Den sydfynske læge Jette Aaen sigtes for at have snydt skatteborgerne for et langt større beløb end hidtil antaget. Det fremgår af en retsmødebegæring, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.

Her fremgår det, at den 63-årige Jette Aaen siden 2016 - indtil en politianmeldelse af Region Syddanmark i 2021 - nåede at snyde for 4,2 millioner kroner.

Et beløb, der angiveligt er vokset kraftigt under politiets efterforskning. Hun er sigtet for bedrageri og databedrageri af særlig grov karaktér.

Allerede i april 2021 blev lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen politianmeldt af Region Syddanmark for bedrageri på "ikke under 1,1 millioner kroner", som der står i politianmeldelsen, med honorar-afregningen. De drev sammen en lægeklinik i Svendborg. 

Ole Bjørn Rasmussen er sigtet særskilt i en verserende straffesag i samme sagskompleks, hvor der endnu ikke er udarbejdet anklageskrift, oplyser anklagemyndigheden.

Det økonomiske mellemværende med regionen er tilsyneladende et afsluttet kapitel, da lægerne ifølge regionudvalgsmedlem Carsten Sørensen (DF) har tilbagebetalt 1,1 millioner kroner til regionen.

Men der er under den kommende retssag ved retten i Svendborg mulighed for at rejse yderligere erstatningskrav.

Vil konfiskere to ejendomme

Inden de to læger blev frataget retten til at drive selvstændig lægevirksomhed, oplyste regionen, at det samlede beløb, der er i spil, var op mod 1,7 millioner kroner.

Sagen kommer ifølge retsmødebegæringen til at køre som tilståelsessag i september og med krav om bøde og konfiskation af to af den fynske læges ejendomme.

- Det er forventningen, at der bliver tale om en tilståelsessag ud fra de forklaringer, som den sigtede har givet til politiet, siger senioranklager Karina Winther Juhlin.

Rent formelt bliver der først tale om en tiltale mod Jette Aaen og en tilståelsessag, hvis og når Jette Aaen erkender sig skyldig efter anklageskriftets indhold under retssagen i september.

Anklagemyndigheden forlanger konfiskation for de 4,2 millioner kroner i friværdien hos Jette Aaens villa på Kogtvedvej i Svendborg til et beløb på tre millioner kroner og en ejerlejlighed på Georgs Marshalls Vej i København til et beløb på en million kroner.

Lægeparret ejer villaen og lejligheden sammen. Der er ifølge BBR-oplysningerne tale om en fritliggende murstensvilla på 239 kvadratmeter opført i 2003 med tilhørende ridebane og bygning til træning og opstaldning af heste. Huset ligger knap 300 meter fra Svendborgsund.

Lejligheden, der ligger på sjette sal i det mondæne kvarter på Enghave Brygge ved Sydhavnen i København, er på 60 kvadratmeter, og ifølge BBR købte lægeparret lejligheden i 2022 for knap 4,3 millioner kroner, altså efter regionens politianmeldelse i april 2021.

Ifølge Karina Winther Juhlin er det ikke et usædvanlig skridt i sager om økonomisk kriminalitet at konfiskere ejendomme. Desuden er kravet, at Jette Aaen indtil videre frakendes retten til at administrere eller på anden måde håndtere afregning af honorar i forbindelse med lægelige ydelser.

Lægerne har tidligere fået inddraget deres ret til at drive egen lægepraksis.

I kølvandet på den beslutningen blev Jette Aaen ansat hos Alles Lægehus i Faaborg, mens Ole Bjørn Rasmussen suspenderede sin bestalling. Alles Lægehus i Faaborg er en del af en kæde med 32 lægehuse over hele Danmark, som DR-programmet Kontant satte fokus på, for at tage betaling for behandlinger, patienterne ikke får.

Efter at Kontant afdækkede uregelmæssigheder i lægehus-kæden Alles Lægehus, har Region Syddanmark siden marts måned foretaget et ekstraordinært tjek af regionens lægeklinikker.

Her har man særligt kikket klinikker efter i sømmene, der har et bemærkelsesværdigt mønster i sin afregning af ydelser.

Alles Lægehus oplyser, at Jette Aaen fortsat er ansat i Alles Lægehus i Faaborg.

Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere vurderet, at Jette Aaen ikke skal have frataget sin autorisation. 

Helt præcist går anklagerne på overtrædelser af straffeloven for at have givet forkerte oplysninger om lægelige ydelser både i almen praksis og i lægevagten.

Jette Aaen er tiltalt for at have fået udbetalt knap to millioner kroner for 16.540 ydelser, der aldrig har fundet sted, afregnet 529.000 kroner for 4.700 konsultationer fremfor de mindre indtægtsgivende telefonkonsultationer, opkrævet tillægsydelser uberettiget for 596.000 kroner og modtaget 419.000 kroner for ydelser, der ikke var foretaget.

Efterfølgende forsøgte hun ifølge retsmødebegæringen at dække over dele af bedrageriet ved at tilføje noter i journalerne.

Desuden afregnede hun 1.983 stk. ikke foretagne ydelser til en samlet værdi på 214.000 kroner. Hertil snød hun fra 2018 til 2020 med afregninger for i alt 518.000 kroner i lægevagten.

Andre sager

Det er første gang, Region Syddanmark får en læge i retten for fusk med afregning af ydelser.

I 2019 mente regionen ellers, at man havde en god sag mod en speciallæge, der ifølge regionen uberettiget havde fået udbetalt 750.000 kroner, som regionen ikke mente, der var dækning for.

Men her sagde politiet og siden statsadvokaten nej til at udarbejde anklageskrift i sagen, hvorefter regionen truede med at fratage lægen ydernummeret, da tilliden til lægen var væk.

Strafferammen for forholdene i retsmødebegæringen kan være både bøde og frihedsstraf.

Senioranklager Karina Winther Juhlin ønsker ikke på forhånd at oplyse, hvilken straf anklagemyndigheden vil gå efter.

TV 2 Fyn har været i telefonisk kontakt med både Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, men ingen af dem har nogen kommentarer til sagen.

Det bliver fremover sværere for læger at snyde med honorarudbetalingerne.

Et politisk flertal i Region Syddanmark er nu parat til at bruge en millioner kroner på it-robotter, der bedre kan opfange udsving i honorartildeling til læger og opruste kontrolindsatsen med 1,8 millioner kroner til ansættelse af tre ekstra kontrollanter i regionens praksisafdeling. I forhold til det nuværende kontrolniveau er der tale om en betragtelig oprustning.

Beslutningen kommer efter, at TV 2 Fyn har afdækket sagen om to sydfynske læger, der fuskede med ydelserne. Regionen har politianmeldt lægerne og indgået en tilbagebetalingsaftale på 1,1 millioner kroner. 

Fem hovedpunkter til en styrket kontrolindsats er allerede udpeget, og konkret foreslår regionen at afsætte en million kroner til udvikling af IT-robotter, der skal kunne opdage mistænkelige mønstre i udbetalinger af ydelser til praktiserende læger. 

Robotterne skal gennemsøge databasen over de afregnede ydelser og honorarer for mistænkelige ydelsesmønstre, og dermed opdage store afvigelser inden for enkeltydelser, som ikke umiddelbart giver udslag i de faste kontrolstatistikker.

Desuden skal der ifølge forslaget bruges 1,8 millioner kroner til at ansætte tre nye medarbejdere. Det fremgår af et notat fra udvalgets dagsorden.

Lige nu er der tre ansatte, som beskæftiger sig med økonomi, data og kontrol med regionens udbetalinger til på praksisområdet. Region Syddanmark vurderer, at hvis en øget kontrolindsats kan betyde en besparelse på en promille, vil regionen kunne spare fem millioner kroner om året.

Poul-Erik Svendsen (S), næstformand i Region Syddanmark, mener, at det er en rigtig god idé at opruste på kontrollen med læger.

- Det er helt klart nødvendigt. Socialdemokraterne giver fuld opbakning til øget kontrol. Det er i alles interesse, også i lægernes interesse, at der ikke dukker de her historier op med jævne mellemrum. Vi bliver nødt til at få et bedre kontrolsystem.

Er det du siger her så et udtryk for, at kontrollen reelt ikke har været god nok?

- Ja. Jeg vil ikke placere ansvaret hos embedsværket. Det er et politisk ansvar, at vi ikke har været prioriteret kontrollen tilstrækkeligt.

De her sager er jo dukket op med jævne mellemrum gennem adskillige år. Hvorfor har det taget jer så lang tid at nå til en erkendelse af, at kontrollen ikke har været tilstrækkelig?

- I bagklogskabens klare lys burde vi også have gjort det her for lang tid siden. Det er så ikke sket. Men nu gør vi noget, siger Poul-Erik Svendsen.  

Regionen udbetaler årligt cirka 4,9 milliarder kroner til praktiserende sundhedspersonale. 

Sydfynsk lægepar svindlede i årevis

Region Syddanmarks fokus på kontrol med udbetalinger til læger sker i kølvandet på en række afsløringer fra TV 2 Fyn. 

Afsløringerne går blandt andet på, hvordan lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fra Svendborg over en årrække har snydt Region Syddanmark for op mod 1,7 millioner kroner. 

Svindlen er blandt andet sket ved at indberette ydelser til højere takster, end det, der egentlig er udført, ligesom de i nogle tilfælde har opkrævet betaling for behandlinger eller undersøgelser på patienter, som aldrig har fundet sted. 

Det er altså blandt andet den type svindel, som regionen nu foreslår at sætte en stopper for med en øget kontrol. 

Både Region Syddanmark og en tidligere patient har politianmeldt lægerne fra Sydfyn.

Efter TV 2 Fyns afsløringer af lægeparret i Svendborg, der har svindlet for 1,7 millioner kroner, er der dukket flere sager op i andre regioner.

De seneste dage har TV 2 Nyheder kunnet afsløre en københavnsk anæstesilæge i en årelang overfakturering af ydelser for 7,5 millioner kroner.

Lægen, Stig Dahm, vil dog kun betale de 2 millioner kroner retur. Resten af beløbet er forældet, mener han.

Sagen er den største sag om uregelmæssigheder i de danske speciallægers honorar-afregning i ti år, men blot en af de 42 sager, som en aktindsigt fra Speciallægesamarbejdsudvalget til TV 2 Fyn i juni måned afslørede har fundet sted siden 2012.

Sagerne har betydet, at lægerne har betalt 27 millioner kroner tilbage til landets regioner, men kravene har været langt større og viser, at tillid måske er godt, men kontrol bedre.

På baggrund af TV 2 Fyns afsløringer henvendte Dansk Folkeparti sig 17. august til regionsrådet i Region Hovedstaden for at få administrationen til at fremlægge forslag, der kan skærpe indsatsen over for snyd. Desuden ønskede man en redegørelse for, hvilke sanktioner det skal have for læger, der snyder.

Dansk Folkeparti tog sagen op

I henvendelsen fremhævede Dansk Folkeparti konklusionerne fra TV 2 Fyns aktindsigt: At 32 af de 42 sager var henhørende i Region Hovedstaden, at lægerne havde været nødt til at tilbagebetale 27 millioner kroner.

Men at kun to af lægerne har fået frataget retten til at praktisere, og kun to af de 42 sager er endt med en bod til lægerne.

Tirsdag skal Region Hovedstaden atter have sagen på dagsordenen. 

Udspillet fra administrationen er dog fortroligstemplet af hensyn til de videre forhandlinger med  Foreningen af Speciallæger, FAS.

Tavshed i Region Syddanmark

Mens administrationen hos Region Hovedstaden har udarbejdet en liste over de mange sager og der økonomiske omfang, holder Region Syddanmark kortene tæt til kroppen.

Fredag i sidste uge fik TV 2 Fyn aktindsigt i de seks sager, der vedrører regionens speciallæger.

Regionens praksisafdeling ønsker alene at oplyse, at der har været en sag i 2012, tre sager i 2013, en sag i 2014 og en sag i 2015.

Specialægesag fra Syddanmark 

Men vil gerne bekræfte, at sagen i 2015 vedrører en allerede kendt sag, der først blev afsluttet i 2019.

I sagen fra 2015 anmeldte Region Syddanmark en hudlæge til politiet, der dog frafaldt sagen, fordi det ikke kunne godtgøres, at der bevidst var snydt med ydelserne. Sagen blev afsluttet med en bod på 25.000 kroner til lægen og tilbagebetalingskrav på 219.000 kroner.

Svendborg-sag

I de øvrige sager henviser regionens prakisafdeling til, at regionens samarbejdsudvalg for speciallæger ikke er en del af regionens forvaltning og derfor ikke omfattet af reglerne for aktindsigt.

Problemerne med at tæmme de alt for kreative læger er ikke af nyere dato. Tilbage i 2012 slog Rigsrevisionen fast, at der er behov for ændrede rammer for "at styrke indsatsen, der giver regionerne bedre styrings- og kontrolmuligheder".

Region Syddanmark besluttede i juni måned at sætte 1,8 millioner kroner af til yderligere medarbejdere, der kan styrke kontrollen med de praktiserende læger og speciallæger.

Det skete på baggrund af sagen mod de to praktiserende Svendborg-læger Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, der er blevet politianmeldt for uberettigede honorarer på 1,7 millioner kroner.

Lægerne har indgået en tilbagebetalingsordning med regionen på 1,1 millioner kroner.

Sagen ligger fortsat til undersøgelse hos Fyns Politi.

Sagen er blot en af de 22 sager, der har været mod praktiserende læger i Region Syddanmark, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn fik hos Landssamarbejdsudvalget for praktiserende læger i maj måned i år.

Honorar for ydelser hos en død patient, opdigtede operationer og konsultationer, og opkrævning for kosmetiske operationer både hos sygesikringen og hos patienten.

Listen er lang over misbrug af overenskomsten mellem landets regioner og speciallæger.

En aktindsigt til TV 2 Fyn hos Speciallægelandssamarbejdsudvalget viser, at danske speciallæger har betalt over 27 millioner kroner tilbage til regionerne som følge af misbrug og misforståelser af overenskomsten.

Der er tale om i alt 42 sager siden december 2012. Seks af sagerne drejer sig om beløb på over en million kroner. I 14 af sagerne er beløbene på mindst 100.000 kroner.

- Når man begynder at udskrive regninger til døde personer, så er der et ret betydeligt problem. Og der er helt sikkert også et mørketal og endnu flere sager end de 42, fordi det langt fra er alle patienter, der klager eller tjekker op på, hvad lægen har taget af betaling for deres behandling, siger Niels Jørgen Langkilde, landsformand i Patientforeningen.

Tallene kommer i kølvandet på, at TV 2 Fyn i den seneste tid har afsløret en af de største svindelsager på lægepraksisområdet i nyere tid vedrørende lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, der menes at have svindlet for op mod 1,8 millioner kroner. 

Lægeparret har erkendt svindel og indgået forlig for 1,1 million kroner, men er blevet politianmeldt af Region Syddanmark og har fået frataget sin ret til at drive egen lægepraksis fra september. 

Vi har også afdækket, at der i løbet af de seneste ti år har været 22 sager i landets regioner om ankesager i praktiserende lægers honorering. Men det er altså også et problem, der gør sig gældende for speciallægerne.

- Jeg er meget trist over, hvor meget I har kunnet grave frem. Det lægger op til, at der skal gøres noget ved det her. For det er stødende for almindelige mennesker, at der sker så meget snyd fra højtbetroede medarbejdere. Det er fint, man viser tillid. Men overdrevet tillid er der altid nogen, der misbruger, siger Niels Jørgen Langkilde. 

Borgere har opdaget misbrug

Seks af de 42 sager er fra Region Syddanmark, fire sager i Region Sjælland og 32 sager i Region Hovedstaden.

Region Midtjylland og Nordjylland har ikke haft sager i de godt ni år, hvor regionerne har registreret misbrug af overenskomsten.

I op mod halvdelen af tilfældene er regionerne blevet gjort opmærksom på misbrug af overenskomsten af almindelige borgere, der har tjekket ydelserne på sundhed.dk.

Flere af borgerne har reageret på, at lægerne har trukket regionen for konsultationer og operationer, som aldrig har fundet sted, kosmetiske operationer, som patienten også selv har betalt for, og i et enkelt tilfælde blev en regning i 2013 efterfølgende afvist af regionen, fordi patienten var død i 2010.

Speciallæge-landssamarbejdsudvalget, der fungerer som ankeinstans for regioner og speciallæger i regionerne, har anonymiseret alle afgørelser, men TV 2 Fyn har kunnet identificere to af de afgjorte sager fra 2019 og 2020 til Region Syddanmark.

Sager fra Syddanmark

I sagen fra 2019 anmeldte Region Syddanmark en hudlæge til politiet, der dog frafaldt sagen, fordi det ikke kunne godtgøres, at der bevidst var snydt med ydelserne. Sagen blev afsluttet med en bod på 25.000 kroner til lægen og tilbagebetalingskrav på 219.000 kroner.

Oprindeligt ville regionen have frataget lægen retten til at praktisere.

I en anden sag, der omfatter tre regioner - herunder Region Syddanmark - erkendte en narkoselæge at have opkrævet 1,9 millioner kroner for meget for anæstesiydelser igennem flere år.

Speciallæge-landssamarbejdsudvalget besluttede i december 2020, at lægen skulle udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten. 

Udelukkelse

Men fratagelse af retten til at praktisere er kun sket i to ud af 42 tilfælde.

I 2015 opdagede en tidligere patient på sundhed.dk, at der var opkrævet for 29 konsultationer i hendes navn, som hun intet kendte til.

Lægen blev i byretten pålagt at tilbagebetale 2,2 millioner kroner til regionen for en lang række uberettigede honorarer og midlertidigt frataget retten til at være læge.

I de fleste sager pålægges lægerne dog kun at betale de for meget betalte beløb tilbage, enkelte får en advarsel eller misbilligelse af udvalget. Kun i to tilfælde har en speciallæge fået en bod. I det ene tilfælde på 10.000 kroner. I det andet på 25.000 kroner.

- Lægerne bliver ikke straffet nok på deres levebrød. Straffen må være noget hårdere, især når systemet bygger på tillid. Man kører med så kompliceret et overenskomstsystem, at de kan sidde og undskylde sig med alle mulige ting, når de bliver afsløret i at tage for meget, siger Niels Jørgen Langkilde.

Han foreslår at gøre aflønningen af lægerne afhængig af den tid, de bruger sammen med patienterne. I dag får lægerne en lang række forskellige takster for forskellige behandlinger. Derudover bør der være mere kontrol ifølge Niels Jørgen Langkilde.

- Det er helt klart, at når folk kan afsløre så meget ved selv at gå ind, har vi brug for mere kontrol. Enhver der har kørt sit gule sygesikringskort igennem, når man kommer til sin behandling, kan køre det igennem igen, når man er færdig og godkende de behandlinger, man har fået. Folk har en interesse i, at de ved, at de får noget for deres skattepenge.

7,2 millioner for meget

I 2013 måtte to øjenlæger betale 7,2 millioner kroner tilbage, fordi de havde behandlet og fået betaling af sygesikringen for alt for mange patienter i forhold til den grænse, overenskomsten fastsatte.

Sagen blev opdaget efter et anonymt tip. 

Ingen af lægerne blev pålagt bod eller andre sanktioner for overtrædelsen.

Det samme gælder en sag, hvor en speciallæge blev pålagt at tilbagebetale, fordi lægen både tog betaling for ultralydsskanning og mammografiscreening.

Her blev speciallægen pålagt at betale 3,8 millioner kroner retur, men uden yderligere sanktioner.

Kun én lægeklage

En lang række sager vedrører såkaldt analogisering, hvor læger uretmæssigt har taget betaling for ydelser, der ikke er omfattet af overenskomstens takstliste.

I det tilfælde kan man i undtagelsestilfælde og akut opståede situationer, men netop kun i undtagelsestilfælde, opkræve en takst for en operation af sammenlignelig karakter.

I 41 ud af 42 sager er det regionerne, der har startet sagerne, men i et enkelt tilfælde har en speciallæge opkrævet 409.000 kroner i efterbetaling fra regionen for fejlagtig afregning. 

Ved en nærmere granskning fandt regionen imidlertid modkrav for lægens overtrædelser af overenskomsten på 329.000 kroner - hvorefter regionen kun skulle betale 79.300 kroner tilbage til lægen. 

Region Syddanmark er ikke gode nok til at kontrollere de praktiserende lægers honorarer.

Derfor får de sammen med de andre regioner kritik af statsrevisorerne, der mandag kaldte det nuværende kontrolsystem for utilfredsstillende.

Og det er ikke første gang, at systemet møder kritik. De seneste 10 år er regionernes kontrol nemlig ad flere omgange blevet kritiseret, og som det ser ud nu, er der ifølge statsrevisorerne stadig risiko for, at regionernes udbetalinger af honorarer til læger er fyldt med fejl.

- Vi retter i dag en kritik af, at regionerne ikke er i mål i forhold til en del af kontrollen af det, der bliver udbetalt til de praktiserende læger. Der bliver årligt udbetalt omkring ni milliarder til de praktiserende læger, så det er altså mange penge, siger Mette Abildgaard (K), der er formand for statsrevisorerne.

Et tillidsbaseret system

Når en borger går til en praktiserende læge, så fungerer systemet sådan, at lægen sender en regning til regionen, som så sender betalingen tilbage til lægen.

- Det er et tillidsbaseret system. Der er jo mange ydelseskoder, og jeg kunne jo tage en anden ydelseskode end den jeg havde lavet arbejde for. Jeg ville også kunne lave en fiktiv regning på en af mine patienter, som ikke har været i klinikken i dag, siger Birgitte Ries Møller, der er læge og formand for Praktiserende Lægers Organisation Syddanmark.

Hvad tænker du om, at nogen kan udnytte det tillidsbaserede system til egen fordel?

- Det er enormt træls for os andre, at hele standen bliver beklikket, siger Birgitte Ries Møller.

60 millioner regninger

Hvert år modtager de fem regioner cirka 60 millioner regninger fra lægerne, og i 2021 blev der udbetalt omkring ni milliarder kroner til lægerne.

Allerede i 2012 påpegede statsrevisorerne og Rigsrevisionen at kontrollen med udgifter i praksissektoren ikke var tilfredsstillende. Efterfølgende varslede daværende sundhedsminister Astrid Krag (S, tidligere SF) og finansminister Bjarne Corydon (S), at der ville blive lavet et nyt afregningssystem.

Regionerne tog dog først det nye system i brug i 2021.

Det er for lang tid, mener formanden for statsrevisorerne.

- Man bruger ikke den viden, man har om, hvor er risici, hvor er der størst sandsynlighed for at finde noget, der ikke er i orden, siger Mette Abildgaard.

Svindlet for 1,7 millioner kroner i Svendborg

Det er tidligere set, at der er sket fusk med lægernes afregning på Fyn.

I 2021 kom det frem, at et lægepar fra Svendborg havde svindlet for omkring 1,7 millioner kroner, ved at overfakturere og udstede regninger for ydelser, de ikke havde foretaget.

Samme år blev regionernes nye system taget i brug, men der kan altså stadig forekomme fejl i det nye system.

Region Syddanmarks fungerende formand Bo Libergren (V) anerkender kritikken, men hæfter sig også ved noget positivt.

- Der er udfordringer i forhold til vores kontrol af udbetalingerne, men vi glæder os selvfølgelig også over, at Rigsrevisionen har noteret sig, at vi er blevet bedre til at lave vores førkontroller, siger Bo Libergren.

Mette Abilgaard mener da også, at politikerne på Christianborg har et ansvar for at sikre, at regionerne har bedre adgang til at kontrollere de udbetalinger, der ser mistænkelige ud. Det er statsrevisor Lars Christian Lilleholt (V) enig i.

- Udfordringen er blandt andet, at man ikke i dag har mulighed for at få indsigt i patienternes journaler, så regionen kan se på, om et honorar er udbetalt korrekt, eller om det er udbetalt forkert, siger Lars Christian Lilleholt.

Fyns Politi oplyser, at svindelsagen fra Svendborg stadig er under efterforskning, og at der ikke er en tidshorisont på, hvornår den eventuelt ender i retten.