Tove har brug for hjælp:
- Hvis jeg ikke får rengøring, kan jeg ikke bo hjemme
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Der skal spares på ældreområdet i Odense. Ét af spareforslagene fra Ældre- og Handicapforvaltningen lyder på mindre rengøring til de ældre.
Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune præsenterede onsdag et sparekatalog, som betyder nedskæringer på i alt 34 millioner kroner alene i år.
I sparekataloget foreslås en nedskæring på rengøring, så ældre i Odense Kommune vil få gjort rent hver tredje uge i stedet for hver 14. dag.
Hos Tove Rasmussen, der er 89 år, modtages udsigterne til mindre rengøring med alvor. Rengøringshjælpen fra kommunen er essentiel for hende.
Farvelfærd: Odense skal spare millioner på ældre og handicappede
Det er i de her dage lige præcis seks måneder siden, at Odense Kommune indgik et budgetforlig, som ifølge politikerne kunne sikre velfærden for de næste fire år.
- Nu kan man roligt sætte børn i verden i Odense, og man kan roligt blive gammel. Vi har pengene, så vi kan følge med, lød det fra borgmester Peter Rahbæk Juel (S) kort efter underskrivelsen af budgetaftalen.
Nu viser det sig, at der på den korte tid siden budgettet blev indgået, alligevel er kommet ekstra udgifter, som presser velfærden.
I hvert fald har Ældre- og Handicapforvaltningen netop udarbejdet et sparekatalog, som betyder nedskæringer på i alt 34 millioner kroner alene i år.
Det fremgår af den dagsorden, som netop er udsendt til Ældre- og Handicapudvalgets kommende møde tirsdag i næste uge.
- Det er udgifter, som vi ikke er herre over alene. En stor del af overskridelserne er sket på det, vi kalder myndighedsområdet. Altså udgifter, som er bundet op på lovgivning om service og sundhed. Folk har jo krav på, at vi tager os af dem, når de bliver syge eller har brug for hjælp.Desuden spiller det stigende antal ældre også ind på de udfordringer, vi står overfor, siger rådmand Søren Windell (K) fra Ældre- og Handicapforvaltningen til TV 2/Fyn.
Stort sparekatalog
Hvis politikerne i Ældre- og Handicapudvalget vælger at følge sparekataloget, vil det for eksempel betyde, at der kun vil blive gjort rent hver tredje uge hos de ældre. Desuden ophører klippekortet, og fremover bliver der færre forebyggende hjemmebesøg.
Forslag til besparelser i Ældre- og Handicapforvaltningen:
* OK-aktiv: 8 mio. kr.
* Center for Mental Sundhed: 1,3 mio. kr.
* Forebyggende hjemmebesøg: 1 mio. kr.
* Team opsøgende: 1 mio. kr.
* Det hjælpsomme hjem: 0,7 mio. kr.
* Stoppestedet: 3,9 mio. kr.
* Rehabiliteringsteamet: 1,9 mio. kr.
* Klippekort i hjemmeplejen: 2,2 mio. kr.
* Hjemmehjælp (praktisk bistand) 13 mio. kr.
* Selvkørende støvsugere: 1 mio. kr.
- Hvis der skæres i den praktiske hjælp til ældre i hjemmet, vil Odense placere sig blandt de 20 kommuner i Danmark, som har den laveste standard, og det er ikke noget, vi i udvalget finder acceptabelt, siger Søren Windell.
På handicapområdet foreslår forvaltningen at nedlægge Stoppestedet og Rehabiliteringsteamet. Stoppestedet er et åbent værested for borgere med sindslidelse, mens Rehabiliteringsteamet er et tilbud til sindslidende, som har brug for udredning og afklarende samtaler som led i deres behandling
Håb om stor pose penge
Ældre- og Handicapforvaltningen skriver i indstillingen til politikerne, at det ikke er muligt at få budgettet i balance alene ved styringsmæssige tiltag:
"Udfordringerne skyldes et massivt pres på det specialiserede socialområde, og vurderes at være forårsaget af varige strukturelle udfordringer baseret på de seneste års udvikling på området, som også er landsdækkende".
Søren Windell tilføjer:
- Det her er en sag, vi ser på med stor alvor i udvalget, hvor vi nu vil drøfte problemerne. Jeg vil ønske at vi kan finde en pose penge, så de værste besparelser kan afværges.
Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget skal drøfte sparekataloget i næste uge, inden der skal træffes endelig beslutning på udvalgsmødet den 28. april.
- Hvis jeg ikke fik det, kunne jeg ikke bo her. Det mærkelige er jo, at de gerne vil have de gamle skal blive længst muligt i eget hjem. Det kan vi jo kun, hvis vi får lidt hjælp til de fysiske ting, siger hun til TV 2/Fyn.
Tove Rasmussen er blevet opereret flere gange i hofter og knæ og lider desuden af slidtgigt. Hun kan ikke gøre rent, for hun har ikke kræfterne til det. Alene det at gå kræver, hun har stokke i hænderne hele tiden.
- Jeg har ingen kræfter i den ene hofte. Det er som om, jeg falder ud til siden og ikke kan holde balancen, fortæller den 89-årige.
Ingen hjælp
Tove Rasmussen kan dog godt forstå at kommunen skal prioritere økonomisk.
- Jeg synes bare, det er de gamle og ældre, det går ud over hele tiden. Det er dem, der bliver sparet på, siger hun.
Hun har overvejet at spørge sine børn om hjælp.
- Det vil være en potentiel katastrofe
Sindslidendes holdepunkt i fare:
- Det vil være en potentiel katastrofe
Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune er i knibe og indstiller til byrådet, at der skal spares 34 millioner kroner.
Et af de steder, hvor forvaltningen har rettet søgelyset hen, er det åbne værested for borgere med sindslidelse, Stoppestedet i Jernbanegade.
- Det vil være en potentiel katastrofe. De svageste mennesker i samfundet vil miste alt. Stoppestedet er deres eneste holdepunkt i en svær hverdag, siger den tidligere byrådspolitiker Brian Skov Nielsen.
Brian Skov Nielsen har som medlem af Odense Byråd for Enhedslisten været rådmand på ældre- og handicapområdet, i dag er han formand for Stoppestedets bestyrelse.
Med rådmand Søren Windell (K) i spidsen foreslår Ældre- og Handicapforvaltningen blandt andet, at at nedlægge Stoppestedet for ikke at skære i den praktiske hjælp til Odenses ældre.
Det vil give forvaltningen 3,9 millioner kroner til andre områder, men Brian Skov Nielsen mener det vil være en dårlig beslutning.
- Stoppestedet er der brugerne møder venner og bekendte og får en hverdag til at fungere. Hvis vi lukker har de intet, og så er risikoen for at de opsøger uheldige miljøer og bander overhængende.
Ifølge Brian Skov Nielsen går de 3,9 millioner kroner som Stoppestedet får af kommunen til husleje og lønninger, så uden tilskud intet tag over hovedet og ingen folk med de rette kompetencer.
- For mange er Stoppestedet den sociale kontakt, deres dagligstue. Her får de et måltid mad og lærer at leve et liv. Der findes ikke et andet kommunalt tilbud, som kan det samme, siger Brian Skov Nielsen og uddyber:
- De skal så opsøge varmestuer, hvor der er misbrugere. Det betyder at der vil være risiko for, at de selv bliver misbrugere - og dermed vokser problemet.
- Jeg håber at politikerne tænker over konsekvenserne. På Stoppestedet der ved man, hvor brugerne er og her ved man, hvad man har med at gøre.
Søren Windell siger til TV 2/Fyn, at man i udvalget ser med stor alvor på sagen og de manglende 34 millioner kroner.
- Jeg vil ønske at vi kan finde en pose penge, så de værste besparelser kan afværges.
Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget skal drøfte sparekataloget i næste uge, inden der skal træffes en endelig beslutning på udvalgsmødet den 28. april.
Således er der godt halvanden uge, hvor brugerne af Stoppestedet må håbe på, at beslutningstagerne finder en anden løsning.
- Det er de svageste borgere vi har med at gøre her. Der må kunne findes en anden løsning, siger Brian Skov Nielsen og tilføjer:
- Et hvert samfund kendetegnes ved, hvordan man behandler de svageste.
- Men når man er 89, som mig, så er ens børn også gamle. Min ældste datter er 69, og hun har også slidgigt. Det er en arvelig lidelse. Hun kan ikke hjælpe mig mere. Slet ikke med rengøring, forklarer Tove Rasmussen.
Den 89-årige kan godt lide at huset bliver holdt rent.
- Særligt i de her corona-tider, hvor vi skal skrue op for hygiejnen. Så er det da forfærdeligt, at rengøringen bliver beskåret. Der vil komme mange nullermænd på mine gulve, hvis der skal gå tre uger, siger hun.
Forståelse fra formand
Formand for Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune Søren Windell (C) forstår fuldt ud Tove Rasmussens frustrationer.
- Det er er uacceptabelt lavt niveau, vi kommer ned på, hvis det er hver tredje uge vi kan tilbyde rengøring, siger han og fortsætter.
- Vi kan ikke finde de penge
Dansk Folkeparti om ældrebesparelser:
- Vi kan ikke finde de penge
Der er brug for en økonomisk håndsrækning til ældre- og handicapområdet i Odense Kommune.
Det mener Christel Gall (DF), der er medlem af kommunens Ældre- og Handicapudvalg. Udmeldingen kommer i kølvandet på et sparekatalog, forvaltningen har udarbejdet. Kataloget lægger op til besparelser på 34 millioner kroner alene i år.
- Det er forfærdeligt, at når vi nu har været igennem en stor sparerunde i forvejen, så skal vi igen i gang med at finde et ikke uanseeligt beløb, siger hun.
Årsagen til, der skal drøftes besparelser, er, at man forventer et merforbrug på 44,7 millioner kroner på ældre- og handicapområdet i år.
Udgifter udefra
For at kommunen kan komme nærmere at holde sig inden for budgettet, har forvaltningen blandt andet foreslået, at man sparer på hjælp til rengøring til ældre og på de to tilbud OK-Aktiv og Stoppestedet.
OK-Aktiv laver arrangementer for beboere på kommunens plejehjem, og Stoppestedet er et værested for personer med sindslidelser.
En stor del af det forventede merforbrug er på myndighedsområdet, hvor kommunen har svært ved at styre udgifterne, fordi de er bundet af lovgivningen.
Forslag til besparelser i Ældre- og Handicapforvaltningen:
* OK-aktiv: 8 mio. kr.
* Center for Mental Sundhed: 1,3 mio. kr.
* Forebyggende hjemmebesøg: 1 mio. kr.
* Team opsøgende: 1 mio. kr.
* Det hjælpsomme hjem: 0,7 mio. kr.
* Stoppestedet: 3,9 mio. kr.
* Rehabiliteringsteamet: 1,9 mio. kr.
* Klippekort i hjemmeplejen: 2,2 mio. kr.
* Hjemmehjælp (praktisk bistand) 13 mio. kr.
* Selvkørende støvsugere: 1 mio. kr.
Hvis for eksempel en læge henviser en borger til vederlagsfri fysioterapi, skal kommunen betale regningen. Kommunen har et merforbrug på 3,5 millioner kroner på vederlagsfri fysioterapi, og samlet forventer man et merforbrug på myndighedsområdet på 29 millioner kroner.
- Jeg har ikke noget imod at finde besparelser, hvis det er sådan, at vi har været for rundhåndede nogle steder, men det her er en masse beløb, der kommer ind udefra, siger Christel Gall.
Udover vederlagsfri fysioterapi er kommunen udfordret af en øget efterspørgsel på kropsbårne hjælpemidler, hvor der er et merforbrug på 4,7 millioner kroner.
Christel Gall håber, at byrådet eller borgmesteren kan finde flere penge til ældreområdet på den ene eller den anden måde.
- Nogle af de penge, der kommer området til gode senere, kunne måske fremrykkes. Det kunne jeg være åben over for. Måske kunne man finde en skuffe, hvor der lå lidt håndbasser. Det ville også være rigtig dejligt. Jeg er fuldstændig ligeglad hvordan. Jeg ved bare, vi ikke kan sidde og finde de her penge alene, uden at det ville kunne mærkes på en måde, hvor ingen ville synes, det var okay, siger hun.
- Virker ikke gennemtænkt
Skærer man i budgettet til rengøring hos ældre, betyder det, at der vil blive gjort rent hver tredje uge i stedet for hver anden. Det vil placere Odense blandt de 20 kommuner med den laveste standard.
- Hvis man kan finde 25 millioner kroner til os, så skal vi nok finde de sidste, selvom det er en ubehagelig øvelse, når vi har været igennem det for ikke så lang tid siden, siger Christel Gall.
Også Kasper Ejlertsen (S), der ligeledes er medlem af Ældre- og Handicapudvalget forholder sig kritisk over for det sparekatalog, som udvalget skal drøfte 21. april og tage endelig stilling til 28. april.
- Det virker ikke gennemtænkt. Vi var klar over, at økonomien var udfordret, men der er lang vej fra det til at skære på de ældres rengøring, siger han.
Derfor håber han, at der kan kastes mere lys over situationen, når udvalget mødes tirsdag.
- Vi skal i udvalget på tirsdag have en redegørelse for den pludselige forandring.
- Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt.
Det er ifølge Søren Windell de svageste ældre, det kommer til at gå ud over.
- Det var det også sidst, vi sparede. Det er jo ikke mere end halvanden måned siden, siger formanden for Ældre- og Handicapudvalget.
Dyb forundring
Kasper Ejlertsen (S), der er medlem af Ældre- og Handicapudvalget, kan ikke forstå udmeldingen fra Søren Windell.
- Det vækker dyb forundring hos os socialdemokrater, at man kommer med et forslag om at minimere rengøring hos de ældre, siger Kasper Ejlertsen til TV 2/Fyn.
Han vil derfor invitere til drøftelse i udvalget, for at høre forvaltningen, om det er er deres bedste bud, der bringes til bordet.
Odense giver to timer: Dagplejere skal gøre alt rent hver dag
Odenses dagplejere får ekstra tid til at spritte dukker, biler og dørhåndtag af i institutionerne.
Tiden får de, så de bedre kan nå at leve op til de krav, regeringen har udstedt, i forbindelse med genåbningen af landet. Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse torsdag.
- Børn og forældre har behov at føle sig sikre på, at dagplejeren har tilstrækkelig med tid til at leve op til de øgede krav om rengøring i hjemmet, siger børn- og ungerådmand, Susanne Crawley Larsen i en pressemeddelelse.
Regeringens krav lyder på, at dagplejerne blandt andet skal rengøre legetøj og kontaktflader hver dag.
Står selv for rengøringen
Modsat i skoler og børnehuse, hvor der er tilført ekstra hænder til rengøring, står dagplejerne selv for rengørigen.
-En rengøring, det kan være svært at få tid til i en dagligdag, hvor opmærksomheden selvsagt er på de små børns ve og vel i det tidsrum, de er hos dagplejeren, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.
Derfor får Odenses cirka 350 dagplejere nu frigjort to timer af deres ugentlige arbejdstid til ekstra rengøring, foreløbigt frem til 10. maj.
Og det begejstrer dagplejernes fagforbund, FOA.
- Dagplejerne har været bekymrede for, om de kunne nå at gøre ekstra rent, så det er virkelig glædeligt, at Odense Kommune har imødekommet den bekymring ved at reducere åbningstiden, siger Hanne Winther, der er sektorformand for Pædagogisk sektor i FOA Odense.
Aftale med forældrene
Åbningstiderne i de kommunale dagplejer skal altså skæres med to timer, for at der kan blive gjort rent.
Derfor er der også blevet lagt op til, at dagplejerne kan gå i dialog med forældrene om, hvordan de kan tilpasse åbningstiderne bedst muligt.
- Vi må hele tiden tænke kreativt og tilrette arbejdsdagen, så vi alle kommer bedst muligt gennem den nye hverdag under genåbningen. Jeg forventer, at de viser fleksibilitet i denne situation, ligesom vi beder forældrene i børnehusene og skolerne om, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.
Rådmanden tilføjer, at hvis forældre har hårdt brug for den normale åbningstid, så skal dagplejelederen hjælpe med at finde en løsning.
- Jeg bliver nødt til at høre, om det er forvaltningens og ikke mindst rådmandens mening, at det her, det er de muligheder, der er, siger Kasper Ejlertsen.
Han har gjort sig tanker om alternative spareforslag, men mangler information fra forvaltningen før, der han vil bidrage med konkrete forslag.
Håber på forligspartimøde
Søren Windell håber, der i Odense Kommune kan findes en løsning, så nedskæringer ikke bliver nødvendigt.
- Jeg går og venter på, borgmesteren indkalder til et forligspartimøde, for det er borgmesteren, der sidder på kommunekassen. Det er ham der sidder på pengene, siger han.
Formanden kan også forstå Tove Rasmussens corona-bekymring. Men han forklarer, at nedskæringen ikke kommer pludseligt.
- Det her er noget, vi skal vedtage, hvis det kommer så langt, den 28. april. Det vil vare et stykke tid inden det træder i kraft.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.
På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.
Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.
De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.
I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.
Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.
Gylle er guld
Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.
Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.
Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.
De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.
Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.
Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.
Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension.
Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?
Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.
- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.
Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.
I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst.
Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.
Forstå mig ret...
Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet.
Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år?
Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.
- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.
Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.
- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed.
For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.
Menneskelig eller økonomisk gevinst
Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?
- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.
Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?
- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.
Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.
Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.