Brecht-dage i Svendborg: Det gode menneske til debat
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Festivalen Svendborg Dage med Brecht fejres til februar i Svendborg. I dag kunne holdet bag løfte sløret for festivalens kunstneriske program.
En af Tysklands helt store digtere boede engang i Svendborg. Han var på flugt fra nazisterne i Tyskland, og derfor slog han sig ned på Sydfyn en årrække i 1930'erne.
Baggårdteatret nomineret til en Reumert
I kategorien Årets Særpris er Baggårdteatrets forestilling Bertolt Brechts Svendborgdigte blevet nomineret til en Reumert, Danmarks mest prestigefyldte teaterpris.
Baggårdteatret er tirsdag blevet nomineret til den mest prestigefyldte pris for scenekunst herhjemme.
Svendborgteatret er for forestillingen Bertolt Brechts Svendborgdigte nomineret i kategorien Årets Særpris.
- Bertolt Brechts Svendborgdigte er en forestilling, hvor kombinationen af brændende aktuel verdenslyrik, lokalhistorie og betagende ny musik af Søren Huss har vakt genklang både lokalt, nationalt og internationalt. Vi er voldsomt stolte over at blive nomineret til en Reumert, og vi glæder os til at repræsentere Fyn og fejre teatret og scenekunsten til prisuddelingen den 10. juni sammen med kollegaer fra hele landet, siger teaterchef på Baggårdteatret, Jakob Bjerregaard Engmann.
Saybia-forsanger bag musikken
Forestillingen havde Saybia-forsanger Søren Huss i hovedrollen. Samtidig havde han også skrevet musikken til stykket. Huss kendte til Bertolt Brecht i forvejen, men først i forbindelse med stykket fik han den tyske forfatter helt ind under huden.
- Jeg kan huske, da jeg satte mig ned og hørte den første sang, jeg havde skrevet. Det var i Brechts Hus i Svendborg, hvor jeg satte mig ind på hans kontor og kiggede ud over det sydfynske øhav. Der blev jeg sgu rørt over smerten, sagde Søren Huss i efteråret til TV 2/FYN.
Den tyske forfatter Bertolt Brecht flygtede fra Nazityskland og boede i eksil i Svendborg - under ”det danske stråtag”, huset ved Skovsbostrand - fra 1933 til 1939. Da skrev han digtsamlingen Svendborgdigte, der altså blev omsat til teater.
Bertolt Brecht er kendt som en af teatrets store dramatikere, men ikke alle ved, at han regnes for en af verdenslitteraturens største lyrikere i det 20. århundrede.
Om Reumertprisen
Årets Reumert er hele Danmarks scenekunstpris, som blev indstiftet og uddelt første gang i 1998 af Bikubenfonden.
Formålet med Årets Reumertpriser er at sætte fokus på den levende scenekunst - både for at hædre nogle af vores største kunstnere og for at stimulere interessen for det levende teater.
Vinderne afsløres lørdag den 10. juni ved en prisuddeling i Skuespilhuset i København.
Bertolt Brecht hed han, og det er ham, der har inspireret til festivalen Svendborg Dage med Brecht, som mandag kunne offentliggøre deres program for uge 8 i februar, hvor festivalen for femte gang afholdes i Svendborg.
Et program, der byder på lidt af hvert.
- Jeg laver selv et arrangement, hvor man drikker øl og hører danske popsange. Der er opera, der er musik og der er samtaler og foredrag, så jeg tror faktisk, der er lidt til enhver, fortæller formand for foreningen bag festivalen, Anneline Köhler Juul.
I år er den helt store satsning en såkaldt radiobiograf-forestilling, der er en nyindspilning af Bertolt Brechts radiospil "Forhøret over Lucullus". Forestillingen involverer 36 stemmer og flere kor fra Svendborg. Lydstykket får skandinavisk premiere til Svendborg Dage med Brecht til februar.
“recht-festivalen er ikke en festival, hvor vi fejrer den store, hvide, afdøde, mandlige kunstner.”
Bertholt Brecht som inspiration
Det var i årene 1934-1939, at Bertholt Brecht boede i Svendborg med sin familie. Han var marxist og senere tilhænger af Sovjetunionen, og derfor kunne han ikke bo i det nazistiske Tyskland. Da krigen kom tættere på Danmark, flygtede han videre til Sverige og senere til Finland og USA. Efter krigen flyttede han til det kommunistiske Østtyskland.
I Svendborg bliver hans gamle hus brugt som tilholdssted for forfattere og digtere fra hele verden. Og det er netop stedet og fællesskabet om kunsten, inspireret af Bertolt Brecht, som de ønsker at fejre med festivalen i Svendborg, forklarer Anneline Köhler Juul.
Fynske fristeder frister kunstnere fra hele verden
Tre fynske kunstnerboliger er så populære, at de i flere tilfælde allerede er booket langt ind i 2018.
- Og her i mørket sidder Christian og modellerer sine figurer.
Charlotte Bonde åbner forsigtigt metaldøren og råber ind i mørket, hvor en radio skaber en lettere uhyggelig baggrundsstøj i det der virker som et tomt rum.
- Er det ok, vi tænder lyset, spørger Charlotte Bonde med hånden på kontakten.
- Det er helt ok. Kom I bare!
Kunstner i mørket
Svaret lyder fra den anden ende af det store rum. Da lamperne har blinket et par gange og lysstofrørerne kaster et blåligt lys over det hele, vinker en smilende Christian Bang Jensen fra den anden ende af lokalet. Han er kunstner og har for en periode booket en arbejdsplads og en bolig på Gæsteatelier Hollufgaard, der ligger i den sydøstlige del af Odense. Hans projekt, med at forme sin kunst i absolut mørke, er et af mange på Hollufgaard.
- Vi har plads til 20 kunstnere, der kommer her dagligt. Derudover kan 10 kunstnere leje sig ind i op til to år i et af vores atelier. Og så har vi fem lejligheder, som kunstnere fra hele verden kan bruge i flere måneder af gangen, fortæller Charlotte Bonde og tager afsked med Christian Bank Jensen, så han kan fortsætte arbejdet i mørket.
Odense er ikke ene om at have arbejdsrum og bolig til kunstnere. Det samme gælder i Svendborg, hvor Brechts Hus ligge. Ja, den tyske dramatiker og forfatter Bertolt Brecht har boet der. Og på Midtfyn har boligen Gammel Have i Sødinge siden 1980erne huset skiftende kunstnere.
- I 2016 var huset booket hele året. Det var intet ledigt. I år var der ikke nogen i januar, men ellers ser det godt ud. Vi har fået et afbud i september, men den måned skal nok ryge hurtigt, vurderer advokat Peter Flint Jensen, der på det fonds-drevne hus´ vegne står for kontakten til de kunstnere, der måtte ønske at leje sig ind.
Samme popularitet nyder Brechts Hus ved Svendborg. Her boede forfatteren og dramatikeren Bertolt Brecht fra 1933-1939, da han var i landflygtighed fra nazisternes Tyskland. Nu er huset, der ejes af Svendborg Kommune, til rådighed for kunstnere fra hele verden.
- For at holde kontakten til Tyskland ved lige, så har universitetet i Hamborg en måned hvert år, som de råder over. Det betyder, at de står for udlejningen i den periode. Det bruger de så til kunstnere, som de synes, skal herop for en periode, fortæller Søren Lind, der på vegne af Svendborg Kommune er sekretær for Brechts Hus.
Husly i Svendborg og Sødinge
Mens Brechts Hus og Gammel Have i Sødinge i vid udstrækning bruges af forfattere og skrivende kunstnere, er det billedkunstnere, billedhuggere og bronzestøbere, der søger mod de i alt 1.500 kvadramter værksteder og atelier på Hollufgaard.
- For de lokale kunstnere handler det måske om at få afprøvet, om deres ideer holder. De kan leje en plads på et værksted eller et atelier i to år. I nogle tilfælde kan det forlænges med et ekstra år. Det kan mange godt lide, fordi der opstår noget helt specielt, når kunstnere arbejder under samme tag, mener Charlotte Bonde.
Fælles for de tre kunstnerboliger er, at det økonomisk er til at betale for de fleste kunstnere. En måned husleje i Gammel Have koster i sommerhalvåret 3.700 kroner plus forbrug. I ydermånederne falder prisen med 1.000 kroner. En tilsvarende periode i Brechts Hus koster 1.500 kroner alt inclusiv, mens et værelse i Gæsteatelier Hollufgaard koster 500 kroner om ugen.
- Mange har jo legater med hjemmefra. En udenlandsk kunsterne kan på den måde have betalt rejse og ophold, og så er det pludselig ikke så dyrt at bo her et halvt års tid, vurderer Charlotte Bonde, der på den måde har set kunstnere fra hele verden komme og gå i mange år.
- Et af de steder, der hele tiden kommer mange kunstnere fra, er USA. Det må have bredt sig i miljøerne derovre, at Fyn og Odense er et godt sted at tage hen, smiler Charlotte Bonde.
Torsdag sidst på eftermiddagen viser hun atter rundt på Gæsteatelier Hollufgaard, når Fyn Live sender derfra første gang kl. 17.30.
- Brecht-festivalen er ikke en festival, hvor vi fejrer den store, hvide, afdøde, mandlige kunstner. Det er en festival, som fejrer mødestedet. Altså mødestedet mellem publikum og kunstnere. Mødestedet mellem kunstnere. En kunst, som søger nye måder at se samfundet på, siger hun.
Det gode menneske
Hvert andet år bliver der fejret Dage med Brecht i Svendborg, og fælles for festivalerne er, at de skal få folk til at tænke over samfundet. Festivalen handler om politik og kunst med kant. I år er temaet derudover "det gode". Festivalen vil spørge folk: Hvordan er man et godt menneske i en ond verden?
Søren Huss på teaterscenen: - Jeg blev sgu rørt over smerten
Musikeren Søren Huss har komponeret musik til den tyske forfatter Bertolt Brechts Svendborgdigte. Det er blevet til teater, hvor Huss selv medvirker.
Søren Huss kendte godt til Bertolt Brecht i forvejen, men først for nylig fik han den tyske forfatter helt ind under huden.
- Jeg kan huske, da jeg satte mig ned og hørte den første sang, jeg havde skrevet. Det var i Brechts Hus i Svendborg, hvor jeg satte mig ind på hans kontor og kiggede ud over det sydfynske øhav. Der blev jeg sgu rørt over smerten, siger musikeren Søren Huss.
Den tyske forfatter Bertolt Brecht flygtede fra Nazityskland og boede i eksil i Svendborg i 1933 til 1939. Da skrev han digtsamlingen Svendborgdigte, der nu bliver omsat til teater. Det er Baggårdteatret i Svendborg, der har givet sig selv opgaven med at omsætte en tysk digtsamling til fynsk teater.
- Vi kan godt lide den slags udfordringer her på teatret. Tysk lyrik er der åbenbart salg i, og ikke en hvilken som helst tysk lyrik. Bertolt Brecht kan og vil noget. Han taler til os i vor tid, hans politiske budskaber er moderne, siger Baggårdteatrets direktør, Jakob Bjerregaard Engmann.
Selvom digtene er 77 år gamle, kan man finde alvorlige politiske lighedspunkter mellem verdenssituationen i 30'erne og i dag. Lighedspunkter, der bekymrer Søren Huss, når han tænker på Donald Trumps syn på mexicanere.
- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er en højredrejning i gang, ikke bare i Danmark, men også i udlandet. Med Donald Trump, der er valgt i USA på nogle helt horrible udtalelser, der er ved at blive normaliseret. Det var jo den oplevelse, tyskerne havde i førkrigstiden. At det stille og roligt blev normaliseret at ydmyge andre mennesker og umenneskeliggøre dem.
Fra digte til musik
Søren Huss kom på noget af en opgave, da der skulle sættes musik til digtene, der for manges vedkommende er prosadigte.
- Der er ikke rigtig nogen versefødder på, så jeg måtte lede lidt efter formen.
Men projektet lykkedes og har gjort dybt indtryk på musikeren, der i en periode i dette efterår skulle holde mange bolde i luften samtidig.
- Jeg var både på soloturné rundt i kirker, holdt koncerter med Saybia og øvede samtidig Brecht. Det var ret skizofrent. Der kunne jeg nærmest ikke skrælle et æg. Men ellers ser jeg det som et kæmpestort privilegie, og jeg har brug for at lave sådan nogle ting her. Jeg bliver rastløs, hvis jeg tager rundt til de samme ti eller tyve spillesteder i Danmark og laver en ny plade. Jeg har brug for at ryste posen en gang imellem.
Søren Huss optræder på scenen sammen med den danske skuespiller Jens Gotthelf og tyske Leif Eric Young. Sproget er en sammenblanding af tysk og dansk, og det har været en ekstra udfordring for Søren Huss, selvom han aldrig har tvivlet på sine egne tyskkundskaber.
- Siden jeg var fuld i Wiesbaden som 15-årig til en tysk vinfest, har jeg haft et kærligt forhold til tysk. Der er selvfølgelig nogle ord, jeg ikke kender, så jeg har måttet slå op i nogle ordbøger. Men jeg elsker sproget, og selve klangen af sproget minder om dansk, faktisk mere end engelsk.
Samtidig med at digtene bliver omsat til fynsk teater, bliver digtsamlingen på mere end 100 digte for første gang oversat til dansk. De udgives på forlaget Multivers.
Forestillingen 'Bertolt Brechts Svendborgdigte' er instrueret af tyske Petra-Leonie Pichler og er allerede tæt på udsolgt. Den kan ses i Svendborg fra 17. november til 2. december og kommer også på turné til Kolding, Odense, København og Nyborg.
Dét tema passer godt sammen med Bertolt Brecht, der har skrevet "Det gode menneske fra Sezuan", og som selv levede i en tid, hvor godt og ondt var svært at sætte facit ud for.
- Hvis vi tænker over, hvad det er for et samfund, vi har i dag, så er der meget stor lighed med, hvordan samfundet var i 30'erne på den ene eller anden måde. Det er et samfund, hvor det at være god ikke umiddelbart belønnes, og hvor man kan spørge sig selv: Jamen, hvad er det egentlig at være god? Det gode giver en god grobund for at diskutere i det hele taget, siger Anneline Köhler Juul.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.