheder, der tager virksomhedspraktikanter, steget med hele 60 procent til næsten 2.000 virksomheder.
Imødekommer forskellige behov
Hos Fyens Lakerings-Industri får de glæde af arbejdskraften, men også det at udfordre sig selv som virksomhed med at finde ud af, hvordan man imødekommer forskellige ansattes behov.
- Jeg tror på, at der går mange, som gerne vil arbejde, men bare er nervøse for at komme ud. Jeg tror også, der er mange virksomheder, som er nervøse for at tage praktikanter. Det kræver også, at man har en lyst til at have dem og lære dem noget og bruge tiden på det, siger Jakob Nielsen-Løkkegaard.
3 måneder efter endt praktik | 6 måneder efter endt praktik | |
---|---|---|
Dagpenge | 34,9 | 50,7 |
Jobparate på kontanthjælp | 28,3 | 28,3 |
Kilde: Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune
Opskriften er enkel. For tre år siden er fynske virksomheder, a-kasser og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommune gået sammen i et forpligtende samarbejde, som man kalder Beskæftigelsesalliancen.
Odense iværksætter corona-plan: Seks ansatte sendt hjem
Odense Kommune er klar til at aflyse arrangementer for, at coronavirussen ikke når ud til de ældre og svage. Det handler om, at holde sundhedsmedarbejderne fri for smitte, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Odense Kommune har i øjeblikket seks ansatte under Ældre- og Handicapforvaltningen, som forebyggende er sendt hjem på grund af risiko for smittespredning med coronavirussen covid-19.
De seks har alle været i områder med covid-19, men ingen af de seks er konstateret smittet eller er syge, oplyser kommunen.
Samtidig meddelte Styrelsen for Patientsikkerhed først på aftenen lørdag, at enkelte af de 27 personer, der er konstateret smittet med coronavirus i Danmark, er smittet her i landet.
I Odense Kommune tages smitterisikoen alvorligt, og kommunen har meldt klare instrukser ud til de medarbejdere der har med de ældre og svagelige at gøre.
Det drejer sig om i nærheden af 3.000 ansatte, som varetager pleje og omsorg for cirka 7.800 ældre og svagelige. De ansatte skal følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger nøje.
- Vi er meget optaget af, at vi tager de forholdsregler, som er meldt ud (af regeringen, red.) og hjælper med at smitten ikke får fod i Odense, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- Og så er der det, alle vi andre kan gøre, vi der er i byen. Og det er i virkeligheden, at tage de forholdsregler der er om ikke at give hånd, være opmærksom ved hoste og ikke møde op i større forsamlinger, siger borgmesteren og tilføjer:
- Det handler om, at kan vi holde sundhedsmedarbejderne fri for smitte, så hjælper vi jo i virkeligheden de ældre og de syge med ikke at blive smittet.
- For dem kan det være fatalt.
Arrangementer kan blive aflyst
Konkret betyder det, at alle kommunale arrangementer med flere end 1.000 deltagere aflyses. Hvilke arrangementer det drejer sig om, har det ikke været muligt at få oplyst.
Derudover vil kommunen foretage en individuel vurdering og et skøn, om arrangementer med færre deltagere skal gennemføres.
Her vil Odense Kommune tage hensyn til, om det for eksempel er et borgermøde for ældre eller et forældrearrangement, ligesom det har betydning, hvilke fysiske rammer arrangementet afholdes i, og hvor tæt deltagerne vil komme på hinanden.
Odense Kommune vil desuden i den kommende tid byde borgere og gæster velkommen uden at give hånd.
Tiltagene vil ske under en selvfølgelig hensyntagen til, at Odense Kommune fortsat skal skabe tryghed, nærhed og omsorg for de børn, ældre og syge, kommunen har ansvaret for, meddeler kommunen.
- Der vil med stor sandsynlighed være en del arrangementer - også med under 1.000 deltagere - som vil blive aflyst i den kommende tid, så vi kan gøre, hvad vi kan for at inddæmme smittefaren, siger Peter Rahbæk Juel.
Er der andre tiltag I overvejer, hvis der kommer yderligere stramninger fra sundhedsmyndighederne?
- Det handler om at beskytte sundhedsvæsnet, så det kan tage sig af de nøglefunktioner det har i samfundet.
- Og også sørge for at de kan være beredte, hvis nu smitten skulle vokse eksplosivt, siger Peter Rahbæk Juel.
Arrangører i blandt andet Odense har siden regeringen fredag anbefalede, at arrangementer med netop flere end 1.000 deltagere aflyses, trukket stikket til en række arrangementer.
Det drejer sig blandt andet om søndagens Gymnasternes Dag i Tarup-Paarup Hallerne, Odenses kræmmer- og loppemarked i Marienlystcentret, som med 200 stadeplader skulle have været afviklet i indeværende weekend, og Niels Hausgaards show i Odense Congress Center. Showet er indtil videre udsat til 21. maj.
Også sportens verden er ramt af coronavirussen. Således blev GOGs hjemmekamp lørdag afviklet uden tilskuere. Det forhindrede dog ikke det fynske mandskab i at vinde 36-33 over KIF Kolding.
Den udspringer direkte af anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget, som er nedsat for at bringe ledigheden ned og få flere ledige borgere i kanten af arbejdsmarkedet i arbejde.
Skaber flere praktikpladser
Det første konkrete mål med alliancen har været at skabe 1.500 flere virksomhedspraktikker. Det er ikke lykkedes helt, men det er tæt på. Antallet er fra 2017 til 2019 steget med 1.317.
Alliancen har også udsendt et "lærlingebrev" til virksomheder med opfordring til at tage elever og lærlinge.
Ryk Ind er et initiativ, hvor virksomheder kan møde potentielle nye medarbejdere direkte i jobcenteret.
For Claus Schytt Nielsen var det en kvik medarbejder i Jobcenteret i Kerteminde, som gjorde forskellen og kunne se et muligt match mellem ham og virksomheden. Hans vejleder gav mulighed for at forlænge praktikken, og på den måde blev han holdt på
- Jeg kan godt lide at være her. Det her er det sted, jeg har været længst i mange år, siger Claus Schytt Nielsen.
UCL-studerende sætter nye standarder for retsmedicinere verden over
Tre nyuddannede radiografer på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskolehar har med projekt anvist, hvordan retsmediciner kan opnå bedre skanningsbilleder af døde mennesker.
Det der begyndte som et bachelorprojekt kan meget vel ende med, at sætte nye standarder for retsmedicinere verden over.
De tre nyuddannede radiografer Dina Maria Bech, Pernille Aagaard Nielsen og Julie Brandhøj Nielsen ville som studerende vise Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet, hvordan en CT-scanners egenskaber kunne udnyttes bedre, og dermed opnå bedre skanningsbilleder af døde mennesker.
Projektets resultater blev så enestående, at de altså nu kan være med til at sætte nye standarder for de scanninger, som retsmedicinere i hele verden bruger til at scanne lig, når de skal finde dødsårsagen.
Det er en slags pionerarbejde
De studerende har lavet projektet i samarbejde med professor og institutleder Peter Mygind Leth, og han er ikke tvivl om, at projektet har anvist nogle vigtige forbedringer.
- Det betyder populært sagt, at vi kan gøre vores arbejde en lille smule bedre, siger professoren.
Fakta
Projeket er et samarbejde mellem radiografuddannelsen på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole på Niels Bohrs Allé i Odense og Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet.
Han forklarer, at en retmedicinsk undersøgelse er et samarbejde mellem mange personer, og at retsmedicinsk instituts undersøgelser er et led i politiets efterforskning, som indbefatter en række andre undersøgelser.
- Intet er jo stærkere end det svageste led, så jo bedre man kan gøre de enkelte dele af undersøgelserne, jo bedre, siger Peter Mygind Leth og tilføjer, at de studerendes resultater er enestående.
Han kalder det "en slags pionerarbejde".
- Det er et uopdyrket område, som ikke har været behandlet ret meget tidligere, så det de har lavet er på den måde nyt, siger professoren.
De tre studerende Dina Maria Bech, Pernille Aagaard Nielsen og Julie Brandhøj Nielsen har afsluttet deres uddannelse og er kommet i job. Men det stopper ikke projektet. Trioen skal indsamle skannings-data og udgive nogle videnskabelige artikler, fortæller Dina Maria Bech.
- Vi skal også deltage i en patologisk kongres til sommer, og Peter Mygind Leth skal på retsmedicinsk kongres med den anden del af vores projekt.
- Så der bliver noget mere udbredlese af, hvad vi har lavet og der bliver også indsamlet noget mere data, siger Dina Maria Bech.
Vognmand nægter af princip at betale kæmpe bøde for 21 bordbomber
kopieret!
En af Svendborgs store fyrværkeri-sælgere, Skræp Vognmandsforretning, har i fire år nægtet at betale en bøde på 50.000 kroner for manglende CE-mærkning af 21 bordbomber i tre styks pakninger.
Sagen er blevet en principsag for firmaet, der nu har sendt sagen i retten.
- Tidligere var fyrværkeri SIK-mærket, så blev det CE-mærket, der var gældende. I den forbindelse skete der en fejl, da vi fik en sending bordbomber tilsendt. 21 af dem var ikke mærket. Og det er OK, at vi får en henstilling eller måske en lille bøde, men 50.000 kroner. Det står simpelthen ikke mål med forbrydelsens omfang, siger direktør Casper René Eskildsen.
Svendborg-firmaet har igennem en årrække forsøgt at forlige sagen, men det er ikke lykkedes.
- Vi kan se, at flere og større sager har fundet et andet bødeleje, men det har åbenbart ikke kunnet lade sig gøre i vores tilfælde. Derfor vil vi gerne have en dommer til at afgøre sagen, siger Casper René Eskildsen.
Bøde hævet i 2020
En ny lov om produkter og markedsovervågning trådte i kraft i 2020, og den betyder, at man som minimum kan få en bøde på 50.000 kroner ved en lovoverskridelse.
Bøden kan sættes op, hvis der er tale om større mængder fyrværkeri.
CE-mærket er kort fortalt et mærke, der viser, at produktet lever op til europæiske regler.
Før bødeniveauet blev hævet, lå bøden for en sådan forseelse på cirka 20.000 kroner.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sikkerhedsstyrelsen.
Blæsende, skyet tirsdag - risiko for tåge
kopieret!
Tirsdagen begynder både blæsende, skyet og med stedvis regn eller finregn af og til samt risiko for tåge.
Temperaturen ligger på 3-4 graders varme.
Vinden bliver jævn til frisk vind fra sydvest og vest. I løbet af dagen stilner vinden dog af og det bliver ligeledes tørvejr, hvor der er chance for et lille glimt af solen, hvis man er heldig.
Kunder kræver millioner fra konkursramt bolighus - men kommer sidst i rækken
kopieret!
Flere hundreder kunder som nåede at købe møbler hos Bolighuset Werenberg, inden det gik konkurs, kommer formentlig aldrig til at få sine penge tilbage.
Ifølge kurator og Focus-advokat Morten Elbrønds første cirkulæreskrivelse fra den 25. oktober 2024 er der krav for godt 20 millioner kroner i boet.
Men samtidig er der nærmest ingen aktiver lige nu i kassen.
3,5 millioner kroner af dem er såkaldt separatistkrav - det vil sige krav fra kunder, der menes at kunne identificere den vare, de har betalt for, for eksempel fordi de kan genkende møblet på et varelager.
- Konkursen har afstedkommet et overordentligt stort antal henvendelser. Vi har bedt alle kunder, der har forudbetalt om at anmelde som separatistkrav, og på den baggrund har nogle af kunderne kunnet afhente deres møbler, fortæller Morten Elbrønd til TV 2 Fyn. Han vil ikke sætte præcist tal på, men det drejer sig om flere hundreder.
Men kunderne er de sidste i rækken, der får sine penge tilbage fra konkursboet - hvis der da stadig er penge tilbage, når resten har fået sine penge.
Blandt andet fortalte TV 2 Fyn om Lene Hyldeberg Sørensen, der i årevis havde sparet sammen til en særlig seng til 62.500 kroner og mistede både penge og seng, fordi Bolighuset Werenberg gik konkurs, inden hun fik sengen leveret.
Lene mister ny seng og 62.500 kroner ud af det blå - og der er intet, hun kan gøre
I årevis sparede Lene Hyldeberg Sørensen sammen til en særlig seng til 62.500 kroner. Inden hun fik sin seng leveret, gik Bolighuset Werenberg konkurs.
Lene Hyldeberg Sørensen fra Fredericia føler sig snydt for 62.500 kroner, som hun havde brugt på en ny seng.
Sengen købte hun 22. august, men i denne uge er Bolighuset Werenberg i Brenderup gået konkurs, og nu står hun til at tabe alle pengene.
- Jeg er vred, frustreret og ked af det. Jeg stamper ikke lige 62.500 kroner op af jorden igen til en ny seng, siger Lene Hyldeberg Sørensen, der er fleksjobber.
- De penge havde vi sparet sammen til i nogle år efterhånden.
Werenberg: Derfor gik forretningen konkurs
Sengen skulle have været leveret om to uger, men den bliver hos producenten.
- Vi får ikke en krone. Det er de store kreditorer, der har førsteprioriteret, siger Lene Hyldeberg Sørensen.
Når en virksomhed går konkurs, er man som kunde dårligt stillet, oplyser Forbrugerrådet Tænk. Det er kun i få tilfælde, at man kan få sine penge tilbage.
I en pressemeddelelse, som Fyens Stiftstidende er i besiddelse af, oplyser Bolighuset Werenberg, at møbelforretningen er gået konkurs efter store økonomiske vanskeligheder på grund af stigende nethandel og ændret kundeadfærd. Selskabet blev begæret konkurs torsdag.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med møbelforretningens ejer, Torben Werenberg. Det har ikke været muligt.
Derfor købte hun en seng til 62.500 kroner
Forretningen har solgt møbler lige op til konkursen, og det irriterer Lene Hyldeberg Sørensen, at butikken ikke har advaret sine kunder om den mulige konkurs, der får store økonomiske konsekvenser for hende og mange andre.
- Jeg tror, de har vidst 22. august, hvilken vej det gik. Jeg føler faktisk, jeg har været med til at donere 62.500 kroner til dem, siger hun.
Hun fortryder i dag, at hun betalte sengen kontant tilbage i august.
Hvorfor skulle du have så dyr en seng?
- Denne gang skulle vi ikke nøjes med det næstbedste. Mere væsentligt så har jeg behov for en elevationsseng af helbredsmæssige årsager, så jeg skal have hævet benene, siger Lene Hyldeberg Sørensen.
- Sengen kunne gøre, at jeg langt om længe kunne få noget nattesøvn. Det er ren røv.
Hvad gør du nu så?
- Jeg sparer op igen.
I foråret offentliggjorde bolighuset et underskud på 18 millioner kroner. Det familieejede bolighus har eksisteret siden 1964.
Hun fik dog senere sengen leveret af sengefirmaet Auping, hvor Werenberg havde bestilt senge3.
Passiver
3,5 millioner kroner - separatistkrav
20.000 kroner - massekrav
666.000 kroner - lønmodtagerkrav
6 millioner kroner - simple krav
Ikke mange aktiver
Først i rækken er Danske Bank, som har en virksomhedspant på ti millioner kroner, som skal dækkes først. Det dækker over en gæld på 25 millioner kroner i form af en kassekredit.
Det hele afhænger selvfølgelig af, hvor mange penge der er at hente i konkursboet. Og lige nu er der ikke mange aktiver.
Der har været adskillige henvendelser på køb af varelageret, som kurator i første omgang værdisatte til 19,5 millioner kroner. Men det er foreløbigt ikke blevet til noget.
Lene mister ny seng og 62.500 kroner ud af det blå - og der er intet, hun kan gøre
I årevis sparede Lene Hyldeberg Sørensen sammen til en særlig seng til 62.500 kroner. Inden hun fik sin seng leveret, gik Bolighuset Werenberg konkurs.
Lene Hyldeberg Sørensen fra Fredericia føler sig snydt for 62.500 kroner, som hun havde brugt på en ny seng.
Sengen købte hun 22. august, men i denne uge er Bolighuset Werenberg i Brenderup gået konkurs, og nu står hun til at tabe alle pengene.
- Jeg er vred, frustreret og ked af det. Jeg stamper ikke lige 62.500 kroner op af jorden igen til en ny seng, siger Lene Hyldeberg Sørensen, der er fleksjobber.
- De penge havde vi sparet sammen til i nogle år efterhånden.
Werenberg: Derfor gik forretningen konkurs
Sengen skulle have været leveret om to uger, men den bliver hos producenten.
- Vi får ikke en krone. Det er de store kreditorer, der har førsteprioriteret, siger Lene Hyldeberg Sørensen.
Når en virksomhed går konkurs, er man som kunde dårligt stillet, oplyser Forbrugerrådet Tænk. Det er kun i få tilfælde, at man kan få sine penge tilbage.
I en pressemeddelelse, som Fyens Stiftstidende er i besiddelse af, oplyser Bolighuset Werenberg, at møbelforretningen er gået konkurs efter store økonomiske vanskeligheder på grund af stigende nethandel og ændret kundeadfærd. Selskabet blev begæret konkurs torsdag.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med møbelforretningens ejer, Torben Werenberg. Det har ikke været muligt.
Derfor købte hun en seng til 62.500 kroner
Forretningen har solgt møbler lige op til konkursen, og det irriterer Lene Hyldeberg Sørensen, at butikken ikke har advaret sine kunder om den mulige konkurs, der får store økonomiske konsekvenser for hende og mange andre.
- Jeg tror, de har vidst 22. august, hvilken vej det gik. Jeg føler faktisk, jeg har været med til at donere 62.500 kroner til dem, siger hun.
Hun fortryder i dag, at hun betalte sengen kontant tilbage i august.
Hvorfor skulle du have så dyr en seng?
- Denne gang skulle vi ikke nøjes med det næstbedste. Mere væsentligt så har jeg behov for en elevationsseng af helbredsmæssige årsager, så jeg skal have hævet benene, siger Lene Hyldeberg Sørensen.
- Sengen kunne gøre, at jeg langt om længe kunne få noget nattesøvn. Det er ren røv.
Hvad gør du nu så?
- Jeg sparer op igen.
I foråret offentliggjorde bolighuset et underskud på 18 millioner kroner. Det familieejede bolighus har eksisteret siden 1964.
Varelager en krone værd
I cirkulæreskrivelsen fra 25. oktober har kurator nedskrevet værdien til en krone – til såkaldt erindringsværdi. Et begreb, der anvendes, når kurator er usikker på den reelle værdi.
- Det, der er solgt af varelageret, har først skullet dække de ti millioner kroner hos panthaver, fortæller Morten Elbrønd.
I boet er de såkaldte simple krav – typisk krav fra kunder, leverandører og Skat – opgjort til seks millioner kroner.
Før dem er der krav på 666.000 kroner fra lønmodtagere, der skal indfries først.
Men der er kun aktiver for 139.000 kroner, og det er først og fremmest en vurdering, der skyldes, at boet har overtaget en Seat Ateca fra 2017 vurderet til 121.500 kroner.
Online auktion
I samråd med en kreditor, der har virksomhedspant, gennemførte kurator frem til den 22. oktober en online-auktion med udstillingsvarer fra konkursboets lejemål på Flakhaven for at få penge i den slunkne kasse.
Der er fortsat mulighed for at komme med kreditorkrav til boet, og ifølge Morten Elbrønd kan der være krav, der ikke er anmeldt til boet endnu.
Claus blev syg af bandekrig - følte sig mere tryg blandt kriminelle end hos familien
kopieret!
De to biler med bandemedlemmer drejer ind på rastepladsen nær Odense Vest tæt efter Claus Feys bil.
Konflikten er på sit højeste. Drab, våben, narko og vold mellem banderne. Claus har netop fulgt den ene til Kolding og tilbage igen. Nu følger de ham.
Mens de går mod hans bil, gemmer Claus pistolen under trøjen og sætter fingeren på aftrækkeren. De banker på ruden. Claus ruller den ned. Spiller dum og spiller med. Registrerer ikke, hvordan hans krop reagerer. Gør, hvad han skal. Hvad han er trænet til.
Men da bandemedlemmerne forlader stedet, går alt inde i ham amok. For efter 18 år i tjenesten var Claus Fey kørt i sænk - ligesom utallige andre betjente.
Mange betjente har været i livsfare
Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Og der gik kun få år, fra Claus Fey startede hos Fyns Politi i 2004, til det begyndte at gå galt.
Mennesker døde mellem hænderne på ham i en trafikulykke. Han blev omringet og tævet af maskeklædte hooligans til en fodboldkamp. En PTSD-ramt mand gik til angreb med en køkkenkniv på Claus og en kollega.
Ironisk nok sidder Claus Fey selv i dag med PTSD. For episoden med bandemedlemmerne på rastepladsen blev afslutningen på det job, som var hele hans identitet. Dog ikke fordi han reagerede forkert i situationen. Tværtimod.
Problemet var, at han reagerede på samme måde, når han skulle købe en liter mælk i Netto. Langsomt, men sikkert var alt omkring Claus Fey blevet farligt.
- Jeg følte mig mere tryg blandt kriminelle og bandemedlemmer, end jeg gjorde hjemme i rolige omgivelser og sammen med min familie. Det var en langt større udfordring.
Forskel på blå og grøn
Til sidst sagde chefen stop. Claus Fey blev tvangssygemeldt og måtte forlade politigården med tårer ned ad kinderne. Nu er han afskediget med en PTSD-diagnose, et overaktivt nervesystem og en knust drøm.
PTSD
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en lidelse, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger.
Symptomer er flashbacks, angst, søvnløshed og stærke muskelspændinger. Kroppen er i øget vagtsomhed, man har besvær med at koncentrere sig og huske, og man kan ændre personlighed.
Mange vil være så påvirkede, at de har voldsomt indskrænket livskvalitet og måske ikke kan passe et job.
Kilde: Sundhed.dk
Men afskedigelsen var kun starten. For hjælpen til den sygdom, han havde fået i tjenesten, forsvandt sammen med arbejdet. I modsætning til, hvis uniformen havde været grøn.
Forsvarets veteraner kan få psykologhjælp både før, under og efter udsendelse og har ret til livslang hjælp. Ansatte i politiet kan få 3-5 psykologsamtaler, mens de er ansat.
Og selvom politiet har et støtte- og rådgivningstilbud ved “alvorlig fysisk og psykisk tilskadekomst i tjenesten”, som omfatter tidligere ansatte, er PTSD-ramte betjente, ifølge Rigspolitiet, henvist til de regionale tilbud, hvor der “ses betydelig ventetid på udredning samt markante regionale forskelle”.
“Vi skylder dem”
Og det er ikke kun tidligere politifolk, som problematiserer det.
Fordi veteran Mikkel Fredensborg Schmidt blev ramt af PTSD på en udsendelse, er psykologhjælp kun et opkald væk. Hele døgnet rundt, resten af livet. Men ikke for hans kone, som er betjent, eller for hans ven Claus Fey.
- Når vi (forsvaret, red.) løber ud, løber de (politiet, red.) ind. Vi skylder simpelthen at hjælpe, når de bliver ramt.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ifølge TV 2 se på, om og hvordan der skal mere hjælp til PTSD-ramte betjente i det næste politiforlig.
Men det hjælper ikke Claus Fey nu. For hvordan lærer man at leve med et nervesystem, som ser selv det mest ufarlige som farligt?
For Claus, to andre eksbetjente og veteran Mikkel Fredensborg Schmidt er løsningen klar. De vil overvinde deres PTSD ved at krydse Atlanterhavet i en robåd.
Grillkonge giver stafetten videre til ny generation
Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring. Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.
Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring. Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.
Grillkonge giver stafetten videre til ny generation
Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring. Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.
LYD
DEL
LYD
DEL
Lokalplan sendes i høring: Lev med larmen, lyder det fra rådmand
kopieret!
Forslaget til en ny lokalplan for Dyrskuepladsen i Odense skal nu sendes i høring i otte uger.
Det blev i dag besluttet på et ekstraordinært møde i By- og Kulturforvaltningen.
I det foreløbige udkast er der lagt op til fire kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen om året. Samtidig vil kommunen hæve grænseværdien for støj fra koncerterne fra 60 til 95 decibel for de nærmeste naboer.
Det har mødt kritik fra foreningen Dyreskuepladsens naboer, men By- og kulturrådmand Søren Windell (K), mener at det hører med til at leve i en stor by, at det larmer.
- Det er noget af det, man også må leve med i en stor by, hvor der er arrangementer af den ene eller anden art, siger han efter mødet.
Kirsten modtager mystiske opkald – temadag forebygger mod digital svindel
kopieret!
Mandag var lokale aktører samlet til temadag mod digital svindel. Et arrangement, som Det Kriminalpræventive Råd inviterede til. Her kunne man blive klogere på forebyggelsen mod den slags kriminalitet.
Flere og flere bliver svindlet via falske telefonopkald, sms’er, mails og i forbindelse med handel mellem private, og det er en stigende tendens. En af dagens deltagere har været udsat for forsøg på den slags svindel.
- Vi bliver ringet op tre til fire gange i ugen lige nu. Jeg bliver et eller andet sted bange. Og også bange for, at andre udsættes for det. Det er ikke rimeligt, at vi skal have ødelagt vores tilværelse, fordi folk vil stjæle vores penge, siger Kirsten Press.
Mai Mercado vil have ministeren på banen i sag om DSB-hovsa
kopieret!
Det duer ikke, at DSB glemmer at standse ved Langeskov, da det kan igangsætte en række uhensigtsmæssige konsekvenser, der i sidste ende kan betyde, at Langeskov Station bliver nedlagt.
Sådan lyder det fra Mai Mercado (K), der derfor vil have ministeren til at give DSB en røffel.
- Hvis først der bliver en udbredt oplevelse af, at toget ikke stopper på Langeskov Station, så vil pendlere jo ikke bruge det til at komme frem og tilbage. Det vil betyde faldende passagertal, og om nogle år vil man måske bruge det som undskyldning for at lade være med at standse ved Langeskov, siger hun til TV 2 Fyn
Mandag kan TV 2 Fyn fortælle, at DSB’s lokomotivførere i 2024 glemte at standse på den østfynske Intercity-togstation 11 gange. Og selvom det er en lille del af de 14.600 standsninger, der er i Langeskov om året, så opleves det som et stort problem, fortæller Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.
- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station, siger hun.
Pålidelig drift
Ligesom pendlerrepræsentanten frygter Mai Mercado, at de manglende standsninger vil afholde folk fra at bruge Langeskov Station.
- Jeg vil have pålidelig betjening og kollektiv transport, man kan regne med. Og så vil jeg undgå den følelse, som er ved at sætte sig i maven hos mange på Østfyn, der oplever, de ikke kan regne med toget.
Nu skal ministeren så løfte pegefingeren over for DSB.
- Han er jo øverst ansvarlig for transportområdet i Danmark, og derfor er det helt naturligt, at han minder DSB om, at der er et stop i Langeskov. Det er en politisk aftale, at der skal være et stop der, og derfor har han også en interesse i, at aftalen bliver overholdt.
Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl fra lokomotivførernes side, når et tog glemmer at stoppe.
Den forklaring anerkender Mai Mercado, men for hende handler det også om at sende et signal.
- Ligesom man vil gøre i enhver anden virksomhed. Hvis man siger, at det her er vigtigt, så forplanter det sig ned gennem virksomheden. Hvis man ikke gør noget, risikerer man en sløset tilgang til det.
Til Ritzau understreger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB, at det ikke kun er et problem i Langeskov. I Middelfart glemte man således at stoppe fem gange sidste år.
"Det skal sgu være rene varer", siger Steen om nyt produkt i supermarkedet
kopieret!
På Kold College har de testet den nye kødpakke i en klassisk dansk ret - boller i karry.
- Kyllingens proteiner gør, at kødbollerne bliver lidt mere faste, end de ellers ville være. Men smagen er rigtig fin, siger faglærer på Kold College, Matthijs Van Veldhuizen, om dagens variant af boller i karry.
Men hjemme hos Steen Nielsen, som TV 2 Fyns reporter i dag mødte i Bilka, bliver det nye kødprodukt ikke budt velkommen.
- Jeg er for gammel til at sætte mig ind i alle de nye idéer, de kommer med. Jeg foretrækker en god frikadelle og en god bøf, men det skal sku være rene varer.
Mercado vrisser - byggebagmands sygdom er ressourcespild
kopieret!
Den tyske byggebagmand Osman Celiks akutte rygsmerter får nu næstformanden i Folketingets retsudvalg, Mai Mercado, til at kræve handling fra justitsminister Peter Hummelgaard.
Som omtalt i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende var retten i formiddag klar til at tage hul på en sag om moms- og skattesvindel for 3,5 millioner kroner, da den tyske entreprenør hen over weekenden sendte en sygemelding til retten.
Han havde fået ondt i ryggen og var uarbejdsdygtig lød det i en lægeerklæring fra Celiks læge.
- Man skal selvfølgelig have lov til at blive syg, men det er et kæmpe ressourcespild i retterne, når domsmænd, dommere, forsvarere og anklagere sendes hjem igen hjem, fordi den tiltalte sygemelder sig. Desværre ser vi ofte, at kriminelle udnytter sygdom til at forhale sager, siger Mai Mercado.
Hun mener, det er påkrævet, at justitsministeren atter tager stilling til, hvornår en retssag kan gennemføres, når den tiltalte udebliver.
I dag er reglerne sådan, at hvis den tiltalte bliver væk uden lovligt forfald, så kan sagen afgøres uden tiltalte, hvis anklagemyndighedens krav er fængsel under et år.
- Den grænse foreslog jeg allerede for et par år siden blev sat op til to år, siger Mai Mercado.
Hun ønsker at få tilføjet til den politiske aftale, der regulerer området.
- Jeg har svært ved at forestille mig, at Socialdemokratiet ikke mener det samme som Konservative, siger Mai Mercado.
Ved dagens retsmøde fastslog dommeren dog, at der var tale om lovligt forfald, fordi Osman Celik havde fremsendt en tysk lægerklæring.
Specialanklager Maris Fanø-Fredeløkke overvejer dog at anke den afgørelse til landsretten.
Lægerklæringen lever nemlig ikke op til de formmæssige krav, der stilles til lægeerklæringer i Danmark, når de skal bruges i retten.
- Fordi man er uarbejdsdygtig betyder det ikke nødvendigvis, at man ikke kan møde i retten, siger Maria Fanø-Fredeløkke
Skade hos stort salgsobjekt åbner for skrækscenarie for OB
kopieret!
Tobias Slotsager udgik i træningskampen efter 14 minutter. Formentlig med den gamle skade fra efteråret, der tilsyneladende er brudt op igen, lyder det.
På grund af regler om GDPR, kan sportsdirektør Troels Bech ikke udtale sig om skadens alvorlighed overfor TV 2 Fyn. Men han fortæller, at klubben er ved at afdække, hvor lang en tidshorisont, Tobias Slotsager er ude.
- Desværre nok så længe, at det har indflydelse på hans opstart, siger Troels Bech.
For nyligt kom det frem, at flere udenlandske klubber viser interesse for Slotsager, og om det siger Troels Bech.
- Jeg ved ikke, hvad det betyder for andres interesse. Men det værste scenarie er, hvis han har en lang skadesperiode hos os, og andre venter med at tage ham til sommer, hvor han kan fås gratis. Så mangler vi en spiller ind til da, og samtidig en potentiel transfer, vi ikke får. Men som jeg har sagt, det ændrer ikke overordnet på, at vi gerne vil forlænge med Tobias.
OB spiller igen torsdag, hvor det heller ikke forventes, at Slotsager er kampklar.
GOG profil ramt af blodprop i hjernen
kopieret!
GOG må undvære fløjspilleren Alexandre Blonz.
I december blev den norske landsholdsspiller ramt af en alvorlig knæskade, men i en pressemeddelelse fortæller Blonz nu, at han også blev ramt af en blodprop. Det skriver TV 2 Sport.
- Jeg blev utilpas derhjemme, og da jeg kom ud på hospitalet, viste det sig, at jeg havde fået en blodprop i hjernen, som krævede akut medicinsk behandling. Det endte faktisk med, at jeg var indlagt i ti dage på OUH i Odense, mens der kom styr på alting, men jeg fik en rigtig god behandling, og jeg har kun ros til personalet, fortæller Alexandre Blonz.
Den 23-årige fløjspiller fortæller selv, at det er "relativt ukompliceret og kræver blot et mindre indgreb".
Gamle Aldi-butikker står stadig tomme - Rema kender ikke planen endnu
kopieret!
Aldi er lukket og slukket i Danmark og på Fyn. Rema 1000 overtog sidste år størstedelen af den tyske kædes butikker. Der står dog stadig tre tomme butikker på Fyn - kun den ene er der en plan med. Det skriver DetailWatch.
Det er den, der ligger i Kerteminde.
Derudover er der både en gammel Aldi-butik i Nyborg i Vestergade og én i Faaborg på Assensvej, hvor planerne endnu er ukendt, skriver mediet.
Til DetailWatch siger kommunikationschef Jonas Schrøder, at de i alt 24 resterende tomme butikkers fremtid endnu er uvist.
- Alt kan komme på tale - og vi kommer sandsynligvis også til at udvikle flere af dem til nye Rema-1000 butikker, siger han.
Hele retten var klar - bygge-bagmand tiltalt for millionsnyd fik akut ondt i ryggen
kopieret!
Der var indkaldt både tolk og et vidne fra skattemyndighederne, da den tyske bygge-bagmand mandag stod tiltalt for massivt skattesnyd for et samlet beløb på over 3,5 millioner kroner.
I løbet af weekenden var 59-årige Osman Celik dog blevet så syg, at han ikke kunne tage turen fra sit hjem i Hamborg til Odense.
Lørdag meddelte bygge-bagmandens advokat, Niclas Turan Kandemir, at han regnede med, at hans klient ville møde op i retten og erklære sig uskyldig i de seks overtrædelser af straffeloven, som han er tiltalt for.
Men mandag lå der altså pludselig en lægeerklæring fra Tyskland, som den indkaldte tolk oversatte og forklarede, at der ifølge lægen var tale om rygsmerter, at han var uarbejdsdygtig, og at en rejse til Danmark i perioden mellem den 10. og 17. januar kunne forværre smerterne.
Lægeerklæringen blev samtidig fulgt af en forklaring fra Osman Celik selv, der undskyldte for situationen.
- Rygsmerterne har indflydelse på min mulighed for at foretage længere rejser og sidde ned i for længere tid ad gangen. Sådan en belastning vil udsætte min bedring og måske endda gøre det værre. Min læge har derfor udtrykkeligt rådet mig til ikke at rejse til Danmark. Jeg tager sagen meget alvorligt og vil under andre omstændigheder naturligvis gerne være til stede i retten og undskylder for, at jeg ikke kan komme, lød det – ifølge tolken – i skrivelsen fra Osman Celik.
Det er langtfra et enestående tilfælde. Tilbage i oktober kunne TV 2 Fyn fortælle, at op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.
Pjæk fra retten giver ekstraregninger - derfor kan det lade sig gøre
Op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.
Sygdom er sjældent belejligt. Når tiltalte i retssager bliver syge, er det ubelejligt for mange.
Torsdag meldte en mand sig syg og dukkede aldrig op til det retsmøde, hvor han og fire andre stod tiltalt for et knivoverfald på en 19-årig mand tilbage i 2022.
Det skriver fyens.dk.
- Der kan potentielt være rigtig mange, der bliver påvirket. Det er en dommer, to domsmænd, en anklager, alle vidner - og det kan være fra nul til rigtig mange, fortæller præsident og pressekontaktdommer ved Retten i Odense, Rasmus Damm.
Dertil kommer eventuelle erstatningssøgere, mindreåriges værger og repræsentanter fra kommunen.
- De direkte omkostninger er måske 10.000 kroner. Dertil kommer de resterende skjulte systemomkostninger, man ikke kan opgøre. Man mister en dommerressource en hel dag, og det går selvfølgelig ud over produktiviteten, siger Rasmus Damm.
Ved Retten i Odense er det op mod hver tiende sag, hvor tiltalte sygemelder sig på retsdagen, mens det gælder for fem procent af sagerne ved Retten i Svendborg.
Lægeerklæring udebliver
Tidligere på ugen beskrev Ekstra Bladet, hvordan lederen af den somaliske gadebande 9hunna, Osman Ali Osman, kunne gå frit rundt i Odense, mens hans retssag er udskudt, efter han meldte sig syg ved fire retsdage.
Sygemelder en tiltalt sig, skal der ved retsmødets start være skaffet en lægeerklæring, og det er ofte, at den udebliver ligesom tiltalte.
- Det er værd at hæfte sig ved, at mange sygemeldinger ikke bliver fulgt op af dokumentation, og kommer vi over fængsel i et år, skal den tiltalte på banen. Det er her, det skaber virkelig stor besvær, fortæller pressekontaktdommer ved Retten i Svendborg, Jacob Thaarup.
Samtidig understreger dommeren, at det betragtes som ulovlig sygemelding med mindre, man er så syg, at man reelt ikke har mulighed for at møde i retten.
- Hvis man som tiltalt vitterligt frygter udfaldet, kan man jo godt sætte sig ind i tankegangen om, at hvis jeg udsætter, har jeg i hvert fald noget tid endnu. Det skal man holde for øje, når man tager stilling til, om det er reel forfald eller pjæk for retten, siger Jacob Thaarup.
Det forventes, at sagen, der skulle være kørt torsdag i Retten i Odense, udsættes til starten af 2025. Der er uvist, hvornår Osman Ali Osman kommer for retten.
Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke forsøgte at få dommeren til at afvise lægeerklæringen, så sagen kunne fortsætte uden Osman Celiks deltagelse i hovedforhandlingen.
- Som jeg ser det, opfylder lægeerklæringen ikke de krav, der normalt bliver stillet. Jeg kan ikke se, at der er sat kryds i de rigtige felter, lød det blandt andet fra Maria Fanø-Fredeløkke, mens Niclas Turan Kandemir pegede på, at sagen skulle udsættes.
Godtgjort at han er syg
- Min klient har givet udtryk for, at han gerne vil være til stede under hovedforhandlingen, og den mulighed skal han naturligvis have, sagde forsvarsadvokaten, der samtidigt pegede på, at anklageren havde indikeret, at man gik efter en dom på mere end et års fængsel og at man også af den grund ikke kunne afgøre sagen, uden Osman Celiks tilstedeværelse.
Efter længere tids votering valgte dommeren Rasmus Aggersbjerg Kristensen og to domsmænd at give Niclas Turan Kandemir ret i den vurdering.
- Jeg finder det godtgjort, at han har dokumenteret, at han er syg og at sagen derfor må udsættes. Det er godt nok ærgerligt, når vi nu var klar til det, sagde Rasmus Aggersbjerg Kristensen.
Utilfreds anklager
Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke overvejer i øjeblikket, om hun skal anke den afgørelse til landsretten.
En ændring har retsplejeloven har nemlig skærpet dokumentationskravene til sygemeldinger.
-Selv om man er uarbejdsdygtig, kan man godt møde i retten og måske være til stede i en kortere periode. Kan man sidde på en stol derhjemme, kan man også gøre det i retten, siger Maria Fanø-Fredeløkke.
Hun henviser til en landsretsdom, hvor en tiltalt to gange meldte sig syg, hvorefter han kørte galt under en ferie i Thailand.
Han blev derefter afhentet i kørestol af politiet til retsmødet.
Konkursrytter og dømt svindler
Der vil nu formentlig gå flere måneder, før sagen igen vil blive sat i kalenderen hos Retten i Odense, og Osman Celik skal forsøge at forklare, hvorfor han i årene omkring 2019 og 2020 ikke indberettede en række indtægter til skattemyndigheder i forbindelse med firmaet Optima Plan og dermed – ifølge anklagemyndigheden - snød i skat og moms for samlet set 3,5 millioner kroner.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har tidligere fortalt, hvordan Osman Celik i 2018 startede sit første af tre gulvstøbningsfirmaer i Danmark, efter at han i Tyskland var blevet dømt for svindel flere gange.
Firmaet Optima Plan gik konkurs i efteråret 2021 og det var i forbindelse med kuratorens undersøgelser, at det pludseligt viste sig, at Osman Celik havde indberettet alt for lave indtægter.
I regnskabet for Optima Plan var der opgjort et overskud på blot 84.000 kroner, men ifølge Skattestyrelsen burde overskuddet have været på 4,6 millioner kroner.
Efter sin anden konkurs i Danmark startede Osman Celik firmaet Hamborg Plan, som arbejdede på en række byggerier i Odense, men også endte med at gå konkurs i slutningen af 2022.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her