Falck vil betale bod til Bios - hvis skader kan dokumenteres
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvis Bios' bo kan dokumentere, at Falck med sin ageren har skadet Bios, vil Falck betale kompensation.
Hvis konkursboet efter ambulancetjenesten Bios' foretagende i Danmark kan dokumentere, at Falck har gjort skade på dens forretning, er Falck klar til at betale kompensation.
Det skriver Falck i sit regnskab. Her præsenterer Falck et "selfcleaning-program" med navnet Clear.
Et af programmets tre initiativer er, at Falck vil "yde kompensation til de parter, som har lidt forudsigelige og dokumenterede tab som følge af Falcks handlemåde". Hvordan det skal dokumenteres, nævnes ikke specifikt.
Direktør for Bios kræver millioner fra tidligere ledelse i Falck:
- De bør straffes
Den tidligere direktør for Falck har siden Konkurrencerådets afgørelse trukket sig fra flere bestyrelser.
Det var med fuldt overlæg, da Falck i 2014 og 2015 forsøgte at begrænse det hollandske ambulancefirma Bios’ indtog i Region Syddanmark.
Det slog Konkurrencerådet fast 30. januar.
Efterfølgende valgte Falck at acceptere dommen, da den nuværende ledelse ifølge administrerende direktør Jakob Riis tager afstand fra handlingerne og ønsker at genopbygge tilliden i befolkningen.
Men det er ikke nok, lyder det fra Bios’ administrerende direktør, hollandske Stef Hesselink, i et interview med TV 2.
- Det er virkelig hårdt at læse om det. Det er ikke tilfældigt. Alt er en del af en masterplan for at påvirke politikerne, embedsværket og deres egne ansatte, der ville skifte til Bios.
- Når man kigger på det, spørger man sig selv, hvorfor var Falck villig til at sætte liv på spil for egen vindings skyld? Det er jo forfærdeligt, siger Stef Hesselink.
Ifølge Stef Hesselink gik chikanen ud over driften - og i sidste ende muligheden for at redde liv.
Sagsøges for trecifret millionbeløb
Mandag oplyste konkursboet efter Bios’ danske selskab, at der med Falcks droppede anke var grundlag for at rejse en erstatningssag mod Falck.
Ifølge Stef Hesselink er det dog ikke nok, at det er Falck som organisation, der straffes med et erstatningskrav. Der har siddet en tidligere ledelse på toppen, der har dirigeret spillet, siger han:
- De bør straffes personligt. For det var dem, der traf beslutningen, ikke personalet i ambulancerne. Topledelsen traf beslutningen, og nogle omkring ham (tidligere administrerende direktør Allan Søgaard Larsen, red.) støttede ham i det. Det er dem, der er skyldige.
Stef Hesselink freder heller ikke kommunikationsbureauet Advice, der var en af virksomhederne, som udførte strategien og som senere hen har undskyldt.
- Hvis de vidste, hvad hans mål var, så støttede de ham i noget ulovligt. Så hvis man arbejder på en ulovlig sag, bør man selv gå til politiet og sige: ”Jeg vil anmelde det, jeg ser her”.
Direktøren fra Advice oplyser, at tre medarbejdere var en del af kampagnen. To er ikke længere ansat på bureauet, mens én har fået en "kraftig advarsel".
Bios oplyste tilbage i 2016, at man ville søge et erstatningskrav i nærheden af 90 millioner kroner. Det tal er vokset siden, siger Stef Hesselink.
- Jeg vil ikke sige noget om, hvad vores regnskabsfolk regner på. Men det bliver et trecifret millionbeløb, ja, siger han.
Overvejer at komme tilbage til Danmark
Hos Falck ønsker man ikke at kommentere på direktørens meldinger onsdag. Her afventer de erstatningssagerne og oplyser derudover, at det må være de involverede selv, der skal svare på personsagerne.
Mandag sagde Falcks administrerende direktør Jakob Riis imidlertid, at man droppede anken for at se fremad:
- Vi har så meget foran os, som afhænger af, at folk har fuld tillid til Falck, og det vi står for. Vi har valgt, at det ikke skal kompromitteres af, at vi prøver at køre en sag af juridiske, tekniske årsager.
- Det er en sag, som ligger mere end fire år tilbage, som involverer aktiviteter, som vi moralsk og etisk kun kan tage afstand fra.
Bios’ direktør er også klar til at komme videre. Når der ligger penge på bordet:
- Jeg vil være tilfreds, hvis alle parter kan afslutte det. Hvis vi får en erstatning. Vi er stadig i gang med at beregne vores tab. Vi har bedt vores regnskabsafdeling se på det.
Og det er da heller ikke udelukket, at man kan komme tilbage til Danmark, lyder det fra Stef Hesselink.
- Nu har vi erfaringen, og vi ved, hvordan markedet er. Men vi venter på at se, hvordan denne her sag ender. For hvis du ser på, hvordan ambulance-markedet er i Danmark, så er det meget lig Holland og dermed muligt, siger Stef Hesselink.
En mulighed er Region Midtjylland, hvis ambulancedrift kommer i udbud i 2020. Her oplyser regionsrådformand Anders Kühnau til TV 2, at man i næste måned skal drøfte strategien for udbuddet og mulighederne for, at andre end Falck og regionen selv byder på driften.
Sådan gjorde Falck
Sagen startede i 2014, da Bios vandt et offentligt udbud i Region Syddanmark og dermed skulle stå for ambulancedriften i regionen.
Efterfølgende formidlede Falck ifølge Konkurrencerådet negative historier om Bios for at presse virksomheden i dens drift og for at påvirke ambulancereddere, så de ikke skiftede fra Falck til Bios.
Det gjorde de dels i pressen, men også i en gruppe på et socialt medie, der fremstod uafhængigt af Falck, men som ifølge Konkurrencerådet ikke var det. Administratoren af siden, Finn Andersen, skriver i et facebook-opslag onsdag, at han fik hjælp af Advice og Falck til at oprette siden, men at han ikke kan genkende "at jeg skulle være spændt for en vogn" i forhold til, hvad han skrev.
Men ifølge rådet var formålet simpelt: at begrænse konkurrencen på området for ambulancetjenester og presse konkurrenterne væk. Og da Falck på daværende tidspunkt havde en ”dominerende stilling på det danske marked for ambulancetjenester”, var der tale om et brud på konkurrencereglerne, vurderer Konkurrencerådet.
Generelt benyttede Falck sig flere gange af aktiviteter udført i ”armslængde”, skriver Konkurrencerådet, hvilket betyder, at de konkrete aktiviteter ikke kunne spores tilbage til Falck med det formål, at de skulle fremstå ”objektive og troværdige for redderne i Falck og offentligheden”.
27. juli 2016 erklærede Skifteretten Bios konkurs i Danmark. Siden har Region Syddanmark selv stået for ambulancetjenesten i de områder, Bios tidligere havde.
Konkurrencerådet besluttede ligeledes, at sagen skulle anmeldes til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet – SØIK (Bagmandspolitiet) - med henblik på en at få placeret et ansvar. Det skete 4. februar.
Sagen fik mandag Falcks tidligere direktør, Allan Søgaard Larsen, til at forlade en række bestyrelser. Heriblandt medicoselskabet Ambu og LøkkeFonden. Allan Søgaard Larsen var koncernchef for Falck i perioden 2004 til og med 2016. I den rolle stod han ifølge Konkurrencerådet i spidsen for den målrettede kampagne mod Bios.
Programmet er en del af en "kulturel turnaround", som direktør Jakob Riis beskriver det i forbindelse med regnskabet.
Falck har tidligere i år fået en afgørelse imod sig i Konkurrencerådet.
Rådet fandt, at Falck, efter i 2014 at have mistet ambulancedriften i Region Syddanmark, misbrugte sin dominerende stilling i markedet til at drive konkurrenten Bios ud.
Ifølge Konkurrencerådets rapport brugte Falck en fordækt kommunikationskampagne for at skabe uro omkring Bios og skabe tvivl om, om det kunne løfte opgaven.
Samtidig arbejdede Falck aktivt for at hindre, at ambulancereddere skiftede til Bios. Det gav Bios store problemer med at rekruttere og leve op til sin kontrakt.
- Kendelsen var pinlig, siger Jakob Riis i forbindelse med regnskabet.
I Falcks regnskab kan man læse, at omsætningen er faldet med 1,5 procent til 3,5 milliarder kroner. Det skyldes ifølge Falck færre abonnementer og frasalg.
Bios-sag får Falck-direktør til at forlade selskabet
Direktøren for Falck Assistance forlader selskabet med øjeblikkelig virkning på grund af Bios-sagen. Det skriver Falck.
Falcks direktør for ambulancedivisionen, Lars Vester Pedersen, forlader sin stilling med øjeblikkelig virkning. Det sker grundet sagen om misbrug af selskabets dominerende stilling i forhold til konkurrenten Bios.
Det skriver Falck i en pressemeddelelse.
- Lars Vester Pedersen har valgt at forlade sine ledelsespositioner nu, fordi Konkurrencerådets nylige afgørelse kan sætte spørgsmålstegn ved hans rolle i Falcks ageren tilbage i 2014-15, skriver administrerende direktør Jakob Riis i meddelelsen.
- Jeg kender kun Lars Vester Pedersen som en reel og meget hæderlig kollega. Jeg har respekt for, at han ikke ønsker at stå i en situation, hvor han kan blive set som en belastning for et Falck, der lægger alle kræfter i at genskabe tilliden til virksomheden.
Officielt går Lars Vester Pedersen på pension ved årets udgang, men forlader sin stilling med øjeblikkelig virkning.
Tidligere i år afgjorde Konkurrencerådet, at Falck misbrugte sin dominerende stilling ved at tvinge konkurrenten Bios ud af markedet, efter at selskabet havde vundet kontrakten på ambulancedrift i Region Syd.
Det er særligt den afdeling, som hedder Falck Assistance, der hjælper nødstedte bilister, hvor væksten går baglæns. Også den klassiske ambulancedrift har omsat for færre kroner.
Falck har samtidig nedbragt sin nettogæld med omkring 900 millioner kroner. Det efterlader en gæld på under 4,4 milliarder kroner.
Ud over at flere dele af Falck har en faldende omsætning, kan man også gennem regnskabet spore en øget lønsomhed. Det giver sig udtryk i, at en større del af omsætningen giver overskud i driften.
Ifølge Jakob Riis er det et bevidst valg, at Falck skal være mere lønsomt, selv om det i første omgang betyder, at omsætningen nogle steder falder.
Men Falck nærmer sig ifølge direktøren igen et sted, hvor der skal fokus på at vokse.
- Vi skal igen til at have et fokus igen på, hvordan vi vedligeholder og over tid øger vores forretning i vores kerneområder. Det har ikke været et fokus at kigge på toplinjen.
