Rekordinvestering: 100 millioner kroner til fynske robotter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Venturekapitalfonden Nordic Eye investerer knap 100 millioner kroner i Blue Ocean Robotics, som forventer at vokse sig fire gange så stor.
Der er travlt i lokalerne på Niels Bohrs Allé i Odense. Den fynske robotvirksomhed Blue Ocean Robotics har lige lukket en historisk stor aftale om at levere 500 Beam-robotter til et tocifret millionbeløb til den japanske virksomhed Hapi-Robo.
Nu skal en investering på knap 100 millioner kroner fra den danske venturekapitalfond Nordic Eye sætte endnu mere skub i udviklingen hos Odenses tredjestørste robotvirksomhed. Målet er en exit i milliardklassen om få år.
Virksomheden forventer at vokse de næste tre til fire år fra 100 ansatte i dag til omkring 400 mennesker.
“Inden nytår skal vi have ansat 15 mand allerede med det, vi har liggende lige nu. Fra næste år kommer vi til at ansætte mellem otte og ti medarbejdere hver måned”
- Det er stort, for det giver os mulighed for at komme ud på det store globale marked med flere af vores robotter. Vi får råd til mere udvikling med specialisering, en større salgsafdeling og produktionsudvikling, fortæller direktør Claus Risager til TV 2/Fyn.
Nyt med penge til robotter
Nordic Eye arbejder med at gøre danske teknologivirksomheder internationale og har ikke tidligere investeret i robotter.
Men fonden ser et stort potentiale i Blue Ocean Robotics’ "rugekassemodel". Det går ud på, at virksomheden tilbyder industrivirksomheder udvikling og salg i ét med robotudviklings-partnerskaber og efterfølgende salgs-set-up.
Ammar har fået nye drømme om fremtiden
35 unge flygtninge har brugt efterårsferien på at suge teknologisk inspiration til sig på Røde Kors' Tech Akademi på Magleby Fri- & Efterskole på Langeland.
På Magleby Fri- & Efterskole på Langeland har 35 unge flygtninge været samlet for at lære om teknologi og iværksætteri.
Antallet af uledsagede flygtningenbørn og -unge, der ankommer til Danmark, har været stigende de kommende år. Derfor har Røde Kors nu startet et projekt der skal hjælpe dem til et liv, hvor de kan få uddannelse og være selvforsørgende.
Så mens mange af os bruger ferien på at slappe af så kæmpede de 35 unge flygtninge med at skabe sig en fremtid.
I skolens lokaler prøvede de unge kræfter med robotter, dronefyvning, kodning og virtual reality. En af dem var 19-årige Ammar Alzelaa, som bor i Slagelse og læser på VUC, og han fik øjnene op for teknologiens verden, og blev sporet ind på en ny fremtid:
- Nu tænker jeg mere noget med teknik eller computer. Jeg synes det er spændende, meget spændende, siger Ammar Alzelaa om de nye drømme for fremtiden.
Amaar er oprindeligt fra Syrien, men han flygtede fra krigen. Alene. Han var bare 16 år, da han kom til Danmark i 2015.
Interesse til at gøre noget
For Ali Ad Jorlu er det således lykkedes, at give sin glæde med teknologien videre. Med et ph.d.-stipendiat hos Aalborg Universitet - og sin lyst til at nørde med sin interesse - i kufferten underviste han på ferielejren.
- Jeg prøver at motivere dem til at de får interesse for teknologi, til at gøre noget ved det, fortæller Ali Ad Jorlu.
De unge kan sættes i gang
Det er Røde Kors som står bag lejren, og her betragtes de unge flygtninge som en særlig vigtig gruppe.
Mange af dem er kommet alene til Danmark, har ikke familie og har selv måttet lære dansk, forklarer Mekke Baonwall Lorentzen:
- Det er hos de unge man virkelig kan sætte noget i gang, noget inspiration, nogle drømme, hvor de virkelig kan gøre en forskel. Og måske især bare har brug for denne her motivation og inspiration.
Ammar hygger med alle
For Ammar Alzelaa har opholdet betydet andet end motivation og inspiration. Han har nemlig også fået nye venner:
- De første dage var jeg lidt bange for det, jeg kendte ikke nogen. Men der gik bare en, to dage, så lige pludselig kendte jeg alle.
- Jeg snakker bare med alle og hygger med alle.
Teknologi-lejren - som er døbt Tech Akademi - varede i fem dage og var den første af sin slags. Deltagerne var i alderen 16 til 22 år, og der har været 15 frivillige tilknyttet projektet.
- Vi skal som venturefond kigge på den sidste nye teknologi og de sidste nye vækstvirksomheder, som vi kan se har et kæmpe potentiale. Og det har robotteknologi i den grad, ikke mindst i Odense, som er førende robotcentrum i verden, siger Peter Warnøe, som er administrerende direktør i Nordic Eye, til TV 2/Fyn.
Den kendte it-millionær ser især et stort potentiale i den særlige UVC-lysdrevne desinfektions-robot, som Blue Ocean Robotics har udviklet. Robotten kan decinficere patientstuer, og er på markedet i Europa og Asien og er på vej til USA.
- Det er et af de produkter, hvor vi virkelig kan se et kæmpe potentiale i, for vi ved, at rengøringen og bakterier er et kæmpe problem i hele sundhedsvæsenet. Kan man finde noget robotteknologi, så er det en stor mulighed for at få solgt sine produkter mange steder i verden, siger Peter Warnøe.
Finnerne kommer: Fyn er springbræt til verdensmarkedet
Finnerne har for alvor fået øjnene op for Fyn og det danske marked for sundhedsteknologi.
NewIcon har startet et datterselskab med et kontor i Odense. De er en af de to finske virksomheder, der har etableret sig på Fyn med yderligere en på vej.
Virksomheden har både udviklet et elektronisk medicinskab og et lager - og opbevaringsrobot til hospitaler og apoteker. Derudover udvikler de robotter, der blander antibiotika og kræftmedicin.
“Enten bliver de danske virksomheder inspirerede af de udenlandske virksomheder, eller også bliver de overhalet af dem. Så vi kan godt klare os selv, men det er kun et spørgsmål om tid.”
NewIcon har oprettet en stilling til Hanne Hansen-Nord, som er blevet ansat som salgschef. De vil ekspandere ud i verden og har taget kontakt til Robocluster i Odense. For det er ikke bare nok at have et godt produkt - netværket er guld værd.
- Vi får rigtig meget støtte og netværk, som er det, man har brug for. Hele wealthtechklyngen arbejder tæt sammen med kommunen, SDU og OUH. Man føler sig meget velkommen i byen, og jeg har selv boet i Odense i tyve år, så det er jeg faktisk stolt over, siger Hanne Hansen-Nord til TV 2/Fyn.
Odense trækker
Mellem fem og ti finske sundhedstech-virksomheder er konstant på udkig efter at etablere sig i Danmark. I Odense trækker den nationale klynge for sundhedsteknologi og OUH som førende universitetshospital indenfor innovation.
Derudover gør det nye kommende supersygehus i Odense, at mange vælger Århus og København fra.
- Der er god viden og et godt netværk, og samtidigt åbner vi en bro til økosystemer og netværk mellem de to lande. I norden er vi førende indenfor sundhedssektoren, så jo mere vi arbejder sammen, jo bedre er det, mener Terhi Kivianta Rasmussen, som er seniorrådgiver i Business Finland.
15 finske virksomheder har været i Danmark på årets internationale sundhedskonference WHINN for at se markedet an, og antallet vokser for hvert år. En messe som Invest in Odense årligt bruger en million kroner på.
Det tager typisk et til to år for virksomhederne at beslutte sig og typisk ansætter de mellem en og to personer.
- Nu og her giver det ikke direkte arbejdspladser, men det giver international opmærksomhed og betyder, at virksomheder kommer hertil. Det betyder noget for OUH, for welfaretech og for de danske virksomheder, som får internationale samarbejdspartnere og vækst, siger investmentmanager Lone Knudsen Krogsbøll fra Invest in Odense.
Springbræt til verden
Finland ligger helt i top på verdensplan hvad angår it-kompetencer. For at brede de mange gode løsninger ud til resten af verden og søge samarbejde og dialog om udvikling og brug af teknologierne har Business Finland fået penge til at etablere sig i Danmark.
Det danske marked for sundhedsteknologi er et springbræt til resten af verden, for her kan virksomhederne teste deres produkt og få de rigtige faglige kontakter til kunder og netværk.
De elektroniske medicinskabe fra NewIcon findes på OUH og virksomheden skal til foråret igang med et projekt sammen med hjemmeplejen i Odense.
NewIcon håber at komme ind på mellem fem og syv danske hospitaler indenfor det næste år.
- For Odense er det godt, hvis jeg får nogle flere kolleger, så vi får nogle flere arbejdspladser. Og for skattekronerne er det jo også godt, siger Hanne Hansen-Nord til TV 2/Fyn.
Nyt niveau for samarbejde
Flere af de finske virksomheder oplever, at stille et spørgsmål til kommunerne i nogle af de andre lande, som danske kommuner allerede stillede for mellem to og tre år siden.
Med den nationale klynge for sundhedsteknologi er Odense er nøgleby. Her er vækst inden for velfærdsteknologi, og derfor vil finnerne gerne investere her. Samtidig er byen fremsynet i forhold til at tage ny teknologi i brug.
- Vi har en drøm om at tage det her samarbejde til et andet niveau, hvor vi kunne have klinikker i Finland og klinikker i Danmark til at arbejde sammen med virksomhederne og researchinstitutionerne, så vi kunne udvikle løsninger i begge lande samtidigt. Så går det måske også hurtigere og passer i begge lande samtidigt, siger Terhi Kivianta Rasmussen.
Hvis virksomhederne vil have løsninger på markedet i Danmark, skal det være nu. For indenfor de næste to år vil det være for sent at komme inde på det danske marked.
I andre lande kan de nemmere vente. Men det danske marked for sundhedsteknologi er foran, og virksomhederne vil gerne være en del af den førerposition. Det kræver samarbejde henover landegrænserne, mener Lone Krogsbøll Knudsen fra Invest in Odense.
- Enten bliver de danske virksomheder inspirerede af de udenlandske virksomheder, eller også bliver de overhalet af dem. Så vi kan godt klare os selv, men det er kun et spørgsmål om tid, så bliver vi simpelthen overhalet, siger hun.
Genbruger robotteknologi
Blue Ocean Robotics udvikler værktøjer og teknologiske byggeklodser, der kan genbruges. Ved at kombinere byggeklodserne kan man skabe flere forskellige typer robotter inden for en bred vifte af brancher og applikationer.
På den måde kan Blue Ocean Robotics tilbyde flere partnere at gå sammen om at udvikle og kommercialisere robotter, som partneren vil kunne anvende eller sælge til sine kunder.
Ved at genbruge byggeklodserne på tværs kan man udvikle og kommercialisere robotterne hurtigere, billigere og bedre, og virksomheder slipper for hver især at skulle opfinde den dybe tallerken.
- Blue Ocean Robotics genbruger sin robotteknologi på tværs af brancher og applikationer - og bringer derfor også robotter til markedet bedre, billigere og hurtigere end de fleste andre. Der er jo ikke kun et produkt, men forskellige produkter at satse på. Det gør risikoen i vores investering væsentlig mindre, mener Peter Warnøe.
Robot skal få fynboer til at holde til højre
Ny kampagne fra Vejdirektoratet skal med hjælp af en robot overbevise bilister på Fyn om at holde til højre på motorvejen.
Chatbot
En chatbot er et computerprogram, som man kan skrive til. På den måde kan man chatte med sin computer, telefon eller lignende.
Hvordan får man bilister på Fynske Motorvej til at holde til højre?
Spørger man Vejdirektoratet skal svaret findes i en ny robot. Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside.
- Der er en uoverensstemmelse mellem, hvordan vi opfatter vores egen kørsel, og hvordan andre oplever den, siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet.
Hun tilføjer:
- Derfor prøver vi ved hjælp af en ny chatbot at få bilisterne til at reflektere over, hvordan de færdes i trafikken.
Skilte i rabatten
Foruden en ny chatbot vil Vejdirektoratet også gøre brug af mere konventionelle metoder for at få bilister på Fyn til at overholde færdselsloven.
Imellem afkørsel 54 ved Vissenbjerg og afkørsel 55 nær Aarup på E20 Fynske Motorvej vil bilister blive mødt af skilte, der opfordrer til, at man holder til højre.
Den nye chatrobot er allerede nu tilgængelig på Vejdirektoratets hjemmeside og Facebook. Derudover vil bilister på den Fynske Motorvej i løbet af de næste to uger kunne spotte flere skilte langs vejen.
Hold til højre
- Stikprøver viser, at hver gang en bilist ikke holder til højre, går det i gennemsnit ud over to andre bilister.
- En Megafonmåling fra 2017 viser, at 89 procent af bilisterne opfatter sig selv som hensynsfulde i trafikken. Alligevel mener kun 40 procent, at andre bilister viser hensyn til dem i trafikken.
Skal styrke international skalering
De 100 millioner kroners kapitalindsprøjtning skal især styrke det kommercielle set-up, så Blue Ocean Robotics’ partnermodel, RoBi-X, kan indtage verdensmarkederne.
- Det er jo fantastisk. Vi startede tre mand for fem år siden rundt om et køkkenbord på et blankt stykke papir. Vi vidste, hvor vi skulle hen, men vi startede helt fra bunden. Nu bliver vi klar til voksenlivet, siger Claus Risager.
Pengene kommer også til at give et boost til udviklingen af ny teknologi og sikre tiltrækning og udvikling af talentfulde medarbejdere.
- Inden nytår skal vi have ansat 15 mand allerede med det, vi har liggende lige nu. Fra næste år kommer vi til at ansætte mellem otte og ti medarbejdere hver måned, så det bliver en udfordring at rekruttere, indkøre og organisere de mange nye medarbejdere, siger Claus Risager.
Virksomheden har et mål om, at omsætningen skal vokse med 1.000 procent frem mod 2023.
Robotter fra Blue Ocean Robotics
• UVD Robots - en robot til desinfektion af patientstuer på sygehusene med UVC-lys
• Multi Tower Robot - en robot til sikker forflytning og rehabilitering af patienter
• LapTics - en robot til øjen- og stemmestyret føring af kamera under laparoskopi-operationer
• WallMo - en robot til montage af glasvægge i nye kontorbyggerier
• Vesco Systems - en robot til at assistere skibe i havn på distancen
• Nilfisk - robotter inden for rengøringsindustrien
• Beam - robotter som skaber mobilitet og understøtter samarbejde mellem mennesker
• Scape - robotter til bin-picking blandt andet i bilindustrien, hvor selskabet er verdens førende
- Langt de fleste af vores cirka 15 robotter i porteføljen er under udvikling, og flere vil over de næste par år nå frem til salgsfasen, hvor vi skal være parate med kapital, kompetencer og et set-up, der fuldt ud kan realisere vores globale vækstpotentiale, fortæller Claus Risager.
Historisk stor handel
Den fynske robotvirksomhed har en afdeling i Singapore, der i slutningen af oktober har lukket den største robothandel nogensinde på dansk jord målt i antal. Japanske Hapi-Robo har købt 500 Beam robotter over de næste to år.
De intelligente telepresence-robotter skaber mobilitet og understøtter samarbejde mellem mennesker.
Robotter skal lære at tale ordentligt dansk på Fyn
Billetterne var revet væk til en aften med Dansk Sprognævn, der snart flytter til Bogense.
- Det er jo virkelig fantastisk at komme herover, siger Sabine Kirchmeier, der er direktør i Dansk Sprognævn.
Hun har stillet sig op foran en tætpakket sal i Frivilligcenter Nordfyn, hvor Fyens Stiftstidendes læsertiltag Café Stiften har sat direktøren i stævne.
Billetterne blev revet væk, og det vidner om stor interesse for sprognævnet som den nye spændende nabo i Bogense.
- Det er et nyt univers for os. For jeg har da hørt om sprognævnet, men jeg aner ikke, hvad de laver, siger Randi Brunholt fra Bogense, der er en af de fremmødte.
- I al almindelighed er Bogense-borgere meget venlige og imødekommende overfor fremmede, understreger Eva Poppen fra Bogense.
Og Hans Kristian Jakobsen fra Særslev er også klar til at byde sprogeksperterne velkommen.
- De er velkomne til at ringe til mig, hvis de har nogle problemer, så tager vi den derfra, griner han.
Opmærksomheden er kommet helt bag på direktør Sabine Kirchmeier.
- Da vi flyttede til Frederiksberg for fire år siden, var der ingen, der lagde mærke til os på nogen særlig måde. Og Frederiksberg Avis var først hos os, da de opdagede vi skulle flytte, fortæller hun til forsamlingen, der finder kontrasten morsom.
Sprognævnets flytning fra Frederiksberg til Bogense blev bekendtgjort som en del af statens udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen.
I starten lød der noget mere kritiske toner fra direktøren om flytteordren.
- Jeg er bange for, at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense, og jeg er meget spændt på at høre hvilke faglige vurderinger, der ligger til grund for beslutningen, sagde Sabine Kirchmeier i februar.
I mellemtiden er den bitre pille blevet slugt, og direktøren har tydeligvis valgt at få det bedste ud af situationen, der betyder at sprognævnet flytter ind i Bogenses tidligere varmecentral på Adelgade til januar. Otte af nævnets tolv medarbejdere fortsætter i jobbet, selvom det flytter til Fyn.
Odenses robotter skal tale dansk
Flytningen betyder, at nævnet kigger efter nye samarbejdspartnere, og ifølge direktøren er det meget nærliggende at rette kikkerten mod Odenses robotmiljø.
Sabine Kirchmeier fortæller, at hun tidligere samme dag har været til møde på Syddansk Universitet for at finde fodslag med samarbejdspartnere.
- Vi har jo en stor viden om, hvordan man taler ordentligt dansk, og den vil vi gerne dele med dem, der bygger robotter, siger Sabine Kirchmeier.
Et af nævnets kommende indsatsområder er sprogteknologi, for i disse år bliver vi mødt af en stadig stigende strøm af produkter, vi kan kontrollere med stemmestyring.
Til daglig taler du måske med Apples taleassistent Siri eller Googles tilsvarende Google Assistent. Men i fremtiden kan mængden af robotter eller anden teknologi, der kan styres med talens brug, stige kraftigt.
- Nye redskaber i for eksempel ældreplejen skal da tale dansk. Det skal jo ikke være sådan, at vi skal tale engelsk til maskinerne, understreger direktøren overfor forsamlingen.
Også på sprognævnets nye adresse i Bogense kan man risikere at møde den nyeste teknologi, der kommer på skolebænken.
- Der kan man måske støde på robotter, som vi forsøger at få til at tale ordentligt dansk.
Opbakning i Bogense
Udover snak om robotter og nye adresser, får gæsterne denne aften et hurtigt indblik i nævnets arbejde med den konstante overvågning og tilpasning af det danske sprog.
Og selvom direktøren ikke selv flytter folkeregisteradresse til Bogense, lader direktøren til at blive godkendt som en del af byens miljø.
- Meget spændende. Jeg håber, hun ville holde foredrag en gang om måneden. Så ville jeg komme hver gang, siger Eva Poppen fra Bogense.
Og Hans Kristian Jakobsen er enig.
- Jeg havde en god oplevelse. De er åbne overfor dialekter, så det kan være, vi kan få lært dem at skrive ged med kun to bogstaver (ge') i stedet for tre. Det er jo fråds, siger han med et grin.
Herunder kan du se tv-indslaget fra aftenmødet med sprognævnets direktør.
Blue Ocean Robotics er desuden medejer i Scape Technologies, der har speciale i ‘bin picking’ og leverer robotløsninger til de største brands i bilindustrien. Virksomheden skal børsnoteres inden udgangen af 2018.
Nordic Eye har store ambitioner om, at Blue Ocean Robotics vil blive et nyt milliardeventyr på linje med Universal Robots og Mobile Industrial Robots.
Investorerne forventer, at de 100 millioner kommer igen med et salg i milliardklassen i løbet af de næste tre til fem år.
- Vi ser ideer i milliarklassen her, som vil udvikle sig over de næste år. Vi kigger på en return of investment omkring fem til ti gange den investering, vi oprindeligt har lavet, siger Peter Warnøe.
Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert
kopieret!
En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.
Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.
Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.
De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.
Skulle genoptage arbejdet
Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og fem kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Syv personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.
Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.
- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.
Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.
Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og fem blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Her konfronterer hun mand, der har kaldt hende racist
kopieret!
Hun udbreder racisme og har en nazi-mentalitet. Det er de reaktioner, hun får, når hun stikker næsen frem i udlændingedebatten.
Det fynske folketingsmedlem og tidligere minister Mai Mercado (K) er blevet beskyldt for lidt af hvert.
- Jeg er både blevet kaldt hadefuld, fordomsfuld, snæversynet, racist og alt der imellem. Jeg troede faktisk, vi var kommet videre, siger hun til TV 2 Fyn.
I et debatindlæg i Politiken har hun skrevet, at "udlændinges herskermentalitet ødelægger foreningslivet" med eksempler fra Fyn. Hun fremhæver Nyborg Svømme- og Badeland, der i sommer måtte hyre tryghedsvagter, fordi nogle gæster med anden etnisk baggrund ikke ville følge stedets regler og truede personalet - og hun nævner fodboldklubben FIUK fra Vollsmose, der gjorde andre hold så utrygge, at de ikke ville spille imod dem.
Sammen med TV 2 Fyn ringer hun nogle af dem op, der har kaldt hende en overklassepige og beskyldt hende for at være racistisk.
Vil ikke debattere med dig
En af dem er Mikael Hertig. Den tidligere europaparlamentskandidat for Alternativet skriver kort og godt: “Stop nu den racisme”.
- Der er to muligheder. Det ene er, at man skriver meget blidt, og så bliver det upåagtet. Eller også siger man, at det er racisme, og jeg synes godt, jeg kan definere, hvad jeg forstår ved racisme, siger han.
I den modsatte ende af røret er Mai Mercado ærgerlig over, at debatten aldrig kommer længere.
- Jeg noterer mig, at der er en, der kalder mig racist, men du er jo ikke en, jeg har lyst til at debattere med. Hvis du eksempelvis havde skrevet: “Jeg er så uenig, for vi har ikke brug for at stigmatisere en hel befolkningsgruppe. Jeg synes, du går for langt" - hvis du havde sat ord på, hvorfor du var uenig med mig, havde jeg elsket at tage den diskussion, men når der bare kommer "du er racist", "du er hadefuld", "du er snæversynet", trækker jeg på skulderen og tænker, at vi nok ikke bliver enige uanset, svarer Mai Mercado.
- Vi skriver 2025, og jeg synes jo, det er ti år siden, at man blev kaldt racist, når man skrev kritisk om indvandrerpolitik. Så kan jeg så konstatere, at sådan er det ikke længere, siger hun.
Overklassepigen Mai Mercado
På Politikens facebookside blandede Danni Andersen sig i debatten med kommentaren: “Danske politikeres nazi-mentalitet ødelægger det danske samfund. I dag står overklassepigen Mai Mercado for dagens "alt som muslimer gør er forkert"-indslag”.
Men debatten kom ikke længere end det, før Mai Mercado og TV 2 Fyn ringede Danni Andersen op.
Hvorfor skriver du, som du gør i stedet for at forholde dig til de ting, du er uenig med Mai Mercado i?
- Jeg ville give en kommentar, der var lige så polariserende eller generaliserende, som jeg syntes, Mai Mercados udtalelse var for at vise, at hvis man på den ene side kan udtale sig så generaliserende om en bestemt gruppe mennesker, hvorfor skulle man så ikke kunne udtale sig lige så generaliserende eller bombastisk om den gruppe politikere, der gør det?
Danni Andersen har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men meldte sig ud, netop fordi han mener, at partiet er blevet for racistisk.
- Er det ikke mærkeligt, at når du synes, jeg graver dybe grøfter, så tænker du, at modsvaret til mig skal være at grave endnu dybere? Logisk hænger det ikke sammen for mig, svarer Mai Mercado.
I et kvarter taler Mai Mercado, TV 2 Fyns journalist og Danni Andersen sammen. Alle mere opløftede og et skridt længere inde i indvandredebatten, end da vi ringede op. Telefonsamtalen slutter i hvert fald med ønsket om en god dag og et “tak for snakken”.
Danish Crown med opråb til danskerne - spis mindre kød i weekenden
kopieret!
Hvis du vil have lasagne eller spaghetti bolognese i næste uge, så skal du ikke købe hakket oksekød i weekenden.
Sådan lyder det fra Danish Crown, der til B.T. fortæller, at “danskernes appetit efter oksekød er fortsat enorm.” Af samme årsag er flere supermarkeder - blandt andet Rema 1000, som TV 2 Fyn fortalte om torsdag - tæt på at være tørlagt for kød.
Danish Crown forventer, at der igen er masser af hakket oksekød på lager i starten af næste uge, men, lyder det fra pressechefen i Danish Crown, Jens Hansen:
- Jeg må tage det forbehold, at hvis danskerne bliver ved med at spise så store mængder kød og lasagne, så bliver det svært at nå til normalen i starten af næste uge.
Jim Lyngvild svarer på far-spørgsmål: - Nu bliver det virkelig politisk ukorrekt
kopieret!
Det bliver et nej tak til børn.
Sådan siger kunstneren Jim Lyngvild i et interview på TV MIDTVEST, da han bliver spurgt ind til, om han aldrig selv har overvejet at få børn.
- Nu bliver det virkelig politisk ukorrekt. Jeg mener jo, at bøsser får børn, som andre får håndtasker lige nu. Der er jo ikke en bøsse, der ikke skal have et barn, siger Jim Lyngvild.
Da TV MIDTVEST spørger Jim Lyngvild, hvad han mener med udtrykket 'håndtaskebørn', understreger han, at børn altid er en velsignelse.
- Jeg ved godt, det er karikeret, men jeg mener det faktisk. Børn må aldrig blive et selvrealiseringsprojekt, siger Jim Lyngvild.
Historisk biograf kan blive din - men tidligere forpagter smækker med døren
kopieret!
Der er dårlig stemning mellem den snart forhenværende forpagter af den lokale biograf i Nyborg, Simon Storgaard, og kommunen, der ejer biografen.
Kultur-, fritid- og turismeudvalget har ikke kunnet opfylde forpagterens ønske om en økonomisk håndsrækning til forbedringer og en modernisering af biografens udstyr, der ifølge forpagteren i den grad trænger til en udskiftning.
Det er ifølge Simon Storgaard en dødsdom for hans videre skæbne i den lokale biograf, som han har drevet i over otte år.
- Det er mit hjertebarn, så det er en kæmpe smerte, fortæller han til TV 2 Fyn.
Vil ikke lukke kommunen ind
Derfor har han valgt ikke at forlænge sin aftale med kommunen om at forpagte og drive Nyborg Kino, der under Simon Storgaard ledelse er gået under navnet KinoVino.
Og det gør den nogle måneder endnu, da aftalen først udløber 1. april.
Tirsdag kunne man så på Nyborg Kommunes kommunikationskanaler læse, at de nu leder efter en ny forpagter af biografen, der første gang slog dørene op i 1927.
Men nysgerrige må vente på at besigtige biografen, der består af to biografsale, operatørrum, foyer, kiosk, billetsalg og toiletter.
For Simon Storgaard vil ikke lukke Nyborg Kommune ind.
- Det har jeg sagt nej til, fordi jeg synes, det er upassende. Det kan ikke være rigtigt, jeg skal gå rundt og åbne døre, fortæller biograf-forpagteren.
Pludselig er der penge
Simon Storgaard lægger ikke skjul på, at han er utilfreds med kommunens håndtering af sagen, siden han forsøgte at forhandle en ny kontrakt på plads i februar sidste år.
Og så hjælper det heller ikke, at han kan læse i udbudsmaterialet, at byrådet pludselig står klar med en pose penge på 1,2 millioner kroner til opdatering af “fremviserudstyr”.
- Der har ikke været nogen håndsrækning fra kommunens side. De kunne let have spurgt mig, om det ikke var noget, når de nu havde fundet en løsning, men det har de ikke, fortæller han.
Søren Thorsager, der er chef for Kultur, Fritid og Turisme i Nyborg Kommune, bekræfter over for TV 2 Fyn, at de ikke kan få afgang til biografen, og at det derfor ikke er muligt at invitere interesserede forpagtere ind i lokalerne.
- Det er jura, og det er det her med, at når man forpagter eller lejer et lejemål, så har man nogle rettigheder, der gør, at udlejeren ikke bare kan komme ind uden aftale.
Vil ikke “tærske langhalm”
Derfor må kommunen vente helt til 31. marts med at besigtige lokaler, udstyr og inventar. Det betyder også, at den oprindelige tidsplan for udbuddet ikke kan overholdes.
Det tager Søren Thorsager dog med ophøjet ro
- Vi har ikke tænkt os at tærske langhalm på det, og derfor gør vi ikke noget ved det, fortæller han til TV 2 Fyn.
Overvejer man at forpagte biografen i Nyborg, så må man dog vente til mandag 7. eller tirsdag 8. april med at få syn for sagen.
Odense Bulldogs misser finale
kopieret!
Odense Buldog var ved at vende Herlev Eagles 4-1 føring til odenseansk sejr, men måtte i sidste ende give fortabt.
Fynboerne kom bagud 1-4, men bragte spændingen tilbage i kampen med to scoringer i anden periode. Udligningen faldt dog aldrig, og dermed er Herlev en del af lørdagens finale mod vinderen af den anden semifinale mellem Sønderjyske og Herning Blue Fox.
Der er godt med plads i trofæskabet hos Herlev Eagles, som aldrig har vundet pokalturneringen og kun har mesterskabet fra 1984 at prale af på seniorniveau.
Motivationen var derfor i top, da holdet gled ud på isen i Sydjysk Sparekasse Arena i Vojens.
OB-træner afslører opskriften på succes og Superliga
kopieret!
Fredag spillede OB årets første træningskamp. Det var mod SønderjyskE, som til daglig gør sig i landets bedste række - ligesom OB.
Kampen endte med en 3-2-sejr til fynboerne, men trods de gode takter, kan der meget vel være forandringer på vej i truppen - det indebærer måske et farvel til stortalentet Tobias Slotsager.
Angriber Luca Kjerrumgaard og cheftræner Søren Krogh er dog ikke i tvivl om, hvilke kvaliteter der skal kendetegne klubben i 2025.
Supermarked dropper salg af cigaretter
kopieret!
Hvis du er ryger og handler i Lidl, er det med at få fyldt lageret op. Den tyske supermarkedskæde stopper nemlig for salget af cigaretter inden udgangen af 2028, oplyser den i en pressemeddelelse.
Udmeldingen kommer på baggrund af, at Lægeforeningen torsdag foreslog at hæve prisen på en pakke cigaretter til 120 kroner.
- I Lidl er vi glade for at læse Lægeforeningens nye forslag og bakker fuldt op om ambitionen om at skabe en røg- og nikotinfri fremtid, siger viceindkøbsdirektør i Lidl, Khalil Jehya Taleb.
- Vi tror på, at detailhandlen har en vigtig rolle at spille, og derfor har vi som den første dagligvarekæde i Danmark sat dato på, hvornår vi sælger de sidste tobaksvarer, siger han.
Karin kigger på ulykkessted hver dag - havde hørt uhyggeligt rygte før biogas-afsløring
kopieret!
En aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået, viser, at byggeriet, der første til den tragiske arbejdsulykke på Flemløse Biogas, der i slutningen af november kostede tre personer livet, var fyldt med fejl.
Kort inden ulykken havde de ansatte advaret en ingeniør om, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter. Ingeniøren bag forsikrede dog om, at det ikke var et problem.
Men bare ti minutter senere kollapsede taget.
Karin Jensen kan fra sit hjem se hen på siloen, hvor taget styrtede sammen. Hun fortæller til TV 2 Fyn, at hun havde hørt rygterne om, at medarbejderne advarede ingeniøren bag beregningerne.
- Vi tænker på det hver dag, hvad der er sket deroppe, siger hun.
Mand anholdt og sigtet for svindel - men allerede dagen efter er nye svindlere på spil
kopieret!
Onsdag advarede Fyns Politi om "skruppelløse" svindlere, der snød ældre borgere til at udlevere hævekort eller kreditkort og efterlyste i samme ombæring en mand.
Fredag oplyser politikredsen, at kollegaerne fra Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag fandt manden, som nu er anholdt og sigtet for bedrageri mod flere ældre i Faaborg-området.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er der tale om en 36-årige udlænding med bopæl i Viby J ved Aarhus. Han blev for lukkede døre sigtet for 17 forhold - blandt andet mod borgere i Faaborg og Ringe.
Den sigtede erkendte delvist og tog forbehold for at kære kendelsen, men er varetægtsfængslet i fire uger.
Siden anholdelsen er der dog dukket flere anmeldelser op fra Faaborg-området, oplyser Fyns Politi, der derfor advarer borgerne om, at der allerede nu kan være nye svindlere på spil.
- Den anmeldelse, vi fik torsdag, handler om et ældre ægtepar, som bliver franarret deres dankort af de her falske bankmænd, som så foretager hævninger på kortet umiddelbart efter, siger politikommissær Finn Wegner Petersen og uddyber:
- Samtidigt med bankkortet får gerningsmændene så også overbevist ægteparret om, at de skal udlevere smykker og kontanter, da de så vil blive bragt i ”sikkerhed”. Det er virkelig både groft og frækt.
Fyns Politi oplyser, at de er i gang med at skaffe foto af gerningsmanden, der foretog hævning på de to forurettedes bankkort i kontantautomat ved Sparekassen Sjælland-Fyn i Fåborg mellem klokken 14 og 15.
Har man været udsat for et svindelforsøg skal man ringe til politiet på 114.
Undgå at blive svindlet
Fyns Politis gode råd:
Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen.
Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret.
Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder.
Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl.
Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114.
Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så det ikke kan søges frem på Krak og lignende.
Borgmester vil komme vild lønforskel til livs
kopieret!
Århusianere tjener i gennemsnit 46.500 kroner mere om året end folk fra Odense.
Og ifølge Danmarks Statistik er lønningerne i Fyns største by steget mindre end i Esbjerg, Randers og Aalborg.
Det skal der gøres noget ved, fortalte borgmester Peter Rahbæk Juel torsdag til årets nytårskur i Odeon. Han vil hæve gennemsnitslønnen i Odense ved at få flere højtlønnede til byen.
- Vi skal blive stærkere til at arbejde med robotter, droner og life science. Novo er flyttet til byen - det giver os nogle muligheder. Det er dybest set dem, jeg gerne vil udnytte, så vi kan blive lige så velstående, som man er andre steder i landet, siger Peter Rahbæk Juel.
Nye afsløringer ryster Karsten Hønge: - Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand
kopieret!
Fredag kan TV 2 Fyn fortælle, at det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas, der kostede tre mennesker livet, var fyldt med fejl.
Ovenikøbet overhørte en ingeniør de ansattes nødråb i minutterne, inden tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Det vækker forargelse hos SF’s fynskvalgte folketingsmedlem Karsten Hønge, der selv har en fortid i byggebranchen.
- Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand. I det hele taget skal det have langt flere umiddelbare konsekvenser, hvis tre er døde i sådan en ulykke.
- De der firmaopbygninger, hvor man skubber rundt med ansvaret, det går ikke. Det er en sag, som sætter skub i, at vi får rettet op på de arbejdsmiljøer.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her