Tyvstart i Vollsmose: Sammenlægning af skoler begynder om få uger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et nyt forslag vil tage hul på skolesammenlægningen i Vollsmose allerede til marts.
Planerne om en sammenlægning af Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen i Vollsmose tager nu for alvor fart. Allerede til marts skal alle nye skolebørn i Vollsmose samles på én skole.
“Jeg synes, at der skal ske noget for børnene i Vollsmose”
Det foreslår Børn- og Ungeforvaltningen.
Rådmand vil lukke Vollsmose-skole: 750 elever skal samles på én adresse
Rådmand Susanne Crawley Larsen vil lukke den ene af to skoler i Vollsmose og samle eleverne på samme adresse. Sammenlægningen skal forbedre integrationen.
I et forsøg på at forbedre integrationen i Vollsmose vil den radikale rådmand Susanne Crawley Larsen lukke H. C. Andersen Skolen.
De 305 elever fra H. C. Andersen Skolen skal flyttes over på Abildgårdskolen, så de i alt 750 elever i Vollsmose samles på én og samme adresse.
Salem Said er bestyrelsesformand på H. C. Andersen skolen. Han er skeptisk overfor forslaget.
- Det er en dårlig idé. Det giver ikke nogen mening med 700 elever på én skole. Der kommer til at være næsten 30 elever i hver klasse. Jeg tror, det bliver stramt, siger Salem Said, der er bestyrelsesformand på H. C. Andersen Skolen.
Rådmandens forslag kom bag på skolens ledelse og personale.
- Vi har en rigtig god bygning og et godt personale. Eleverne og forældrene er meget tilfredse med skolen, tilføjer Salem Said.
Andre partier er lydhøre
H. C. Andersen Skolen har dog været udfordret på det faglige niveau. En aktindsigt til TV 2/Fyn viser, at skolen har været under skærpet tilsyn de sidste fire år.
Det skyldes blandt andet, at 9. klasses karaktergennemsnit på 4,7 ligger markant under landsgennemsnittet på 7,3.
Hos flere af de øvrige partier i Børn- og Ungeudvalget er man åben for at diskutere forslaget.
- Vi synes, det giver god mening at samle kræfterne ét sted. Der kommer en periode, hvor Vollsmose er under ombygning, og hvor en del børn kommer til at flytte væk fra området, så der vil være ledig kapacitet. Derfor synes vi, det giver god mening at have fokus på, hvordan vi skaber en god ny skole for de børn, der skal bo og forhåbentlig klare sig bedre i Vollsmose, siger Tim Vermund (S).
Også Venstre ser positivt på forslaget.
- Idéen er sådan set ikke helt umulig, for hvis der er faldende børnetal i Vollsmose, så vil det give god mening, at man sammensætter børnene på én skole, siger Mark Grossmann (V), der er næstformand i Børn- og Ungeudvalget i Odense.
Han påpeger dog, at man i Venstre vil have klarhed på, om forvaltningens tal holder vand, før man bakker op om at lukke skolen.
- Det skal virke den her gang. Vi har talt rigtig meget om Vollsmose i mange år. Nogle er for forandring, og nogle vil gerne beholde det, som det altid har været. Hver gang vi gør noget i Vollsmose nu, så skal det virke, siger Mark Grossmann.
Når de kommende skolebørn i Vollsmose til marts starter i forårs-SFO skal de alle gå på Abildgårdskolen, selvom de måske tidligere har hørt til H.C. Andersen Skolens distrikt.
- Jeg synes, at vi har været meget tålmodige som politikere og som samfund. Jeg synes, at der skal ske noget for børnene i Vollsmose, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley (R) til TV 2/Fyn.
Dermed kommer førskoleeleverne til at tyvstarte den skolesammenlægning, der blev luftet som et forslag for bare et halvt år siden af Susanne Crawley.
Resten af eleverne på H.C. Andersen Skolen forventes først at flytte til Abildgårdskolen til august 2021.
Trods få kilometers afstand: Fraværsprocent varierer voldsomt fra skole til skole
Antallet af elever med mere end ti procent fravær i Odenses folkeskoler afhænger af, hvor i kommunen eleven bor.
Otteårige Alma fra Odense tager skoletasken på ryggen for at nå i skole, inden klokken ringer ind til matematik. Om hun rent faktisk kommer i skole afhænger af, hvor hendes skole ligger i Odense.
Går Alma på Rosengårdskolen, H.C. Andersen Skolen eller Abildgårdskolen har hun og op mod 26 procent af hendes klassekammerater mere end 20 dages fravær om året. Det svarer til, at Alma misser mere end ti procent af årets skoledage.
Alma er fiktiv, men det er tallene ikke. De er netop blevet offentliggjort af Odense Kommunes velfærds-taskforce, der på Økonomiudvalgets opfordring har identificeret kommunens største udfordringer.
Ét af problemerne er uligheden mellem kommunens bydele.
Fravær afhængig af geografi
På Abildgårdskolen i Vollsmose har 18 procent af skoleleder Allan Feldskous 426 elever mere end 20 dages fravær om året.
- Vi skal ind og lave en forebyggende indsats, og vi skal have fat i det så tidligt som overhovedet muligt, sådan at vi kan få bremset et eventuelt dårligt fremmøde i folkeskolen, fortæller han til TV 2/Fyn.
Kun 6,5 kilometer fra skolen på Gillestedvej i Odense NØ ligger Søhusskolen, der har et af kommunens laveste fraværsprocenter. Her misser ni procent af eleverne mere end 20 skoledage om året.
På Abildgårdskolen har antallet af elever med mere end ti procent fravær i mange år været højere end landsgennemsnittet. Sidste skoleår lå den på 24 procent. I år er den faldet til 18, men Abildgårdskolens skoleleder er stadig bevidst om, at endnu færre af hans elever skal misse skoledage.
- Vi har lavet en særlig fokuseret indsats på at nedbringe fraværet blandt eleverne. Vi har kommunikeret meget tydeligt ud til forældrene, at det også er deres - og faktisk primært deres - ansvar, at børnene kommer i skole hver dag. Så gør vi endvidere det, at vi sender sms-beskeder til forældrene, når deres barn har mere end otte procents fravær. Så vi prøver at fange det på et meget tidligt tidspunkt, hvis vi kan se, at der er børn med for højt fravær, fortæller Allan Feldskou.
Odenses største udfordringer
Tirsdag præsenterede taskforce-gruppen seks punkter, den ser som Odense Kommunes største fremtidige udfordringer.
De seks medlemmer i taskforcen peger blandt andet på uligheden og forskellen mellem kommunens bydele som et problem for kommunen - det ses blandt andet i folkeskolernes fraværsprocenter, antallet af huller i skoleelevernes tænder og forskel i eksamensresultater.
I faktaboksen herunder kan du se, hvilke seks punkter der ifølge taskforcen truer Odense Kommunes velfærd.
Om 14 dage præsenteres kommunens politikere for taskforcens løsningsforslag til de seks udfordringer.
Velfærdsudfordringer i Odense
1) I 2029 vil der være 2.800 flere små børn og 4.000 flere ældre i Odense end i dag.
2) Det er blevet sværere at rekruttere sygeplejersker og sosu'er. Ifølge taskforcen bliver det ikke nemmere i fremtiden.
3) For mange unge risikerer at leve et isoleret liv i fremtiden.
4) Blandt landets seks største byer har Odense flest borgere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde.
5) Uligheden i Odense er stor og afhængig af, om man bor i nord, syd, øst eller vest.
6) Tilliden til velfærdssamfundet er presset, og flere end hver anden dansker over 40 år frygter, at der ikke er tilstrækkeligt hjælp, når de bliver gamle.
- Vi har jo en plan om at lægge de to skoler i Vollsmose sammen. Det her gør, at der er nogle børn, som ikke først når at starte på én skole og så året efter skal skifte over på en anden skole. Så det er også for at spare et skoleskifte, siger Susanne Crawley.
Børnenes tarv
Forslaget om at sammenlægge de to skoler kommer efter, at der har være elevnedgang i området. Prognoser forudser at elevtallet på Abildgårdskolen vil falde med 165 elever og med 91 på H.C. Andersen Skolen frem mod 2025.
Når alle elever er samlet på Abildgårdskolen vil der gå 750 elever.
- Det er gået for langsomt i mange år. Børnene i Vollsmose fortjener at blive lige så dygtige til at læse som i resten af byen. De fortjener, at der er en opmærksomhed på dem, som der ikke har været tidligere. Og derfor skal det her starte nu, lige så hurtigt som vi kan, siger Susanne Crawley
Når de to skoler ikke bliver helt sammenlagt allerede i år skyldes det, at Abildgårdskolen har brug for mere tid til at gøre klar til modtagelse af de nye elever fra H.C. Andersen Skolen. Både de fysiske rammer og processen for sammenlægningen skal planlægges grundigt for alle elever kan samles på Abildgårdskolen.
Den store Vollsmose-plan: Nu tages første spadestik til bygade
En bygade er en del af Infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose. Det første spadestik til gaden tages tirsdag, og om et år skal det være muligt at køre på den nye vej.
I dag er det ikke muligt at køre i bil igennem Odense-bydelen Vollsmose, som er omkranset af fire firsporede veje.
Men nu skal bydelen, som nogle af beboerne kalder firkanten, brydes op, så biler fra næste år kan passere gennem området. Tirsdag tages det første spadestik, og det får en blandt modtagelse blandt beboere i området.
- Princippet i at få åbnet firkanten op og få lidt trafik ind igennem kan jeg godt se det fornuftige i. Også at få opgraderet nogle af vores veje og stier med mere belysning. Så det er positivt, men det er også lidt ambivalent at få trafik så tæt på, når vores børn skal i skole, siger Thomas Skov Jensen, der er beboer i Lærkeparken i Vollsmose.
Han synes, det er fornuftigt, at man åbner mere op, men han er også bekymret for, hvordan ny trafik vil påvirke området.
- Der er jo nogen, som ikke kører så pænt. Det kan blive lidt motorvej for knallerter især og andre, der ikke kører så pænt, siger han.
Godt med forandringer
Bjarne Andersen, der er afdelingsformand for Fyrreparken i Vollsmose, er glad for, at der sker noget i området.
- Når det er sagt, vil jeg sige, at der skal ske nogle forandringer. Samtidig bliver der også gjort klar til letbanen, hvis den skulle komme dertil, siger han.
Han har boet i området i 18 år og håber, at letbanen og de nye veje vil kunne lokke investorer til og skabe grobund for positive forandringer. For det har, fortæller han, til tider været lidt kaotisk, når der tidligere har været nye tiltag for udvikling i området.
Bygaden, der ifølge planen skal åbne for trafik næste år er et delprojekt i Infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose. Bag planen står Odense Kommune og boligorganisationerne FAB og Civica.
- Vi kan godt slippe af sted med at starte forårs-SFO'en nu i marts og 0.-klasserne til august, men den store skolesammenlægning kræver noget mere planlægning, siger rådmanden.
Den nye tidsplan for sammenlægningen af de to skoler skal behandles af Børn- og Ungeudvalget på tirsdag og efterfølgende også af Odense Byråd.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her