Der bliver boret huller i jorden i Elmelund Skov ved Odense, hvor et internationalt forskerhold i disse dage undersøger alderen på grundvandet i drikkevandsboringen.

I stadig flere danske drikkevandsboringer bliver der nemlig fundet rester af sprøjtegift. Derfor er de internationale forskere på besøg hos Vandcenter Syd, der leverer drikkevand til store dele af Odense Kommune.

Forskerne skal undersøge alderen på grundvandet i fynske drikkevandsboringer, som er forurenet med pesticider. Undersøgelserne af grundvandet kan nemlig hjælpe os til bedre at forstå årsagerne til forureningen.

Det forklarer Klaus Hinsby, der er seniorforsker på Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

- Det er vigtigt for at forstå, hvordan forureninger i grundvandet spreder sig, og hvordan vi bedst kan håndtere det for at beskytte grundvandsmagasinerne, siger han og fortsætter:

- Det betyder mere præcist, at vi undersøger, hvor lang tid grundvandet har været undervejs, fra det øjeblik det siver ned fra overfladen til grundvandet og strømmer hen til boringen. Den tid er vigtig for at kunne analysere, hvor hurtigt forureningerne breder sig i undergrunden, forklarer Klaus Hinsby.

Drikkevand er regn fra vikingetiden

På Vandcenter Syds kildepladser på Fyn varierer drikkevandets alder fra kun 10 år og helt op til 1.000 år. Det vil sige, at noget af drikkevandet faldt som regn tilbage i vikingetiden.

Ifølge Klaus Hinsby så er det især det “unge” drikkevand, som kan være forurenet.

- Det unge grundvand, som er det vand, der er dannet inden for de seneste 60 år, kan være forurenet - typisk med pesticider og nitrat fra alle mulige forskellige kilder i landet. Vi vil gerne kende historien for den forurening. Hvor stammer den fra, og hvor længe har den været undervejs i grundvandsmagasinerne, spørger seniorforskeren retorisk.

Forskningen skal gavne forbrugerne

Vandcenter Syd er det første i Danmark, som systematisk undersøger alderen på vandet i dets drikkevandsboringer for bedre at kunne planlægge og beskytte mod forurening fra omgivelserne.

Derfor har det også stor betydning for det odenseanske vandværk at være med i det nye forskningsprojekt. Det forklarer Anne Esbjørn, der er grundvandsspecialist hos Vandcenter Syd.

- Vi har valgt at være med i projektet, fordi vi selv får noget ud af at kende kende alderen på vores grundvand. Men vi vil også gerne bidrage til, at forskere i Europa får bedre viden om vores grundvand, for det gavner os, og det gavner vores forbrugere på sigt, siger hun.

- Når vi kender grundvandets alder, hjælper det os til at forstå kildepladsen bedre. Hvor er vores sårbare grundvand, og hvor har vi gammelt grundvand, som er robust over for forurening fra overfladen.

Arbejdet i Elmelund Skoven gennemføres som et EU-projekt, der blandt andet finansieres af EU og Innovationsfonden.

Glem den dårlige samvittighed over den langhårede hæk - du gør nemlig bierne en stor tjeneste ved at vente lidt med at klippe den.

Det er budskabet fra Danmarks Biavlerforening, der derfor opfordrer haveejerne til at vente med hækklipningen, så bier og vilde insekter har mulighed for at hente masser af føde i de storblomstrende ligusterhække.

- Vi ved, at mange gerne vil gøre en indsats for bierne, men mange er ikke opmærksomme på, at hækken også er et spisekammer. Generelt kan vi blive bedre til at acceptere, at haverne i perioder ser lidt vildere ud og i stedet nyde blomsterne i hække og i græsplænen, siger Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening, til foreningens hjemmeside.

Også på Fyn håber de lokale biavlere, at mange vil lade hækklipperen blive i skuret i et par uger endnu.

- I disse tider, hvor vi snakker så meget om fødemangel til nektar-søgende insekter, så kan de ikke få blomster nok. Der er jo en tradition for, at vi skal klippe hækken til sankthans, og for eksempel ligusterhækken blomstrer lige nu. Så derfor er der en masse føde, der går til spilde for alle insekter, når man klipper hækken helt ind og derved klipper blomsterne væk, siger Søren Johannes Østergaard Madsen, der er pensionist og formand for biavlerforeningen De Fynske Bivenner.

Vigtig næringskilde

Ligusterhækken er et rent skatkammer, når det kommer til føde for bier og insekter. Ligusterens blomster indeholder både pollen, som giver protein til bierne, og nektar der indeholder kulhydrater, som giver bierne energi.

- I et bistade er der næsten 80.000 bier, og de skal jo ud og have noget føde til deres larver og deres æg, og det samme skal de vilde bier, humlebierne og sommerfuglene. Og de lever af den nektar og de pollen, de kan finde i de blomster - og det sidder altså kun i blomsterne, ikke i de grønne blade, siger Søren Johannes Østergaard Madsen.

Og selv om man måske ikke interesserer sig for biavl eller bier i almindelighed, håber biavleren, at almindelige fynske haveejere vil hjælpe til med at bevare insekterne i naturen.

- Hvis ikke vi havde bierne, så ville der ikke være ret mange æbler og andre frugter i supermarkederne, for bierne er livsnødvendige for at skabe den bestøvning af planter, siger dyrenes ven, Søren Johannes Østergaard Madsen.

Hovedtemaet på dette års Folkemøde på Bornholm er FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Med det udgangspunkt har eleverne fra Tietgen Business EUX Stine Hjortebjerg og Siddel Madsen lavet to projekter, der skal være et skridt på vejen til at opnå verdensmålene.

I forbindelse med en eksamen på deres uddannelse har Stine Hjortebjerg udviklet en bruser og en vandhane, der sparer på vandet, mens Sissel Madsen har arbejdet på et projekt med vandflasker, der er lavet af genbrugsplast. Deres projekter blev efterfølgende udvalgt til at skulle med på dette års Folkemøde.

- Det er vildt stort, fordi vi er blevet udvalgt af skolen. Det er en kæmpe ros at få. Nu ved vi, at vi har arbejdet med noget, der er rigtigt, siger Stine Hjortebjerg.

Global vandkrise og plastik

Ideen til projekterne har pigerne fået ved at tage udgangspunkt i de problemer, vi står overfor i verden lige nu. Stine Hjortebjerg tog udgangspunkt i det problem, at verden kan stå overfor en global vandkrise i løbet af få årtier.

- Jeg fandt ud af, at vandmangel bliver et virkelig stort problem senere hen. Herefter fandt jeg ud af, at en dansker i gennemsnit bruger 40 liter vand om dagen på at gå i bad. Det er rigtig meget, og det vil jeg gerne være med til at ændre, siger Stine Hjortebjerg.

Sissel Madsen tog udgangspunkt i jordens problemer med plastik, der i høj grad ses i verdenshavene.

- Jeg har altid gået rigtig meget op i plastik, hvor meget det forurener, hvor meget miljøbelastning det giver og de problemer, der er med plastik lige nu. Derfor valgte jeg at tage udgangspunkt i det som ressource, forklarer Sissel Madsen.

Da hun dykkede mere ned i projektet, fandt hun ud af, at der i verdenshavene er fem plastiksupper, som er på størrelse med Afrika.

- Så tænkte jeg, at man kunne genanvende i stedet for at blive ved med at producere mere og i stedet tage udgangspunkt i de ressourcer, som vi i forvejen har på jorden, fortæller Sissel Madsen.

Positiv modtagelse

Begge piger har arbejdet og udviklet deres produkter det sidste halve år. Derfor var det stort at få lov til at præsentere det for flere politikere og erhvervsfolk på Folkemødet.

- Jeg meget stolt over, at vi får lov til at vise vores ideer og vores arbejde til nogen, der har en stor stemme, fortæller Sissel Madsen på 17 år.

- Det var vildt fedt og spændende at få lov til at komme ud med ens ide og at få lov til at snakke med nogen, der har en indflydelse, og som rent faktisk kan gøre noget ved det her problem. Det er fedt at kunne forklare dem, at vi er interessede i at gøre noget. Vi vil gøre noget, siger 18-årige Stine Hjortebjerg.

Efter deres præsentation fik pigene en positiv tilbagemelding fra flere af tilhørerne.

- Vi fik meget ros for, hvordan vi havde arbejdet med vores opgave, og måden vi havde tænkt over det på, siger Stine Hjortebjerg.

- Vi fik også ros for måden, vi fremførte vores ide. Vi er begge stolte over, at vi fik så meget ros og anerkendelse af de mennesker, der har været og lytte. Det betyder meget, at de tager det til sig, så vi ikke bare har stået og snakket for bare at sige noget, supplerer Sissel Madsen.

Blod på klimatanden

Efter Folkemødet har begge piger ambitioner om at fortsætte arbejdet med bæredygtighed og klimaet. Klimakampen betyder nemlig meget for begge piger.

- Vi deltager aktivt i den og går meget op i at have et anstændigt forbrug, siger Stine Hjortebjerg.

- Det er noget, vi tænker rigtig meget over generelt også på vores uddannelse. Jeg kunne godt tænke mig at uddanne mig indenfor bæredygtighed. Vi har også selv snakket om at starte vores egen virksomhed, som skulle tage udgangspunkt i bambus i forhold til tøjindustrien, som foruener meget, forklarer Sissel Madsen.

Håbet er, at begge deres projekter kan ende med at komme i produktion. Hvis ikke det lykkes, så har arbejdet med at udvikle projekterne også været med til at bane vejen for, hvad pigerne gerne vil arbejde med i fremtiden.

- Vi er overhovedet ikke der, hvor vi bør være i forhold til plastikemballage, så jeg kunne rigtig godt tænke mig at arbejde med noget i den dur, slutter Sissel Madsen.