Mens debatten om Fjernvarme Fyn raser: Hænger løsningen på Jans hus?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynsværket vil ikke længere fyre med kul, men hvad skal alternativet være? Debatten handler om præcis de samme valg, som mange private husejere står med.
- Jeg tænker, at vi er nødt til at gøre noget alle sammen. For vores børn og børnebørns skyld.
Jan Mathiesen står ved siden af sin nye varmepumpe, der er hængt op på ydersiden af det skråtækte hus i Vester Skerninge. Her har den hængt i 14 dage.
- Det fungerer bare, og så larmer det ikke nær så meget som før, siger han.
Bekymret for alternativet til kul på Fynsværket:
- Biomasse er ikke den rigtige vej at gå
Udledningen af CO2 fra Fynsværket skal begrænses i 2022, og det betyder et stop for at fyre med kul. Danmarks Naturfredningsforening er ikke vilde med alternativet.
“Vi kan se, at det er rigtig svært at få fat i den bæredygtige biomasse.”
Fra 2022 skal Fynsværket ikke længere fyre med kul, og derfor skal der findes alternativer.
En af løsningerne er at bygge et nyt biomasse-anlæg på 150 megawatt, der dels skal fyres op med træflis, indtil der kommer en bedre, billigere og mere bæredygtig løsning, oplyser Fjernvarme Fyn.
Selvom udfasningen af kul bliver taget godt imod af de fleste, bliver der også sat spørgsmålstegn ved udsigterne til et biomasse-anlæg.
- Vi er meget bekymrede for, at man satser på en udbygning med biomasse. Biomasse er problematisk i forhold til klimaet og i forhold til naturen, siger Maria Reumert Gjerding, formand for Danmarks Naturfredningsforening.
Ifølge direktøren for Fjernvarme Fyn, Jan Strømvig, er det dog det bedste alternativ til kul, som det er nu.
- Vi finder de løsninger, som er der nu, og som er tilgængelige. Vi kunne godt sætte os tilbage og vente, men CO2'en fra det kulfyrede anlæg ville bare fortsætte sive ud i atmosfæren, og det mener vi ikke er ansvarligt.
Det nye biomasse-anlæg vil skulle brænde op til 200.000 tons biomasse af om året. Ifølge Jan Strømvig vil biomassen udelukkende bestå af spild- og restprodukter fra husholdninger, landbrug, industri og skovbrug.
Alternativerne til kulfyret på Fynsværket
Når Fynsværket udfaser kulfyret i 2022, skal der findes alternative varmekilder. De alternativer, Fynsværket forventer at satse på, er følgende:
- Varmepumper
- De nye varmepumper bliver drevet af el og baserer sig på et bredt spektrum af energikilder, der bliver opgraderet til fjernvarme.
- Forventes at producere cirka 100 MW varme årligt.
- Elkedler
- Elkedlerne er ligesom varmepumperne drevet af strøm fra elnettet, som i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller.
- Forventes at producere mellem 50-100 MW varme årligt.
- Damvarmelager
- Affaldsforbrænding
- Fynsk dagrenovation står for en stor del af denne varmegenerering. Der suppleres dog med noget forbrændingsegnet sorteret affald. Det består primært af papir, plast, træ, tekstil og biomasse.
- Forventes at producere cirka 110 MW varme årligt.
- Halm
- Halm er ifølge Fjernvarme Fyn et bæredygtigt brændsel, da det typisk er et restprodukt fra landbruget. Jorden bliver ikke udpint af halmproduktion, og hvis man lod halmen ligge på markerne, vil 85% af kulstoffet alligevel sive ud i atmosfæren i løbet af et par år.
- Forventes at bidrage med cirka 120 MW varme årligt.
- Træflis og biomasse
- Det nye anlæg kommer til at bruge 150-200.000 tons biomasse. Hovedparten af biomassen vil være bæredygtig flis fra fynske skove, mens op mod 20-25 % vil bestå af andre biomasserestprodukter som for eksempel olivenpiller
- Det er ikke oplyst, hvor meget varme biomassen forventes at producere.
- Naturgas
- Naturgas er en midlertidig løsning frem til 2030. Den skal give et nødvendigt supplement til varmeproduktionen på de få dage om året, hvor der er brug for mere varme, end de øvrige anlæg kan producere, når kullet er væk.
Kilde: Fjernvarme Fyn
Fynsk flis
Naturfredningsforeningen sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, hvor biomassen skal komme fra.
- Vi kan se, at det er rigtig svært at få fat i bæredygtig biomasse. Andre steder har man hentet den blandt andet fra Brasilien, hvor det ikke kommer fra bæredygtige systemer, siger Marie Reumert Gjerding til TV 2/Fyn.
Det bekymrer ikke direktøren for Fjernvarme Fyn.
- Der er et potentiale til at udnytte indenlandsk flis. Alene her på Fyn vil der være tilstrækkelig til at kunne forsyne vores nye anlæg, og det kan laves i harmoni med, at man samtidig dyrker skovene fornufttigt, siger direktøren.
Det er ikke nok til at overbevise Maria Reumert Gjerding.
- Alle værker har sagt, at de vil hente det lokalt, og at de sørger for, at alle krav er overholdt. Alligevel kan vi se, at der bliver sejlet træ ind fra Brasilien fra systemer, man ikke kan kalde bæredygtige. Så det er bare rigtig, rigtig svært at få den bæredygtige biomasse, siger hun.
Potentiale i de fynske skove
Mens formanden for Danmarks Naturfredningsforening ikke er overbevist, er Hans Thekilde, der er skovfoged ved Skovdyrkerforeningen Øerne, mere positiv.
Ifølge ham er træflis ikke noget, man løber tør for lige foreløbigt.
- Vi planter mere skov hele tiden, og det producerer mere, så vores tilvækst er større end vores hugst i Danmark, og det har den været i mange år, siger han.
I øjeblikket rydder han skov syd for Bogense. Her fjernes birketræerne, mens bøgetræerne får lov til at blive stående.
Derfor bliver en del af skoven nu skåret til træflis - og det bliver til biomasse, der kan bruges som brændsel på for eksempel Fynsværket.
“Vi vil tage nye tekonologier ind efterhånden, som de er klar til brug”
Skovningen sker alene for at få træmateriale til blandt andet dansk møbelproduktion, og det, der skoves, er selvsåede træer. De fjernes på samme måde, som man altid har gjort.
- Selvsået birk kan ikke bruges til gavltræ, og diameteren er ikke stor nok til, at hvis det havde været bøg, at det ville blive taget ud. Senere skal vi også tage de dårligt formede bøgetræer ud, siger Hans Thekilde.
- Hvis ikke vi havde flisen, ville vi have nogle meget dårligt passede skove.
Mere grønne løsninger
Danmarks Naturfredningsforening efterlyser, at Fjernvarme Fyn er mere ambitiøse, når det kommer til grøn energi.
- Det (biomasse, red.) er noget vi skal have udfaset så hurtigt som muligt. Det ved vi. At lave nye og større biomassekedler i 2020, det er bare den forkerte vej at gå, siger formanden.
Hun foreslår i stedet biogas, spildvarme, geotermisk energi og flere varmepumper.
Ny teknologi i løbet af ti år
Ifølge Fjernvarme Fyn er virksomheden bestemt også omstillingparat. De mener, at de har overvejet alle de muligheder, der måtte være på nuværende tidspunkt.
- Vi tænker, at der inden for de næste ti års tid vil komme ny teknologi. Der tænker vi så at tage de nye tekonologier i brug, efterhånden som de er klar til det, siger direktøren.
Hvorfor så ikke vente på det?
- Fordi CO2'en fosser ud hver enenste vinter, hvor vi fyrer kullene af i kedlerne. Vi mener, at kul i høj grad er blevet endnu mere umoderne end for bare to år siden, hvor vi talte om at udfase kullene i 2025, siger han.
Over hele landet er privatpersoner, virksomheder og myndigheder i gang med en grøn omstilling. Men hvilket alternativ er det bedste, når olie og kul skal droppes?
Den debat blev der sat gang i på Fynsværket, efter Fjernvarme Fyn annoncerede, at det ikke længere skulle fyre med kul.
Fjernvarme Fyn vil i stedet bruge biomasse af træflis, men ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det en dårlig idé.
De mener, at det er meget svært at finde bæredygtig biomasse, og at træflisen for det meste ender med at blive fragtet hele vejen fra Brasilien.
Fyn går glip af landets første fabrik til grønt flybrændstof
Idéen om at bygge en stor jetbrændstoffabrik ved Fynsværket er droppet. Fabrikken, der vil blive en af verdens største af sin slags, placeres i København.
Et forskerhold fra Syddansk Universitet offentliggjorde i oktober 2019 en rapport om, hvordan man kunne producere mere miljøvenligt brændstof til fly, og her blev det nævnt, at sådan en jetbrændstoffabrik kunne placeres ved Fynsværket nordøst for Odense.
Sådan bliver det dog ikke.
Planerne om at bygge en stor brintfabrik, der skal forsyne lastbiler, skibe og fly med grøn energi, bliver efter planen realiseret i København. Det skriver Berlingske.
Lufthavn med afgørende betydning
Ifølge avisen går en række af Danmarks største virksomheder, heriblandt Ørsted, Mærsk og DSV, sammen om at opføre det, der kan blive et af verdens største anlæg til produktion af bæredygtige brændstoffer. Fabrikken forventes at stå endeligt klar i 2030.
Ud over Ørsted, Mærsk og DSV deltager Københavns Lufthavn og SAS i projektet, og det er netop en af grundene til, at fabrikken placeres i København og ikke på Fyn.
- Vi har talt om Avedøre Holme og Amager som de steder, der er mest oplagte. Det er det både i forhold til at føre store mængder elektricitet i land og i forhold til at kunne shippe brændstoffer videre til andre destinationer. Derudover er det klart, at Københavns Lufthavn bliver en væsentlig aftager, og derfor er det en idé at placere det tæt på lufthavnen, siger topchef i Ørsted Henrik Poulsen til Berlingske.
Derfor var Fynsværket oplagt
I oktober 2019 var Fyn ellers i spil. Dengang forklarede Henrik Wenzel, der stod i spidsen for forskerholdet på Syddansk Universitet, hvorfor Fynsværket, der ejes af Fjernvarme Fyn, var en oplagt placering.
- Jeg vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at en jetbrændstofsfabrik kan ligge ved Fjernvarme Fyn. Den måde, som Fjernvarme Fyn har tænkt fremtidens fjernvarme på, passer rigtigt godt til det her, lød det fra Henrik Wenzel til TV 2/Fyn.
Fynsværket skal udfase produktionen af el og fjernvarme ved hjælp af kul inden for de næste år, og derfor ville en flybrændstoffabrik passe perfekt til Fjernvarme Fyn.
- Vores fjernvarmeselskab har et af de sidste kulfyrede kraftværker, og vi har besluttet, at vi skal være kulfrie senest i 2025. Så vi skal have erstattet vores tabte kulvarme med noget andet. En model kunne være, at man placerede en flybrændstoffabrik som nabo til vores anlæg, så vi kunne høste overskudsvarmen fra produktionen, sagde direktør for Fjernvarme Fyn Jan Strømvig dengang til Politiken.
At fremstille flybrændstof er en kompliceret proces, der blandt andet kræver adgang til rigeligt organisk affald - for eksempel fra landbruget - og et godt fjernvarmenet. Begge dele findes på Fyn.
Samarbejdet om flybrændstoffabrik, der formentlig placeres på Benzinøen i København, skal være med til at sikre, at Danmark kan reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030 - samme år som fabrikken vil være fuldt udbygget.
På den måde har Fjernvarme Fyn og Jan Mathiesen fra Vester Skerninge gjort sig nogle af de samme overvejelser. Noget tyder dog på, at Jan Mathiesen er nået et skridt længere end folkene bag Fynsværket.
Erstatter oliefyr fra '95
Indenfor viser Jan Mathiesen det tomme hjørne, der før var skjult af et oliefyr fra 1995. Sammen med en olietank fra 1971 måtte fyret flytte ud, da varmepumpen rykkede ind.
Fjernvarmestrid: Konservative føler sig smidt ud af forhandlinger
Det Konservative Folkeparti i Odense forlader budgetforliget, da de ikke vil lægge sig fast på en bestemt køber af Fjernvarme Fyn.
I oktober besluttede partierne bag Odense Kommunes budgetforlig at undersøge, om et salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn var muligt.
Dengang var det afgørende for forligspartierne, at køberen skulle være det forbrugerejede selskab Energi Fyn. Dermed ville Fjernvarme Fyn blive på de fynske forbrugeres hænder.
“Det er essentielt, at vi sælger til Energi Fyn, så vi stadig har noget kontrol. Vi er slet ikke interesserede i at undersøge andre muligheder”
Men den beslutning får nu Det Konservative Folkeparti til at forlade budgetforhandlingerne for 2020. De vil nemlig ikke lægge sig fast på en køber.
- Man er ved, henover hovedet på odenseanerne, at sælge fjernvarmen. Det synes vi godt, vi kunne have en snak om, siger Søren Windell til TV 2/Fyn.
Efter budgetforliget har flere kommercielle aktører henvendt sig, der alle er blevet afvist. Ifølge Søren Windell burde der være dialog omkring det.
- Vi synes jo, det er interessant at se, hvilke løsninger de andre har, siger han.
Brud på forliget
Det Konservative Folkeparti har flere gange i pressen udtalt, at de ikke vil lægge sig fast på en køber. Det fastholder de fredag, og dermed mener forligspartierne, at de må melde sig ud.
Den udmelding er Søren Windell ikke enig i.
- Vi mener ikke, vi har brudt et forlig, siger han.
Det er vigtigt for Konservative at sikre grøn omstilling og en lav fjernvarmepris. Derfor vil de gerne have debatten.
- Det kunne være, at vi kun solgte produktionsanlægget og beholdte hele rørsystemet. De snakke har vi aldrig haft, siger Søren Windell og fortsætter:
- Vi har på onsdagens byrådsmøde bedt om, at have en debat om det i byrådet. At vi i byrådet kan snakke om det. Det er der heller ikke stemning for. Det er den lukkethed, vi er meget imod.
Overraskende udmelding
Politisk ordfører for Socialdemokratiet i Odense Cæcilie Crawley er ærgerlig over situationen, og kan ikke genkende billedet, af at Det Konservative Folkeparti skulle være smidt ud.
- Jeg havde faktisk ikke set det komme, siger hun til TV 2/Fyn.
For Socialdemokratiet er køberen af Fjernvarme Fyn ikke til debat.
- Det er essentielt, at vi sælger til Energi Fyn, så vi stadig har noget kontrol. Vi er slet ikke interesserede i at undersøge andre muligheder, siger Cæcilie Crawley og fortsætter:
- Det var desuden en af betingelserne i budgetforliget fra 2019, og det står klokkeklart deri, at Fjernvarme Fyn kun må sælges til Energi Fyn. Det ville de konservative gerne bakke op om, men samtidig sagde de, at de vil have andre købere i tale. Og det er som at blæse og have mel i munden.
Hun mener desuden ikke, der har manglet debat.
- De konservative har haft mange lejligheder til at sige fra, og vi har også spurgt dem mange gange, om det virkelig var så vigtigt for dem at undersøge, om der potentielt kunne være andre købere af Fjernvarme Fyn, og det har de så endeligt meldt ud i dag, siger Cæcilie Crawley.
Dog vil hun gerne åbne for en diskussion, når købstilbuddet fra Energi Fyn kommer.
- Derfra glæder vi os til at få en masse input til, hvad odenseanerne synes, pengene skal gå til. Men vi sælger ikke, hvis ikke tilbuddet er godt nok, siger hun.
Ikke nødvendigvis et salg
Det kan de to parter blive enige om. Søren Windell sår tvivl om, et salg er den rigtige løsning.
- Det er ikke sikkert, det er en god idé at det skal sælges. Det ved vi ikke endnu. Når der kun er en der kan få lov til at byde på det, så er det heller ikke sikkert at prisen er interessant. Der er vi slet ikke nået til endnu. Vi savner debatten om det, siger han.
Søren Windell frygter prisstigninger.
- Vores fjernvarmepriser er så lave i Odense, det skal vi simpelthen sikre. Det er så vigtigt for os, siger det konservative byrådsmedlem og fortsætter:
- Vi skal virkelig tænke os godt om. Og det er derfor, vi gerne vil have en åben snak om det. Det kan vi ikke få lov til.
TV 2/Fyn ville gerne have interviewt Peter Rahbæk Juel, men han henviser til Cæcilie Crawley.
- Jeg ville gerne væk fra olien, fordi vi kan høre på regeringen, at de gerne vil have, vi skifter det ud. Da så varmtvandsbeholderen på loftet blev utæt og skulle skiftes, så valgte vi, at nu er det nu, fortæller Jan Mathiesen.
Hvad nu hvis regeringen ikke havde spillet en rolle?
- Så havde vi gjort det alligevel, for vi fik et godt tilbud. Jeg vægter klimaet højt, men økonomien spiller også ind. Og nu ved vi, at vi ikke kører med et oliefyr, der udleder en masse CO2, svarer Jan Mathiesen.
Salg af varmepumper boomer
Generelt bliver der sat flere og flere varmepumper op i danske hjem.
Bygningsopgørelsen for 2020 viser, at der samlet var 21 millioner kvadratmeter ud af samlet 527 millioner danske kvadratmeter, der blev opvarmet med varmepumper den 1. januar i år.
- Det koster ingen penge, det går aldrig i stå, og det er nemt og hurtigt, siger ejendomsmægler Gert Nørgaard Andersen fra Estate Andersen & Thomsen i Svendborg.
Debat om fjernvarmesalg fortsætter:
- Det er uansvarligt ikke at se på andre muligheder
Debatten om det potentielle salg af Fjernvarme Fyn fortsætter mellem De Konservative og Socialdemokratiet i Odense. Tommy Hummelmose (K) mener, at firmaets budget giver anledning til at se på andre købere.
Den efterhånden noget ophedede debat om det potentielle salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn er endnu en gang blusset op.
Det kommer sig af, at fjernvarmeselskabet tirsdag kunne præsentere sit bedste regnskab i flere år, og det gav ifølge Tommy Hummelmose (K), byrådsmedlem i Odense Kommune, anledning til igen at sætte spørgsmålstegn ved salgsplanerne.
Sådan skrev han tidligere på Facebook.
- Situationen omkring salget af Fjernvarme Fyn er ret kompliceret. Peter Rahbæk Juel (S) (Odenses borgmester, red.) vil kun se på én potentiel køber, altså Energi Fyn, hvor vi fra De Konservative mener, at der er andre interessante købere, der tilbyder andre løsninger. Vi synes, at det er uansvarligt kun at se på den løsning, Energi Fyn kan tilbyde, uddyber Tommy Hummelmose overfor TV 2/Fyn.
Vi ikke sælge til en kapitalfond
Fjernvarme Fyns overskud ligger på i alt 156 millioner kroner, og det mener byrådsmedlemmet er et udtryk for, at firmaet klarer sig godt.
Derfor er det også vigtigt for ham, at alle muligheder for salg undersøges, så man kan få den bedste pris og derefter bruge pengene til at investere i en grøn omstilling.
“De Konservative har længe følt, at Peter Rahbæk Juel (S) ikke lytter til dem og bruger derfor sagen til at udstille det”
- Jeg synes, at det ville være interessant at se på, om vi kan udlodde overskuddet til den grønnere omstilling. Det er ikke vigtigt for mig, at det ikke bliver Energi Fyn, det er bare vigtigt, at alle muligheder bliver undersøgt, så vi kan træffe en beslutning på et veloplyst grundlag, siger Tommy Hummelmose.
Socialdemokratiet holder derimod fast i, at hvis der skal sælges, så skal det være til Energi Fyn.
- Vores holdning er, som den hele tiden har været. Hvis vi skal sælge noget så dyrebart som Fjernvarme Fyn, er det vigtigt for os, at det sker til noget fynsk, lokalt og forbrugerejet, og det er Energi Fyn de eneste, der er, og derfor holder vi fast, siger Cæcilie Crawley (S) til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Vi er ikke interesserede i den højeste pris, hvis det er en kapitalfond, der køber den. Vi er ikke interesserede i, at der kommer nogle og tømmer vores fjernvarme for alle dens værdier og sælger den videre, siger hun.
En måde at positionere sig
TV 2/Fyns politiske reporter Allan Spangsberg vurderer, at der ligger mere bag den opblussede debat end blot politisk uenighed.
- Der er selvføgelig en reel politisk uenighed om, hvorvidt man skal ud og sondere markedet efter flere potentielle købere, men der ligger også en konflikt mellem De Konservative og socialdemokraterne. De Konservative har længe følt, at Peter Rahbæk Juel ikke lytter til dem og bruger derfor sagen til at udstille det, siger Allan Spangsberg.
Desuden vurderer han, at De Konservative ligeledes bruger debatten til at positionere sig i det politiske spil, så de for alvor står som et reelt oppositionsparti til Socialdemokratiet.
- Spørgsmålet er så bare, om det er godt at stå udenfor, hvis salget går igennem, og pengene bliver brugt til renovering af skoler med mere, siger Allan Spangsberg.
Den opblussede debat kan dog i sidste ende betyde, at salget ikke gennemføres alligevel, hvis det møder generel modstand fra odenseanerne, vurderer han.
Ifølge ham er de fynske boligkøbere på jagt efter bæredygtig varme, og de bliver ikke glade, hvis de ser et oliefyr.
- De tænker, at det er en omkostning, at der er et oliefyr, for det kan man kun have i en ganske kort årrække. De fleste vil have det udskiftet straks i forbindelse med handlen, siger han.
I stedet er det mest varmepumpen, der trækker. Ifølge Gert Nørgaard Andersen er det en vedligeholdelsesfri løsning, mens pillefyrerne asker til.
- Energieffektiviteten er også blevet meget, meget høj, så investeringen er hurtigt tilbagebetalt, siger han.
Hvorfor er et træpillefyr ikke attraktivt mere?
- Det handler om, at vi er blevet mere magelige. Der er mange gode, men man kommer ikke udenom, at træpillerne skal ind i fyret, og der vil være noget aske, der skal fjernes.
Fjernvarme Fyn insisterer på biomasse
Tilbage står Fjernvarme Fyn og deres planer om at udfase forbrænding af kul i 2022.
Mens Danmarks Naturfredningsforening helst så, at Fynsværket i fremtiden brugte biogas, spildvarme eller geotermisk energi, så holder Fjernvarme Fyn fast på planerne om at bruge biomasse.
Fjernvarme Fyn præsenterer stort millionoverskud
Et overskud på 156,6 millioner kroner før skat blev resultatet for Fjernvarme Fyn i 2019.
2019 endte som et godt år for Fjernvarme Fyn.
Således viser den nyligt offentliggjorte årsrapport, at forsyningsvirksomheden kom ud af året med et overskud på 156,6 millioner kroner før skat. Omsætningen var på 1,4 milliarder kroner.
Dermed har virksomheden det største overskud siden 2015.
- Det er lykkes os at fortsætte de gode takter med både konsolidering, udvikling og effektivisering. Og med årets forskellige tiltag i omstillingens navn viser vi, at det ikke er tilfældigt, når vi fremhæver FN’s verdensmål 7 om bæredygtig energi som vores primære fokus, lyder det fra direktør Jan Strømvig i en pressemeddelelse.
Ifølge selskabet er resultatet bedre end forventet og skal blandt andet ses i lyset af en række engangsindtæger, som er specifikke for 2019.
Fjernvarme Fyn er ejet af Odense Kommune og Nordfyns Kommune. Odense ejer 97 procent, mens Nordfyns ejer de sidste 3 procent.
Det kan dog ændre sig i fremtiden. De seks partier bag budgetforliget i Odense Kommune blev nemlig sidste år enige om, at man vil undersøge muligheden for et salg af Fjernvarme Fyn. Betingelsen var dog, at virksomheden kunne lande hos et forbrugerejet selskab, som for eksempel Energi Fyn.
Det mulige salg bliver dog ikke nævnt i årsberetningen.
Nye kunder trods frit valg
Ifølge Fjernvarme Fyn gik det også fremad på kundefronten.
Selskabet fik 650 nye kunder i 2019. En bedrift man værdsætter særligt højt, da den såkaldte tilslutningspligt bortfaldt 1. januar 2019.
Med de nye kunder har man nu rundet 66.500 kunder, skriver Fjernvarme Fyn på sin hjemmeside.
Det sagde direktør Jan Strømvig i et interview med TV 2/Fyn onsdag.
- Vi finder de løsninger, som er der nu, og som er tilgængelige. Vi kunne godt sætte os tilbage og vente, men CO2'en fra det kulfyrede anlæg ville bare fortsætte sive ud i atmosfæren, og det mener vi ikke er ansvarligt, uddyber han.
Imens fortsætter Jan Mathiesens nye varmepumpe med at opvarme alt vand og alle radiatorer i huset.
- Jeg tror, der er mange, der vil fortryde, at de fik sig et pillefyr, siger han.
- Det er varmepumper, der kommer til at fungere fremover.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
kopieret!
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
Skyer og regn kommer til at dominere dagen igennem
kopieret!
Det er desværre ikke særligt spændende vejr, fynboerne står op til i dag. De fleste står op til regn og en overskyet himmel.
Midt på dagen vil det en overgang holde tørt, men allerede ved midt på eftermiddagen kommer det til at regne igen.
Dagen bliver også en smule blæsende, så regnjakken og et par sko som kan holde til vandpytter er anbefalelsesværdig påklædning, når du begiver dig udendørs.
Temperaturerne vil dagen igennem være mellem seks og otte varmegrader.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Juletrafikken - her bliver den værst
kopieret!
I disse dage drager mange ud på landets veje, når de transporterer sig hjem til familien for at fejre julen.
I år falder juleaften på en tirsdag, og det giver særligt gunstige forhold for at undgå de allerværste trafikpropper og kaotiske motorveje. Trafikken fordeler sig nemlig mellem fredag og tirsdag.
Alligevel ventes der særligt meget trængsel på vejene den 23. december mellem 11 og 14, skriver vejdirektoratet.
Og allerværst ventes det at blive den 26. december mellem klokken 11 og 15.
Disse dage er det særligt motorvejen over Fyn der ventes at give problemer, da mange transporterer sig mellem Sjælland og Jylland.
