Før kæmpe retssag om millionsvindel: Læger får særbehandling bag lukkede døre
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Region Syddanmark har som den eneste region i Danmark valgt at lukke af for offentlighedens indsigt i sager, der har med lægernes honorarer og fortolkning af overenskomsten at gøre. Det er tosset, mener politikere i udvalget.
Tirsdag er det regnskabets time for praktiserende læge Jette Aaen fra Svendborg.
Her er Svendborg-lægen ved retten i Svendborg tiltalt for bedrageri og databedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Sagen vedrører svindel for 4,2 millioner kroner i forbindelse med afregning af ydelser og konsultationer til Region Syddanmark og føres som en tilståelsessag.
Læge snød med 16.500 falske ydelser - nu vil politiet tage hendes millionvilla
Sag mod 63-årig sydfynsk læge vokset til 4,2 millioner kroner. Anklager vil konfiskere en villa i Svendborg og en lejlighed i København.
Den sydfynske læge Jette Aaen sigtes for at have snydt skatteborgerne for et langt større beløb end hidtil antaget. Det fremgår af en retsmødebegæring, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Her fremgår det, at den 63-årige Jette Aaen siden 2016 - indtil en politianmeldelse af Region Syddanmark i 2021 - nåede at snyde for 4,2 millioner kroner.
Et beløb, der angiveligt er vokset kraftigt under politiets efterforskning. Hun er sigtet for bedrageri og databedrageri af særlig grov karaktér.
Allerede i april 2021 blev lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen politianmeldt af Region Syddanmark for bedrageri på "ikke under 1,1 millioner kroner", som der står i politianmeldelsen, med honorar-afregningen. De drev sammen en lægeklinik i Svendborg.
Ole Bjørn Rasmussen er sigtet særskilt i en verserende straffesag i samme sagskompleks, hvor der endnu ikke er udarbejdet anklageskrift, oplyser anklagemyndigheden.
Det økonomiske mellemværende med regionen er tilsyneladende et afsluttet kapitel, da lægerne ifølge regionudvalgsmedlem Carsten Sørensen (DF) har tilbagebetalt 1,1 millioner kroner til regionen.
Men der er under den kommende retssag ved retten i Svendborg mulighed for at rejse yderligere erstatningskrav.
Vil konfiskere to ejendomme
Inden de to læger blev frataget retten til at drive selvstændig lægevirksomhed, oplyste regionen, at det samlede beløb, der er i spil, var op mod 1,7 millioner kroner.
Sagen kommer ifølge retsmødebegæringen til at køre som tilståelsessag i september og med krav om bøde og konfiskation af to af den fynske læges ejendomme.
- Det er forventningen, at der bliver tale om en tilståelsessag ud fra de forklaringer, som den sigtede har givet til politiet, siger senioranklager Karina Winther Juhlin.
Rent formelt bliver der først tale om en tiltale mod Jette Aaen og en tilståelsessag, hvis og når Jette Aaen erkender sig skyldig efter anklageskriftets indhold under retssagen i september.
Anklagemyndigheden forlanger konfiskation for de 4,2 millioner kroner i friværdien hos Jette Aaens villa på Kogtvedvej i Svendborg til et beløb på tre millioner kroner og en ejerlejlighed på Georgs Marshalls Vej i København til et beløb på en million kroner.
Lægeparret ejer villaen og lejligheden sammen. Der er ifølge BBR-oplysningerne tale om en fritliggende murstensvilla på 239 kvadratmeter opført i 2003 med tilhørende ridebane og bygning til træning og opstaldning af heste. Huset ligger knap 300 meter fra Svendborgsund.
Lejligheden, der ligger på sjette sal i det mondæne kvarter på Enghave Brygge ved Sydhavnen i København, er på 60 kvadratmeter, og ifølge BBR købte lægeparret lejligheden i 2022 for knap 4,3 millioner kroner, altså efter regionens politianmeldelse i april 2021.
Ifølge Karina Winther Juhlin er det ikke et usædvanlig skridt i sager om økonomisk kriminalitet at konfiskere ejendomme. Desuden er kravet, at Jette Aaen indtil videre frakendes retten til at administrere eller på anden måde håndtere afregning af honorar i forbindelse med lægelige ydelser.
Lægerne har tidligere fået inddraget deres ret til at drive egen lægepraksis.
I kølvandet på den beslutningen blev Jette Aaen ansat hos Alles Lægehus i Faaborg, mens Ole Bjørn Rasmussen suspenderede sin bestalling. Alles Lægehus i Faaborg er en del af en kæde med 32 lægehuse over hele Danmark, som DR-programmet Kontant satte fokus på, for at tage betaling for behandlinger, patienterne ikke får.
Efter at Kontant afdækkede uregelmæssigheder i lægehus-kæden Alles Lægehus, har Region Syddanmark siden marts måned foretaget et ekstraordinært tjek af regionens lægeklinikker.
Her har man særligt kikket klinikker efter i sømmene, der har et bemærkelsesværdigt mønster i sin afregning af ydelser.
Alles Lægehus oplyser, at Jette Aaen fortsat er ansat i Alles Lægehus i Faaborg.
Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere vurderet, at Jette Aaen ikke skal have frataget sin autorisation.
Helt præcist går anklagerne på overtrædelser af straffeloven for at have givet forkerte oplysninger om lægelige ydelser både i almen praksis og i lægevagten.
Jette Aaen er tiltalt for at have fået udbetalt knap to millioner kroner for 16.540 ydelser, der aldrig har fundet sted, afregnet 529.000 kroner for 4.700 konsultationer fremfor de mindre indtægtsgivende telefonkonsultationer, opkrævet tillægsydelser uberettiget for 596.000 kroner og modtaget 419.000 kroner for ydelser, der ikke var foretaget.
Derfor bringer vi navnet
TV 2 Fyn bringer normalt kun navn på en tiltalt, når der er afsagt dom og dommen er på mindst to års ubetinget fængsel.
I denne sag bringer vi navnet på Jette Aaen, inden sagen har været for retten, af flere årsager. Dels er der tale om en sag med stor offentlig og årelang interesse, dels har Jette Aaen stadig sin lægeautorisation og kan dermed stadig arbejde som læge. Vi vurderer, at hensynet til at fremtidige patienter kender til sagen, vægter højere end hensynet til Jette Aaen.
Af anklageskriftet fremgår det desuden, at der er tale om en tilståelsessag, hvor Jette Aaen erkender anklageskriftets indhold.
Efterfølgende forsøgte hun ifølge retsmødebegæringen at dække over dele af bedrageriet ved at tilføje noter i journalerne.
Desuden afregnede hun 1.983 stk. ikke foretagne ydelser til en samlet værdi på 214.000 kroner. Hertil snød hun fra 2018 til 2020 med afregninger for i alt 518.000 kroner i lægevagten.
Andre sager
Det er første gang, Region Syddanmark får en læge i retten for fusk med afregning af ydelser.
I 2019 mente regionen ellers, at man havde en god sag mod en speciallæge, der ifølge regionen uberettiget havde fået udbetalt 750.000 kroner, som regionen ikke mente, der var dækning for.
Men her sagde politiet og siden statsadvokaten nej til at udarbejde anklageskrift i sagen, hvorefter regionen truede med at fratage lægen ydernummeret, da tilliden til lægen var væk.
Strafferammen for forholdene i retsmødebegæringen kan være både bøde og frihedsstraf.
Senioranklager Karina Winther Juhlin ønsker ikke på forhånd at oplyse, hvilken straf anklagemyndigheden vil gå efter.
TV 2 Fyn har været i telefonisk kontakt med både Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, men ingen af dem har nogen kommentarer til sagen.
Men det er tilfældigheder, der gør, om sådanne sager kommer til offentlighedens kendskab, og regionspolitikerne og lægerne i Region Syddanmark er selv med til at trække gardinerne ned.
For i modsætning til alle andre regioner i Danmark udarbejder Region Syddanmark ikke offentlige dagsordener og referater fra de møder, hvor læger og regionen blandt andet behandler "uheldige" sager om snyd og fejlopkrævninger.
Det sker i samarbejdsudvalget for almen praksis og for speciallæger.
- Der er et stort potentiale i at opdage mere snyd, og jeg forstår ikke, at vi som politikere lader lægerne bestemme, at der skal være total lukkethed om møderne. Lægerne driver en privat forretning, og vi hører alt for mange gange at læger, der er kreative med honorar-opkrævningen blot beklager, siger undskyld og derefter slipper med at betale pengene tilbage. Sådan fungerer det ikke i det virkelige liv. Her bliver man fyret og bortvist fra arbejdspladsen, siger Annette Blynel, der repræsenterer SF i samarbejdsudvalget.
Efter sag om millionfusk: Region bruger millioner på øget kontrol med læger
Efter TV2 Fyns afdækning af opsigtsvækkende sag om millionfusk med honorarudbetalinger til to læger fra Svendborg, er Region Syddanmark nu klar til at opruste kontrollen betragteligt.
- I bagklogskabens klare lys burde vi have gjort det her for lang tid siden, erkender næstformand.
Opdateret
Det bliver fremover sværere for læger at snyde med honorarudbetalingerne.
Et politisk flertal i Region Syddanmark er nu parat til at bruge en millioner kroner på it-robotter, der bedre kan opfange udsving i honorartildeling til læger og opruste kontrolindsatsen med 1,8 millioner kroner til ansættelse af tre ekstra kontrollanter i regionens praksisafdeling. I forhold til det nuværende kontrolniveau er der tale om en betragtelig oprustning.
Beslutningen kommer efter, at TV 2 Fyn har afdækket sagen om to sydfynske læger, der fuskede med ydelserne. Regionen har politianmeldt lægerne og indgået en tilbagebetalingsaftale på 1,1 millioner kroner.
Fem hovedpunkter til en styrket kontrolindsats er allerede udpeget, og konkret foreslår regionen at afsætte en million kroner til udvikling af IT-robotter, der skal kunne opdage mistænkelige mønstre i udbetalinger af ydelser til praktiserende læger.
Robotterne skal gennemsøge databasen over de afregnede ydelser og honorarer for mistænkelige ydelsesmønstre, og dermed opdage store afvigelser inden for enkeltydelser, som ikke umiddelbart giver udslag i de faste kontrolstatistikker.
Desuden skal der ifølge forslaget bruges 1,8 millioner kroner til at ansætte tre nye medarbejdere. Det fremgår af et notat fra udvalgets dagsorden.
Lige nu er der tre ansatte, som beskæftiger sig med økonomi, data og kontrol med regionens udbetalinger til på praksisområdet. Region Syddanmark vurderer, at hvis en øget kontrolindsats kan betyde en besparelse på en promille, vil regionen kunne spare fem millioner kroner om året.
Poul-Erik Svendsen (S), næstformand i Region Syddanmark, mener, at det er en rigtig god idé at opruste på kontrollen med læger.
- Det er helt klart nødvendigt. Socialdemokraterne giver fuld opbakning til øget kontrol. Det er i alles interesse, også i lægernes interesse, at der ikke dukker de her historier op med jævne mellemrum. Vi bliver nødt til at få et bedre kontrolsystem.
Er det du siger her så et udtryk for, at kontrollen reelt ikke har været god nok?
- Ja. Jeg vil ikke placere ansvaret hos embedsværket. Det er et politisk ansvar, at vi ikke har været prioriteret kontrollen tilstrækkeligt.
De her sager er jo dukket op med jævne mellemrum gennem adskillige år. Hvorfor har det taget jer så lang tid at nå til en erkendelse af, at kontrollen ikke har været tilstrækkelig?
- I bagklogskabens klare lys burde vi også have gjort det her for lang tid siden. Det er så ikke sket. Men nu gør vi noget, siger Poul-Erik Svendsen.
Regionen udbetaler årligt cirka 4,9 milliarder kroner til praktiserende sundhedspersonale.
Hvem udbetaler Region Syddanmark til?
Region Syddanmark udbetaler honorar til 1.948 ydernumre. De fordeler sig således:
- Almen praksis: 353
- Vagtlæger: 321
- Praktiserende speciallæger: 155
- Tandlæger: 278
- Fysioterapeuter: 411
- Kiropraktorer: 62
- Fodterapeuter: 146
- Psykologer: 171
- Apoteker: 51
Kilde: Region Syddanmark
Sydfynsk lægepar svindlede i årevis
Region Syddanmarks fokus på kontrol med udbetalinger til læger sker i kølvandet på en række afsløringer fra TV 2 Fyn.
Afsløringerne går blandt andet på, hvordan lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fra Svendborg over en årrække har snydt Region Syddanmark for op mod 1,7 millioner kroner.
Svindlen er blandt andet sket ved at indberette ydelser til højere takster, end det, der egentlig er udført, ligesom de i nogle tilfælde har opkrævet betaling for behandlinger eller undersøgelser på patienter, som aldrig har fundet sted.
Det er altså blandt andet den type svindel, som regionen nu foreslår at sætte en stopper for med en øget kontrol.
Både Region Syddanmark og en tidligere patient har politianmeldt lægerne fra Sydfyn.
Derfor nævner vi navne på læger
TV2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
I 2021 satte regionen penge af til at ansætte yderligere tre medarbejdere i kontrolfunktionen.
- Og min fornemmelse er, at de har mere end tjent deres penge hjem, siger Annette Blynel.
Hun bakkes op af regionrådsmedlem Carsten Sørensen fra Dansk Folkeparti, der gerne ser en yderligere styrkelse af området, og at udvalget gør som alle andre samarbejdsudvalg i landet, nemlig åbner for det arbejde, der pågår i samarbejdsudvalget.
Andre regioner undrer sig
Lukketheden har ikke kun vakt opsigt i den syddanske region.
Ifølge en aktindsigt til Altinget fra marts måned i år i korrespondancen mellem ansatte i forvaltningerne for almen praksis i alle fem regioner samt i Danske Regioner, udfordrer en chef i Region Hovedstadens forvaltning Region Syddanmarks argumenter for lukketheden.
Efter afsløring af fynsk lægefusk: Nu strammer hovedstaden kontrol med speciallæger
På et møde tirsdag strammer Region Hovedstaden kontrollen med speciallæger. Det sker i kølvandet på en svindelsag mod en københavnsk anæstesilæge og TV 2 Fyns aktindsigt, der har afsløret 42 sager på ti år.
Efter TV 2 Fyns afsløringer af lægeparret i Svendborg, der har svindlet for 1,7 millioner kroner, er der dukket flere sager op i andre regioner.
De seneste dage har TV 2 Nyheder kunnet afsløre en københavnsk anæstesilæge i en årelang overfakturering af ydelser for 7,5 millioner kroner.
Lægen, Stig Dahm, vil dog kun betale de 2 millioner kroner retur. Resten af beløbet er forældet, mener han.
Sagen er den største sag om uregelmæssigheder i de danske speciallægers honorar-afregning i ti år, men blot en af de 42 sager, som en aktindsigt fra Speciallægesamarbejdsudvalget til TV 2 Fyn i juni måned afslørede har fundet sted siden 2012.
Sagerne har betydet, at lægerne har betalt 27 millioner kroner tilbage til landets regioner, men kravene har været langt større og viser, at tillid måske er godt, men kontrol bedre.
På baggrund af TV 2 Fyns afsløringer henvendte Dansk Folkeparti sig 17. august til regionsrådet i Region Hovedstaden for at få administrationen til at fremlægge forslag, der kan skærpe indsatsen over for snyd. Desuden ønskede man en redegørelse for, hvilke sanktioner det skal have for læger, der snyder.
Dansk Folkeparti tog sagen op
I henvendelsen fremhævede Dansk Folkeparti konklusionerne fra TV 2 Fyns aktindsigt: At 32 af de 42 sager var henhørende i Region Hovedstaden, at lægerne havde været nødt til at tilbagebetale 27 millioner kroner.
Men at kun to af lægerne har fået frataget retten til at praktisere, og kun to af de 42 sager er endt med en bod til lægerne.
Tirsdag skal Region Hovedstaden atter have sagen på dagsordenen.
Udspillet fra administrationen er dog fortroligstemplet af hensyn til de videre forhandlinger med Foreningen af Speciallæger, FAS.
Tavshed i Region Syddanmark
Mens administrationen hos Region Hovedstaden har udarbejdet en liste over de mange sager og der økonomiske omfang, holder Region Syddanmark kortene tæt til kroppen.
Fredag i sidste uge fik TV 2 Fyn aktindsigt i de seks sager, der vedrører regionens speciallæger.
Regionens praksisafdeling ønsker alene at oplyse, at der har været en sag i 2012, tre sager i 2013, en sag i 2014 og en sag i 2015.
Specialægesag fra Syddanmark
Men vil gerne bekræfte, at sagen i 2015 vedrører en allerede kendt sag, der først blev afsluttet i 2019.
I sagen fra 2015 anmeldte Region Syddanmark en hudlæge til politiet, der dog frafaldt sagen, fordi det ikke kunne godtgøres, at der bevidst var snydt med ydelserne. Sagen blev afsluttet med en bod på 25.000 kroner til lægen og tilbagebetalingskrav på 219.000 kroner.
Svendborg-sag
I de øvrige sager henviser regionens prakisafdeling til, at regionens samarbejdsudvalg for speciallæger ikke er en del af regionens forvaltning og derfor ikke omfattet af reglerne for aktindsigt.
Problemerne med at tæmme de alt for kreative læger er ikke af nyere dato. Tilbage i 2012 slog Rigsrevisionen fast, at der er behov for ændrede rammer for "at styrke indsatsen, der giver regionerne bedre styrings- og kontrolmuligheder".
Region Syddanmark besluttede i juni måned at sætte 1,8 millioner kroner af til yderligere medarbejdere, der kan styrke kontrollen med de praktiserende læger og speciallæger.
Det skete på baggrund af sagen mod de to praktiserende Svendborg-læger Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, der er blevet politianmeldt for uberettigede honorarer på 1,7 millioner kroner.
Lægerne har indgået en tilbagebetalingsordning med regionen på 1,1 millioner kroner.
Sagen ligger fortsat til undersøgelse hos Fyns Politi.
Sagen er blot en af de 22 sager, der har været mod praktiserende læger i Region Syddanmark, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn fik hos Landssamarbejdsudvalget for praktiserende læger i maj måned i år.
- Der har hos os været et politisk ønske generelt at have så stor åbenhed om dagsordener som overhovedet muligt, skriver chefen.
Det bakkes i en anden mail op af en chef i forvaltningen i Region Nordjylland.
- Jeg støtter, at så meget åbenhed som muligt vil være i vores interesse.
I den seneste dagsorden fra samarbejdsudvalget i Region Hovedstaden kan man læse om en efterregning på 260.000 kroner til 138 læger, der har fået honorar for lægehjælp til sig selv, aktuelle spørgsmål om udskrivelsen af slankemidlet Ozempic og problemer med læger, der i strid med overenskomsten på deres hjemmesider indskærper, at man kun må tale om et emne under én konsultation.
Intet sket i Region Syddanmark
I marts udtalte formanden for samarbejdsudvalget for almen praksis i Region Syddanmark, Venstres Pernelle Jensen til Altinget, at hun så positivt på en større åbenhed om samarbejdsudvalgets arbejde.
Pernelle Jensen henviser til kommunikationsafdelingen, og her oplyses det i et skriftligt svar, at der ikke er planer om at åbne dagsordenerne.
Annette Blynel oplyser desuden, at sagen ikke har været på dagsordenen.
Millionbeløb retur
TV 2 Fyn har af flere omgange omtalt sager, hvor læger er blevet anmeldt for svindel, blevet frataget deres ret til at praktisere, har fået advarsler eller er blevet pålagt at betale millionbeløb tilbage.
Men det er sager, der kun er kommet for en dag, fordi de er blevet anket til Landssamarbejdsudvalget for almen praksis eller speciallæger.
Landssamarbejdsudvalget har nemlig valgt at give TV 2 Fyn indsigt i sagsfremstillinger og afgørelser i anonymiseret form.
- I samarbejdsudvalget i Region Syddanmark har vi aldrig fået et samlet overblik over kontrolsagerne. Vi får kun omtalt nogle af de større sager. Problemet med behandlingen i udvalget er også, at vi ikke kan træffe beslutninger i udvalget, hvis vi er uenige med lægerne., fordi udvalget består af lige mange læger og politikere, siger Annette Blynel.
Rodet takstsystem
TV 2 Fyn har søgt aktindsigter i Landssamarbejdsudvalget afgørelser for praktiserende læger og speciallæger helt tilbage til 2012.
Og ud over de systematiske overfaktureringssager består en stor del af sagerne om fortolkningstvivl af overenskomsten - for det meste læger, der fastholder, at de skal have en anden og højere takst end den, regionen mener er korrekt.
Patienter anmelder speciallæger på stribe: Krævede honorar for patient, der havde været død i tre år
I 42 tilfælde har speciallæger misbrugt deres overenskomst med regionerne, og næsten halvdelen af sagerne er opdaget af patienter. Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Speciallægelandssamarbejdsudvalget. I alt har speciallæger betalt over 27 millioner kroner retur til regionerne siden 2012.
Honorar for ydelser hos en død patient, opdigtede operationer og konsultationer, og opkrævning for kosmetiske operationer både hos sygesikringen og hos patienten.
Listen er lang over misbrug af overenskomsten mellem landets regioner og speciallæger.
En aktindsigt til TV 2 Fyn hos Speciallægelandssamarbejdsudvalget viser, at danske speciallæger har betalt over 27 millioner kroner tilbage til regionerne som følge af misbrug og misforståelser af overenskomsten.
Der er tale om i alt 42 sager siden december 2012. Seks af sagerne drejer sig om beløb på over en million kroner. I 14 af sagerne er beløbene på mindst 100.000 kroner.
- Når man begynder at udskrive regninger til døde personer, så er der et ret betydeligt problem. Og der er helt sikkert også et mørketal og endnu flere sager end de 42, fordi det langt fra er alle patienter, der klager eller tjekker op på, hvad lægen har taget af betaling for deres behandling, siger Niels Jørgen Langkilde, landsformand i Patientforeningen.
Tallene kommer i kølvandet på, at TV 2 Fyn i den seneste tid har afsløret en af de største svindelsager på lægepraksisområdet i nyere tid vedrørende lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, der menes at have svindlet for op mod 1,8 millioner kroner.
Lægeparret har erkendt svindel og indgået forlig for 1,1 million kroner, men er blevet politianmeldt af Region Syddanmark og har fået frataget sin ret til at drive egen lægepraksis fra september.
Vi har også afdækket, at der i løbet af de seneste ti år har været 22 sager i landets regioner om ankesager i praktiserende lægers honorering. Men det er altså også et problem, der gør sig gældende for speciallægerne.
- Jeg er meget trist over, hvor meget I har kunnet grave frem. Det lægger op til, at der skal gøres noget ved det her. For det er stødende for almindelige mennesker, at der sker så meget snyd fra højtbetroede medarbejdere. Det er fint, man viser tillid. Men overdrevet tillid er der altid nogen, der misbruger, siger Niels Jørgen Langkilde.
Borgere har opdaget misbrug
Seks af de 42 sager er fra Region Syddanmark, fire sager i Region Sjælland og 32 sager i Region Hovedstaden.
Region Midtjylland og Nordjylland har ikke haft sager i de godt ni år, hvor regionerne har registreret misbrug af overenskomsten.
I op mod halvdelen af tilfældene er regionerne blevet gjort opmærksom på misbrug af overenskomsten af almindelige borgere, der har tjekket ydelserne på sundhed.dk.
Flere af borgerne har reageret på, at lægerne har trukket regionen for konsultationer og operationer, som aldrig har fundet sted, kosmetiske operationer, som patienten også selv har betalt for, og i et enkelt tilfælde blev en regning i 2013 efterfølgende afvist af regionen, fordi patienten var død i 2010.
Speciallæge-landssamarbejdsudvalget, der fungerer som ankeinstans for regioner og speciallæger i regionerne, har anonymiseret alle afgørelser, men TV 2 Fyn har kunnet identificere to af de afgjorte sager fra 2019 og 2020 til Region Syddanmark.
Sager fra Syddanmark
I sagen fra 2019 anmeldte Region Syddanmark en hudlæge til politiet, der dog frafaldt sagen, fordi det ikke kunne godtgøres, at der bevidst var snydt med ydelserne. Sagen blev afsluttet med en bod på 25.000 kroner til lægen og tilbagebetalingskrav på 219.000 kroner.
Oprindeligt ville regionen have frataget lægen retten til at praktisere.
I en anden sag, der omfatter tre regioner - herunder Region Syddanmark - erkendte en narkoselæge at have opkrævet 1,9 millioner kroner for meget for anæstesiydelser igennem flere år.
Speciallæge-landssamarbejdsudvalget besluttede i december 2020, at lægen skulle udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.
Udelukkelse
Men fratagelse af retten til at praktisere er kun sket i to ud af 42 tilfælde.
I 2015 opdagede en tidligere patient på sundhed.dk, at der var opkrævet for 29 konsultationer i hendes navn, som hun intet kendte til.
Lægen blev i byretten pålagt at tilbagebetale 2,2 millioner kroner til regionen for en lang række uberettigede honorarer og midlertidigt frataget retten til at være læge.
I de fleste sager pålægges lægerne dog kun at betale de for meget betalte beløb tilbage, enkelte får en advarsel eller misbilligelse af udvalget. Kun i to tilfælde har en speciallæge fået en bod. I det ene tilfælde på 10.000 kroner. I det andet på 25.000 kroner.
- Lægerne bliver ikke straffet nok på deres levebrød. Straffen må være noget hårdere, især når systemet bygger på tillid. Man kører med så kompliceret et overenskomstsystem, at de kan sidde og undskylde sig med alle mulige ting, når de bliver afsløret i at tage for meget, siger Niels Jørgen Langkilde.
Han foreslår at gøre aflønningen af lægerne afhængig af den tid, de bruger sammen med patienterne. I dag får lægerne en lang række forskellige takster for forskellige behandlinger. Derudover bør der være mere kontrol ifølge Niels Jørgen Langkilde.
- Det er helt klart, at når folk kan afsløre så meget ved selv at gå ind, har vi brug for mere kontrol. Enhver der har kørt sit gule sygesikringskort igennem, når man kommer til sin behandling, kan køre det igennem igen, når man er færdig og godkende de behandlinger, man har fået. Folk har en interesse i, at de ved, at de får noget for deres skattepenge.
7,2 millioner for meget
I 2013 måtte to øjenlæger betale 7,2 millioner kroner tilbage, fordi de havde behandlet og fået betaling af sygesikringen for alt for mange patienter i forhold til den grænse, overenskomsten fastsatte.
Sagen blev opdaget efter et anonymt tip.
Ingen af lægerne blev pålagt bod eller andre sanktioner for overtrædelsen.
Det samme gælder en sag, hvor en speciallæge blev pålagt at tilbagebetale, fordi lægen både tog betaling for ultralydsskanning og mammografiscreening.
Her blev speciallægen pålagt at betale 3,8 millioner kroner retur, men uden yderligere sanktioner.
Kun én lægeklage
En lang række sager vedrører såkaldt analogisering, hvor læger uretmæssigt har taget betaling for ydelser, der ikke er omfattet af overenskomstens takstliste.
I det tilfælde kan man i undtagelsestilfælde og akut opståede situationer, men netop kun i undtagelsestilfælde, opkræve en takst for en operation af sammenlignelig karakter.
I 41 ud af 42 sager er det regionerne, der har startet sagerne, men i et enkelt tilfælde har en speciallæge opkrævet 409.000 kroner i efterbetaling fra regionen for fejlagtig afregning.
Ved en nærmere granskning fandt regionen imidlertid modkrav for lægens overtrædelser af overenskomsten på 329.000 kroner - hvorefter regionen kun skulle betale 79.300 kroner tilbage til lægen.
- Med den nye taksttabel, som PLO netop har vedtaget, er vi ikke kommet et skridt videre. Det er faktisk kun blevet endnu mere omfangsrigt og indviklet at sætte sig ind i taksterne, siger Annette Blynel, der mener, at man burde overveje en revision af takstsystemet.
Så sent som sidste år indskærpede statsrevisorerne igen, at regionerne er for dårlige til at holde styr på de ni milliarder kroner, som landets læger hvert år får udbetalt i honorarer.
Statsrevisorer: Utilfredsstillende
Det er en kritisk statsrevisorerne flere gange har rejst over en ti-årig periode.
- Indsatsen er utilfredsstillende, sagde Mette Abildgaard (K), der er formand for statsrevisorerne.
Trods ti års kritik: Læger kan stadig snyde sig til flere penge fra regionen
Selvom Region Syddanmark i 2021 skiftede system, så de bedre kunne kontrollere de honorarer, der bliver udbetalt til de praktiserende læger, så er kontrollerne ikke gode nok. Det slår statsrevisorerne fast mandag.
Region Syddanmark er ikke gode nok til at kontrollere de praktiserende lægers honorarer.
Derfor får de sammen med de andre regioner kritik af statsrevisorerne, der mandag kaldte det nuværende kontrolsystem for utilfredsstillende.
Og det er ikke første gang, at systemet møder kritik. De seneste 10 år er regionernes kontrol nemlig ad flere omgange blevet kritiseret, og som det ser ud nu, er der ifølge statsrevisorerne stadig risiko for, at regionernes udbetalinger af honorarer til læger er fyldt med fejl.
- Vi retter i dag en kritik af, at regionerne ikke er i mål i forhold til en del af kontrollen af det, der bliver udbetalt til de praktiserende læger. Der bliver årligt udbetalt omkring ni milliarder til de praktiserende læger, så det er altså mange penge, siger Mette Abildgaard (K), der er formand for statsrevisorerne.
Et tillidsbaseret system
Når en borger går til en praktiserende læge, så fungerer systemet sådan, at lægen sender en regning til regionen, som så sender betalingen tilbage til lægen.
- Det er et tillidsbaseret system. Der er jo mange ydelseskoder, og jeg kunne jo tage en anden ydelseskode end den jeg havde lavet arbejde for. Jeg ville også kunne lave en fiktiv regning på en af mine patienter, som ikke har været i klinikken i dag, siger Birgitte Ries Møller, der er læge og formand for Praktiserende Lægers Organisation Syddanmark.
Hvad tænker du om, at nogen kan udnytte det tillidsbaserede system til egen fordel?
- Det er enormt træls for os andre, at hele standen bliver beklikket, siger Birgitte Ries Møller.
60 millioner regninger
Hvert år modtager de fem regioner cirka 60 millioner regninger fra lægerne, og i 2021 blev der udbetalt omkring ni milliarder kroner til lægerne.
Allerede i 2012 påpegede statsrevisorerne og Rigsrevisionen at kontrollen med udgifter i praksissektoren ikke var tilfredsstillende. Efterfølgende varslede daværende sundhedsminister Astrid Krag (S, tidligere SF) og finansminister Bjarne Corydon (S), at der ville blive lavet et nyt afregningssystem.
Regionerne tog dog først det nye system i brug i 2021.
Det er for lang tid, mener formanden for statsrevisorerne.
- Man bruger ikke den viden, man har om, hvor er risici, hvor er der størst sandsynlighed for at finde noget, der ikke er i orden, siger Mette Abildgaard.
Svindlet for 1,7 millioner kroner i Svendborg
Det er tidligere set, at der er sket fusk med lægernes afregning på Fyn.
I 2021 kom det frem, at et lægepar fra Svendborg havde svindlet for omkring 1,7 millioner kroner, ved at overfakturere og udstede regninger for ydelser, de ikke havde foretaget.
Samme år blev regionernes nye system taget i brug, men der kan altså stadig forekomme fejl i det nye system.
Region Syddanmarks fungerende formand Bo Libergren (V) anerkender kritikken, men hæfter sig også ved noget positivt.
- Der er udfordringer i forhold til vores kontrol af udbetalingerne, men vi glæder os selvfølgelig også over, at Rigsrevisionen har noteret sig, at vi er blevet bedre til at lave vores førkontroller, siger Bo Libergren.
Mette Abilgaard mener da også, at politikerne på Christianborg har et ansvar for at sikre, at regionerne har bedre adgang til at kontrollere de udbetalinger, der ser mistænkelige ud. Det er statsrevisor Lars Christian Lilleholt (V) enig i.
- Udfordringen er blandt andet, at man ikke i dag har mulighed for at få indsigt i patienternes journaler, så regionen kan se på, om et honorar er udbetalt korrekt, eller om det er udbetalt forkert, siger Lars Christian Lilleholt.
Fyns Politi oplyser, at svindelsagen fra Svendborg stadig er under efterforskning, og at der ikke er en tidshorisont på, hvornår den eventuelt ender i retten.
I den forbindelse sagde formanden for de praktiserende læger i Region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, følgende:
- Det er et tillidsbaseret system. Der er jo mange ydelseskoder, og jeg kunne jo tage en anden ydelseskode end den jeg havde lavet arbejde for. Jeg ville også kunne lave en fiktiv regning på en af mine patienter, som ikke har været i klinikken i dag.
TV 2 Fyn har forgæves forsøgt både mundtligt og skriftligt siden onsdag at få Birgitte Ries Møller i tale.
Følg med live fra retten: Amira Smajic erkender at have snydt pornoskuespiller og fynsk forening
kopieret!
Onsdag er TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn er til stede og livedækker retsmødet.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Elever evakueret efter melding om brand på skole
kopieret!
Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.
Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.
Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.
Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.
I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.
Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.
Fynbo misbrugt af russisk medie med falsk opslag - nu blander ministerium sig
kopieret!
De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.
Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".
- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.
“Meget alvorligt”
Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.
- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.
Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.
En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.
Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.
Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.
- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.
Fake news on X and Facebook about my wish to form an alliance with Russia against the USA regarding Greenland. There's not a snowball's chance in Hell that I would ask Russia for any kind of support. I stand with Greenland 👍🏻🇬🇱👊#dkpol https://t.co/b8NQEW9ME7
— Karsten Hønge (@khoenge) January 14, 2025
"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel
kopieret!
Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.
Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.
Erkender bedrageri og dokumentfalsk
I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.
Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet
Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn
- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.
Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen
Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.
Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.
Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.
Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb
Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.
Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.
- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.
Smajic’ politisamarbejde kan komme frem
Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.
I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.
Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.
Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.
- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.
Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’
Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.
Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.
I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.
Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.
Dommens dag for "den sorte svane" - voldsomme afsløringer før retsmøde i Odense
kopieret!
Rocker-trusler, fakturafabrikker, underslæb, dokumentfalsk og bedrageri.
Det er en del af den kulørte cocktail, som landets mest omtalte jurist, 36-årige Amira Smajic, bedre kendt som "den sorte svane", i dag skal redegøre for i retten i Odense.
Så nu venter alle spændt på, om hovedpersonen dukker op til retsmødet.
Amira Smajic har allerede på et retsmøde i Odense 11. januar 2024 erkendt sig skyldig i en række af forholdene. Her fortalte hun også om sin ansættelse hos den bedrageridømte Odense-revisor Johnny Hast Hansen og et samarbejde med advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand
Dom mod revisor
Jan og Julie Moosmand har over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende tidligere udtrykkeligt afvist et samarbejde med Amira Smajic, mens Johnny Hast Hansen i november 2023 blev idømt to og et halvt års fængsel blandt andet for nogle af de forhold, som også belaster Amira Smajic. Kun det halve år skulle dog afsones.
Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"
Den tidligere advokat Jan Moosmand nægter, at han har drevet et advokatfirma sammen med TV 2’s muldvarp Amira Smajic og har forklaret, at han indsatte hende og datteren Julie Moosmand som direktører for firmaet, uden at de vidste det. Det ville dog i så fald være ulovligt, vurderer en ekspert.
Amira Smajic og Julie Moosmand vidste ingenting om, at de den 1. november 2015 blev indsat som direktører i et advokatfirma.
Sådan lyder en del af forklaringen fra Jan Moosmand i et offentligt opslag på Facebook og i en enslydende klage til Fyens Stiftstidende, hvor den tidligere advokat og nu afgået formand for H.C. Andersen Priskomité tager skarpt afstand fra Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning af hans og datteren Julie Moosmands forbindelse til den i dag landskendte muldvarp fra TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”.
- Det er rigtigt, at jeg lod mit advokatfirma i København bære hendes navn for at tiltrække de mange klienter, hun satte mig i udsigt i straffesagsafdelingen, og jeg udnævnte hende til direktør sammen med min datter uden deres vidende, skriver Jan Moosmand i opslaget.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
- Naturligvis ikke lovligt
Skulle det være foregået på den måde, har Jan Moosmand dog brudt loven, vurderer Louise Damkjær Christensen, der er adjunkt på Syddansk Universitet med speciale i børs- og kapitalmarkedsret.
- For at blive registreret som medlem af ledelsen i et selskab skal man blandt andet have adgang til personernes cpr-numre, hvilket jo vil sige, at Jan Moosmand påstår at have haft adgang til både Julie og Amiras cpr-nummer og erkender at have misbrugt det til at lade dem registrere som medlemmer af selskabets ledelse. Det ville naturligvis ikke være lovligt, siger Louise Damkjær Christensen.
Vi har også spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan man på det aktuelle tidspunkt i november 2015 skulle registrere direktører. Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men oplyser dog, at der tidligere samme år blev indført et system, hvor der automatisk sendes en besked til e-Boks til personer, der bliver registreret som direktører for et selskab.
Hvis Amira Smajic og Julie Moosmand ikke vidste, at Jan Moosmand havde indsat dem som direktører, ville de således finde ud af det med det samme, at det var sket.
Erhvervsstyrelsen peger også på, at det er på kant med loven at indsætte en person som direktør, hvis vedkommende reelt ikke fungerer som sådan. I så fald vil der være tale om det, man kalder en stråmand.
- Den person, som foretager registreringen, indestår personligt for, at registreringen er lovlig, herunder at den person, som bliver indsat, også skal udøve ledelsen i selskabet, skriver Erhvervsstyrelsen.
Forbundet i mere end tre år
Jan Moosmand stiftede den 15. oktober 2015 Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, som fik adresse på Palægade i København. To uger efter – den 1. november samme år - blev både Amira Smajic og Julie Moosmand indsat som direktører sammen med Jan Moosmand.
Et år efter – mere konkret 7. november 2016 - fratrådte Amira Smajic som direktør. Firmaet bar dog fortsat hendes efternavn som sit hovednavn helt frem til 29. september 2017, hvor det daværende binavn – Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab – blev gjort til hovednavnet, mens Amiras efternavn nu fremgik som et binavn, indtil det i februar 2019 blev slettet helt.
Kigger man udelukkende på oplysningerne i cvr-registret, er der altså en forbindelse mellem Jan Moosmand og Amira Smajic fra den 1. november 2015 til den 25. februar 2019, hvor Smajic-navnet aktivt bliver slettet som binavn.
Dertil kommer, at Amira Smajic også fremgik under kategorien ”Dit team” på advokatfirmaets hjemmeside helt frem til 2019. Det kan man se i arkiverede oplysninger fra den i dag nedlagte hjemmeside.
Erkender lovbrud
Jan Moosmand har ikke ønsket at stille op til et interview om hans forbindelse til Amira Smajic, men har svaret på en række spørgsmål på skrift.
Her erkender han, at han har brudt loven og sammenligner overtrædelsen med at gå over for rødt lys i et lyskryds.
- Jeg må erklære mig skyldig, ligesom når regeringen fremsætter lovforslag efter den 1. april mod reglerne, eller du som journalist går over for rødt, fordi der ingen trafik er, skriver Jan Moosmand.
Hvad var meningen bag, at de ikke måtte vide det?
- Der var ingen mening bag. Jeg gjorde det bare.
Annoncerede generationsskifte
Vi har også bedt Jan Moosmand forholde sig til en artikel i Ugeavisen Odense, hvor Julie Moosmand fortalte, at hun havde overtaget sin fars advokatfirma.
Artiklen blev bragt lidt over en måned efter, at Julie Moosmand og Amira Smajic var blevet indsat som direktører for det nye advokatfirma, og i artiklen pegede Julie Moosmand på, at Amira Smajic også var en del af firmaet.
- Jeg husker ikke artiklen. Måske har vi talt om det, men sådan blev det ikke, skriver Jan Moosmand, der videre peger på, at firmaet kom til at bære Amira Smajic' efternavn som en del af en markedsføringsstrategi for at tiltrække nye klienter i det kriminelle miljø:
- Derfor blev straffesagsafdelingen i København etableret med hendes navn i selskabsnavnet for at tiltrække de mange kunder, som hun oplyste at have og kunne henvise til advokatfirmaet.
Amira Smajic har forklaret i retten 11. januar 2024, at hun arbejdede på et proforma advokatkontor i Goldschmidtvænget, hvor Johnny Hast Hansen havde revisionskontor.
På kontoret beskæftigede Amira Smajic sig blandt andet med svindel tilrettelagt via såkaldte fakturafabrikker med rocker-involvering.
Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække
Muldvarpen i TV 2's dokumentar "Den sorte svane", Amira Smajic fra Odense, har i flere år fra 2019 og frem været agent for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som mediet er i besiddelse af.
Dokumenterne omfatter ifølge Berlingske blandt andet en 31 sider lang redegørelse skrevet af Amira Smajic, som var en del af rettens materiale, da hun forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af dokumentaren.
Ifølge Berlingske fremgår det af Amira Smajics redegørelse, at TV 2 og redaktionen bag dokumentaren kendte til hendes samarbejde med NSK.
Du kan læse TV 2 Fyns portræt af "Isdronningen" her:
Amira Smajic er derudover tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.
Sagen skulle have været for Retten i Odense i september, men sagen blev udsat, da hun meldte sig syg.
En af Amiras opgaver var i 2019 at hjælpe en HA-rocker med at oprette fakturafabrikken Swift Factoring A/S, der skulle sende falske regninger, som et rigtigt firma, så kunne bruge til pengevask.
Pengene til stiftelsen af Swift Factoring ialt 200.000 kroner, skulle Egroup Home Aps finansiere, så de blev i første opgang overført til Amira Smajic konto. Hun skulle så videreføre dem til etableringen af Swift Factoring, forklarede hun.
Men det var med politiet lige i hælene, og Egroup var ved at gå konkurs.
Amira Smajic måtte derfor betale pengene kontant tilbage til rockeren, oplyser hun.
Hun er nu tiltalt for selv at have beholdt eller videregivet de 200.000 kroner ulovligt til andre. Det fremgår også af hendes forklaring, at hun blev politianmeldt af Jan Moosmand.
Falsk faktura
Anklagemyndigheden vil også have dømt Amira Smajic for en faktura, som hun sendte til firmaet Teebox for en opdigtet ydelse om bistand til et byggeprojekt på 225.000 kroner. Forsøget mislykkedes dog.
Amira har oplyst, at hun deltog for at slippe for rockerforfølgelse og nægter sig skyldig.
Hun erkender til gengæld, at hun i 2020 fabrikerede et falsk brev fra Socialstyrelsen, der viste, at styrelsen havde støttet et opdigtet projekt “Start op igen” med 6,1 millioner kroner.
I retten forklarede hun, at hun var presset, var blevet kidnappet og ikke så andet valg end at deltage i svindlen.
Hun er også tiltalt for at have kaldt sig advokat, selv om hun kun er juridisk uddannet, at have fået udbetalt 56.000 kroner ved at opdigte et svar fra Pressenævnet. I det forhold erkender hun sig skyldig.
i 2016 var hun direktør i Skattejuristerne, der mod et gebyr hjalp kunderne med at klage til Skatteankestyrelsen. Det betalte en af kunderne knap 64.000 kroner for, men da Skat udbetalte 50 procent i omkostningsgodtgørelse, fik kunden ikke pengene retur.
Skattejurister beholdt selv pengene
Siden gik Skattejuristerne konkurs, da Ankestyrelsens lugtede lunten. Amira Smajic næster sig skyldig.
Til gengæld har hun aflagt fuld tilståelse i en sag, hvor hun “hjalp” en bosnisk forening, Det islamiske trossamfund af Bosniakker, i Odense med at oprette en konto i Nordfyns Bank.
Pengene, 1,2 millioner kroner, havnede på hendes egen konto.
I den mindre afdeling er Smajic tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger, anvendelse af en stjålet bil og falsk underskrift på en lejekontrakt.
Det er alle forhold Amira Smajic nægter sig skyldig i.
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Strafferamme på otte års fængsel
Alene for seks af de 10 anklagepunkter forlanger anklagemyndigheden Smajic dømt efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, der kan give op til otte års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Under afhøringen i retten 11. januar 2024 forklarede Amira Smajic, hun ville ønske, at hun havde lavet hvad som helst andet end det, hun har gjort i de år.
- De ting, der foregik af ulovligheder i firmaerne, stod hende ikke klart, før tre betjente bankede på og spurgte, om hun var klar over, hvad hun havde været en del af. Hun blev ansat hos Johnny Hast Hansen i en periode, hvor livet ikke gav så meget mening for hende. Hun har forsøgt at rette op på det ved at aflevere alt, hvad hun har de rigtige steder, er hun citeret for i retsbogen.
Kommer Amira Smajic?
To gange har Amira Smajic haft lovlige begrundelser for at udeblive fra retsmøderne, et enkelt retsmøde har handlet om skift af forsvarer,men den 11. januar 2024 kunne Amira Smajic så svare på nogle af de spørgsmål, som anklager Karina Winther Juhlin gerne ville have svar på, inden et anklageskrift kunne udarbejdes.
Det lå klart den 6. marts 2024, og nu tyder alt på, at den omfangsrige sag kan afgøres.
Senioranklager Karina Winther Juhlin kunne tirsdag oplyse, at hun fortsat forventer fremmøde fra Amira Smajic.
Forsvarer Thomas Brædder er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.
Fynboerne kan se frem til gråvejrsdag med tørvejr
kopieret!
Det bliver en dag med gråvejr og dis, som fynboerne onsdag står op til. Temperaturerne vil dog holde sig over frysepunktet hele dagen med mellem fire og syv grader på hele øen.
Enkelte regnbyger kan kigge forbi, men de fleste vil opleve tørvejr dagen igennem.
Ud på eftermiddagen vil disen være lettet, og enkelte kan endda få lidt kig til solen sidst på dagen.
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær
kopieret!
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær i 2023. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, som kommunens vicekommunaldirektør nu forholder sig til over for TV 2 Fyn.
- Der er ingen tvivl om, at sygefraværet på, Langeland har været alt for højt, og det var det også i 2023. Det har vi arbejdet på i 2024, og det kan vi faktisk se resultaterne af allerede, siger Henrik Mott Frandsen, der er vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.
I gennemsnit lå sygefraværet blandt kommunens ansatte på 20,9 dage arbejdsdage om året.
Det er dobbelt så meget som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Så ondt gør det på hesten at blive skamferet i skeden
kopieret!
Endnu en gang er en hest blevet skamferet og skåret i skeden på Fyn.
Mandag aften er det sket på en gård i Stenstrup, og dyremishandlingen er virkelig noget, hesten kan mærke.
- Skærer man i en hest, udløser det en smerte og et fysisk ubehag. Den vil reagere ved at flygte væk fra smerten, siger dyrlæge Lars Bak fra Højgård Hestehospital i Morud.
Ud over smerten rammer det også hestens adfærd.
- De bliver mere nedstemte. De vil stå og kigge og ikke udøve normal adfærd som at æde eller gå rundt på folden. De vil sakke bagud fra flokken og få et lavere velbefindende, forklarer Lars Bak.
Kan man tale om, at hesten bliver psykisk påvirket?
- Det tror jeg godt, man kan, men man ved jo ikke ret meget om det. Smerte oplevet hos dyr opleves langt hen ad vejen på samme måde som på mennesker. Så selvfølgelig bliver den påvirket af det og skal have hjælp, siger Lars Bak.
Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Fyn er igen ramt af hesteskamfering.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.
- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.
Hoppen måtte dengang aflives.
Dybt uretfærdigt
Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.
Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.
- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.
Ét godt råd
Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.
Et råd topper dog dem alle.
- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.
I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp.
Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?
- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.
Aldrig opklaret af politiet
Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.
- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.
På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger.
- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.
Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.
- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun.
Frygten skal bearbejdes
Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”.
- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.
- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114.
TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste
2024 January 17, 2024
Serie: De skamferede heste (trailer)
Reagerer hesten anderledes på mennesker?
- Det kan godt være. Hvis den har haft en dårlig oplevelse med et menneske, som har påført smerten, kan man godt forestille sig, at næste gang den kommer i kontakt med et menneske, den måske ikke kender, vil den reagere anderledes, for den forbinder det med ubehag, forklarer dyrlægen.
- Det kan være, at ejeren vil opleve, at hesten vil reagere anderledes, når den møder fremmede mennesker den næste periode, indtil den igen har forbundet fremmede mennesker med noget positivt, siger han.
Traume for hesten
Pernille Nannberg Brandt, der flere gange i løbet af de seneste år har oplevet, at hendes heste bliver skamferet, anbefaler hesteejere at tilkalde en adfærdstræner til deres heste.
- Det er et traume, den skal komme sig over, siger Pernille Nannberg Brandt, som fik sin hest Eydis aflivet, efter at den var blevet skåret i skeden.
Selv om der er en voldsom smerte forbundet med at blive skamferet, kan hesten ofte være hurtig til at hele igen.
Ifølge dyrlægen vil det tage mellem syv og ti dage. I andre tilfælde har man været nødt til at aflive dyret på grund af dyremishandlingen.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48.
Fynbo har vigtig rolle i kulissen for landsholdet
kopieret!
Tirsdag aften er det danske håndboldlandshold på banen i Herning i sin første VM-kamp mod Algeriet.
Et hold med masser af fynsk aftryk lige fra fynske spillere fra GOG til landstræner Nikolaj Jacobsen fra Thurø og holdleder Keld Wilhelmsen, der selv har haft en stor håndboldkarriere som både spiller og træner i GOG.
Og netop sidstnævnte glæder sig til aftenens VM-kamp i sin nye rolle. Keld Vilhelmsen blev nemlig udnævnt som holdleder for det danske herrelandshold i november 2024.
Arbejdet som holdleder er noget andet, end han har været vant til. Men han ser frem til kampen og går til opgaverne med åbne arme.
TV 2 Fyn erfarer: Beredskabsaftale sender ikke værnepligtige til Fyn
kopieret!
En ny beredskabsaftale er på plads, men den sender ikke værnepligtige til Fyn i hundredevis, som folketingspolitikere ellers spåede tidligere på året.
Et nyt beredskabscenter på Fyn er nemlig ikke en del af aftalen, som kommer til at tilføre 145 millioner til at Beredskabsstyrelsen kan løse akutte personale- og lokaleudfordringer.
Det bekræfter flere kilder overfor TV 2 Fyn.
Idéen om et beredskabscenter på Fyn er dog ikke helt ude. Den kommer til at indgå i en langsigtet analysearbejde.
Beredskabsaftalen rummer 14 initiativer, der ifølge aftaleteksten skal tage hånd om "akutte behov i Beredskabsstyrelsen og på cybersikkerhedsområdet".
Den præsenteres på et pressemøde onsdag klokken ni.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her