Skandalesag førte til direktørs farvel: 250 kontrakter i fjernvarmeselskab levede ikke op til standarder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
250 af Fjernvarme Fyns underleverandører havde kontrakter, der ikke levede op til Odense Kommunes arbejdsklausuler, viste gennemgang. Nu har underleverandørerne rettet ind i de fleste sager.
En gennemgang af i alt 400 kontrakter, som det kommunalt ejede selskab Fjernvarme Fyn har med underleverandører af stort og småt har afdækket forhold der ikke levede op til kommunens arbejdsklausuler i 250 af kontrakterne.
I maj forlod Jan Strømvig sin post som adm. direktør i Fjernvarme Fyn, efter han i marts var blevet sygemeldt efter han blev voldsomt kritiseret af flere partier i byrådet.
Social dumping og brug af en forkert arbejdsklausul uden mulighed for at straffe underleverandører, der ser stort på reglerne var hovedingredienserne, da Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn i starten af året i fællesskab afdækkede, at Fjernvarme Fyn ikke overholdt sin primære ejer Odense Kommunes egne sociale klausuler.
Politikere raser over notat fra fjernvarmedirektør:
- Han kan ikke fortsætte som direktør
Slagsmålet om fremtidens varmeforsyning i Kerteminde fortsætter, selvom Kerteminde Byråd i juni vedtog at arbejde mod en fusion med Fjernvarme Fyn.
Fjernvarmen i Kerteminde skal forsøge at fusionere med Fjernvarme Fyn. Det besluttede Kerteminde Byråd i juni. Men det kommunalt ejede Kerteminde Forsyning argumenterer fortsat for, at det bliver dyrere end den nuværende varmeløsning.
I et notat rundsendt til byrådspolitikerne, som Kjerteminde Avis har fået indsigt i, skriver den administrerende direktør for Kerteminde Forsyning, Michael Høj-Larsen, at det vil blive dyrt for forbrugerne og erhvervslivet, hvis Kerteminde Forsyning fusionerer varmeforsyningen med Fjernvarme Fyn, som et stort flertal i byrådet ellers har besluttet at arbejde henimod.
Ifølge direktørens beregninger vil det koste hver husstand i Kerteminde omkring 400 kroner ekstra om året, fordi Kerteminde Forsyning ikke vil være i stand at opnå samme synergieffekter mellem håndteringen af vand, affald og varme, som selskabet har i dag.
Samtidig mener direktøren, at det vil gå ud over det lokale erhvervsliv, da Kerteminde Forsyning ikke længere vil være i stand til at udbyde samme antal opgaver til gravearbejde, reparationer og vedligeholdelse.
Kerteminde Forsyning har tidligere arbejdet henimod, at kommunen brød det nuværende samarbejde med Fjernvarme Fyn, og oprettede egen fjernvarmeforsyning i Kerteminde.
Notatet fra direktøren falder mildest talt ikke i god jord hos nogle af byrådsmedlemmerne.
- Personligt undrer jeg mig over, at direktøren udarbejder så entydigt et notat, der ikke tager højde for de positive effekter, der kan være i fusion med Fjernvarme Fyn, siger Michael Nielsen (K), der også sidder i bestyrelsen for Kerteminde Forsyning og er tilhænger af en fusion med Fjernvarme Fyn.
Har mistet tilliden
Heller ikke socialdemokraten Kristian Hald er enig i notatets konklusioner.
- Han har fremsendt en fuldstændig ensidig konsekvensanalyse, hvor han udelukkende har medtaget de konsekvenser, som taler for egen varmeforsyning, som Michael Høj-Larsen tydeligt har været fortaler for hele vejen. Det er i bedste fald misvisende, i værste fald løgn og manipulation, siger Kristian Hald til Kjerteminde Avis.
- I mine øjne er det åbenlyst, at Michael Høj-Larsen ikke kan fortsætte som direktør under en fusionsproces, lyder det fra Kristian Hald.
Direktionens pligt
Direktøren for Kerteminde Forsyning tager kritikken fra politikerne med ro.
- En proaktiv og ansvarlig direktion for et selskab, skal altid sørge for at fremlægge materialer og data for sin bestyrelse som kan have interesse for selskabets drift. Det blev også drøftet på bestyrelsesmødet. Der har ikke været nogen, der har kunnet påpege andre konsekvenser, end dem der står i notatet, siger Michael Høj-Larsen til Kjerteminde Avis.
Kristian Hald skriver også, at han ikke har tillid til dig som direktør længere. Hvilket indtryk gør den kritik på dig?
- Jeg håber at vi kan få genoprettet den tillid, når han ser mine svar. Og ellers tager jeg meget gerne et møde med ham, siger direktøren.
Desuden viste kontroller, at flere af de underentreprenører, som var hyret til at bygge en ny biokedel til en samlet pris på op mod 900 mio. kr., havde aflønnet deres ansatte i strid med overenskomsterne på området.
Siden har den konstituerede adm. direktør, udviklingschef, Kim Winther haft opgaven med både at rette op på den sociale dumping og rydde op i de mange aftaler med underleverandører, som var indgået med de forkerte klausuler. Og nu er der ved at være styr på butikken, oplyser han.
- Vi har fået opdateret arbejdsklausulerne i overensstemmelse med kommunens klausuler i stort set alle de kontrakter på nær tre. Så vi er næsten i mål med det, siger han og tilføjer:
- I forhold til de sidste tre har vi måttet konstatere, at det er nogle projekter, der er så langt fremskredet, at det ikke har muligt her næsten på bagkant at skrive en ny arbejdsklausul ind. Vi har simpelthen ikke mulighed for at kræve kontrakterne genforhandlet.
- Men det ændrer ikke på, at forpligtigelsen til at udbetale overenskomstmæssig løn stadig er der, og det vi kan gøre, er, at lave meget tættere kontroller, og det gør vi også, forsikrer Kim Winther.
Fjernvarme Fyn-sagen kort fortalt
· Fjernvarme Fyn har opført et biokedelprojekt til 900 millioner kroner.
· Det finske selskab Andritz fik hovedentreprisen på cirka 480 millioner kroner.
· Mistanken om social dumping bliver første gang offentligt kendt i maj 2022, da en gruppe stilladsarbejdere fra hele Danmark protesterer foran Fjernvarme Fyn i Havnegade i Odense, fordi de mener, polske kolleger bliver underbetalt.
· Jan Strømvig, daværende direktør for Fjernvarme Fyn, siger da, at en kontrol af virksomhederne er sat i gang rutinemæssigt. Kontrollen viser, at de danske stilladsarbejdere havde ret i kritikken.
· Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn afdækkede i starten af 2023, at Fjernvarme Fyn brugte sine egne arbejdsklausuler i stedet for Odense Kommunes arbejdsklausuler.
· Forskellen på de to arbejdsklausuler er blandt andet, at Odense Kommunes klausuler rummer mulighed for at sanktionere virksomheder, der overtræder den. Det gør Fjernvarme Fyns klausul ikke.
· Daværende adm. direktør Jan Strømvig blev som konsekvens af afsløringerne udsat for hård kritik og blev efterfølgende i marts sygemeldt. I maj fratrådte han sin stilling.
Tilbageholder tre millioner
I forhold til social dumping blev 12 leverandører undersøgt, og der blev fundet fejl i lønudbetalingerne hos de ni, hvilket Kim Winther med egne ord er "godt og grundigt træt af".
- Vi er nu lykkedes med at sikre, at der er sket tilbagebetaling til de ansatte i syv ud af de ni underleverandører, og de sidste to skal også nok komme på plads. Men der er simpelthen noget proces og noget jura i det her, som tager noget tid. Men medarbejderne skal nok få pengene, forsikrer Kim Winther.
Har holdt øje med fjernvarmesagen: Nu vil Konkurrencestyrelsen have overblik over arbejdsklausuler
Konkurrencestyrelsen vil have et overblik over, hvordan de sociale klausuler bliver anvendt i kommuner, regioner, stat og forsyningsselskaber.
Danmarks kommuner, regioner og staten bruger vidt forskellige sociale klausuler, og de kontrollerer også overholdelsen af dem på deres helt egen måde.
Det kan slås fast med nogenlunde sikkerhed, selv der ikke er noget overblik over, hvor mange typer arbejdsklausuler, der findes, hvor mange offentlige myndigheder, der bruger dem, og om de tjekker deres overholdelse jævnligt.
Det overblik vil man nu skaffe sig hos Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, hvor man også har fulgt med i den seneste tids debat om Fjernvarme Fyns arbejdsklausuler.
- Vi ved, at staten formentlig bruger dem indgående, fordi statsinstitutioner har en pligt til det. Men kommuner, regioner og forsyningsselskaber har ikke pligt til at bruge dem. Så derfor ved vi faktisk ikke, hvor ofte de bruger dem. Nu har vi sat os for at undersøge det, siger kontorchef i Center for Offentlig Konkurrence, Kenneth Skov Jensen.
Hvert år sendes udbud for skønsmæssigt 380 milliarder kroner i offentligt udbud.
En aktindsigt foretaget af TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende viser, at Kontrolenheden ved Odense Kommune f.eks. kun kontrollerer arbejdsklausulerne hos Assens, Kerteminde, Nyborg, Svendborg, Ærø og Høje Taastrup kommune.
Kontrolenheden oplyser, at de fynske kommuner anvender enslydende arbejdsklausuler. Høje Taastrup Kommune har selv udarbejdet deres arbejdsklausul, men selve forpligtelsen har samme indhold som den fælles fynske arbejdsklausul.
Herudover har Odense Kommunes Kontrolenhed samarbejdsaftale med følgende kommunale selskaber i Odense: Fjernvarme Fyn, Odense Letbane, Odense Renovation og Vandcenter Syd.
Odense Havn har ikke hidtil haft nogen aftale med Kontrolenheden, men en aftale er på vej nu, oplyser selskabet adm. direktør Carsten Aa.
Region Syddanmark har søgt privat assistance hos firmaet Bureau Veritas til at kontrollere regionens arbejdsklausuler.
- Vores undersøgelse skal afdække, om arbejdsklausuler bliver brugt tilfredsstillende ud fra et politisk perspektiv. Vores forventning er, at de bliver brugt i vidt omfang, men vi er usikre på, hvordan de bliver brugt, og hvordan der bliver fulgt op på dem i praksis, siger Kenneth Skov Jensen.
FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, havde et ønske om at arbejdsklausuler kom med i udbudsloven, da den blev vedtaget sidste år, men i stedet valgte erhvervsminister Simon Kollerup at få Konkurrencestyrelsen til at undersøge området.
Ventes klar sidst på året
Undersøgelsen skal også undersøge, om arbejdsgiverside og fagbevægelsen synes, at arbejdsklausulerne fungerer hensigtsmæssigt, og arbejdsmarkedets parter har selv været med til at tilrettelægge undersøgelsens design.
Har Konkurrencestyrelsen nogen fornemmelse af, at arbejdsklausuler i det offentlige er med til at skræmme private virksomheder fra at byde?
- Det ved vi ikke. Det er klart, hvis en arbejdsklausul skræmmer en væk, så er det formentlig fordi, man enten ikke har tænkt sig at overholde den, eller kan overholde den, siger Kenneth Skov Jensen.
Han forventer, at Forbruger og Konkurrencestyrelsen er færdig med sit arbejde sidst på året. Undersøgelsen vil blive afleveret til regeringen og den arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger ud fra undersøgelsen..
Han oplyser, at det i alt drejer sig om underbetaling for cirka 1,5 millioner kroner. Fjernvarme Fyn har tilbageholdt tre millioner kroner for at sikre sig, at der er penge nok.
- Vi er 80 procent færdige, men vi mangler de sidste, og jeg er ikke tilfreds, før de sidste også har fået de penge, de skal, siger Kim Winther.
Biokedel i drift
Den nye biokedel, som det hele omhandler, står i øvrigt nu færdig og er for et par uger siden blevet sat i drift, oplyser han.
Biokedlen skal være med til at gøre det muligt helt af udfase brugen af kul hos Fjernvarme Fyn, hvilket spiller en afgørende rolle i Odense Kommunes bestræbelser på opnå klimaneutralitet senest i år 2030.
I sidste uge blev det offentliggjort, at den nye adm. direktør for Fjernvarme Fyn bliver Louise Saabye Høst. Hun er uddannet cand. scient.pol. og kommer fra en stilling som direktør hos Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Louise Saabye Høst tiltræder 6. december.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her