Der fyger tal frem og tilbage, når der diskuteres løn i forbindelse med sygeplejerskernes forestående strejke.

Derfor står Gitte Fremlev Schrøder, der er ansat som sygeplejerske på gynækologisk afdeling på OUH, frem med sin lønseddel for at give et håndgribeligt eksempel på en løn for en i hendes branche.

Hun har 20 års arbejdserfaring og en specialuddannelse som kontinenssygeplejerske.

For sine 30 timer per uge fik hun i maj en grundløn på 26.244,25 kroner.

Desuden fik hun lidt mere ind på lønkontoen end normalt, fordi feriegodtgørelsen, som bliver udbetalt to gange om året, faldt denne måned.

Gitte Fremlev Schrøder mener, man skal se tallene i kontekst. For det handler også om det, der leveres for prisen.

- Jeg synes nogle gange, folk glemmer, hvad det er for et arbejde, vi har. At vi står med et kæmpe ansvar hver dag, siger hun.

Forstå løntallet 42.800 kroner

Den borgerlige tænketank Cepos har skrevet, at en sygeplejerske tjener 42.800 kroner i det, der kaldes bruttoløn.

Tallet er dog taget for måneden januar, og det er ikke nødvendigvis et retvisende billede for lønnen resten af året.

Da bruttolønsbegrebet foruden pension nemlig indeholder aften-, nat- og weekendtillæg ses det i eksemplet, at det er måneden, hvor jule- og nytårstillæg bliver udbetalt.

Altså fik sygeplejerskerne mere udbetalt i det eksempel, tænketanken tog udgangspunkt i, fordi det var en måned med mere genetillæg.

I virkeligheden var den gennemsnitlige bruttomånedsløn i 2020 på 40.656 kroner, skriver B.T.

Gitte Fremlev Schrøder mener slet ikke, man kan bruge tallet, fordi det netop inkluderer pension og tillæg.

- Der er ingen, jeg kender, som kan genkende det billede med de 42.800 kroner, siger hun og uddyber:

- Det er jo grundlønnen, man skal sammenligne med, for mig bekendt, hvis man sammenligner med socialrådgivere og lærere eksempelvis, så har de ikke samme nat- og aftenarbejde.

Schrøder er selv en af dem, som, hvis hun arbejdede fuld tid, ville nærme sig Cepos tal. Hendes bruttoløn i maj ville være knap 42.000 kroner på grund af hendes 20 års erfaring og tillæg, hvis hun arbejdede fuld tid. Alligevel når hun ikke helt derop.

Deltid til debat

Når folk nævner fuld tid som en måde at tjene flere penge, køber gynækologi-sygeplejersken det ikke.

Gitte Fremlev Schrøder forklarer, at mange sygeplejersker føler sig nødsaget til at arbejde deltid ligesom hende selv for at få livet i balance.

- Jeg har en god kollega, som arbejder fuld tid, og hun kan nogle gange få fri klokken 15 og være nødsaget til at møde ind klokken 23 til en nattevagt, siger hun.

Man har nemlig nogle steder lavet en lokal aftale, som gør, at man kan fravige reglen om 11 timers hvile. Så er der kun krævet otte timers hvilepause.

Og netop det med de kun otte timers hviletid genkender Annberrit Olsen, som er sygeplejerske i akutmodtagelsen, også.

- For at kunne få vagtplanen til at hænge sammen har man lavet en aftale om otte timers hvile, og det tager jo alt sammen på kræfter.

Annberrit Olsen, der blev færdiguddannet i 2019, husker ikke, hvornår hun sidst havde en arbejdsuge på 37 timer, som hun ellers er ansat til. Derudover fortæller hun også, at hun mener ansvar og løn ikke stemmer overens.

- Vi står og laver livreddende hjælp på daglig basis på akutmodtagelsen, og det får jeg 726,73 kroner i funktionstillæg for om måneden.

- Jeg oplever tit at blive mødt med argumentet om, jeg selv har valgt mit fag og arbejde, men hvis det ikke er, fordi folk selv er i krise, så er det ofte, at de ikke ved, hvad vores arbejde og arbejdsforhold indeholder.

"Væk hele december"

Annberrit Olsen siger, at hun som næsten nyuddannet sygeplejerske godt kan komme op på en god løn, men så betyder det også, at hun knokler.

- I december var jeg stort set ikke hjemme, så det er alle tillæggene, der tæller op. Hvis jeg tager en ekstra weekendvagt ud over de to, jeg har i forvejen, så bliver det jo nødt til at give noget.

Annberrit Olsen så gerne, at folk hæftede sig i et andet regnestykke, end det der giver bruttolønnen.

- Hvis jeg arbejdede 37 timer om ugen uden overarbejde eller aftenarbejde, så ville jeg have en grundløn på 26.221,27 kroner.

Annberrit Olsen mener ligesom sin kollega ikke, det er retfærdigt at bruge bruttolønsbegrebet fra tænketanken Cepos til at eksemplificere deres løn.

Tallet indeholder også lønstatistik fra sygeplejersker med større tillæg på grund af uddannelse eller funktion.

Den forholdsvis nyuddannede Annberrit Olsen skal vente seks år, før hun stiger til næste løntrin. Der er nemlig otte år, før man stiger i grundløn som sygeplejerske.

Hvilket er en af grundene til, at hun stemte nej til det mæglingsforslag, der altså nu skal strejkes om.

Gitte Fremlev Schrøder stemte til gengæld ja, selvom hun heller ikke er tilfreds med lønnen. Hun følte, at sygeplejerskerne var meget alene, da de andre faggrupper godtog deres overenskomst, forklarer hun.

Se udsnit fra de to sygeplejerskers lønseddel her:

Og her Annberrit Olsens lønseddel:

Når over 2.000 patienter tilknyttet lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen i Svendborg skal skifte læge som følge af sagen om bedrageri for op mod 1,7 millioner kroner, vil 410 patienter risikere at stå uden læge. 

Byens resterende klinikker kan nemlig i udgangspunktet kun modtage 1.685 af de i alt 2.095 patienter, der lige nu er tilknyttet klinikken. Og derfor er der altså 410 patienter i overskud.

Og det er et problem, som man skal håndtere. Det mener Vibeke Syppli Enrum, der er medlem af Regionsrådet for Enhedslisten.

- Jeg synes, det er gået for langsomt. Man burde fra start have sagt, at her er der noget, der er så usædvanligt, så her bliver vi nødt til at benytte os af utraditionelle fremgangsmåder. En del af sagen er overladt til andre myndigheder, men det, der må være regionens politiske mål, det er at sætte borgerne i centrum, siger Vibeke Syppli Enrum.

Stor sag

Sagen om bedrageriet hos Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen begyndte at rulle, da TV 2 Fyn i april kunne afsløre, at et lægepar var blevet afsløret i at snyde med fakturaer for op mod 1,7 millioner kroner de seneste tre år. 

Beløbets størrelse gør ifølge en ekspert sagen fra Fyn til en af de groveste af sin slags nogensinde.

Parret har mistet retten til at drive selvstændig praksis - men altså først fra september, hvor deres lægepraksis skal være afhændet og ydernummeret solgt videre til en ny læge.

Siden TV 2 Fyn første gang skrev om sagen den 21. april, er mindst 537 patienter stoppet hos Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen. Det viser helt nye tal, som TV 2 Fyn har bedt om hos Region Syddanmark. 17 patienter er kommet til, eftersom regionen stadig henviser nye patienter til klinikken. Noget som har ført til kritik.

I tabellen ses udviklingen hos lægeklinikken, siden TV 2 Fyn første gang skrev om sagen.

Regionen har ansvaret

Hos Region Syddanmark understreger afdelingschef for praksisområdet, Frank Ingemann Jensen, at problemet kun opstår i det tilfælde, at Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen ikke lykkes med at sælge deres ydernummer til en ny læge. 

- Det er regionen, der har ansvaret for, at alle mennesker i Region Syddanmark er tilmeldt en læge. Hvis en læge stopper, så har vi flere metoder, så vi kan sikre, at nogle nye kommer til at tage over. I langt de fleste tilfælde lykkes det at få solgt sin praksis, forklarer Frank Ingemann Jensen

Hvis det ikke lykkes at sælge ydernummeret videre, har regionen flere muligheder for at undgå den værst tænkelige situation; at hundredvis af patienter står uden læge. Det første er at overtale nogle af de andre klinikker til at tage flere patienter ind, end der kræves af dem. 

En lægeklinik kan afvise at optage flere patienter, hvis man har 1.600 patienter tilknyttet, så det afhænger af, om klinikkerne er villige til at tage flere ind. 

- Hvis det ikke lykkes at få solgt, så spørger vi lægerne i området, om de har mulighed for at overtage ydernummeret og patienter. Hvis det ikke lykkes, så har vi også mulighed for at skaffe nogle nye læger til området. Det kan være ved at spørge de eksisterende læger, om de har lyst til at udvide med en ekstra læge. Hvis det heller ikke lykkes, så har regionen mulighed for at oprette et midlertidigt lægetilbud, så vi sikrer, at alle kan være tilmeldt en læge, fortæller Frank Ingemann Jensen. 

Venstres Bo Libergren, der er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, forsikrer, at man ikke kommer til at stå i en situation, hvor borgere i Svendborg vil stå uden læge. Og han er fortrøstningsfuld over, at problemet bliver løst, hvis det ikke lykkes Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussens at sælge deres praksis videre.

- Jeg er ikke bekymret for lægedækningen i Svendborg. Hvis jeg skulle være bekymret, så var der andre steder i regionen, hvor jeg ville være mere bekymret end i det fynske, siger Bo Libergren. 

Det bliver fremover sværere for læger at snyde med honorarudbetalingerne.

Et politisk flertal i Region Syddanmark er nu parat til at bruge en millioner kroner på it-robotter, der bedre kan opfange udsving i honorartildeling til læger og opruste kontrolindsatsen med 1,8 millioner kroner til ansættelse af tre ekstra kontrollanter i regionens praksisafdeling. I forhold til det nuværende kontrolniveau er der tale om en betragtelig oprustning.

Beslutningen kommer efter, at TV 2 Fyn har afdækket sagen om to sydfynske læger, der fuskede med ydelserne. Regionen har politianmeldt lægerne og indgået en tilbagebetalingsaftale på 1,1 millioner kroner. 

Fem hovedpunkter til en styrket kontrolindsats er allerede udpeget, og konkret foreslår regionen at afsætte en million kroner til udvikling af IT-robotter, der skal kunne opdage mistænkelige mønstre i udbetalinger af ydelser til praktiserende læger. 

Robotterne skal gennemsøge databasen over de afregnede ydelser og honorarer for mistænkelige ydelsesmønstre, og dermed opdage store afvigelser inden for enkeltydelser, som ikke umiddelbart giver udslag i de faste kontrolstatistikker.

Desuden skal der ifølge forslaget bruges 1,8 millioner kroner til at ansætte tre nye medarbejdere. Det fremgår af et notat fra udvalgets dagsorden.

Lige nu er der tre ansatte, som beskæftiger sig med økonomi, data og kontrol med regionens udbetalinger til på praksisområdet. Region Syddanmark vurderer, at hvis en øget kontrolindsats kan betyde en besparelse på en promille, vil regionen kunne spare fem millioner kroner om året.

Poul-Erik Svendsen (S), næstformand i Region Syddanmark, mener, at det er en rigtig god idé at opruste på kontrollen med læger.

- Det er helt klart nødvendigt. Socialdemokraterne giver fuld opbakning til øget kontrol. Det er i alles interesse, også i lægernes interesse, at der ikke dukker de her historier op med jævne mellemrum. Vi bliver nødt til at få et bedre kontrolsystem.

Er det du siger her så et udtryk for, at kontrollen reelt ikke har været god nok?

- Ja. Jeg vil ikke placere ansvaret hos embedsværket. Det er et politisk ansvar, at vi ikke har været prioriteret kontrollen tilstrækkeligt.

De her sager er jo dukket op med jævne mellemrum gennem adskillige år. Hvorfor har det taget jer så lang tid at nå til en erkendelse af, at kontrollen ikke har været tilstrækkelig?

- I bagklogskabens klare lys burde vi også have gjort det her for lang tid siden. Det er så ikke sket. Men nu gør vi noget, siger Poul-Erik Svendsen.  

Regionen udbetaler årligt cirka 4,9 milliarder kroner til praktiserende sundhedspersonale. 

Sydfynsk lægepar svindlede i årevis

Region Syddanmarks fokus på kontrol med udbetalinger til læger sker i kølvandet på en række afsløringer fra TV 2 Fyn. 

Afsløringerne går blandt andet på, hvordan lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fra Svendborg over en årrække har snydt Region Syddanmark for op mod 1,7 millioner kroner. 

Svindlen er blandt andet sket ved at indberette ydelser til højere takster, end det, der egentlig er udført, ligesom de i nogle tilfælde har opkrævet betaling for behandlinger eller undersøgelser på patienter, som aldrig har fundet sted. 

Det er altså blandt andet den type svindel, som regionen nu foreslår at sætte en stopper for med en øget kontrol. 

Både Region Syddanmark og en tidligere patient har politianmeldt lægerne fra Sydfyn.

Kondomer, pizzabakker, tomme sprutflasker og meget andet affald flyder fredag formiddag i Munke Mose i det centrale Odense efter nattens fester i parken.

Og sådan er det ofte, når vejret er godt og odenseanerne samler sig under solen på græsplænen.

Men det betyder også, at Odense Kommune skal bruge penge og ressourcer på at rydde op, så parken ikke flyder med affald.

- Det er jeg selvfølgelig dybt imod. Jeg synes, det er skandaløst - også af de unge. Nu har jeg været hernede et par dage efter og se. Det ligner jo herrens mark. 

Sådan lyder det fra 18-årige Nicklas Langer, der lige nu er i gang med et sabbatår.

Noget af fritiden bruger han blandt andet i Munke Mose, hvor han ofte hygger sig med vennerne. 

Unge skal rydde op

Han mener, at unge som ham selv, skal blive bedre til at rydde op, når de har festet. 

- Jeg synes, det er pinligt at være en generation, hvor man ikke kan finde ud af at rydde op efter sig selv. Så har de ældre en ret til at kalde os for curlingbørn, når vi ikke engang kan finde ud af samle et papkrus op.

Ifølge Nicklas Langer er der flere organisationer, som tager ud om søndagen og samler skrald. Han er selv medlem, og glad for at affaldsindsamlingen sker.

- Det burde vi i realiteten ikke gøre, men det er sådan landet ligger. Og det er forkert, siger Niklas Langer.

Odense Kommune har fredag ikke haft mulighed for at fortælle, hvordan der bliver ryddet op i Munke Mose.