17. mar. 2020 kl. 19:41
Ole Holbech / Jonas Mattsson

Pressede restaurationer: Tilbyder gourmetmad som takeaway

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Mange restauranter har fulgt regeringens opfordring og er lukket ned. Det giver et stort økonomisk tab. Restaurant No. 61 i Odense er en af dem, og de forsøger sig nu med takeaway.

Restaurant No. 61 i Kongensgade i Odense lukkede torsdag ned efter regeringens opfordring onsdag aften. Sammen med restauranten lukkede også indtjeningsgrundlaget.

Men nu er der gang i køkkenet igen, for restauranten har nemlig indført takeaway. Det kan hjælpe til i den kommende tid, hvor restauranten fortsat har lukket for siddende gæster.

Læs også: Fynboer trodser corona-anbefalinger: - Jo ikke meningen, vi skal isolere os
Gå tilbage Del
17. mar. 2020 kl. 19:13
Fyn

Fynboer trodser corona-anbefalinger: - Jo ikke meningen, vi skal isolere os

Alex Syrik

Mange fynboer har været hjemme i de seneste dage. Men mange tager stadig ud og shopper og drikker kaffe i byerne.

Et kærestepar er ude for at kigge efter nye bukser i gågaden i Odense. De går blandt skjorter, bøjler og andre fynboer, der pludselig har fået mere tid på hænderne.

Men det burde de sådan set ikke.

Ifølge Danmarks sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), er der alt for mange danskere, der tager for let på regeringens opfordring til at holde afstand. Det fortalte han på et pressemøde mandag.

- Det her, det skal tages alvorligt, sagde han og fortsatte:

- Der er desværre mange, der ikke gør som myndighederne klart anbefaler med at holde afstand med vores sociale liv. Det gælder os alle sammen.

- Vi er jo mennesker

Men alligevel er der stadig fynboer, der deltager i private arrangementer, tager på shoppetur og tager en tur i parken. De ser det dog ikke som et stort problem.

- Så længe vi er ude, så synes jeg, at det er i orden. Vi skulle have spillet kort i dag, men det har vi aflyst, fordi vi simpelthen ikke tør. Derfor mødes vi udenfor i stedet, fortæller pensionist Lone Theisen.

“Det er jo ikke meningen, at du skal isolere dig totalt”

— Inger Thomsen, pensionist

Hun og hendes veninde, der har kendt hinanden siden de var 12 år gamle, nyder afbrækket fra hjemmehverdagen, fortæller de.

- Vi burde måske være blevet hjemme, men man kan ikke gøre rent hele tiden, vel. Man har jo også behov for at komme ud og bevæge sig, fortæller hendes veninde, Inger Thomsen

De er bevidste om risikoen ved at bevæge sig ud blandt andre.

- Hvis vi render rundt med virussen, så kan vi godt smitte andre. Det er der ingen tvivl om. Men eftersom vi ikke ved, om vi har den, så er det jo ikke meningen, at du skal isolere dig totalt, fortæller Inger Thomsen og fortsætter:

- Vi er jo mennesker.

Bliv inde

Opfordringerne fra myndighederne bliver ikke klarere:

- Fysisk tæt kontakt SKAL undgås. Også selvom man ikke har symptomer. Det er meget afgørende, at vi i Danmark forstår det, sagde sundhedsministeren på pressemødet mandag.

Regeringen gør meget, men vi må også være ærlige og sige, at det er ubetrådt land, det her, fortalte han og fortsatte:

-Vi har ikke evidens for, at alt vi gør virker. Men hellere tage et skridt for meget i dag, end stå om tre uger og have gjort for lidt.

- Man kan forberede sig på en 10-20 procents nedgang i omsætningen i en dårlig periode, men ikke som nu. Der er absolut ingen indtjening, siger ejeren af No. 61, Martin Pilsmark.

Derfor ser han de nye tiltag som en indtjeningsmulighed for restauranten.

- Vi skal stadig betale vores regninger, og vi har mulighed for at påvirke vores indtjening i denne tid. Alt andet kan vi ikke påvirke, siger restaurantejeren.

Takeaway er en udfordring

Martin Pilsmark har haft Restaurant No. 61 i mere end ti år, og mad ud af huset er ikke noget, han har haft i tankerne før.

- Vi er gode til at passe restauranten og lave mad til siddende gæster. Takeaway er en ny udfordring, siger han.

Tirsdag er første dag, hvor restauranten tilbyder kunderne at tage maden med hjem, og der ligger allerede bestillinger på 30 forretter og 60 hovedretter fra sultne kunder.

- Alt er kærkomment. Bestillingerne betyder, at vi fortsat kan betale nogle af leverandørregningerne, siger Martin Pilsmark.

Foruden dagens takeaway-bestillinger har No. 61 fået stor opbakning gennem salg af gavekort, som kan bruges, når restauranten åbner igen.

Læs også: Forsøg fra Region Syddanmark skal begrænse smitte hos lægen
Gå tilbage Del
17. mar. 2020 kl. 18:46
Fyn

Forsøg fra Region Syddanmark skal begrænse smitte hos lægen

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det er frivilligt, om den praktiserende læge vil tilbyde videokonsultation via smartphone eller tablet.

Siden foråret 2019 har der kørt en forsøgsordning med videokonsultationer i Region Syddanmark.

Men for at undgå smittespredning med coronavirus skal erstatningen af de fysiske lægekonsultationer i den kommende tid udbredes til hele landet.

Det fortæller Danske Regioner, der har indgået en aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO), i en pressemeddelelse.

- Jeg er glad for, at vi nemt og udramatisk har kunnet nå til enighed om dette tiltag, som på den korte bane kan løse en meget konkret udfordring, siger Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner, i pressemeddelelsen.

- Jeg forventer, at både borgere og læger vil få glæde af den nye mulighed med videokonsultationer.

Frivilligt for den enkelte læge

For den praktiserende læge bliver det frivilligt, hvorvidt vedkommende vil tilbyde videokonsultation. Det kan ske via smartphone eller tablet.

“Vi står midt i en krisesituation, hvor vi i almen praksis skal reducere antallet af fysiske konsultationer og sygebesøg for at begrænse smitterisikoen mest muligt”

— Mireille Lacroix, næstformand i PLO

Alligevel forventer PLO, at mange læger vil gøre brug af dette.

- Vi står midt i en krisesituation, hvor vi i almen praksis skal reducere antallet af fysiske konsultationer og sygebesøg for at begrænse smitterisikoen mest muligt. Både for lægerne, vores personale og vores patienter, siger Mireille Lacroix, der er næstformand i PLO.

- På den anden side er der jo mange, der har helbredsproblemer, som gør, at de har brug for at blive set af deres læge. I den situation kan videokonsultation i nogle tilfælde være en god løsning, siger hun.

Fysiske besøg stadig nødvendige

Mireille Lacroix tilføjer, at det derfor for nogle patienter fortsat vil være nødvendigt at møde fysisk op hos lægen eller få sygebesøg i hjemmet.

For andre medmindre alvorlige problemer kan der gå længere tid, før det er muligt at booke tid hos lægen, fremgår det af meddelelsen.

Systemet vil efter planen kunne tages i brug fra uge 13.

- Der er øjeblikke, hvor jeg er blevet rørt over den opbakning, for jeg har været rigtig langt ude i tovene, siger Martin Pilsmark.

Nye tider betyder nye tiltag

Det er ikke kun restaurant No. 61, som forsøger sig med nye måder at sikre en indtjening på. Restaurant Nordatlanten, som ligger på Odense Ø, tilbyder også som noget nyt mad ud af huset.

Fra og med onsdag er det også muligt at købe dagligvarer i forbindelse med køb af takeaway. Det skriver restauranten i en pressemeddelse.

- Vi vil gerne kunne dække behovet for dagligvarer sammen med køb af takeaway, fordi det er der et marked for nu, siger direktør for Restaurant Nordatlanten Stefan Graversen til TV 2/Fyn og uddyber:

- De indkøbsmuligheder, som allerede findes online, har lange ventetider.

Læs også: Fynske kommuner klar med hjælp til lokale håndværksmestre og firmaer
Gå tilbage Del
17. mar. 2020 kl. 18:11
Fyn

Fynske kommuner klar med hjælp til lokale håndværksmestre og firmaer

Mange kommunal- og byrådspolitikere tænker i disse dage kreativt for at hjælpe det lokale erhvervsliv gennem coronakrisen.

Fynske kommuner er klar med hjælpepakker til det lokale erhvervsliv, og ideerne bobler frem blandt mange kommunalpolitikere.

I weekenden vedtog man flere steder at fremskynde betalingen af regninger til private leverandører, selv om betalingsfristen normalt er 30 dage.

Nu er der nye erhvervsinitiativer på vej, viser en rundspørge, TV 2/Fyn har foretaget blandt borgmestrene på Fyn.

- Vi har overvejelser om at sætte vores kommunale maskinpark ud til forårsklargøring i private firmaer, og sådan kommer der hele tiden nye ideer til, hvordan vi kan gøre noget lokalt for at afbøde de værste virkninger, som coronakrisen kan få på det lokale erhvervsliv, siger Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF).

- For eksempel har vi besluttet at åbne beddingen i Bagenkop Havn før tid, så fiskerne kan få deres skibe på bedding. Desuden har vi besluttet, at nogle af de hjemsendte medarbejdere skal bruge tid på at sagsbehandle byggeansøgninger, så vi kan få ventetiden ned og lokale håndværksmestre kan komme i gang med opgaverne.

- Og så har vi aftalt, at det private rengøringsfirma, som gør rent i kommunen, bruger deres tid på ekstra grundig rengøring og derved undgår hjemsendelse, siger borgmesteren.

Hjælpepakke fra Middelfart

Der er også initiativer på vej i en række andre fynske kommuner.

Middelfart Kommune har netop vedtaget en hjælpepakke, som løbende justeres, som situationen udvikler sig. Hjælpepakken indeholder en række konkrete indsatser i form af hurtigere ekspedering af byggetilladelser og etablering af en task force, som skal hjælpe virksomhederne, uanset hvilke problemer det drejer sig om.

- Det private erhvervsliv bliver hårdt ramt af denne krise, men skal også i høj grad bære opgaven med at holde vores samfund kørende. Hjælpepakken rækker naturligvis kun noget af vejen, og vi vil løbende opdatere den, så vi i størst muligt omfang kan støtte virksomhederne igennem denne tid, siger Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (S).

Kommunen har blandt andet besluttet at fremskynde en række renoveringsprojekter i kommunale bygninger. Genbrugsstationerne holdes åbne for erhvervsaffald, og borgerservice vil have særligt fokus på erhvervsdrivende og medarbejdere, som har brug for nyt kørekort eller pas for at udføre deres erhverv.

Formanden for Middelfart Erhvervscenter, Kim Svaneborg, er glad for initiativerne.

- Det er vigtigt at holde fast i det momentum, vi har bygget op de seneste ti år, og gøre alt muligt for at komme tilbage til en sund hverdag så hurtigt som muligt, siger han.

Opgaver fremskyndes

Svendborg, Kerteminde, Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Assens Kommune er også parat til at understøtte det lokale erhvervsliv. Primært ved at fremrykke en række opgaver, som ellers var planlagt til senere på året, oplyser borgmestrene til TV 2/Fyn.

- Vi er i gang med at se på det, og i morgen tidlig (onsdag, red.) er der direktionsmøde, hvor der dannes et overblik over situationen. Vi ser, hvad vi kan gøre lige nu for at udfylde et akut opstået vacuum hos håndværkere og entreprenører, siger Assens kommunes borgmester, Søren Steen Andersen (V).

I Kerteminde Kommune vil der blive sat gang i anlægsinvesteringer for op imod 30 millioner kroner i de kommende uger.

- Vi er så heldige, at vi allerede har været igennem udbud, høringer med videre i forbindelse med en række projekter, som kan påbegyndes hurtigt, siger borgmester Kasper Ejsing Olsen (S).

Helt så enkelt er det dog ikke i Nordfyns Kommune.

- Vi har anlægsudgifter for 118 millioner kroner, hvilket er Fyns højeste målt per indbygger. Men projekterne skal gøres klar til udbud, og den proces kan ikke umiddelbart forceres, oplyser borgmester Morten Andersen (V) til TV 2/Fyn.

Ærøs borgmester Ole Wej Petersen er i gang med at danne sig et overblik.

- Vi har nok ikke nogen planlagte renoveringer, der endnu ikke er sat i gang, men det vil jeg undersøge, oplyser borgmesteren.

Regninger for 70 millioner i Odense

Odense Kommune har ligesom de fleste andre fynske kommuner planer om at fremskynde renoveringer og byggerier, og kommunen vil også gerne betale sine regninger tidligere end normalt.

- Snart skal økonomiudvalget behandle en samlet lokal erhvervspakke. Et af elementerne er, at vi vil prøve at få skubbet nogle penge ud til de erhvervsdrivende ved at betale regningerne tidligere, og vi vil lade erhvervslivet få lov til at betale os lidt senere, siger Peter Rahbæk Juel (S).

Odense Kommune har mulighed for ret hurtigt at kanalisere nogle penge ud til det lokale erhvervsliv, hvis de betaler deres regninger hurtigt.

- Vi har omkring 8600 regninger liggende til en værdi af 70 millioner kroner. Det kan komme til at virke ret hurtigt som likviditet, der kan stå ved de virksomheder, hvor nogle lige nu er trængte, siger Peter Rahbæk Juel.

- Vi er heldigvis en by, der vokser, så vi har brug for flere børnehaver og dagtilbud. Det ved vi, og det er noget af det, vi kan begynde sætte i gang, siger borgmesteren.

Det er ikke målet for Nordatlanten at udvide med en købmandsbutik. Det er en måde for stedet at kunne generere en omsætning, mens der er lukket i restauranten.

- Vi har køleplads og kapacitet til at kunne tilbyde salg af dagligvarer af en god kvalitet, som prismæssigt kan konkurrere med dagligvarebutikker, ved køb af takeaway, siger Stefan Graversen.

Mere på spil end en virksomhed

Ved restaurant No. 61 fokuseres der lige nu på takeaway, men andre tiltag kan også komme på tale.

- Vi har en god vinkælder, og det kan også blive muligt, at der bliver solgt ud af vinen, siger Martin Pilsmark.

Selvom det er en hård tid med lukningen af restauranten, var beslutningen om at lukke ned bakket op af restaurantens personale.

- Meget af personalet har været med siden åbningen af restauranten. De bakker op og har fortalt, at de gerne vil arbejde gratis, hvis det kan hjælpe, forklarer Martin Pilsmark og fortsætter:

- Vi er en lille familie, så der er mere på spil end bare at redde en virksomhed.

22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

22. dec. 2024 kl. 16:57
Pernille Gram

Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid

LYT
Del
Link
kopieret!

Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.

Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.

Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?

Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.

- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.

Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.

Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.

- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.

En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.

Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.

Svært at handle bæredygtigt

- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.

- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.

For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.

- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.

22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn
Kristian Wraae

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Læs også: Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
Gå tilbage Del
10. dec. 2024 kl. 6:00

Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer

Kristian Wraae

De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.

Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.

Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.

- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.

Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.

Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.

 - Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.

 En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.

 - Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.

Rotterekord alle steder

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.

I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.

- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.

Fem fede dyr - og et nyt besøg

Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.

Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.

Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.

- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.

Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Læs også: Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Gå tilbage Del
6. okt. 2024 kl. 13:56

Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre

Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.

Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.

Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.

Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.

Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale. 

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Læs også: Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
Gå tilbage Del
19. nov. 2024 kl. 20:48

Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig

Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.

Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.

Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.

Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren

  • Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte. 

  • Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.

  • Skru metalriste i gulvafløb fast

  • Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter

  • Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen

  • Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.

Listen er fra Videncenteret Bolius.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

Fyns Politi er også behjælpelige med et råd.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her