Efter stålskandalen: Minister overvejer mere kontrol
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter samråd vil transportminister Ole Birk Olesen (LA) overveje mere kontrol af underleverandører på opfordring fra Karsten Hønge, politisk ordfører for SF.
Udbudsreglerne og kravene til underleverandører til offentlige anlægsprojekter er ændret så meget, at vi ikke kommer til at se en gentagelse af sagen om brug af stål til opførelsen af Storebæltsbroen, hvor man i 1990'erne fik leveret 80.000 ton stål fra det italienske stålværk Ilva. Stålværkets forurening har i årtier været årsag til sygdom og død blandt lokalbefolkningen i byen Taranto.
Det slog transportminister Ole Birk Olesen (LA) torsdag fast på et samråd, som han var indkaldt til af Karsten Hønge, politisk ordfører for SF.
Ministeren åbnede på Hønges opfodring dog op for, at kontrollen med underleverandører i offentlige byggeprojekter kan øges med inspiration fra det internationale samarbejde om en Femern-tunnel, der har et udvidet kontrolarbejde omkring entreprenører og underleverandører.
Det skal dog også være rationelt, og Ole Birk Olesen vil derfor vende tilbage med et svar på, hvornår man kan øge kontrollen, som det sker med Femern-projektet.
- Men det er jo ikke, fordi vi ikke har nogen kontrol i dag. Der er gode systemer, men vi har så den undtagelse fra dengang, man etablerede Storebæltsbroen, hvor der var leverance fra en stålleverandør, der ikke levede op til, hvad vi mener, man skal i dag. Men det var også en anden tid, sagde han.
Bag Storebælts stål: Indbyggere er fastlåst i forureningen
Indbyggerne i Taranto lever med konsekvenserne af produktionen fra stålværket Ilva siden 1990'erne, . Selv om de ved, at det kan gøre dem syge at bo og arbejde i byen, føler mange sig bundet til den syditalienske by.
46-årige Lucia Lo Matire fra den syditalienske havneby Taranto har set det lokale stålværk, Ilva, nedbryde mændene i sit liv. Hendes mand fik som 40-årig tyktarmskræft i 2010. Han havde arbejdet på Ilva siden 1994. Hendes far døde i 2011 af lungekræft efter 40 år som ansat på værket.
Nu frygter hun for sine børn på 20 og 11 år, der hele deres liv har indåndet luften i den by, som i årtier er blevet udsat for giftig røg og farligt støv fra Ilva. De bor i Tamburi-kvarteret, der ligger tættest på stålværket.
- Jeg føler mig skyldig, fordi jeg ved, jeg tager alt fra dem. De har ikke haft muligheden for at have en normal barndom. Vi har ikke taget dem ud af huset for at lege, for vi ved, hvad risikoen er. Jeg ved udmærket, at jeg begrænser dem, men jeg har ikke styrken til at tage beslutningen og flytte herfra, siger hun.
Avisen Danmark og TV 2/Fyn har over de seneste dage beskrevet konsekvenserne af produktionen på stålværket Ilva, fordi det var herfra, at man i 1990'erne aftog cirka 80.000 ton stål til byggeriet af Storebæltsbroen.
Undersøgelser fra italienske sundhedsmyndigheder viser, at udledningen fra Ilva er årsag til en række alvorlige sygdomme, og det er påvist, at forureningen har kostet 400 mennesker livet. Men det tal kan være langt højere.
Allerede i de år, hvor stålet til Storebælt blev produceret, advarede de italienske myndigheder om den omfattende forurening, uden det fik betydning for stålværkets status som underleverandør til Storebæltsbroen.
Det er efterhånden en del år siden, at produktionen af materialer til broen fandt sted, men ifølge en ekspert i forurening og kræftsygdomme fra Kræftens Bekæmpelse er sygdomme, forårsaget af de kræftfremkaldende stoffer, som stålværket har udledt, ofte 10-30 år om at vise sig. På den måde kan man også se konsekvenserne af fortidens produktion i dag.
Historien er ligeledes eksempel på, hvad offentlige myndigheder risikerer at bidrage til, hvis ikke man stiller og håndhæver krav til underleverandører, der producerer materialer i udlandet.
For de 200.000 indbyggere i Taranto er livet som nabo til Europas største stålværk stadig virkelighed. Trods pres fra EU lever stålværket stadig ikke op til de gældende miljøkrav.
For Lucia Lo Matire er situationen et valg mellem pest eller kolera. Hun vil gerne flytte væk, men:
- Min mand har en meget lav løn, og jeg har to børn, og det vil være rigtig svært at sælge vores hus, fordi det er faldet rigtig meget i værdi på grund af forureningen. Vi er også omkring 50 år begge to, og det ville ikke være nemt at finde arbejde et andet sted, siger hun.
5.-6.000 pakker cigaretter
Jurist Allessandro Marescotti er præsident i den humanitære organisation Peacelink og bor i Taranto. Peacelink stod bag de første opdagelser af de forurenede fødevarer og har ført an i civile søgsmål mod Ilva samt fået Europa-kommissionen til at starte en sag mod de italienske myndigheder om overtrædelserne.
Med udsigt til Ilva forklarer han, hvordan røgen fra den del af værket, hvor de brænder koks af, sender de giftige og kræftfremkaldende stoffer benzen og benzopyren ind over området.
- I lang tid sagde man, at vi ikke skulle bekymre os om den hvide røg, fordi det bare var vanddampe. Men nu ved vi, at den indeholder nogle af de mest giftige stoffer, siger han.
Inde på stålværket har arbejderne i årevis været udsat for voldsomme påvirkninger. Ifølge Allessandro Marescotti indånder en fabriksarbejder i det mest belastede områder af produktionen dagligt kræftfremkaldende stoffer, der svarer til fem-seks pakker cigaretter. Tidligere var det endnu værre. Her kunne ansatte på de mest udsatte poster indånde kræftfremkaldende stoffer, der svarer til 5.-6.000 pakker cigaretter.
Kun få vagthunde
Men hvorfor går man på arbejde hver dag et sted, som man ved kan koste en livet?
En af grundene til, at det er svært bare at lukke ned for stålværket, ud over virksomhedens økonomiske interesser, er risikoen for økonomisk ruin blandt indbyggerne i området, hvor tusinder får deres indtægt fra Ilva. Derfor er det heller ikke alle, der ønsker at stoppe Ilva - selv i den italienske fagbevægelse. For nogle er frygten for ikke at kunne forsøge sin familie værre end risikoen for at blive syg.
Vincenzo De Marco er en af dem, der bliver på sin arbejdsplads, samtidig med, at han protesterer åbenlyst mod virksomheden.
- Det er meget svært at finde arbejde andre steder, selv om man søger. Jeg har søgt arbejde andetsteds i årevis, siger han.
Samtidig ville det pine ham at skulle efterlade sine venner og kollegaer.
- Det ville være at stikke af fra problemet. For tiden er vi kun få "vagthunde" på værket. Hvis vi forsvandt, ville man vende tilbage til datidens rutiner, der var endnu mindre holdbare for arbejdernes ve og vel, siger han.
Små indrømmelser
I september afdækkede Avisen Danmark og TV 2/Fyn, hvordan det skandaleramte italienske stålværk, Ilva, leverede 80.000 ton stål til Storebæltsbroen. Stålværket har i årtier tilsidesat miljølovgivningen. Siden har det vist sig, at forureningen fra stålværket har været skyld i mindst 400 dødsfald og en lang række alvorlige sygdomme i lokalbefolkningen i den syditalienske by Taranto, hvor Ilva ligger klos op ad indbyggernes boliger.
Og det er kritisabelt, fastslog Ole Birk Olesen.
- Det er selvfølgelig ikke i orden, at man fik stålet produceret af en fabrik, som gjorde medarbejderne syge, og jeg er så forsikret, som man kan være på, at de regler vi har i dag vil forhindre, at den slags ting gentager sig, sagde Ole Birk Olesen efter samrådet.
Allerede da stålet til Storebæltsbroen blev produceret, var der advarsler om store miljøproblemer på Ilva og i Taranto. Men det blev tilsyneladende ikke opdaget af de danske myndigheder.
I kontrakten med den italienske entreprenør var der fra dansk side kun fokus på kvaliteten og leveringstiden. Det samme gælder de mange tilsynsbesøg på stålværket
Det havde fået SF's Karsten Hønge til at kalde Ole Birk Olesen i samråd for at få klarsyn over, hvad der i dag bliver gjort for at undgå en lignende skandale i de kommende store danske anlægsprojekter.
Karsten Hønge er klar til at stramme kravene for kommende underleverandører yderligere, og han var positivt stemt over for ministerens reaktion efter samrådet.
- Han valgte jo at åbne op for en mere robust, opsøgende og aktiv kontrolmodel med bedre mulighed for sanktioner. Jeg må jo hænge mig fast i de små indrømmelser, der kommer, så det var jeg da tilfreds med. Aftalen er nu at vi vender tilbage til at se på, hvilke kommende projekter der kunne have gavn af det, siger han.
Sygdom og død bag Storebæltsbroens stål
Mindst 400 italienere er døde som følge af produktionen på det stålværk, der leverede 80.000 ton stål til opførelsen af Storebæltsbroen.
Læs hele fortællingen om Storebæltsbroen og det italienske stål
Tusindvis af italienere er blevet syge, og mindst 400 er døde, som konsekvens af forureningen fra det stålværk, der leverede cirka 80.000 ton stål til byggeriet af Storebæltsbroen.
Det skriver Avisen Danmark og Tv 2/Fyn.
Broen åbnede i 1998, og stålet ligger i dag som brofag under asfalten på Østbroen.
Stålet blev produceret i årene 1992-1996 på stålværket i Ilva i den syditalienske havneby Taranto, hvor man i dag kan se konsekvenserne af stålproduktionen gennem de sidste to-tre årtier.
Indbyggerne i byen bliver i unormalt omfang syge af kræft samt hjerte- og lungesygdomme.
De danske medlemmer af Europa-Parlamentet Margrethe Auken og Christel Schaldemose, der har fulgt problemerne med produktionen på Ilva, kalder den danske forbindelse “pinlig” og “ærgerlig”.
Ilva har konsekvent undladt at leve op til miljølovgivningen og sparet store summer på det. Stålet til Storebæltsbroen var en del af en opgave til 2,9 milliarder kroner, og den italienske entreprenør bag arbejdet var over en halv milliard kroner billigere end nærmeste konkurrent.
Flere gange i 1990'erne advarede de italienske myndigheder om en truende miljøkatastrofe i Taranto. Ilva blev udråbt som den største trussel mod miljøet i området, uden at der blev rettet op på forholdene.
Det fik heller ingen konsekvenser for Ilvas status som stålleverandør til Storebæltsbroen.
Selv om selskabet bag broen havde et tilsynskontor i Taranto, som danske nøglemedarbejdere besøgte, optræder problemerne ingen steder i de tilsynsrapporter, Avisen Danmark og Tv 2/Fyn har fået aktindsigt i. Der fremgår heller ingen direkte krav til miljø og arbejdsmiljø hos underleverandører i kontraktmaterialet for opgaven.
Til gengæld var der i Danmark krav om, at opførelsen af broen samt driften ikke måtte øge forureningen i Storebælt.
Den daværende direktør for selskabet bag broen, Mogens Bundgaard-Nielsen, ønsker ikke at stille op til interview, men afviser at have kendt til forureningen hos broens underleverandør.
Også den nuværende direktør for Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen, har afvist at udtale sig, men ifølge kommunikationschef Lene Gebauer Thomsen kender den nuværende ledelse heller intet til sagen. Hun mener, at selskabet altid har taget sit samfundsansvar alvorligt.
Ilva er stadig Europas største og nu tredjemest producerende stålværk. Verdens største stålproducent, ArcelorMittal er ved at overtage værket, der stadig ikke lever op til miljølovgivningen. Den nye ejer har fået frem til 2023 til at bringe alle forhold i orden. Ilvas ledelse har afslået Avisen Danmark og Tv 2/Fyns forespørgsel på interview.
Oplæg til forhandling
Hønge opfatter Ole Birk Olesens reaktion og det kommende skriftlige svar som et oplæg til forhandling, og han har tænkt sig, at kontrolindsatsen skal bredes ud til flere større offentlige projekter som letbaner, supersygehuse og lignende, der skal etableres og opføres i de kommende år.
- Vi vil nu trevle igennem, hvad vi kan gøre videre, og vi har allerede sendt spørgsmål til ham, så vi kan finde en mere omfattende og restriktiv model. Så er det spændende, hvordan vi inden for hele den offentlige sektor kan sikre os, at underleverandører producerer materialer under ordentlige forhold, siger Karsten Hønge.
Målet er, at også igangværende byggeprojekter som de nye supersygehuse og den odenseanske letbane kan nå at blive omfattet.
Italienere bag Nyt OUH: Regionen kan tjekke alle underleverandører
Det italienske konsortium CMB/Itinera, der skal bygge Nyt OUH, spiller med helt åbne kort i forholdet til valg af underleverandører, siger konsortiets direktør.
Region Syddanmark kan hele tiden kikke det italienske entreprenør-konsortium over skulderen. Det sagde konsortiets administrerende direktør Aroldo Tegon på et pressemøde tirsdag.
“Måske har andre begået fejltagelser, men vi er her for at gøre vores bedste, så danskerne kan ændre opfattelse”
Byggeriet har været udbudt i en såkaldt omvendt licitation, hvor Region Syddanmark har spurgt om hvor meget byggeri man kan få for de penge, der er sat af i budgettet.
Konsortiet kan tilbyde regionen byggeri for 743 millioner mere end de nærmeste konkurrenter - heriblandt 5E Byg og MT Højgaard, der bød med på 2. etape, hvor italienerne gjorde en forskel på 308 millioner kroner.
- Vi tror på, at vi er mere effektive blandt andet på grund af digitalisering ikke kun i designet men også i produktionsprocessen, siger den italienske direktør.
Aroldo Tegon oplyser til TV 2/Fyn, at man godt forstår den danske skepsis til italienske entreprenører blandt andet efter den såkaldte IC4-skandale og skandalen om stålvirksomheden Ilva, der har forurenet store områder omkring byen Taranto i Syditalien.
- Måske har andre begået fejltagelser, men vi er her for at gøre vores bedste, så danskerne kan ændre opfattelse, siger Aroldo Tegon.
Han garanterer, at firmaets valg af underleverandører lever op til de standarder, som virksomheden selv forlanger og som også lever op til danske standarder.
- Vores procedure for valg af underleverandører har ligget fast i årevis. De omfatter både miljø og sociale klausuler.
Vi er meget fokuseret på det område. Det er vores ansvar, men vi deler vores viden med regionen, så de også kan tjekke og dele deres viden med os, siger han.
Ifølge Aroldo Tegon er det helt veldefineret, hvad underleverandørerne skal leve op til, og man er parat til at tjekke om det er tilfældet ved uanmeldte besøg og via certificering af virksomhederne foretaget af eksterne konsulentfirmaer.
- Vi vil ikke have problemer med underleverandører, siger Aroldo Tegon.
