Fynsk politiker råbte op om egen sag på tv - fire dage efter blev operation rykket frem
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Jens Henrik Thulesen Dahl er bekymret for, om han har fået særbehandling, fordi han råbte op overfor ministeren og på tv. Regionen afviser.
For en måned siden, ringede Jens Henrik Thulesen Dahls (DF) telefon.
Det var Region Syddanmarks visitation, som ville fortælle om hans muligheder for at blive opereret på et privathospital.
“Jeg kan da godt være bekymret for, om det betyder noget, at man råber op.”
DF'eren er både valgt til Folketinget og byrådet i Assens. Og ugen inden det pludselige opkald havde han under en debat på Christiansborg spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), om det virkelig kunne være rimeligt, at han som patient ikke kunne få en tid til sin brokoperation indenfor behandlingsgarantien på 30 dage.
Regionen overtræder behandlingsgaranti - ledige tider i efteråret
Region Syddanmark har en behandlingsgaranti på 30 dage, men den bliver ikke overholdt. Lige nu er blot visitationens svartid 17 dage.
'Operation' står der på en dato i efteråret i folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahls (DF) kalender.
En dato, der er noget længere væk end de 30 dage, som er det maksimale en behandling i Region Syddanmark må tage, hvis regionens behandlingsgaranti skal overholdes.
Han gik ellers hjem fra undersøgelse med en seddel i hånden, hvor der stod, at han kunne blive opereret inden for 30 dage ved at kontakte regionens visitation.
Urimelig ventetid
Forundringen over de lange ventetider udløste et spørgsmål i folketingssalen fra Dansk Folkeparti-politikeren til sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Er det rimeligt, at regionen ikke lever op til behandlingsgarantien?
- Det finder jeg ikke rimeligt, svarede sundhedsministeren.
- Det er min klare forventning, at alle regioner selvfølgelig lever op til deres forpligtigelse, svarede Magnus Heunicke.
“Det er vores ambition, at ventetiderne de kommende uger skal minimeres til så meget som muligt”
Fire ugers svartid fra visitation
Efter at have fået den først mulige dato fra det offentlige, undersøgte Jens Henrik Thulesen Dahl. muligheden for at blive behandlet på et privathospital. Her fik han at vide, at svartiden på hans henvendelse var fire uger.
- Det er jo lidt absurd, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
- Det er jo ikke fordi, at jeg ikke har forståelse for, at man er presset i sundhedsvæsenet, og at der er nogle pukler, man skal afvikle. Det jeg synes er værst, er, at det ikke er åbent og tydeligt, hvordan forholdene nu er.
Ventetid er knap halveret
Regionsrådsformand Stephanie Lose er enig i ministerens svar.
Hun forklarer ventetiden med en strejkeramt visitation og sygehuse, der har været presset hen over vinteren og derfor ikke har kunnet afvikle særlig mange planlagte behandlinger.
- Det er vores ambition, at ventetiderne de kommende uger skal minimeres til så meget som muligt, og at de simpelthen også skal tilbage til der, hvor der ikke er ventetid overhovedet, siger hun mandag til TV 2 Fyn.
Der er allerede lavet en aftale med privathospitaler om at tage nogle henvendelser direkte udenom visitationen, og samtidig er antallet af medarbejdere over nogle omgange fordoblet.
Dette betyder, at ventetiden er knap halveret, og at visitationen dermed lige nu behandler sager med 17 dages ventetid.
I det offentlige fik han først en tid til efteråret. Og da han havde forsøgt at få en tid på et privathospital, meddelte regionens visitation ham, at der var fire ugers ventetid på overhovedet at blive visiteret.
Det var selvfølgelig "ikke rimeligt", sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) under debatten i salen. Og da TV 2 Fyn efterfølgende bad regionsrådsformand Stephanie Lose (V) forklare, lød det:
- Det er vores ambition, at ventetiderne de kommende uger skal minimeres til så meget som muligt, og at de simpelthen også skal tilbage til der, hvor der ikke er ventetid overhovedet.
Bare fire dage efter havde Jens Henrik Thulesen Dahl så regionen i røret. De tilbød ham en operation på et privathospital indenfor for få uger, fortæller han til TV 2 Fyn:
- Jeg håber ikke, det er fordi, at jeg har råbt op. Jeg håber egentlig, at jeg får det opkald, fordi jeg har brug for at få det opkald. Jeg er er en borger i systemet, som har ret til en behandling, og så får jeg den behandling, jeg har ret til. Det håber jeg er svaret.
Men hvad tror du?
- Jeg kan da godt være bekymret for, om det betyder noget, at man råber op. For jeg ved jo godt, at vi i mange sammenhænge desværre har et samfund, der gør, at hvis ikke du er stærk, har pårørende eller selv er i stand til at råbe op om det, du har krav på, så kan du godt komme lidt bag i køen, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
"Sådan leger vi ikke"
Da regionsformanden delte sin "ambition" om, at ventetiderne skulle "minimeres så meget som muligt", var den gennemsnitlige ventetid på 17 dage.
Nu, godt en måned senere, er tallet præcis det samme. Det viser en opgørelse fra regionen, som TV 2 Fyn har fået indsigt i.
Regionen oplyser dog, at ventetiden i løbet af den seneste måned har været nede på 11 dage, men altså nu igen ligger på de 17.
Du sagde 22. marts, at målet var, at der ikke skulle være ventetid overhovedet. Hvornår når I det mål?
- Jeg ville ønske, at jeg kunne svare meget klart på det, men jeg ved jo desværre ikke helt, hvor mange henvendelser vi vil få, og hvor mange vi har mulighed for at ekspedere, siger Stephanie Lose, som altså ikke ønsker at sætte nogen konkret tidshorisont.
Få dage efter at Jens Henrik Thulesen Dahl tog spørgsmålet op i Folketingssalen og på tv, bliver han ringet op med besked om, at han nu kan få tid på et privathospital. Går det særligt hurtigt, hvis man er folketingsmedlem?
- Nej, det kan jeg forsikre om, at det ikke gør. Vi vil ikke og kan ikke give nogen særbehandling.
Har du været inde over for at fremme sagen?
- Nej, det har jeg ikke.
Men hvad siger du til, at han undrer sig?
- Altså jeg er da ked af det, hvis han havde ønsket, at vi have puttet ham bag i køen for ikke at få de her beskyldninger. Det skulle vi måske have gjort. Men sådan leger vi nu engang ikke her i Region Syddanmark, siger Stephanie Lose.
Mangler stadig hænder
Regionsformanden forklarede tilbage i marts den lange ventetid med en strejkeramt visitation og pressede sygehuse.
Det er da også en velkendt problemstilling, at der mangler hænder på landets sygehuse.
For eksempel delte overlæge Lars-Erik Matzen fra Odense Universitets Hospital (OUH) sin bekymring så sent som for en uge siden. Alene på Ældremedicinsk afdeling mangler de nemlig i øjeblikket otte ansatte.
- Jeg bliver bekymret over, hvordan pokker vi skal få løst den opgave, det er at tage vare på patienterne, ikke kun på sygehusene, men også ude i kommunerne, sagde overlægen i den forbindelse.
Mangel på personale: Overlæge på OUH er bekymret for fremtiden
Det nære sundhedsvæsen skal styrkes og sundhedsydelserne skal tættere på borgerne, lyder det fra Regeringen. Men det kan få en pris andre steder, når personale er en mangelvare.
Problemet ser ikke ud til at blive mindre i fremtiden hvad angår mangel på hænder. Og dén udsigt gør overlæge Lars-Erik Matzen fra Odense Universitets Hospital (OUH) alvorligt bekymret.
- Jeg bliver bekymret over, hvordan pokker vi skal få løst den opgave, det er at tage vare på patienterne, ikke kun på sygehusene, men også ude i kommunerne.
Manglen på personale
* Stillinger som social- og sundheds-assistent er hvert tredje (33%) af de fynske arbejdsgiveres ansættelses-forsøg forgæves.
* Stillinger som social- og sundheds-hjælper - så mislykkes næsten hvert andet (45%) rekrutterings-forsøg.
* Stillinger som sygeplejersker - her er det også knap hvert andet (46%) forsøg på at ansætte sådan én, der går i vasken.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, juni-november 2021
Manglen mærkes
På Ældremedicinsk afdeling på OUH mangler der i øjeblikket 8 ansatte, og det har konsekvenser for patienterne, siger Lars-Erik Matzen.
- Det betyder, at vi må låne senge andre steder på sygehuset for at få plads til vores patienter.
Med regeringens udspil til en ny sundhedsreform er der lagt op til en styrkelse af det politikerne kalder “det nære sundhedsvæsen”, hvor Regeringen har foreslået at etablere 20 nærhospitaler for godt fire milliarder kroner i hele landet.
Men den udsigt beroliger ikke overlægen.
- Jeg er bange for, at det personale, som det nære sundhedsvæsen ansætter, det er personale, som de henter på sygehusene , så vi får endnu sværere ved at skaffe personale.
En konkurrence
Oprustningen af “Det nære sundhedsvæsen” har de allerede taget hul på i Søndersø
Blandt andet med op til 14 såkaldte døgnpladser, som etableres i et nyt kommunalt sundhedscenter, der skal tackle fremtidens voksende antal ældre. Den slags kræver plejepersonale, faktisk 14 ansatte.
Og de ansatte skal findes et sted, måske endda på OUH.
- Det er jo den konkurrencesituation vi alle sammen er i. Det er jo ikke noget vi som Nordfyns Kommune kan løse, det er jo et nationalt problem man er nødt til at forholde sig til, hvordan man løser. Det siger Judith Poulsen, Chef for Sundhed og Rehabilitering i Nordfyns Kommune
Og at det er et problem, der skal tackles nationalt, er Lars-Erik Matzen enig i. For selvom det nære sundhedsvæsen skal aflaste de større sygehuse, så spænder det ben andre steder.
- Aflastningen kræver stadig personale til at tage sig af de borgere, der er syge og som skal passes andre steder.
Men her har overlægen ikke den store tiltro til, at politikerne kan sikre personale nok til alle.
- Jeg er bestemt bekymret for, hvem der skal passe mig og behandle mig, når jeg bliver gammel. Hvis der ikke er personale til stede, så kan vi ikke løse de opgaver, vi løser i dag og skal løse i fremtiden, hvor der bliver flere og flere ældre, der har behov for vores ydelser.
Ifølge regionsformand Stephanie Lose er det da også fortsat de manglende hænder, der er årsag til, at ventetiderne ikke er bragt ned.
- På vores hospitaler er de ikke for alvor i gang med at afvikle ventelisterne til at komme til behandling og operation. Vi er stadigvæk udfordret af at have tilstrækkeligt med medarbejdere og sørge for at komme derop, hvor det ikke kun er en normal kadence, men i virkeligheden endnu højere, siger Stephanie Lose.
Opereret for fem dage siden
På Christiansborg forhandles der i disse dage om en ny sundhedsreform.
Her lægges blandt andet op til at styrke det, som regeringen kalder "det nære sundhedsvæsen". Blandt andet ved at etablere 20 nærhospitaler for en pris på fire milliarder kroner. Et af dem skal ifølge regeringsudspillet ligge i Nyborg.
OUH opfordrer patienter at gå til privathospitaler, men de vil hellere vente
Mens presset på hurtig behandling fortsat stiger i det offentlige, vælger flere patienter alligevel ikke tilbuddet om privathospitalerne, lyder det fra fagpersoner.
Fredag blev behandlingsgarantien for patienter genindført i hele landet.
Men der er stadig udfordringer at spore hos de offentlige hospitaler - heriblandt Odense Universitetshospital. Her er det svært at få patienterne hurtigt i behandling.
- Vi har en stor pukkel af patienter, som vi jo gerne vil besørge. Vi har hele tiden henvist eller bedt patienter om at kontakte regionen med henblik på at komme ud i det private, siger Bjarne Dahler-Eriksen, der er lægefaglig direktør hos Odense Universitetshospital (OUH).
Privathospitalerne er klar
For hos privathospitalerne ser det nemlig helt anderledes ud.
Hos Capio Privathospital i Odense mærker de ikke en større travlhed, end de ellers ville have gjort.
Hvad betyder behandlingsgaranti?
Behandlings- og udregningsgarantien betyder, at patienter, der er blevet henvist til behandling eller undersøgelse på et sygehus, har ret til behandling inden for 30 dage. Dette gælder dog ikke akutte patienter men ofte patienter med mindre alvorlige lidelser.
Her taler man blandt andet om udvidet frit sygehusvalg. Hvis din region ikke kan tilbyde udredning inden for 30 dage, har man ret til at vælge hel eller delvis behandling hos et af de privathospitaler som ens region har indgået aftale med.
Kilde: Danske Regioner.dk, Sundhed Danmark, Odense Universitetshospital.
- Vi har stadigvæk plads. Men det er klart, hvis der kommer en stigende efterspørgsel inden for et givent speciale, så bliver der naturligvis mindre plads i en periode, siger Christian Høngaard, administrerende direktør hos Capio Privathospital.
- Men vi er slet ikke nået til maksimum. Vi kan stadig tage imod flere patienter.
Er der mere travlt hos jer, end der ellers ville have været?
- Egentlig ikke. Altså vi har travlt. Men en af fordelene, vi har som privathospital, er netop, at vi har en fleksibilitet.
Privathospitalerne varetager de ikke-akutte behandlinger, men de såkaldte elektive kirurgier.
“Men det er ikke sådan, at vi er modstandere af, at patienterne tager ud i det private. Det må de meget gerne, og vi opfordrer faktisk til det”
- Vi kan skrue op og ned, og vi gør os umage med at skrue op så hurtigt, som vi overhovedet kan, således, at du kan komme hurtigt i behandling.
OUH opfordrer til at søge privathospitaler
Alligevel oplever Odense Universitetshospital, at patienterne i visse tilfælde hellere vil vente end at komme på privathospital.
- Jeg tror egentlig, at patienterne er trygge ved privathospitalerne. Men jeg tror alligevel, at der er mange, der vælger at blive på det hospital, hvor de er vant til at blive behandlet, siger lægefaglig direktør Bjarne Dahler-Eriksen.
Den Ortopædiske Afdeling på OUH førte statistik over netop dette under anden coronabølge. Her oplevede personalet, at for hver ti patienter, de kontaktede, var der én, som ville tage imod et tilbud hos privathospitalerne, fortæller den lægefaglige direktør.
- Det er jo et tegn på, at patienterne er glade for at komme hos os og personalet, som de måske har kendt i et længere forløb, og så vil de hellere vente lidt, siger Bjarne Dahler-Eriksen og fortsætter:
- Men det er ikke sådan, at vi er modstandere af, at patienterne tager ud i det private. Det må de meget gerne, og vi opfordrer faktisk til det.
- Vil vil jo gerne tilbage på normalt niveau så hurtigt som muligt.
3. januar blev behandlingsgarantien suspenderet. Det betød, at patienten ikke selv havde ret til bestemme, om de ville på privathospital eller ej. Det blev i perioden udvisiteret af den pågældende region for patienten.
Ifølge Sundhed Danmark, der er foreningen for danske virksomheder blandt andet landets privathospitaler, er det godt, at patienten igen har fået sit frie valg.
- Vi er klar over, at der er rigtig mange patienter der står i en svær situation, og de kan ikke få en hurtig tid. Der vil vi jo selvfølgelig gerne supplere med at hjælpe det offentlige i bedst mulige omfang, siger Mette Nord, branchedirektør hos Sundhed Danmark.
Administerende direktør Christian Hønggaard bakker op:
- Vi vil med glæde tage imod alle de patienter, som vi overhovedet kan hjælpe fra Region Sydanmark.
Da TV 2 Fyn møder Jens Henrik Thulesen Dahl på Christiansborg tirsdag, er det fem dage siden, at han på et privathospital i Ringsted fik sin brokoperation.
Nu er din egen sag afsluttet. Er det så slut med at gå til sundhedsministeren og råbe op om problemet?
- Nej, det er mere vigtigt end nogensinde at gå til sundhedsministeren, for vi skal sikre, at det her system kommer til at fungere, siger DF'eren og tilføjer:
- Nu har jeg brugt mig selv som et eksempel på noget, der ikke var optimalt, men mit mål er ikke at sikre mig selv en god behandling. Det er at sikre, at de patienter, vi har i vores sundhedsvæsen, rent faktisk bliver behandlet respektfuldt og til tiden.
Ventetiden på operationer for brok i det offentlige sundhedsvæsen ligger i Region Syddanmark i skrivende stund mellem 8-14 uger.
Politi kommer med særlig opfordring til ét fynsk område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her