Siger farvel til job og børnehave: Dennis og Line stikker til søs med deres små børn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Familien Haunstrup fra Odense har udlånt deres hus og sætter onsdag kursen mod Middelhavet på ubestemt tid. De skal have tid til hinanden og store oplevelser.
Kommandør mor-Line, kaptajn far-Dennis, morfar, fireårige Karl Anker og toårige Inge Marie. Sådan lyder den fulde liste over besætningsmedlemmer på skibet mormor, der denne uge drager ud på en længere rejse.
En norsk forsker satte en gang ord på det, som måske altid havde ligget i baghovedet hos Dennis og Line Haunstrup Andreasen.
Skudt på livet løs: Mårhunde tæt på udryddelse
I flere år er der blevet skudt på livet løs for at komme den invasive mårhund til livs. Nu kan den, mod al forventning, være på vej mod at blive udryddet i den danske natur.
Når nattens mørke falder på, drager et lille gråbrunet pelsdyr ud fra sit skjul. Og selvom den ofte forveksles med en grævling, er mårhunden langt fra ønsket i den danske natur.
Mårhunden er en invasiv art, der oprindelig kommer fra Østasien, men på grund af udsætninger i det daværende Sovjetunionen tilbage i 1948-1955, har arten spredt sig til Tyskland og videre op til Danmark. Og mårhunden er ikke den letteste at komme af med igen.
I 2010 blev der derfor udarbejdet en indsatsplan for udryddelsen af dyret.
- Den er en trussel for alle de jordrugende fugle, og masser af andre insekter, padder og andre krybdyr i naturen, fortæller Hans Kristian Nielsen, der er mårhunde-koordinator for Danmarks Jægerforbund.
Mårhunden
- Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-1955 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunen. Herfra har arten spredt sig til Tyskland og videre.
- I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur.
- Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
- Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige naturtyper - dog foretrækker den fugtige områder nær søer og åer.
- Mårhunden danner par for livet, og han og hun opfostrer hvalpene i fællesskab.
- En mårhund i Danmark får i gennemsnit 11 hvalpe.
Hvorfor er mårhunden uønsket i Danmark?
- Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden
- Mårhunden spreder og formerer sig hurtigt, og den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr.
- Mårhunden er en god svømmer, og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer
- Kan også være bærer af rabies samt den farligere bændelorm.
Kilde: Miljøstyrelsen
Men det er altså ikke nemt at fange dyret, der for det meste kun bevæger sig udenfor når mørket er faldet på, og derfor kræver det helt særligt udstyr at se mårhunden.
Nu ligner det, mod al forventning, at den invasive mårhund kan være på vej mod at blive udryddet i den danske natur. Det seneste år er der skudt omkring 11.000 mårhunde på landsplan, og to af dem har den fynske jæger Tobias Kabbel stået for.
- Jeg tænkte, at nu skulle det være. Nu har jeg vidst, de havde været i området i et stykke tid, i et par uger tror jeg faktisk, fortæller Tobias Kabbel.
Den fynske jæger blev kontaktet for at få hjælp til selve jagten, og det er blandt andet Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund, der rådgiver jægere om jagten på den invasive mårhund.
Judas-dyr
Fordi dyret er så svært at fange, bruges der derfor steriliserede mårhunde, der bevæger sig rundt i den danske natur med GPS-sendere.
- Så kan vi sidde og se signalerne inde på vores computer, og så kan vi se, hvor den færdes henne, forklarer Hans Kristian Nielsen.
På den måde kan mårhunden med GPS-senderen på altså lede hen til andre mårhunde, som derefter kan fanges og skydes. Derfor bliver GPS-hundene også kaldt for "judas-dyr".
Lige nu holder judas-dyrene dog en velfortjent ferie på et mårhunde-hotel i Silkeborg, så de ikke bliver skudt under årets bukkejagt.
Uetisk forkert
Én ting skal man dog være opmærksom på, når man jager mårhunde, og det er, hvorvidt det er ynglesæson for dyret eller ej.
- Man skal ikke skyde noget, hvor der er en risiko for, at hvalpene ligger tilbage i en grav. Det er uetisk forkert, siger Hans Kristian Nielsen.
- Man skal følge anbefalingerne.
- Vi skal ikke stille geværet i skabet
Selvom arbejdet med at komme den invasive art til livs ind til videre er gået over al forventning, så er Tobias Kabbel stadig klar til at holde øje med mårhundene.
- Jeg tror desværre, at det bliver svært at holde dem helt væk fra Fyn, forklarer den fynske jæger.
Også Hans Kristian Nielsen forudser, at kampen endnu ikke er ovre.
- Vi skal ikke stille geværet i skabet, vi skal være klar, og vi skal have flere mennesker, der er klar.
At pensionen egentlig burde lægges midt i livet. Nu hvor toårige Inge Marie og fireårige Karl Anker stadig mener, deres forældre er de mest spændende at være sammen med.
Derfor tog forældrene en beslutning om en dag at rejse på langfart.
En beslutning, familien har forberedt sig på i årevis, og som nu munder ud i, at de sejler ud fra Odense Havn onsdag eftermiddag, hvor de efterlader faste jobs, et hus, børnenes institutionerne og resten af deres udvidede familie.
- Når vi skal vinke, så kan jeg ikke udelukke, at der kommer en lille tåre, siger Line Haunstrup Andeasen, som beskriver familiens eventyr på Instagram-profilen 'Sejlskibet mormor'.
Båden Mormor
I tiden op til afrejsen er det meget praktikken, som har fyldt hos den sejlglade kvinde. Hun har skullet pakke et helt hus ned og skære ind til benet, så kun de mest nødvendige ting kom med ombord på sejlskibet Mormor.
En båd, der har fået sit flotte navn af en særlig grund. Det er nemlig som et minde om Line Haunstrup Andreasens mor, der gik bort i efteråret.
- Det blev besluttet, at båden skulle hedde mormor, mens mormor stadig var i live, og hun har også været ombord. Det er bare meget naturligt, at hun skulle følge med os, siger Line Haunstrup Andreasen.
Hendes mand uddyber, at det også går godt i spænd med det liv, man skal leve ombord.
- Det er også et symbol på, at her er der plads og tid.
Familiens tid på båden skal forhåbentlig også byde på plads til at lade sorgen over mormor fylde efter et år, som parret beskriver som vildt.
“Vi skal besøge chokoladeland. Vi ved ikke, om vi skal besøge pizzaland”
Vil dyrke familielivet
Når den 30 år gamle båd sejler ud onsdag, er båndene kappet til to faste stillinger i henholdsvis el- og mediebranchen, der er sagt farvel til børnenes institutioner, huset er udlånt, og bilen er solgt.
Forude venter et år, hvor livet skal leves på en båd med tid til at dyrke familielivet. Ruten er til gengæld ikke skrevet i sten. Her tager familien Haunstrup Andreasen det, som det kommer.
Storsamler: Peder kan dække op med 330 kaffestel
I Harndrup har Peder Pedersen sine mere end 300 kaffestel udstillet på Humlemagasinet - og han har stadig plads til flere.
Det Musselmalede, Mågestellet, Flora Danica og Blå Olga - og så lige små 324 flere komplette kaffestel.
Det er det udvalg, der udgør Peder Pedersens udstilling på Humlemagasinet i Harndrup. Og der kommer hele tiden nye til.
- Det er sjovt. Jeg synes, det er spændende, for der er så meget historie i det. Det er jo fra hele verden, smiler Peder Pedersen og lader øjnene køre henover de over 1.000 kaffekopper, der står på enhver overflade.
“Når folk skal flytte til noget mindre, så spørger de selvfølgelig først børnene, om de vil have det. Og så siger de nej. De gider ikke sådan noget gammeldags noget længere”
Nye kommer til
Der er både selverhvervet og foræret porcelæn i den store samling, der også rummer både kageruller og kødhakkere.
- Det her har stået i mit skab i mange, mange, mange år, og jeg tør ikke bruge det, siger Anette Hollegaard, der er kommet fra Odense med et kinesisk kaffestel til samlingen.
- Når man ikke ser på det og ikke tør bruge det, så vil jeg hellere have, at der er nogen, som tager sig godt af det, nikker hun.
Selvom Peder Pedersen ikke før havde set lige dét stel, som Anette Hollegaard bidrog med, så er foræringerne langt fra et særsyn.
- Når folk skal flytte til noget mindre, så spørger de selvfølgelig først børnene, om de vil have det. Og så siger de nej. De gider ikke sådan noget gammeldags noget længere. De har jo opvaskemaskine, de unge mennesker, de er så magelige, ler Peder Pedersen, som derfor får masse af fine stel med guldkanter, der kan blive ødelagt i opvaskemaskinen.
330 eller deromkring
Peder Pedersen kan ikke lade være med at smile, når han går rundt mellem de mange udstillede stel.
Og han har fået hjælp af en ung mand, der holder godt øje med samlingens størrelse.
- Vi er så heldige, at vi har fået en ung ufrivillig, der interesserer sig for porelæn. Han er kun 23 år, og han har siddet og registreret alle stel, og nu er han nået op på godt 330, fortæller han.
Og samlingen har langt fra nået sit endeligt. Der kommer nemlig også stel ind, som Peder Pedersen selv har købt. Dog er det med forbehold.
- Jeg køber kun, når det ikke er for dyrt, griner storsamleren.
De fynske samlere
Peder Pedersen er ikke den eneste fynbo, der har skabt sig en enorm samling. Læs og se flere historie om nogle af de samlere, TV 2 Fyn har talt med gennem tiden:
- Iben har 180 salt- og pebersæt i spisestuen
- 95-årig samler modeltog
- Ronnie har lagt gulv af 60.000 Underberg-kapsler
- Vi prøver hele tiden at tilpasse os virkeligheden , siger Dennis Haunstrup Andreasen.
De vil tilpasse sig coronasituationen, sejlforhold, og så en situation med to børn ombord på en båd.
Dennis Haunstrup Andreasen fortæller dog, at familien umiddelbart sejler mod Kielerkanalen, derfra til Holland, hvor båden skal have taget masten af i Amsterdam.
Til sidst skal de ramme Middelhavet efter mormor er gjort til en kanalbåd. Planen er, at familien skal overvintre tre måneder i Sydeuropa, og så står situationen igen lidt åben.
Der er dog en bagkant, for familien på fem skal være hjemme igen, så sønnen Karl Anker kan starte skole næste august.
Glæder sig til afrejse
Det eneste familien frygter er, hvis de skulle tabe skruen eller lignende, men på den anden side, er de også blevet gode til at huske på, at der findes en løsning.
- Vores båd er 30 år, så der er hele tiden noget, der skal restaureres. Der var en, der sagde, at sejle på langtur er at få retten til at reparere sin båd et eksotisk sted, siger Dennis Haunstrup Andreassen.
Rystet over bedrageri:
- Det er Munkebos Britta Nielsen
En ledende og frivillig medarbejder er blevet bortvist og politianmeldt for bedrageri i genbrugsbutikken Kirkens Korshær i Munkebo.
Torsdag kunne Fyens Stiftstidende fortælle, at en frivillig medarbejder blev bortvist for at have "fundet et smuthul" og i flere år stjålet penge, der skulle være gået borgere, der lever på kanten af samfundet.
Sagen betegnes som både ulykkelig og ekstraordinær. Siden har episoden været et varmt taleemne i lokalsamfundet.
- Det vækker minder til en berømt Britta Nielsen-sag, hvor penge der skulle være gået til de allersvageste i samfundet gik til hendes eget forbrug, siger Ingelise Baruel Michaelsen, som bor i Munkebo.
Også Svend Erik Sørensen, der har boet i Munkebo i 25 år, er af samme opfattelse.
- Det føles som en Britta Nielsen. Hun tog penge fra nogle, der har brug for dem, og nu sker det samme her.
Lokalsamfundet i Munkebo er rystet over hændelsen.
- Det har gjort mig ked af det, det er jo frivillige mennesker, der bør arbejde for en god sags tjeneste, siger Bente Rasmussen, og understreger, hvor gode oplevelser hun har haft med de resterende medarbejdere.
- Det er søde og rare mennesker, sådan har det altid været i min verden.
Angiveligt snydt for 1,5 millioner
Flere kilder, TV 2 Fyn har talt med fortæller, at der er blevet svindlet for 1,5 millioner kroner.
- Jeg synes, det er rigtig trist, for det er jo penge, der skulle være gået til nogle gode formål, som nu er endt i vedkommendes egen lomme, siger Ingelise Baruel Michaelsen.
Af hensyn til efterforskningen vil Dorthe Egede Hansen, der er chef for genbrug i Kirkens Korshær, hverken be- eller afkræfte, hvorvidt rygtet om beløbets størrelse er korrekt.
Hun fortæller at episoden strækker sig over en årrække, men at de først i marts blev gjort opmærksom på problemet.
- Vi finder ud af det, fordi en frivillig medarbejder gør os opmærksom på, at der er uregelmæssigheder i regnskabet, fortæller Dorthe Egede Hansen.
Medarbejderen er nu bortvist, og sagen er politianmeldt. Kvinden var ansat i en ledende stilling, hvor hun frivilligt har arbejdet siden 2014.
Hvordan kan en medarbejder bedrage i flere år, uden det bliver opdaget?
- Det er en lokal procedurefejl, mere kan jeg ikke sige. Og så har hun været rigtig god til at skjule det, så det var først, da vi undersøgte regnskabet, at vi også fandt andre uregelmæssigheder, siger genbrugschefen.
Mistanke om møbel-svindel
Antikkrejler Villy Bjarne Christensen er stamkunde i genbrugsbutikken, hvor han ofte slår en handel af, men i flere år har han og andre besøgende undret sig over lagerbeholdningen.
- Vi er nogle stykker, som har undret os over, at vi ikke ser nogen teaktræsmøbler i butikken, når vi har set, at de står ude på lageret.
Ifølge antikkrejleren Villy har de konfronteret medarbejderen og hendes mand flere gange, men har ikke kunnet få et svar på, hvorfor møblerne aldrig er blevet sat til salg i butikken.
- Alle møbler af værdi kom ikke ind i butikken, det var kun al ragelse, understreger Villy Bjarne Christensen, der vurderer at have set teaktræsmøbler til værdi af op imod 4.000 kroner forsvinde fra lageret.
Flere borgere, TV 2 Fyn har talt med, har set medarbejderen og hendes mand samarbejde om bedrageriet, hvor de blandt andet solgte møbler, der var doneret til Kirkens Korshær til anden side, hvad tænker du om det?
- Det kan jeg ikke be- eller afkræfte, siger chefen for genbrug i Kirkens Korshær, Dorthe Egede Hansen.
Ifølge genbrugschefen er sagen enkeltstående, hvor der nu er rettet op på den procedurefejl, som gjorde det muligt for medarbejderen at svindle.
- Det er aldrig sket før, og det kommer ikke til at ske igen, vi vil fortsat drive vores butikker med med tillid til vores medarbejdere, forsikrer Dorthe Egede Hansen.
Kirkens Korshær
- Kirkens Korshær har et årligt regnskab på omkring 252 millioner kroner. 90 procent af midlerne går direkte til det sociale arbejde i byerne med at hjælpe ensomme, hjemløse, psykisk syge, fattige, misbrugere og andre udsatte i Danmark.
- Kirkens Korshær driver på landsplan 240 genbrugsbutikker, der bemandes og ledes af frivillige medarbejdere. Samlet set står genbrugsbutikkerne for omkring en tredjedel af Kirkens Korshærs årlige indtægter.
Kilde: Kirkens Korshær
Nu glæder familien sig bare. De ved godt, hvad de venter sig af denne rejse.
- En masse gode oplevelser. Noget, vi ikke ville få herhjemme. Og at gøre noget, som vi aldrig glemmer, siger Line Haunstrup Andreasen.
Onsdag eftermiddag vinkes der farvel venner og familien ved kajen i Odense Havn.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her