Når ambulancerne rykker ud med blå blink, skal de redde liv. Men redderne i bilerne på Fyn er selv hårdt pressede.

Ambulance Syd har lige nu 20 ubesatte stillinger og 11 langtidsygemeldte med udgangen af august. Der mangler altså 31 mand af en arbejdsstyrke på 650 reddere, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået.

- Man er presset. Det slider, og så er man jo helt kvæstet, når man kommer hjem. Psykisk kan du ikke holde til det på den lange bane. Der er ikke beredskaber nok, siger Fritz Kjær.

Han er paramediciner og kører dagvagter som tillidsrepræsentant på stationen i Odense C.

Vagterne er 12 eller 24 timer lange, hvor redderne har ret til 30 minutters pause. Men selvom de står med liv i hænderne, er der ofte ikke tid til at holde pause.

- En del døgnvagter går du faktisk hjem i en tømmermandslignende tilstand. Mør, øm og med hovedpine, siger Fritz Kjær.

Odense er hårdest ramt

Ambulance Syd søger lige nu reddere til 15 stationer.

Odense C er hårdest ramt, hvor de mangler seks fuldtidsansatte ud af 65 til at dække det effektive beredskab. Stillinger, som ikke kan besættes.

- Når det er så svært at lukke de effektive vagter, så har det noget at gøre med at belastningen er meget høj. Det er faktisk her, man kører allermest i Region Syddanmark, fortæller direktør Steen Schougaard Christensen.

Samtidigt er der sket en markant stigning på mellem 12 og 14 procent i antallet af A og B-kørsler, som er de akutte kørsler. 

Ambulancerne sendes ud i samarbejde med den præhospitale vagtcentral, AMK, som står for Akut Medicinsk Koordination. Her løser man problemet ved at udbyde ekstravagter, så redderne dækker ind ved at arbejde over.

- Ekstravagter er jo ikke løsningen på det. Ekstravagter gør jo bare, at der kommer mere belastning på kollegerne. Det er en ond spiral, for de er jo belastede i forvejen, siger Fritz Kjær.

Han har selv fravalgt døgnvagterne, fordi de er for hårde.

Øget belastning på ambulancerne

Fra maj og til nu er belastningen på ambulancerne også steget markant især i Odense, Dalum, Ringe og Svendborg.

Bilerne må helst ikke køre mere end 90 procent af tiden på en døgnvagt for at give redderne tid til at spise hvile. Det svarer til en effektiv kørsel på 11 timer ud af de 24. 

Men ofte har redderne ikke tid til at holde pause, fordi bilerne kører med belastninger på op til 110 procent.

I Odense har de midlertidigt sat to ekstra beredskaber ind. Men der mangler stadigt reddere i omegnen af 400 på landsplan. 

- Indtil vi har fået uddannet tilstrækkeligt med reddere, kan det kun ske med ekstravagter, siger Steen Schougaard Christensen. 

Det er langt fra første gang, der er problemer med at få ambulancedriften i regionen til at hænge sammen.

Region Syddanmark tog ambulancedriften hjem i 2016 efter et dramatisk år med hollandske BIOS. Både Venstre og Socialdemokraterne ønskede, at regionen selv skulle stå for driften for at få ro på efter BIOS. 

Regionens højeste sygefravær

TV 2 Fyn er kommet i besiddelse af screendumps fra Whatsapp med nogle af de beskeder, som dagligt tikker ind fra driftsvagten. 

Af dem fremgår, at de ubesatte stillinger og akutte sygemeldinger betyder, at Ambulance Syd dagligt kalder mellem 6 og 10 reddere ind til at tage ekstravagter. 

Det har givet nedetid, men går ifølge direktør Steen Schougaard Christensen ikke ud over borgerne.

- Det vil stadig være sådan, at når der er noget akut, så er man 100 procent på. Så derfor er det ikke noget, borgeren vil opleve. Men det er jo noget, redderen tager med sig efter turen, siger han.

Sygefraværet for det ambulanceuddannede personale er stort set uændret  fra 2020 til 2021, men ligger på 5,6 procent som den næsthøjeste for regionens medarbejdere, hvor måltallet er 4 procent. Lige nu er 11 personer langtidssygemeldte. 

- Det her er jo et sygdomstegn på branchen i Region Syddanmark. Jeg synes, det er skræmmende, at man ikke har fået fat i det her politisk, inden det er stukket af, siger Fritz Kjær.

Over 13 timer uden pause

Regionsrådspolitiker Karsten Fogde fra SF har været i praktik på en døgnvagt på stationen i Odense C.

Han møder ind klokken 7.30 og når at spise en banan i en pause på cirka otte minutter til frokost. Ellers går vagten slag i slag frem til klokken 19, hvor redderne forsøger at få en spisepause

- Der er vi med til at sætte maden i ovnen, nogen har forberedt. Vi tror, vi skal nyde godt af at vente 20 minutter, mens maden varmes op. Men lige så snart ovnklappen er lukket, går alarmen igen, siger han.

Den første rigtige spisepause får redderne kort før klokken 22 - altså efter 13 timers vagt. Her får de cirka 40 minutter med ro på. Så bliver de kaldt ud igen og er tilbage på stationen klokken 3 den nat.

- Der mangler folk og ambulancer. Hvis det sker mange gange i en uendelighed, så slider vi folk op, siger han.

Har sparet millioner

Region Syddanmark har sparet op mod 60 millioner kroner ved selv at stå for ambulancedriften på Fyn og i det sydlige Jylland.

- Det kan jo godt være, at vi har sparet for meget, og at vi i stedet for at spare 60 millioner skal spare 50 eller 45 millioner, siger Karsten Fogde.

Han har siddet i regionsrådet i fire år.

Du er arbejdsgiver for redderne, hvorfor har du ikke gjort noget

- Hvordan skal man kunne forholde sig til ting, man ikke aner noget om? Det er først når man får skoen på, at man ved, hvor den trykker

Hvorfor er det nu her få uger før valget, at du går i praktik?

- Det er, fordi der var corona og nu kunne det lade sig gøre.

Politikerne i Region Syddanmark har vedtaget et budgetforlig, hvor de vil lægge fem millioner kroner oveni de 500 millioner kroner, man bruger på det præhospitale område.

Det er to kvinder, som kommer til at lægge arm om formandsposten i Region Syddanmark.

Denne gang bliver regionsrådsvalget nemlig et opgør mellem nuværende formand Stephanie Lose og den nye socialdemokratiske spidskandidat, Mette With Hagensen.

Hun er bosat i Varde og formand for Børnerådet og Skole og Forældre. Mette With Hagensen arbejder som rektor på Rybners Handelsgymnasium og er helt ny i politik.

Overfor hende er fuldtidspolitikeren Stephanie Lose, som bor i Esbjerg. Hun er garvet både som formand for Region Syddanmark, formand for Danske Regioner og næstformand i Venstre.

- Stephanie Lose er allerede en erfaren politiker, der har klaret nogle store sager til næsten alles tilfredshed, mens Mette With Hagensen er den nye politiker uden særlig stor erfaring fra den politiske verden, mener chefredaktør på Vejle Amts Folkeblad, Kim Dahl Nielsen.

Stephanie Lose fik et fremragende valg sidste gang trods Venstres nedtur i meningsmålingerne med lige under 90.000 personlige stemmer, som var langt bedre end forventet.  

- Lige nu er det svært at se, at Stephanie Lose ikke kan lave et godt valg denne gang, fordi hun groft sagt ikke har lavet nogen fejl i den forgangne periode. Mette With Hagensen er nybegynder i politik og mangler trods alt at vise, hvad hun kan præstere, siger Kim Dahl Nielsen. 

Regionen er blå

En udfordring for rød blok er, at Region Syddanmark er den eneste af de fem danske regioner, som er blå. Det skyldes primært vælgerne i Syd- og Sønderjylland.

Her har Dansk Folkeparti tidligere stået stærkt, men det er ikke sikkert, det fortsætter. Til gengæld kan det så være Ny Borgerlige kommer ind. 

Venstre står stærkt i regionen, selvom de landspolitiske vinde blæser den anden vej.

- Region Syddanmark er så absolut en stor Venstre-højborg. De stemmer, Venstre eller Dansk Folkeparti eventuelt måtte tabe på grund af de to partiers landspolitiske vælgerkrise, skifter næppe side i et sådant omfang, at det kan tippe balancen, siger TV 2/Fyns politiske kommentator, Jesper Buch.

SF uden for døren

Ved valget i 2017 fik tidligere minister og spidskandidat Villy Søvndahl fra SF næsten 70.000 personlige stemmer. 

Alligevel måtte en fnysende arrig Villy Søvndal se sig sat uden for døren af regionsformand Lose. 

- Det er klart, at når man i tre måneder har hørt på, at mit parti Venstre skulle være præget af magtfuldkommenhed, mangel på vilje til at rydde op, kammerateri og vennetjenester, så har det konsekvenser, sagde Stephanie Lose dengang.

Derefter indgik hun en bred konstituering med alle andre partier end SF.

Det kan være SF's stemmer, socialdemokraterne vil gå efter for at vinde magten. Men der skal også hentes stemmer hen over midten med bindende alliancer langt ind i blå blok, hvis Mette With Hagensen skal sætte sig i stolen som ny formand i regionen. 

-  Hun skal føre en forrygende valgkamp, hvor hun snupper en del borgerlige stemmer, og så må man formode, at hun også vil snuppe en del SF-stemmer efter Villy Søvndals exit, men SF-stemmerne vil ikke bringe hende nærmere en formandspost. Derudover skal Stephanie Lose lave en dårlig valgkamp, hvor hun laver en række fejl, som hun ikke har lavet endnu. Endelig kan Mette With Hagensen naturligvis ride på den socialdemokratiske fremgang på landsplan, men det er næppe nok, mener Kim Dahl Nielsen.

Rødt og blåt parløb

Politisk kan det være svært for vælgerne at se forskel på, om formanden er rød eller blå. De to partier Venstre og Socialdemokratiet har nemlig kørt parløb i Region Syddanmark i mange år.

Regionsvalget i 2017 gik skidt for Socialdemokratiet i Region Syddanmark, hvor Poul-Erik Svendsen fik godt 18.000 personlige stemmer. Det var kun lidt over halvdelen af de stemmer, han fik ved valget i 2013. 

Om hans afløser kan udnytte den landspolitiske medvind og køre en sejr hjem i valgkampen for socialdemokraterne, bliver afgørende for magtskiftet. 

- Den populære Stephanie Lose skal nok få et rigtig godt valg – også denne gang. Faktisk vil jeg betegne det som en sensation, hvis ikke det lykkes de borgerlige at fastholde et blåt flertal efter kommunalvalget den 16. november, mener Jesper Buch.  

Region Syddanmarks driftsbudget for 2022 blev mandag eftermiddag vedtaget. Det oplyser regionen i en pressemeddelse. 

Der afsættes i alt 27,8 milliarder kroner til næste års budget, hvoraf størstedelen går til den daglige drift af regionens opgaver. Dog er et bredt flertal i regionen også blevet enige om at afsætte 60 millioner kroner til nye initiativer. 

Pengene til nye initiativer skal blandt andet gå til fødeområdet, der får et markant løft med flere ansatte og bedre forhold for nybagte, sårbare familier. 

Samtidig afsættes der midler til indsatser i psykiatrien og en såkaldt akutplan, der skal skabe bedre sammenhæng i den behandling patienter får fra sygehuset, kommunen og den praktiserende læge. 

En bred aftale 

Budgettet møder igen i år stor opbakning. Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance stemte for. Kun Enhedslisten står udenfor budgettet.

Den brede opbakning til årets budget og initiativer glæder regionens formand Stephanie Lose (V).

- Med pengene til fødeområdet giver vi de fødende endnu bedre forhold og de nye syddanskere en god start på livet. Det glæder mig også, at psykiatriområdet bliver yderligere styrket blandt andet med penge til at fastholde den mobile psykiatriske skadestue i Svendborg, siger hun.

Flere medlemmer af regionsrådet udtrykker også deres begejstring over årets budget. Dog har der været en vis uenighed om, der skal indgås aftaler om en privat fødeklinik i Trekantsområdet. Her var et mindretal bestående af Socialdemokratiet og SF imod. De ønsker en regionalt drevet klinik i stedet for.

- Vi udvider med ekstra fødeklinikker, men der var et klart og tydeligt nej tak til privat fødeklinik fra SF. Det offentlige tilbud har vores prioritet, siger gruppeformand Annette Blynel (SF).

Mangler seriøsitet

Som det eneste parti har Enhedslistens to medlemmer i år valgt at stå udenfor regionens budget i 2022. Regionsmedlem Lars Mogensen (Ø) peger på to hovedårsager til, at partiet ikke er med i aftalen.

- For det første er klimaindsatsen uambitiøs og uklar. Der er stort set ingen penge sat af til klima, miljø og forurening, siger han og fortsætter:

- For det andet tages situationen omkring regionens personale og deres løn- og arbejdsvilkår slet ikke seriøst. Der skal gøres meget mere for at fastholde personalet, hvis ikke det skal ende med et kollaps i det offentlige sundhedsvæsen. 

For bordenden sidder koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen. Han har ansvaret for at løse problemet med, at borgere med hjemmerespirator i stigende grad bliver indlagt på landets intensivafdelinger. Det sker, fordi der ikke er hjælpere til at overvåge dem i hjemmet.

På bordet ligger en håndfuld tusser og en bunke pap. På hver langside af bordet sidder tre repræsentanter for hver deres hjørne af problemstillingen.

De skrev hver især i løbet af de 50 minutter, mødet varede, hver deres forslag til en løsning på problemet på de blå stykker pap og præsenterede dem for hinanden. Efter hver præsentation diskuterede de forslagets fordele og ulemper.

Mødet handlede derfor ikke om at placere skyld, men om at kigge frem og klæde Kurt Espersen på til at få løst problemet hurtigst muligt.

For det er opslidende for eksempelvis Maibritt Langaas mand, der lider at ALS og får hjælp til at trække vejret med en hjemmerespirator, at være indlagt og flyttet rundt mellem hospitaler, når han kunne være derhjemme. 

- Vi ved, at Claus er her på lånt tid, og det ved han også selv. Det eneste, der kan hjælpe ham i hans situation, er selvfølgelig at være omgivet af dem, han elsker, og dem som elsker ham. Nu sidder han på hospitalet. Det har virkelig været hårdt, fortæller Maibritt Langaa.

Lav løn

Der kom både forslag om bedre uddannelse af hjælperne, et stærkere kollegialt fællesskab og en højere løn på bordet. Det sidste var en svær diskussion, der handler om, at de firmaer, der har vundet Region Syddanmarks udbud af opgaven, hvor prisen er vægtet højest, har indgået en overenskomst med fagforbundet FOA, der har en meget lav grundløn.

Louise Brandstrup, sundhed- og servicesektorformand, FOA, lagde dog vægt på, at den overenskomst rummer et mindstevilkår for lønnen. 

- Der er en bund i den overenskomst. Der er ikke noget, der forhindrer dig i at betale mere i løn, slog hun fast over for direktøren for Carelink, Brian Rosenberg.

Samtidig pegede hun på, at et udbud af en opgave som den her ofte starter en lønspiral mod bunden for dem, der skal ansættes i de givne ordninger.

Kurt Espersen pegede til gengæld på, at regionen skal sætte den slags opgaver i udbud og vælge dem, der kan levere varen. Mens Brian Rosenberg, administrerende direktør i Carelink, et af flere firmaer, der varetager opgaven, ikke ville love hjælperne mere i løn.

Alle om bordet var dog enige om, at hjælpernes løn er for lav, og at det er en primær årsag til, at det er svært at rekruttere hjælpere til jobbet.

Pisk eller gulerod

Aftenens måske mest kontroversielle løsningsforslag blev skrevet mod slutningen fra Michael Sprehn, specialeansvarlig overlæge på Respirationscenter Syd. Han foreslog, at firmaerne skulle have en bod, når de ikke løser den opgave, regionen har hyret dem til at løse.

Tanken om en straf til firmaerne faldt ikke umiddelbart i god jord hos koncerndirektør Kurt Espersen.

- Jeg har aldrig troet på, at pisk er vejen frem. Vi skal tænke i andre baner. Det skal være dialog og samarbejde, uddannelse og kompetencer og hjælp til at bearbejde følelsesladede situationer. Alt det kan være med til at give en faglig identitet, der også kan medføre, at man får mere i løn, summerede han op i slutningen af mødet.

Alle gik dog fra mødet med en fornemmelse af at have åbnet for en frugtbar samtale om problemet - og måske endda at have sat sit præg på en forhåbentlig snart kommende løsning.

- Det er ikke behageligt at sidde med hænderne i skødet og se på, at sådan noget her foregår, uden at man kan gøre noget. Derfor var det rart at kunne gøre en indsats, siger Maibritt Langaa. 

Nu er det Kurt Espersen tur til at handle. 

- Jeg skal hjem og tænke nogle tanker om, hvordan vi kan få sat nogle af de her elementer i gang, rundede han af.

De siddende politikere i Region Syddanmark har sendt en plan i høring, hvor de lukker den døgnåbne akutfunktion på Svendborg Sygehus.

Men DF og SF er gået sammen og vil ikke lukke den sydfynske akutfunktion.

- Vi vil gerne bevare den, som den er lige nu med de funktioner, der er, siger Anne-Marie Palm-Johansen, regionsrådsmedlem for DF.

I 2010 vedtog regionsrådet at nedlægge Svendborgs akutfunktion. Det var en del af betingelsen for at få penge fra Sundhedsministeriet til at bygge et nyt supersygehus i Odense.

Således har politikerne selv været med til, at beslutte nedlæggelsen af akutfunktionen.

- Ja, pokker mig har vi. Faktisk var det jo en tidligere SF-sundhedsminister (Astrid Krag, som nu er socialdemokrat, red.) , der var med til at træffe beslutningen. Men det er 12 år, 11 år siden, og der er sket så meget, siger Anette Blynel, spidskandidat for SF ved valget til regionsrådet den 16. november.

Akut til Odense

Aftalen betyder, at 15 akutpladser og otte intensiv sengepladser skal flyttes til Odense når Nyt UOH åbner. Dermed skal patienter med en brækket hofte eller blodforgiftning køre til Odense.

- Er det sådan, at du kommer fra for eksempel Nordlangeland eller Sydlangeland, så vil det resultere i 20 til 25 minutters længere køretid for en patient, hvor det faktisk kan være afgørende i forhold til liv eller død, siger Anne-Marie Palm-Johansen og tilføjer:

- Og det synes vi er meget bekymrende.

DF og SF tror på det

Dansk Folkeparti og SF foreslår, at sundhedsministeren ruller beslutningen tilbage, så Region Syddanmark ikke skal betale penge tilbage fra byggeriet af Nyt OUH.

På nuværende tidspunkt, har de ikke de andre partiers opbakning.

- Nej, fordi det løb er kørt. Og der har været regeringer fra den ene og den anden side, der har sagt, at der ikke kan være et akutsygehus dernede, siger næstformand i Region Syddanmark, Poul-Erik Svendsen (S).

Det er Radikale Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget, Anne Skau Styrishave, enig i.

- Vi mener, at beslutningen er taget helt tilbage for ti år siden, siger hun.

Håber på mirakler

Hvis DF og SF skal have en chance for at finde opbakning i det siddende regionsråd, så skal der trækkes kaniner op af hatten.

- Mirakler sker. Vi håber på det, siger Anne-Marie Palm-Johansen og tilsætter et lille grin.

Fremover vil det være en medicinsk afdeling bemandet af sygeplejersker, der skal behandle patienter med akutte skader i Svendborg.

- Der er nogle ortopædkirurgiske patienter, der i en akut situation vil blive kørt til OUH i stedet for Svendborg, forklarer Poul-Erik Svendsen.

Han erkender, at nærheden for borgerne dermed er mindsket.

- Men hvis man rejser nærheds-diskussionen, så vil der også være rigtig mange mennesker, som vil sige; hvorfor kommer vi ikke ind til OUH?

DF og SF har ikke givet op og vil altså bevare skadestuefunktionen i Svendborg. De tager forslaget med på næste regionsrådsmøde.

Det sker, to måneder før der er valg til regionsrådet, og så er det et spørgsmål, om der er gået valgkamp i akutfunktionen i Svendborg.

- Jeg har luftet det flere gange, siger Anne-Marie Palm-Johansen, der har repræsenteret DF i regionsrådet i fire år.

Fire i én-modtagelse

Om man har brækket et ben eller har akut brug for psykiatrisk hjælp er irrelevant for, hvor man skal søge hjælp, når Nyt OUH efter planen åbner i 2022.

Som Odense Universitetshospital er indrettet nu, søger patienter med psykiske lidelser hjælp hos Psykiatrisk Akut Modtagelse, mens patienter med fysiske lidelser skal finde hjælp på skadestuen.

I dens nuværende konstellation hører både skadestue, lægevagt og traumecenteret under Fælles Akut Modtagelse. Men på Nyt OUH vil man altså også rumme Psykiatrisk Akut Modtagelse.