Bubber og Shaka Loveless indtager Svendborg-skole
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Musikeren og tv-værten var på scenen på Vestre Skole for at fortælle om fattige børn og synge i anledning af U-landskalenderens lancering.
Tirsdag indtog musikeren Shaka Loveless og tv-værten Bubber, som er ambassadør for Plan Børnefonden, Vestre Skole i Svendborg med et vigtigt budskab.
I forbindelse med lanceringen af den nye U-landskalender var de ude for at fortælle om børnene i slumkvartererne i Bangladesh, der bliver sendt i arbejde i stedet for i skole.
Og det var ikke et tilfælde, at det lige præcis foregik hos de fynske elever. Skolen har nemlig i mange år haft tradition for at arbejde med det undervisningsmateriale, som følger med kalenderen.
Forældre truer kommune efter skoleballade:
- Fyr lærer, eller vi lægger sag an
Forholdet mellem to grupper forældre i en 6. klasse på en nordfynsk folkeskole, en lærer og kommunen er gået i total hårdknude. Nu truer et forældrepar kommunen og de øvrige forældre med retssag.
Der er noget helt galt i 6. klasse på Kystskolen afd. Krogsbølle på Nordfyn.
Et forældrepar truer nu kommunen med en retssag, fordi deres datter er i gang med at blive overflyttet som resultat af den langvarige og kontroversielle sag.
En kompliceret konflikt begyndte for over en måned siden, da Fyens Stiftstidende bragte en stor artikel, hvor to forældrepar rettede en række voldsomme anklager mod deres børns lærer.
Ifølge de to forældrepar blev deres børn udsat for grov forskelsbehandling og regulær mobning fra lærerens side.
En udlægning, som hverken skolens lærere eller et flertal af klassens øvrige forældre kunne genkende.
Nu er konflikten foreløbigt kulmineret med trusler om retssag, hvis ikke den pågældende lærer bliver afskediget.
- Læreren skal afskediges, og min datter skal flytte skole.
Sådan lyder kravene fra Sandie Johnson efter et møde på Kystskolen afd. Krogsbølle, hvorfra Sandie Johnsons datter fredag var i dialog om overflytning til en anden skole.
Sandie Johnson er en af de forældre, der rettede den kraftige kritik af læreren. Hun er uforstående over for, hvorfor læreren i klassen ikke er blevet fyret efter sagen.
Derfor har Johnson-familien stillet krav til Nordfyns Kommune om at fyre den pågældende lærer og flytte datteren til en skole i nærområdet.
Hvis kravene ikke er imødegået senest tirsdag klokken 12, vil familien køre en retssag mod kommunen og læreren. Det fortæller Sandie Johnson til TV 2/Fyn.
Skoleleder fratræder
Som konsekvens af hele affæren fratrådte skolelederen på Kystskolen afd. Krogsbølle Morten Wettergren sin stilling 10. oktober.
Fratrædelsen skete efter uenighederne mellem lærere, ledelse og forældre i den omtalte 6.-klasse, hvor de resterende 23 elever undervejs blev holdt hjemme fra skolen i to dage.
Det gjorde de som protest mod, at læreren fik skylden for hele konflikten.
I stedet landede sagen på skolelederens bord. Ifølge Nordfyns Kommune var det en gensidig fratrædelsesaftale, der førte til skolelederens stop, men spørger man skolens bestyrelsesformand, var det ikke hele sandheden.
- Jeg tolker det ikke som en gensidig fratrædelse, og jeg er dybt skuffet, siger skolebestyrelsesformand Michael Kildemose Nielsen.
Samtidig fik læreren i klassen lov at fortsætte på skolen.
Undervisningstilbud fra kommunen
Efter episoden har Sandie Johnson holdt sin datter hjemme fra skole, indtil kommunen fandt et andet undervisningstilbud til hende.
På et møde fredag mellem kommunen og Sandie Johnson blev der fremlagt et undervisningstilbud, der ikke faldt i god jord hos Sandie Johnson, men som ifølge Gitte Høj Nielsen, der er chef for skole- og dagtilbud i Nordfyns Kommune, er det bedste for barnet.
Sandie Johnsons datter blev på mødet overflyttet fra skolen og foreslået et undervisningstilbud på Særslev-Hårslev-Skolen.
Det er ikke været muligt at få en kommentar fra Gitte Høj Nielsen og Nordfyns Kommune. Derfor har TV 2/Fyn valgt at offentliggøre dele af en lydoptagelse fra mødet, som vi har modtaget fra Sandie Johnson.
- Det er aldrig sjovt, når børn skal lave et skift. Men jeg tænker også situationen, der finder sted på Kystskolen er så kompleks, at det er min bedømmelse, at det er bedst for hende, fortæller Gitte Høj Nielsen i lydfilen fra mødet, som TV 2/Fyn har modtaget.
Den vurdering er Sandie Johnson helt uenig i.
- Eftersom kommunen har valgt at beholde læreren i klassen, er der kun ét sted, mit barn skal være, og det er den skole, jeg har fremlagt for kommunen - og det er ikke Særslev-Hårslev-Skolen, siger hun i lydfilen.
Ifølge skole- og dagtilbudschefen er Sandie Johnsons fremlagte skole ikke en mulighed.
- Vi ser sagen i sin helhed og fra flere perspektiver. Vi skal tage hensyn til de andre børn, der går på den skole, siger Gitte Høj Nielsen.
Truer med retssag
Som konsekvens af afvisningen samt at den kritiserede lærer ikke er blevet afskediget, har Sandie Johnson derfor valgt at true kommunen med en retssag.
Deadlinen, hun havde sat for kommunen, var tirsdag klokken 12. Til TV 2/Fyn oplyser Sandie Johnson efter fristen, at hun ikke har hørt fra Nordfyns Kommune.
TV 2/Fyn har også været i kontakt med de 23 øvrige forældre til børn i klassen. De ønsker ikke at udtale sig af frygt for at optrappe konflikten.
Det er med til at udvide børnenes horisont, fortæller lærer Malene Pasfall.
- Når man bor i en lille by som Svendborg, hvor alle har det nogenlunde ens, er det vigtigt, at børnene lærer at sætte pris på det, de har, siger hun.
- Det er mærkeligt at tænke på
Skolens elever rokkede med, da Shaka Loveless spillede op til dans, og gjorde store øjne, da Bubber fortalte om sin egen tur til slummen. Også selvom det er svært at forholde sig til, at det ikke er alle, der har mulighed for at få en uddannelse.
- Det er lidt mærkeligt at tænke på, at der er børn, der ikke har penge til at gå i skole, når vi har, siger Alberte Holmegaard Roshave, der går i 5. klasse.
Kulde, træk og dårligt indeklima: Fyn har mange utætte skoler
Næsten hver fjerde bygning på de fynske folkeskoler har et dårligt energimærke. Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.
Træk, kulde og dårligt indeklima er hverdagen for rigtig mange elever og undervisere på knap tre ud af fire folkeskoler på Fyn.
Ud af 561 kommunalt ejede energimærkede bygninger på Fyn, som bliver brugt til undervisning, har 406 et energimærke i den dårlige ende af skalaen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri.
Energimærkning
Boligens energimærke fortæller om ejendommens energimæssige tilstand på en skala fra A til G.
A er delt op i A2020, A2015 og A2010, hvor A2020 betyder at bygningen har det laveste energiforbrug og G det højeste.
Kilde: Energistyrelsen
Tallene i undersøgelsen kommer fra en større analyse af potentialet for energibesparelser i de danske kommuner. Tallene tager udgangspunkt i energimærket, der siger noget om boligernes energimæssige tilstand på en skala fra A til G, hvor A er bedst.
Særligt i to fynske kommuner er der forbedringspotentiale, når det kommer til energieffektiviteten i de kommunale bygninger, der anvendes til undervisning.
I Kerteminde og på Langeland har samtlige bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke, her defineret som energimærker fra D til G.
- Det er en god forklaring på, at mange elever snakker om hovedpine, dårligt indeklima og træk. Det bør prioriteres højt at få vedligeholdt særligt skoler og andre bygninger, hvor mennesker opholder sig i lang tid. Ud over at bygningerne vil være bedre at opholde sig i, så vil varme- og energiregningen også blive billigere. Kommunerne ejer mange bygninger, som er fra før 1980, hvor de første energikrav kom ind i bygningsreglementet, og derfor løber energimåleren stærkt i mange af kommunernes bygninger, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen i en pressemeddelelse.
I Nyborg har 44 ud af 53 bygninger med undervisningslokaler et dårligt energimærke, hvilket svarer til 83 procent.
I Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Odense og på Nordfyn har mindst 70 procent af de bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke. På Ærø gælder det tre ud af fem bygninger.
Én kommune stikker positivt ud
Svendborg er den kommune på Fyn, hvor færrest bygninger, der bliver brugt til undervisning, har et dårligt energimærke. Her har lidt over halvdelen et energimærke D til G.
- Erfaringen viser desværre, at der i flere af kommunerne ikke sker ret meget, med mindre der kommer et krav fra Christiansborg, og det gælder også på Fyn. Derfor er det nødvendigt, at også kommunerne bliver bedt om at levere på den grønne dagsorden i regeringens kommende klimahandlingsplan, siger Camilla Damsø Pedersen.
| Antal bygninger med energimærke A-C | Antal bygninger med energimærke D-G | Andel dårlige energimærker | |
|---|---|---|---|
| Fyn | 155 | 406 | 72% |
| Assens | 20 | 47 | 70% |
| Faaborg-Midtfyn | 21 | 58 | 73% |
| Kerteminde | 0 | 17 | 100% |
| Langeland | 0 | 15 | 100% |
| Middelfart | 11 | 38 | 78% |
| Nordfyn | 10 | 31 | 76% |
| Nyborg | 9 | 44 | 83% |
| Odense | 40 | 100 | 71% |
| Svendborg | 42 | 53 | 56% |
| Ærø | 2 | 3 | 60% |
| Hele landet | 2128 | 4270 | 67% |
| <em>Kilde: Dansk Byggeri</em> |
Derfor synes skolekammeraten Peter Flensted Laursen også, at U-landskalenderen går til det rigtige formål.
- Jeg er glad for at gå i skole, og jeg synes, det er godt, at pengene går til børn, der ikke har råd til det, siger han.
De skal sætte sig i de fattige børns sted
På Vestre Skole har de blandt andet lært om slummen i natur og teknik-undervisningen, hvor børnene ud fra billeder og film har fremlagt for hinanden.
Formålet er, at de skal prøve at identificere sig med at være et barn, der bor i et andet land og under andre vilkår, end de selv er vant til i Svendborg, fortæller Malene Pasfall.
Kulde, træk og dårligt indeklima: Fyn har mange utætte skoler
Næsten hver fjerde bygning på de fynske folkeskoler har et dårligt energimærke. Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.
Træk, kulde og dårligt indeklima er hverdagen for rigtig mange elever og undervisere på knap tre ud af fire folkeskoler på Fyn.
Ud af 561 kommunalt ejede energimærkede bygninger på Fyn, som bliver brugt til undervisning, har 406 et energimærke i den dårlige ende af skalaen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri.
Energimærkning
Boligens energimærke fortæller om ejendommens energimæssige tilstand på en skala fra A til G.
A er delt op i A2020, A2015 og A2010, hvor A2020 betyder at bygningen har det laveste energiforbrug og G det højeste.
Kilde: Energistyrelsen
Tallene i undersøgelsen kommer fra en større analyse af potentialet for energibesparelser i de danske kommuner. Tallene tager udgangspunkt i energimærket, der siger noget om boligernes energimæssige tilstand på en skala fra A til G, hvor A er bedst.
Særligt i to fynske kommuner er der forbedringspotentiale, når det kommer til energieffektiviteten i de kommunale bygninger, der anvendes til undervisning.
I Kerteminde og på Langeland har samtlige bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke, her defineret som energimærker fra D til G.
- Det er en god forklaring på, at mange elever snakker om hovedpine, dårligt indeklima og træk. Det bør prioriteres højt at få vedligeholdt særligt skoler og andre bygninger, hvor mennesker opholder sig i lang tid. Ud over at bygningerne vil være bedre at opholde sig i, så vil varme- og energiregningen også blive billigere. Kommunerne ejer mange bygninger, som er fra før 1980, hvor de første energikrav kom ind i bygningsreglementet, og derfor løber energimåleren stærkt i mange af kommunernes bygninger, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen i en pressemeddelelse.
I Nyborg har 44 ud af 53 bygninger med undervisningslokaler et dårligt energimærke, hvilket svarer til 83 procent.
I Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Odense og på Nordfyn har mindst 70 procent af de bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke. På Ærø gælder det tre ud af fem bygninger.
Én kommune stikker positivt ud
Svendborg er den kommune på Fyn, hvor færrest bygninger, der bliver brugt til undervisning, har et dårligt energimærke. Her har lidt over halvdelen et energimærke D til G.
- Erfaringen viser desværre, at der i flere af kommunerne ikke sker ret meget, med mindre der kommer et krav fra Christiansborg, og det gælder også på Fyn. Derfor er det nødvendigt, at også kommunerne bliver bedt om at levere på den grønne dagsorden i regeringens kommende klimahandlingsplan, siger Camilla Damsø Pedersen.
| Antal bygninger med energimærke A-C | Antal bygninger med energimærke D-G | Andel dårlige energimærker | |
|---|---|---|---|
| Fyn | 155 | 406 | 72% |
| Assens | 20 | 47 | 70% |
| Faaborg-Midtfyn | 21 | 58 | 73% |
| Kerteminde | 0 | 17 | 100% |
| Langeland | 0 | 15 | 100% |
| Middelfart | 11 | 38 | 78% |
| Nordfyn | 10 | 31 | 76% |
| Nyborg | 9 | 44 | 83% |
| Odense | 40 | 100 | 71% |
| Svendborg | 42 | 53 | 56% |
| Ærø | 2 | 3 | 60% |
| Hele landet | 2128 | 4270 | 67% |
| <em>Kilde: Dansk Byggeri</em> |
Noget, der ifølge hende bliver ved med at være relevant for undervisningen, fordi problemet med fattigdom ikke er løst.
- Der kommer hele tiden nye generationer til, og det er vigtigt, at de kender til verden uden for Svendborg og uden for Danmark, siger læreren.
Fra børnebrud til bogorm
Shaka Loveless' sang, som de unge svendborgensere kaster hænderne op til, er som traditionen foreskriver produceret til anledningen.
Sangen hedder ’Op for Dhaka’, og musikeren havde ladet sig inspirere af de Bollywood-toner, der er meget populære i det fattige og tætbefolkede land Bangladesh.
Efterskole donerer 28.845 kroner til Dansk Flygtningehjælp
Efterskolen ved Nyborg har torsdag overrakt en check på 28.845 kroner til Dansk Flygtningehjælp.
En stor check skiftede torsdag hænder i gymnasiksalen på Efterskolen ved Nyborg.
Modtageren af checken var Hans Schrøder-Hansen, der er frivilligkoordinator bag Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling i Nyborg. Afsenderen var efterskolen og dens elever, der donerede alle deres billetindtægter fra årets musical til nødhjælpsorganisationen.
Derfor var checken ikke kun fysisk af et vist omfang, det samme var beløbet, der lød på 28.845 kroner.
- Det er helt fantastisk, at skolen har valgt at donere så mange penge til indsamlingen. For 218 kroner kan Dansk Flygtningehjælp give en familie på flugt et midlertidigt hjem, så omkring 130 familier kan få et hjem takket være denne flotte donation, siger Hans Schrøder-Hansen i en pressemeddelelse.
Musical om flygtningeproblematik
Pengene, der nu er doneret til Dansk Flygtningehjælp, blev tjent ind på en musical, der blev fremført af efterskolens 170 elever i slutningen af september. Musicalen handlede både om jødernes flugt under 2. Verdenskrig, chilenske flygtninge i 70'erne og disse års syriske flygtninge.
- Det var selvfølgelig i perfekt sammenhæng med temaugen, at pengene skulle gå til Dansk Flygtningehjælp. Vores elever er meget bevidste og bekymrede over flygtningesituationen, og de ønskede også, at pengene skulle gå til Dansk Flygtningehjælp. Temaugen og musicalen har bidraget til, at eleverne er blevet mere bevidste og engagerede i et problem, som fylder meget i den offentlige debat, siger forstander på Efterskolen ved Nyborg, Keld Schmidt.
Pengene fra U-landskalenderen kommer helt præcis til at gå til Plan Børnefondens arbejde med at få færre barnebrude og børnearbejdere og flere bogorme i slummen i Bangladesh, fortæller Andreas Malmos, projektleder hos organisationen.
- Mange af forældrene, der sender børnene i arbejde, har heller ikke selv gået i skole, så de kan ikke rigtig se værdien i det. De skal prioritere uddannelse og forstå, at det er vejen ud af fattigdom, siger han.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her