Udsatte fristes over evne: Kommune kræver indgreb mod kviklån
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Op mod en fjerdedel af voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne er tynget af gæld efter at have optaget kviklån. Nu vil politikerne i Odense bede regeringen om at ændre reglerne for de dyre lån.
Det er hurtigt og nemt at optage et af de meget synlige kviklån. Men det kan også hurtigt blive ekstremt dyrt, da renterne ofte løber op i mange hundrede procent. Og det kan mange af de svage beboere på socialområdet ikke gennemskue, når de pludselig har brug for penge.
- Vi kæmper for at få vores borgere til at klare en hverdag for sig selv, og her er det helt afgørende, at de kan styre deres egen økonomi. Men når borgerne fristes af et af de aggressive tilbud om kviklån, kan deres økonomi og dermed deres evne til at klare sig selv hurtigt briste, siger Claus Skjoldborg Larsen (S), der er medlem af Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune, og har været med til at rejse sagen med kviklån.
Kræver forbud mod ågerrenter:
- Vi betaler alle for dyre kviklån
En rente på 759 procent for et forbrugslån er ikke bare dyrt for låneren, men koster også samfundet penge. Derfor har økonom Rolf Eriksen nu rejst et borgerforslag, der skal sætte loft over renterne på et forbrugslån.
Hvis forslaget fra Rolf Eriksen kommer til behandling i Folketinget og bliver vedtaget, vil det fremover kun være tilladt at tage 24 procent plus nationalbankens udlånsrente i rente, når et lån udstedes. Dette renteniveau er meget langt fra det renteniveau, der for nylig blev godkendt i Østre Landsret.
- Vi har en dom, der siger, at en rente på 759 procent er i orden. Det viser bare, at lånemarkedet er helt ureguleret, og det har ikke bare konsekvenser på det personlige plan, men koster også samfundet masser af penge, siger Rolf Eriksen.
“For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for”
Rolf Eriksen er ansat som finance manager i et privat firma, men har som privatperson stillet et såkaldt borgerforslag, som de folkevalgte i Folketinget skal tage stilling til, hvis 50.000 personer støtter forslaget.
- De tårnhøje renter påvirker rigtig mange mennesker. Det kan være mennesker, der ligesom ordblinde ikke har økonomisk forståelse eller personer, der er presset økonomisk. Dem skal vi hjælpe, så de ikke får ødelagt deres økonomi for resten af livet, siger Rolf Eriksen.
Se Rolf Eriksens borgerforslag her.
Men ifølge Rolf Eriksen har de tårnhøje renter ikke bare økonomiske konsekvenser for dem der optager de hundedyre lån. Det er også en stor omkostning for samfundet, at låneudbydere har ret til at tage mange hundrede procent i renter for forbrugslån.
- Renter er fradragsberettigede, så det vil sige, at staten støtter det her erhverv. Og jeg bryder mig da ikke om at betale et par hundrede procent i rente, hvis en person har optaget et lån til 6-700 procent. Derudover betaler staten alle udgifter, når låneudbyderne forsøger at inddrage gælden via fogedretten, forklarer Rolf Eriksen.
“For renter, så anses det som åger, hvis den beregnede ÅOP i forbindelse med enhver form for private lån har en højere ÅOP før skat på 24% tillagt nationalbankens udlånsrente ved lånets udstedelse.”
Forslaget bliver positivt modtaget hos SF.
- De mennesker, som tager et lån på 759 procent i rente, de er presset helt ud på kanten. Og så sidder der nogle mennesker som gribbe, og tjener penge på andres nød, siger folketingsmedlem Karsten Hønge (SF).
Alternativet, SF og Enhedslisten har tidligere rejst et lignende forslag, hvor det skulle være forbudt at udbyde lån med mere end 15 procent i rente. Forslaget blev stemt ned i Folketinget, men det skræmmer ikke Rolf Eriksen.
- Almindelige lån kan sagtens have en rente på 15 procent, og vi skal jo ikke sætte konkurrencen ud af drift. Derfor er mit borgerforslag meget bedre, lyder det fra Rolf Eriksen.
Der er dog lang vej endnu, før politikerne kommer til at tage stilling til Rolf Eriksens forslag. Foreløbig har blot 91 personer valgt at støtte forslaget.
Odense Kommune kan dog ikke selv stoppe borgernes adgang til at optage kviklån. Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget nu tage kontakt til regeringen for at få indført restriktioner og begrænsninger for kviklån.
- Mange mennesker i denne gruppe lever i nuet, og når de falder over de falder over tilbud om at få penge her og nu, så bliver fristelsen for stor. De kan ikke overskue konsekvenserne på længere sigt, og deres livskvalitet daler, når de pludselig ikke længere kan betale husleje, siger Claus Skjoldborg Larsen.
Forbrugerrådet: Fynsk firma formidler kviklån via ”manipulerende” portaler
Prisbelønnede Intelligent Banker driver flere portaler, der formidler kvik- og forbrugslån. Forbrugerrådet kalder portalerne for ”manipulerende”.
Det går strygende for fynske Intelligent Banker. På virksomhedens trofæhylde finder man blandt andet fem Gazelle-priser samt en vækstpris fra Væksthus Syddanmark.
I midten af det hele står ejerne Torben Kopp Kristensen og Tommy Hummelmose, der er også kendt som konservativ byrådspolitiker i Odense. De to har drevet virksomheden siden dens start i 2009.
Tommy Hummelmose og Intelligent Banker
- Tommy Hummelmose stiftede sammen Torben Kopp Kristensen virksomheden i 2009.
- Tommy Hummelmose er direktør og medejer, mens Torben Kopp Kristensen er administrerende direktør og ejer den resterende halvdel af virksomheden.
- Intelligent Banker driver en lang række af portaler i seks lande, der sammenligner forbrugs- og kviklån.
- Firmaet havde i 2017 en omsætning på 55,1 millioner kroner.
- Flere end syv millioner brugere besøgte selskabets låneportaler i 2017.
- I 2017 blev Tommy Hummelmose valgt ind i Odense byråd for Konservative.
- I 2013 stillede han også op til Odense byråd. Der blev han valgt som første suppleant.
Kilder: Årsrapport 2017 for Intelligent Banker, CVR, og TV 2/Fyns personprofil for Tommy Hummelmose
Men ifølge Forbrugerrådet Tænk er virksomhedens låneportaler både ”manipulerende” og "problematiske". Det siger seniorøkonom ved forbrugerorganisationen Morten Bruun Pedersen til TV 2 /Fyn.
- Når man går ind på en portal, er det for at finde det bedste og billigste produkt. Det er ikke dét, man bliver præsenteret for her, lyder det fra seniorøkonomen, da han bliver vist flere af de portaler, som den fynske virksomhed driver.
Intelligent Banker driver forbrugs- og kviklånsportaler i seks forskellige europæiske lande. På portalerne bliver brugere præsenteret for forskellige lånetilbud fra en række udbydere af forbrugs- og kviklån.
Intelligent Bankers portaler Capacredit og Taylor Finance, viser de samme lån øverst, da TV 2/Fyn forelægger dem for Morten Bruun Pedersen. I toppen af siderne ligger to lån fra henholdsvis Kvikto og Kassekrediten. Lånene bliver af Intelligant Banker præsenteret som "brugernes favorit", mens det andet hedder "Nyhed på Capacredit".
Begge lån har årlige omkostningsprocenter (ÅOP) på mere end 300 procent, hvilket er 6.000 gange højere end Nationalbankens udlånsrente.
- Der ligger noget manipulation i, at når man går ind på en hjemmeside for at finde det billigste lån så får man præsenteret det samme lån øverst ligegyldigt, hvilken hjemmeside man går ind på, forklarer seniorøkonomen.
Da TV 2/Fyn besøgte den odenseanske virksomhed i foråret 2018, fortalte Tommy Hummelmose blandt andet følgende:
- Vi hjælper forbrugeren til at få frit valg imellem de finansielle tjenester som banker og finansieringsselskaber stiller til rådighed. Det er den "intelligente bankmand", forklarede direktøren dengang.
Hvem driver portalen?
På flere af de danske portaler bliver det ikke oplyst, at Intelligent Banker driver siden. Hverken i bunden af siden eller under punktet "kontakt". Oplysninger om sidernes ejer finder man kun på DK Hostmaster, der en offentlig portal, som viser, hvem der står bag hjemmesider.
Sådan kan portalerne føres tilbage til Tommy Hummelmose og Torben Kopp Kristensen
- Intelligent Banker driver ifølge DK Hostmaster og CVR en række forbrugs- og kviklånsportaler fra .dk-domæner.
- Enkelte .dk-portaler opereres gennem udenlandske virksomheder, der i sidste ende kan føres tilbage til Tommy Hummelmose og dermed Intelligent Banker.
- Flere af portalerne har også svenske og norske pendanter. Disse er ifølge de nordiske svar på DK Hostmaster ejet af Torben Kopp Kristensen og den fynske erhversmand Kim Sundbæk Jensen.
Slår man eksempelvis Capacredit op fremgår det, at virksomheden Worsan ejer hjemmesiden. Denne virksomhed er ifølge CVR ejet af Tommy Hummelmose og Torben Kopp Kristensen.
Enkelte sider er også registreret igennem udenlandske virksomheder, der i sidste ende kan føres tilbage til Tommy Hummelmose. Det drejer sig om siderne Taylor Finance og Moore Credit, der ifølge det britiske virksomhedsregister tilhører Tommy Hummelmoses selskab.
Dertil kommer også Lavpris Lån og Fairbanker, som er ejet af en tysk virksomhed, der i sidste ende tilhører Intelligent Banker.
Det er ifølge Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk problematisk, at portalerne ikke skilter med deres ejermand.
- Jeg synes, at det er problematisk, at det er de samme folk, der står bag de her forskellige portaler. Det giver et falsk indtryk af, at hvis man kigger flere forskellige portaler igennem, så er man grundig. Men det er man i virkeligheden ikke, når det er den samme person eller firma, der styrer dem, siger seniorøkonomen.
På Intelligent Bankers hjemmeside fremgår det ikke, hvilke portaler virksomheden driver.
Formidler lån fra politianmeldt virksomhed
En aktindsigt fra Forbrugerombudsmanden viser, at mindst én af de virksomheder, som optræder på Intelligent Bankers portal er blevet politianmeldt for overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsforbud samt markedsføringslovens kreditoplysningspligt.
Der er tale om virksomheden Ferratum Denmark ApS, som via blandt andet Intelligent Bankers portal Capacredit udbyder lån med årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 142,22 procent.
Foruden lån fra Ferratum rummer portalen også udbyderen Turbolån, der lovligt tilbyder lån med ÅOP på mere end 750 procent.
På listen over lånevirksomheder finder man også fynske Leasy, der blandt andet yder lån igennem Leasy Minilån. Leasy er ejet igennem selskabet 3C Retail, der har hovedsæde i Odense. I sommeren 2018 gav Forbrugerombudsmanden den fynske koncern en indskærpelse til 3C Retail.
Forbrugerombudsmanden mener ikke, at 3C Retail kreditvurderer grundigt nok. Derfor har Forbrugerombudsmanden bedt 3C Retail erklære, at man vil ændre procedure.
3C Retail skriver til TV 2/Fyn:
- Vi har ikke underskrevet erklæringen, fordi det er en igangværende sag, hvor vi savner konkrete svar fra Forbrugerombudsmanden på, hvordan vi skal agere i forhold til den konkrete bestemmelse. Det har vi faktisk bedt om ved flere lejligheder i efteråret 2018, og vi har endnu ikke hørt endeligt fra Forbrugerombudsmanen. Vi er naturligvis klar til at underskrive, når det er fuldt oplyst og konkret, hvordan vi og andre udbydere skal agere.
Syv millioner kan ikke tage fejl
Intelligent Banker ønsker kun at svare skriftligt på spørgsmål fra TV 2/Fyn. Derfor har TV 2/Fyn sendt en mail til virksomheden med 20 spørgsmål. TV 2/Fyn har blandt andet spurgt ind til virksomhedens etiske retningslinjer, de låneudbydere, der optræder på portalerne samt de kritikpunkter, som Forbrugerrådet Tænk opstiller.
Tommy Hummelmose og Torben Kopp Kristensen ønsker alene at blive citeret for følgende:
- Mere end syv millioner mennesker i Europa sammenligner lån på Intelligent Bankers sammenligningstjenester. Vi er naturligvis forundrede over, at Forbrugerrådet i Danmark vælger at kommentere Intelligent Bankers sammenligningstjenester igennem medierne uden på noget tidspunkt at have henvendt sig til virksomheden, skriver virksomheden
Nyt mailsvar fra Intelligent Banker:
Vi må med meget stor beklagelse konstatere, at der på flere af vores portaler optræder en falsk anmeldelse. Det flugter – naturligvis – på ingen måde med det dna, der skal karakterisere vores forretning, og derfor har vi øjeblikkeligt slettet den pågældende anmeldelse. Vi har dags dato håndteret sagen internt og skærpet vores retningslinjer over for alle ansatte, så det ikke er en situation, vi skal stå i igen. Vi har ligeledes haft flere af vores medarbejdere blandt anmelderne på vores sider. Det vil vi fortsat give vores ansatte lov til. Men fremadrettet vil det i så fald fremgå tydeligt af anmeldelsen. Vi udbyder ikke selv lån, men lever af at sammenligne samt give forbrugerne et overblik over de lånetilbud, der er på markedet. Derfor er det selvsagt afgørende for os, at vores kommunikation er troværdig.
Supplerende oplysninger:
Intelligent Banker tilbyder ikke længere lån fra Kvikto.
Intelligent Banker understreger over for TV 2/Fyn, at "dyreste lån øverst” er ikke tilfældet, hvis siderne besøges via Google, som er den vej langt størstedelen af brugerne finder siderne.
Forbrugerrådet Tænk var ikke bekendt med Tommy Hummelmoses og Torben Kopp Kristensens identiteter, da TV 2/Fyn præsenterede organisationen for portalerne.
TV 2/Fyn har tilbudt Tommy Hummelmose at gennemse råoptagelserne fra interviewet med Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk og til at svare på TV. Det har han ikke ønsket.
I første omgang vil udvalget tage kontakt til Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) og de politiske ordførere for alle partier for at få dem til at overveje indgreb over for kviklån.
Ældre- og Handicapudvalget har på baggrund af anbefalinger fra Rådet for Socialt udsatte udarbejdet en række forslag til, hvad der kan gøres for at mindske risikoen for at svage grupper optager kviklån:
Begrænsning af markedsføring og reklamer for kviklån
Et øget rådgiveransvar for udbydere af kviklån
Loft over renter og gebyrer reguleret i lovgivningen
Loft over antallet af lån en borger kan optage
Nationale kampagner med oplysning om dyre lån - herunder risici og faldgruber
Mulighed for frivillig registrering i RKI eller andre debitorregistre
Adgangen til gældssanering styrkes for borgere på kontakthjælp og andre offentlige ydelser
Den forrige regering afviste at regulere markedet for kviklån, men måske vil henvendelsen fra Odense Kommune blive modtaget mere positivt af den nye socialdemokratiske regering. I det såkaldte forståelsespapir mellem den socialdemokratiske regering og støttepartierne, er der lagt op til, at Folketinget skal vedtage indgreb mod kviklån.
Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget skal drøfte henvendelsen til regeringen på deres møde tirsdag i næste uge, men der tegner sig på forhånd et flertal for forslaget, da Socialdemokratiet har flertal i udvalget.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her