Omstridt tidligere Falck-chef trækker sig fra flere bestyrelser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Falcks tidligere direktør Allan Søgaard Larsen forlader flere bestyrelser.
Allan Søgaard Larsen, der i disse dage får kritik for sine handlinger i sin tid som topmand for Falck, har forladt bestyrelsen i medicoselskabet Ambu med øjeblikkeligt varsel. Han har samme dag forladt sin bestyrelsespost i LøkkeFonden.
Det sker, samme dag som Falck har valgt ikke at anke en afgørelsen i Konkurrencerådet, der har afgjort, at selskabet misbrugte sin dominerende position på markedet for ambulancetjenester til at presse konkurrenten Bios ud i 2015 og 2016.
Bios-konkursbo vil rejse krav mod Falck efter droppet anke
Kurator i Bios-konkursbo ser en droppet anke fra Falck som en erkendelse i sag om kampagne mod Bios.
Konkursboet efter Bios' danske selskab vil rejse et erstatningskrav mod Falck, der mandag har droppet en anke mod en afgørelse fra Konkurrencerådet.
Afgørelsen lød, at Falck har overtrådt konkurrenceloven i forbindelse med en kampagne iværksat mod Bios sammen med et kommunikationsbureau.
Falck ville anke, og konkursboet besluttede at afvente ankesagen. Men efter Falck mandag har droppet sin anke, er kurator Jan Bruun Jørgensen kommet op af stolen. Han forbereder nu et erstatningskrav.
- Når Falck frafalder anken, ligger der formentligt det, som man kalder et ansvarsgrundlag. Det vil sige, at der er basis for at gøre et erstatningskrav gældende, siger Jan Bruun Jørgensen.
Med Falcks beslutning om at anke kan Konkurrencerådet, der ellers ville afvente resultatet af en ankesag, inden for få dage politianmelde Falck til Bagmandspolitiet.
Det har også den betydning, at Jan Bruun Jørgensen mener, at der kan være penge at hente til det slunkne bo, der står tilbage efter Bios danske selskabs konkurs.
- Det vi skal i gang med er at se på, hvordan økonomien kan se ud, siger han.
- Falck har tidligere tydeligt meldt ud, at de mente, at de havde forbrudt sig mod deres egne moralbegreber, men ikke mod loven. Og at de ville føre det her helt til ende.
- Derfor har vi mentalt lænet os lidt tilbage og ikke gjort os nogle dybere tanker om det. Men det kommer vi jo til nu.
Fordi konkursboet er blevet taget lidt på sengen, har Jan Bruun Jørgensen ikke lagt sig fast på, hvor stort kravet bliver.
- En måde at kigge ind i det her på er at se, hvor mange penge Bios har brændt af i sin levetid. Vi har ikke noget overblik over, hvad det beløb er, og om det er metoden, siger han.
- Men det tab kan man have haft, hvis det i det væsentlige baserer sig på Falcks forhold.
Ifølge kuratoren har det hollandske Bios, der som ejere af det danske selskab er en af de største kreditorer, luftet tanker om beløb på 90 millioner kroner eller et trecifret millionbeløb.
Det er ikke kun Bios, der har et udestående med det nu konkursramte danske Bios-selskab.
- Regionen (Region Syddanmark, red.) har et meget stort krav. Og så er der en del lønmodtagerkrav, men det hviler i stor grad på skuldrene af regionen, som har taget over, siger Jan Bruun Jørgensen.
Der er angiveligt tale om et trecifret millionbeløb.
- Allan Søgaard Larsen, som siden 2011 har været medlem af bestyrelsen i Ambu, har af personlige årsager valgt at udtræde af Ambus bestyrelse med omgående virkning, skriver Ambu via fondsbørsen.
I en pressemeddelelse fra LøkkeFonden skriver Allan Søgaard Larsen:
- Det ligger mig stærkt på sinde, at det aktuelle fokus på mig ikke skal påvirke LøkkeFondens virke, og derfor har jeg besluttet at trække mig. Jeg ønsker LøkkeFonden alt det bedste for det fremtidige virke.
Stod i spidsen for ulovlig Falck-kampagne
Allan Søgaard Larsen var koncernchef for Falck i perioden 2004 til og med 2016.
I den rolle stod han i spidsen for en - ifølge Konkurrencerådet - ulovlig kampagne, hvor Falck via målrettet og i nogle tilfælde fordækt kommunikation arbejdede for, at selskabet Bios ikke kunne skaffe medarbejdere nok til at leve op til den kontrakt, som selskabet havde vundet fra Falck i Region Syddanmark.
Konkurrencerådet har afgjort, at kampagnen - der blev udført af blandt andre bureauet Advice - var ulovlig og har varslet, at sagen vil blive meldt til Bagmandspolitiet.
Nye detaljer afsløret: Falck ville forbinde Bios med frygt og død
I samarbejde med Falck udarbejdede et unavngivent kommunikationsbureau en plan, der skulle sætte Bios i dårligt lys blandt borgere og politikere, afslører rapport i detaljer.
I en 203 sider lang rapport udstiller Konkurrencerådet nu i detaljer, hvordan det mere end 100 år gamle redderfirma Falck i samarbejde med et unavngivent kommunikationsbureau forsøgte at presse det hollandske ambulanceselskab Bios ud af markedet.
- Vi skal skabe bekymring!
Sådan lød overskriften for den masterplan, som kommunikationsbureauet udarbejdede i samarbejde med Falck.
Derfor konkluderer Konkurrencerådet i rapporten, at Falck har misbrugt sin dominerende stilling på det danske marked.
- Aktiviteterne sigtede på at skabe usikkerhed og bekymring om Bios som leverandør og arbejdsplads og afskærme Bios fra at rekruttere ambulancereddere i Region Syddanmark, konkluderer rapporten.
- Folk risikerer at dø
Rapporten afslører, at Falck hyrede et unavngivet kommunikationsbureau til at sætte konkurrenten Bios i et dårligt lys for at undgå at tabe kampen om retten til at køre ambulancer i Region Syddanmark.
Og sammen lagde de denne plan:
- Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk, og folk risikerer at dø.
Overblik
Bios overtog ambulancedrift i Region Syddanmark i efteråret 2015. Knap et år senere gik selskabet konkurs.
Ambulanceselskabet Bios overtog ambulancedrift i Region Syddanmark fra Falck i 2015 efter udbud. Falck undskylder ageren.
Bliv her klogere på sagen, hvor Bios gik konkurs efter et år.
2014:
* 25. august: Regionsrådet i Region Syddanmark beslutter, at Bios, et nystiftet dansk-hollandsk selskab, skal overtage ambulancedriften i Syd- og Sønderjylland og på Fyn fra 1. september 2015. Også selskabet Responce får en bid af kagen. De erstatter Falck.
* September: Falck klager over beslutningen til Klagenævnet for Udbud. Falck mener, at selskabet er bedømt for lavt på en række parametre. Klagen får dog ikke virkning.
* November: De første problemer melder sig blandt ambulancepersonalet. De efterlyser informationer om vagtplaner og vilkår.
2015:
* Marts: Ambulanceredderne i Syddanmark begynder for alvor at sige op og i stedet tage job i andre regioner eller hos Falck.
* 1. september: Driften af ambulancerne overgår officielt fra Falck til Bios.
* Oktober: Vagtplanerne hænger ikke sammen for Bios. Det betyder for få ambulancer og langsommere responstid.
2016:
* Januar: Bios kan ikke stille med nok beredskaber. Fra 1. januar har selskabet skullet betale bod, hvis det ikke opfyldte kontrakten. Det er tilfældet i hele første kvartal.
* Maj: Bios skal betale 13-15 millioner kroner i bod, men det afviser selskabet. Argumentet er, at der har været reddermangel på grund af blandt andet Falcks ageren. Regningens betalingsdato bliver udskudt.
* Juli: Bios' regnskab viser et underskud på 42 millioner kroner. Fyens Stiftstidende afslører, at Region Syddanmark har forudbetalt 31,5 millioner kroner for meget til Bios. Regionen indkalder Bios til et hastemøde. Selskabet går med til at betale pengene tilbage, men det kan ikke ske på en gang.
* Juli: Bios og Region Syddanmark kan ikke blive enige om en plan for tilbagebetaling, så regionen begærer Bios konkurs til skifteretten i Odense. Bios bliver erklæret konkurs.
* August: JydskeVestkysten skriver, at Region Syddanmark har 63 millioner kroner til gode hos Bios. Gælden kommer fra fejlagtig ekstra udbetaling og samlet bod, der er løbet op i 31,8 millioner kroner.
* 15. august: I henhold til planen overtager Region Syddanmark driften af ambulancerne.
* 7. september: Lønmodtagernes Garantifond afviser at betale den løn, som Bios ikke har betalt selskabets ansatte.
2017:
* 8. januar: Region Syddanmark har gennemgået 489 sager om lønkrav fra Bios-tiden. I alt er der godkendt bagudrettede krav for godt 47 millioner kroner.
2018:
* Falck undskylder sin ageren i forbindelse med udbuddet.
Kilder: Ritzau, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende og DR Fyn.
Fynsk avis nævnt 66 gange
Ved at påvirke en række nyhedsmedier skulle Falck fremstå som "det sikre alternativ".
Fyens Stiftstidende er for eksempel nævnt 66 gange i Konkurrencerådets rapport. Blandt andet hæfter rådet sig ved, at Falck i flere tilfælde lykkedes med at få Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten til at bringe negative historier om Bios.
Ifølge Konkurrencerådet har Falck også forsøgt at “vildlede og manipulere Fyens Stiftstidende og dermed læserne, for at historierne skal fremstå objektive og troværdige”.
I et interview med TV 2/Fyn (se hele interviewet underneden) afviser chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Poul Kjærgaard, at mediehuset er blevet manipuleret af Falck:
- Vi er ikke blevet manipuleret af Falck, og vi har ikke skrevet historier, som der ikke er hold i. De historier vi har skrevet, de er dokumenteret og funderet i fakta, siger Poul Kjærgaard.
Finanskommentator: Grotesk og pinligt
TV 2/Fyn er nævnt to gange i rapporten. I en e-mail til Falcks ledelse står der:
"Ja, jeg havde besøg af TV 2/Fyn i dag. […] Jeg kunne desværre ikke helt få journalisten til at stille / vinkle hans spørgsmål til mig på en sådan måde, at jeg kunne komme af med alle de budskaber, jeg syntes var vigtige … "
TV 2's finanskommentar, Ole Krohn, kalder afsløringen af detaljerne i rapport pinlig for Falck.
- Jeg kan næsten ikke finde ord for, hvor grotesk jeg synes det er at se sådan en rapport. Det viser, at Falck har været rigtig gode til at udnytte fake news, siger Ole Krohn til TV 2/Fyn.
- Der er tale om metoder, der ikke hører hjemme i et civiliseret, demokratisk samfund, hvor man skal konkurrere fair.
Opdatering
Falck: Der er ikke sket noget ulovligt
Bios overtog ambulancedriften i Region Syddanmark fra Falck i 2015. I 2016 blev ambulanceselskabet erklæret konkurs på grund af mangel på reddere.
Falck fastholder sin uskyld og har anket Konkurrencerådets afgørelse til Konkurrenceankenævnet.
- Det centrale er diskussionen om, at vi indsamlede og delte information om Bios med pressen og reddere. Der har vi dummet os, og det har vi sagt undskyld for.
- Men vores juridiske rådgivere er enige med os i, at der ikke er sket noget ulovligt, sagde administrerende direktør i Falck Jakob Riis til Ritzau forleden.
Ifølge Konkurrencerådets afgørelse skriver en unavngiven Falck-medarbejder til kommunikationsbureauet den 18. september 2014 om planen for at sværte Bios til og skabe usikkerhed om Bios' forretning:
- Det er mit klare indtryk, at vores direktion er tryg ved rammerne for det fortsatte arbejde, så lad os bare komme ned i maskinrummet.
Det vides ikke, om Allan Søgaard Larsen vil blive en del af Bagmandspolitiets eventuelle efterforskning og mulige tiltale mod Falck.
Allan Søgaard Larsen er ifølge Ambus hjemmeside medejer af investeringsfirmaet Liberatio A/S samt medstifter af den fond, som statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) stiftede i marts 2012, LøkkeFonden. Han er desuden medlem af Ledelseskomissionen, der er nedsat af regeringen.
Chef lægger sig ned efter Novo-brøler - kommer ikke til at ske igen
kopieret!
Det var en fejl, da en medarbejder i Odense Kommune sendte navne til Novo Nordisk som hjælp til at finde den rette til et job hos Novo Nordisk. Det siger chefen for afdelingen “Invest in Odense”.
- I det her tilfælde er vi i vores iver kommet til at nævne nogle konkrete emner, som var relevant for Novo Nordisk. Det er ikke normal praksis. Det kommer ikke til at ske igen, siger Joost Nijhoff til TV 2 Fyn.
Det siger han efter DR mandag afslørede, at en ansat ad flere omgange har sendt bud på kandidater til Novo Nordisk. En opgave, som flere eksperter peger på ikke bør løses af en kommune.
- Jeg tager den fuldstændig på mig. Det er mig, der har dummet mig her, siger Joost Nijhoff til DR.
Jyde mistænkes for at orkestrere svindel mod fynboer - nu kræves han fængslet
kopieret!
Flere ældre borgere - primært fra Fyn - er blevet snydt til at overføre penge, fordi svindlere udgav sig for at være fra et energiselskab eller en bank.
Det oplyser Østjyllands Politi, der onsdag har anholdt tre personer, som sigtes for omfattende bedrageri.
Den ene af de sigtede er en 34-årig mand fra Aarhus, som ifølge politiet spillede en hovedrolle i svindelnummeret. Han bliver derfor fremstillet i grundlovsforhør i Aarhus, hvor en anklager vil kræve ham varetægtsfængslet.
Svindlede for “store beløb”
De to andre anholdte - en 30-årig kvinde fra Aarhus og en 30-årig mand fra Esbjerg - løslades igen. Ifølge sigtelsen foregik bedragerierne fra februar til november i år.
Politiet oplyser ikke de præcise beløb, som der er svindlet for. Men der skal være tale om store beløb.
Svindlen foregik ved, at borgerne blev ringet op og på forskellig vis lokkede gerningsmændene borgerne til at overføre penge, mens de havde dem i røret.
Vil lukke dørene
Blandt andet blev de ældre borgere bildt ind, at de skulle betale en regning.
- Vi fortsætter efterforskningen, og vi har en forventning om, at der kommer flere anholdelser i sagen senere, siger vicepolitiinspektør Thomas Schouby i pressemeddelelsen fra Østjyllands Politi.
Anklageren vil ved onsdagens grundlovsforhør anmode om lukkede døre. I så fald hemmeligholdes politiets beviser, lige som det ikke bliver muligt at høre, hvad den 34-årige mand eventuelt forklarer.
Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvordan de sigtede forholder sig i sagen.
Nordic Waste-konkursbo rejser krav på en halv milliard kroner mod ledelse
kopieret!
Konkursboet efter Nordic Waste, der var ejet af den fynske milliardær milliardæren Torben Østergaard-Nielsen og dennes to døtre, Ninna og Mia har onsdag rejst et erstatningskrav på en halv milliard kroner mod ledelsesmedlemmer.
Det drejer sig om både tidligere medlemmer af direktionen og bestyrelsen i Nordic Waste samt søsterselskabet DSH Recycling, der ligeledes er gået konkurs, oplyser miljøminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.
- Sagen om Nordic Waste har haft og har stadig store økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Det er helt afgørende, at vi fortsætter med at forfølge princippet og ambitionen om, at forureneren skal betale regningen for at afværge de alvorlige skader på miljøet i Ølst.
- Konkursboet har nu rejst et foreløbigt krav på cirka 500 millioner kroner mod ledelsesmedlemmer i Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S, og der er dermed taget endnu et skridt på vejen mod at sikre, at regningen for jordskreddet ender hos dem, der har ansvaret, skriver Magnus Heunicke.
Kæmperegning skal betales
I alt fem personer sad i enten bestyrelsen eller ledelsen hos de to selskaber op til selskabernes konkurs.
Nordic Waste gik konkurs i januar i år. Konkursen kom i kølvandet på en meget omtalt sag om et jordskred med forurenet jord ved Ølst tæt ved Randers.
Efter jordskreddet venter der en regning for oprydningsarbejdet. Staten bidrager med 200 millioner kroner, mens Randers Kommunes regning ventes at blive 300 millioner kroner.
Staten er repræsenteret ved Kammeradvokaten i konkursboet, mens Randers Kommune er repræsenteret ved advokatvirksomheden Bech Bruun.
Flere fynboer skal til VM
kopieret!
Fyn er rigt repræsenteret, når det danske håndboldherrer jagter det fjerde VM-guld i træk i Danmark og - forhåbentlig - Norge.
I truppen finder man fløjspillerne Emil Jakobsen fra Kerteminde og Niclas Kirkelykke fra Ringe og bagspillerne Simon Pytlick fra Thurø og Emil Madsen fra Svendborg. Derudover sidder der også en fynbo på bænken. Landstræner Nikolaj Jacobsen bor såmænd også på Thurø.
Danmark spiller første kamp ved VM 14. januar mod Algeriet. Senere venter Tunesien og Italien i det indledende gruppespil.
Håndboldherrerne skal spille alle sine kampe i gruppespillet og eventuelt alle mellemrundekampe i Boxen i Herning.
Her er truppen:
Målvogtere: Emil Nielsen og Kevin Møller.
Fløjspillere: Magnus Landin, Emil Jakobsen, Niclas Kirkeløkke og Johan Hansen.
Stregspillere: Magnus Saugstrup, Lukas Jørgensen, Emil Bergholdt og Simon Hald.
Bagspillere: Rasmus Lauge, Mathias Gidsel, Henrik Møllgaard, Mads Mensah Larsen, Lasse Andersson, Jacob Holm, Thomas Arnoldsen, Simon Pytlick og Emil Madsen.
Odense er blevet et hit blandt amerikanere
kopieret!
Flere og flere amerikanere har fået øjnene op for, at der er noget at komme efter i den fynske hovedstad, Odense. I hvert fald oplever VisitOdense, der er en del af Odense Kommune, en “betydelig” stigning i antallet af amerikanske turister.
Det oplyser de i en pressemeddelelse.
Antallet af overnattende amerikaner er sammenlignet med sidste år steget med 31 procent i perioden januar til oktober. Kigger man på de konkrete tal er der tale om 17.481 amerikanere indtil videre mod 14.629 amerikanere hele 2023.
Spørger man VisitOdense, hvordan det kan være, at flere amerikanere tager til Odense, så er det særligt Odense gamle bydel og i særdeles H.C. Andersens Hus, der lokker.
OUH får millionindsprøjtning til forbedring af kræftområdet
kopieret!
Kræftbehandlingen i Region Syddanmark styrkes med en investering på 23,6 millioner kroner, hvoraf de ti millioner kroner går til Odense Universitetshospital (OUH).
Det besluttede Regionsrådet mandag aften, lyder det i en pressemeddelelse. Heri fremgår det også, at OUH får yderligere lidt over seks millioner kroner til at shoppe bedste udstyr til kræftbehandlingen.
Pengene kommer fra en national ramme, der er afsat til Kræftplan V og er et led i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for 2025.
Vil du undgå kø - her rammer juletrafikken Storebæltsbroen hårdest
kopieret!
Julen står for døren, og når bilister skal på tværs af landet for at fejre jul, giver det også øget trafik på Storebæltsbroen.
Mere end 250.000 trafikanter ventes at krydse Storebæltsbroen i juledagene, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.
Den travleste rejsedag vil være den 26. december, hvor trafikken forventes at være tættest mellem klokken 10 og 15.
Men selv om trafikken i perioder forventes at være en del over normalen, viser prognoserne, at der i år ikke er udsigt til store kødannelser og meget tæt trafik.
Det skyldes den måde juleferien ligger på, hvor mange forventes at holde fri den 23. december. Også Vejdirektoratet forventer, at 2. juledag bliver den travleste på vejene.
Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen
kopieret!
Er det en overtrædelse af grundloven, hvis Folketinget vedtager slotsprojektet i Nyborg?
Det vil landets lovgivere ikke være i tvivl om.
I hvert fald blev anlægsloven, der skal bane vej for det næsten en halv milliard kroner dyre renoverings- og ombygningsprojekt, tirsdag taget af Folketingets dagsorden, inden det skulle tredjebehandles.
Det er en skrivelse sendt mandag fra foreningen Kultur & Arv til Folketingets formand og til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (V), der har fået kulturministeren til at udskyde 3. behandlingen til på torsdag.
Principiel karakter
Folketingets kulturudvalg havde bedt Jakob Engel-Schmidt svare på spørgsmålet, men det kunne han ikke nå.
I en henvendelse til Folketingets formand Søren Gade, skriver Jakob Engel-Schmidt, at henvendelsen vedrører blandet andet spørgsmål af “principiel karakter”.
- Kulturministeriet er ikke i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmålene inden for den angivne tidsramme og skal på den baggrund anmode om, at 3. behandlingen udskydes til 19. december, hedder det.
Begrundet risiko for grundlovsbrud
I brevet fra Kultur og Arv oplyses det, at “der er begrundet risiko for grundlovsbrud”, hvis Folketinget vedtager lovforslaget, der blandt andet indebærer en ny formidlingsbygning ved siden af Nyborg Slot.
- En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I den type projekter er samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og klageadgang afskæres. Anlægsloven for Nyborg Slot vedrører udelukkende et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at vedtage en anlægslov, der blandt andet suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder relevant lovgivning. Det strider imod de gældende principper i et retssamfund, hedder det i brevet fra Kultur og Arv.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har for nylig været i samråd om projektet, der har mødt modstand fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og i et vist omfang også fra Radikale Venstre.
Farligt affald reagerede med hinanden
kopieret!
Brandvæsen og politi blev omkring klokken 22.45 mandag sendt til kemivirksomheden Fortum i Nyborg.
Her havde to forskellige typer farligt affald reageret med hinanden, og skabt en røgudvikling.
- Vores interne beredskab fik hurtigt iværksat slukning med skum, og Beredskab Fyn kom frem og hjalp os med at overvåge, at reaktionen stoppede. Efter et par timer kunne brandvæsenet pakke sammen igen, oplyser kommunikationsspecialist hops Fortum Jesper Hansen til TV 2 Fyn.
Ingen personer kom til skade ved hændelsen, som foregik i virksomhedens modtageanlæg.
Fortum er en virksomhed, som på anlægget i Nyborg bearbejder og bortskaffer farligt affald.
Minister kalder fynsk kommune exceptionelt grelt eksempel - men hun har misforstået noget, mener borgmester
kopieret!
Det er uden fortilfælde, hvad der foregår i Langeland Kommunes familieafdeling.
Eller rettere ikke foregår.
For i ingen af de 35 forløb, hvor Social- og Boligstyrelsen har hjulpet andre kommuners sagsbehandling på fode igen, har hjælpen ført til så lidt fremgang, som det ses i Langeland Kommune.
Det fortæller social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) til TV 2 Fyn. Langelands borgmester mener dog, at ministeren ikke er fuldt ud informeret.
- Helt exceptionelt
- Langeland er et meget grelt eksempel, siger ministeren ovenpå, at hun torsdag var kaldt i samråd i Folketingets socialudvalg om netop situationen i Langeland Kommunes familieafdeling.
Der er nemlig stadig store problemer med fagligheden og den juridiske kvalitet i afdelingen to år efter, at kommunen startede på sit forløb med Social- og Boligstyrelsen, der ellers skulle forbedre borgernes retssikkerhed i afdelingens sagsbehandling, der blandt andet tvangsfjerner børn.
- Social- og Boligstyrelsens task force har haft 35 forløb med forskellige kommuner, men det er helt exceptionelt, at task force-forløbet (i Langeland Kommune, red.) ikke fører til, at man ser forbedringer i sagsbehandlingen, siger social- og boligministeren Sophie Hæstorp Andersen.
- Og det er det, som jeg er bekymret for på Langeland, at vi ikke ser fremskridt.
Derfor arbejder ministeren nu også på at gøre det muligt at tvinge kommuner som Langeland til at få sin sagsbehandling lavet i større kommuner, hvor der er flere ressourcer og større faglighed.
Efter jul har Sophie Hæstorp Andersen desuden indkaldt Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) til et møde på sit kontor, hvor hun blandt andet vil høre ham, hvorfor han ikke selv har taget initiativ til at få hjælp af andre kommuner.
Glæder sig til møde
Og det møde glæder borgmester Tonni Hansen sig til, siger han til TV 2 Fyn.
- Jeg vil glæde mig til at få uddybet ministerens tanker. Jeg vil hellere mødes og drøfte tingene med hende end at læse om det i avisen, så jeg er glad for invitationen, siger borgmesteren.
Ifølge Tonni Hansen er der dog en god forklaring på, at Langeland Kommune ikke er begyndt at samarbejde med andre kommuner om familieafdelingens sagsbehandling.
- Lovgivningen giver ikke mulighed for at lægge myndighedsopgaver fra sig, det vil kræve en lovændring, siger borgmesteren til ministerens undren over, at Langeland ikke frivilligt har søgt hjælp og samarbejde med for eksempel Svendborg Kommune på området.
Men ministeren påpegede på samrådet, at der allerede eksisterer lovhjemmel til, at man frivilligt går ind i de her samarbejder, og ministeren nævner, at muligheden for samarbejde mellem jer og Svendborg har været drøftet tidligere?
- Det er nyt for mig, og ikke noget jeg kender til, at det skulle være en mulighed, siger Tonni Hansen.
Borgmesteren påpeger også, at det notat fra task forcen, som ministeren udtaler sig på baggrund af, er tilbage fra februar måned 2024. Det er dog revideret i slutningen af maj, inden det 3. juni blev oversendt til Ankestyrelsens afdeling for tilsyn med kommunerne.
- Jeg glæder mig til at drøfte vores udvikling, og hvad der er sket fra februar og indtil nu med ministeren, siger Tonni Hansen, der ikke ønsker at uddybe familieafdelingens fremskridt overfor TV 2 Fyn på nuværende tidspunkt.
Kraftig blæst kan påvirke trafikken
kopieret!
Skal man krydse Storebæltsbroen eller Ny Lillebæltsbro i løbet af onsdagen, så skal man være opmærksom på, at vinden kan påvirke kørslen.
Det oplyser Vejdirektoratet på sit trafikkort.
På Storebæltsbroen er det på grund af den kraftige blæst forbudt at passere med påhængskøretøjer som trailere og campingvogne, der vejer under 750 kilo.
Vinden forventes at aftage i løbet af aftenen.