19. feb. 2020 kl. 21:14

Tomme hylder: Fynske grøntsager ligger under vand

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Skifter vejret ikke, vil mange af de fynske grøntsager, der ikke er høstet, rådne og gå tabt.

På de fynske marker ligger der massevis af grøntsager under den våde, sumpede jord. Alligevel er det småt med lokale grøntvarer hos flere butikker.

De store mængder regn, der er kommet det seneste stykke tid, gør det nemlig umuligt for landmændenes maskiner at få grøntsagerne op af jorden, fortæller driftslederen hos Skiftekær Økologi Aps i Svendborg, Jesper Mortensen.

- Det er simpelthen ikke til at håndtere, det er rent plæver, siger han.

- Vi har en jordskokkemark, som vi skal have høstet for at levere til supermarkederne, men vi er udfordrede af vejret. Vi kan ikke køre her, og så vi kan ikke levere. Det er en kæmpe udfordring.

Grøntsagerne rådner

Det våde vejr har gjort den lerede jord klæbrig, og selvom det ville lykkes maskinerne at køre på markerne, kan de ikke skille jordskokker fra jord.

- Vi har selvfølgelig prøvet mellem regnbygerne, men det kan vi simpelthen ikke. Det stopper maskinen, og vi kører fast. Det er umuligt, siger Jesper Mortensen.

Udover jordskokker drejer det sig om rødbeder og hokkaidogræskar, som vil rådne, hvis de ikke kommer op af de sumpede marker.

Læs også: Drukner i gylle: Landmænd kæmper med regnvandet
Gå tilbage Del
18. feb. 2020 kl. 21:27
Fyn

Drukner i gylle: Landmænd kæmper med regnvandet

Pernille Gram / Jonas Mattsson

Den regnfulde vinter betyder, at vandet samler sig på de fynske marker, hvor landmændene er ude af stand til at gøde jorden.

Flere måneder med lunt og vådt vejr kan nu mærkes hos de fynske landmænd, hvor markerne er mættede og begynder at flyde over.

Det gælder blandt andet hos Martin Boe Madsen, der er landmand og svineavler i Ebberup. Siden september har han og resten af området fået, hvad der typisk svarer til et års nedbør, og flere steder må han se til, mens afgrøderne står under vand.

- Det er træls at stå og se ud over ens hvedemarker og se, at man nærmest skulle have fisk i dem i stedet for korn. Man kan ikke gøre noget som helst, siger han.

De store vandmængder betyder også, at Martin Boe Madsen ikke kan køre ud og sprede gylle på markerne. I stedet bliver den liggende i gylletankene, der efterhånden er ved at være fyldt til randen.

- Der er vi ved at nå grænsen for, hvad vi har plads til. Så vi skal snart til at finde alternativer, siger han.

Må flytte tanke

Ifølge Martin Bo Madsen er der stor forskel på, hvor hurtigt tankene bliver fyldt op fra gård til gård. På gården i Ebberup producerer han selv 100 tons gylle om ugen, og det betyder, at han ofte må flytte gyllen over i andre tanke for at få plads.

- Vi flytter lidt fra den her tank en gang imellem til nogle andre tanke, hvor der er lidt mere plads. Men de begynder også at blive fyldt nu, fortæller han.

Selvom han stadig har gyllen under kontrol, kender han flere landmænd, der har måttet leje ekstra tanke og række hånden ud til naboerne for hjælp.

Fortsætter det våde vejr, frygter han også, at det kan blive dyrt for ham at håndtere.

- Det er klart, at de løsninger, vi skal til at finde, begynder at blive omkostningstunge. Nu er det jo noget med at flytte det længere væk og måske flytte det tilbage igen, siger han.

Ikke udsigt til tørvejr

Årsagen til de store regnmængder skal ifølge TV 2-meterolog Per Christiansen findes i den lune og vandholdige luft, som trækker op over landet sydfra på grund af lavtrykkene.

Foreløbigt er der udsigt til 25 milimeter ekstra nedbør på de fynske marker i den kommende uge.

Om vejret vil fortsætte på den måde, kan han ikke sige med sikkerhed. Han mener dog ikke, at landmændene behøver at tage sorgerne på forskud.

- Der ligger ikke noget i sol, måne og stjerner om, at det vil ændre sig i den kommende tid. Men det kan pludselig ske, siger han.

Martin Boe Madsen tvivler selv på, at han kommer til at køre på markerne igen inden marts måned.

- Jeg tror ikke, at vi har set det sidste endnu. Jeg tror faktisk, vi kan risikere, at det bliver meget værre, hvis der kommer alt det vand her, siger han.

Indtil videre vurderer han, at omkring ti hektar skal sås om. Derfor ser han nu bare frem til, at pronogserne igen lover tørt.

- Vejret skal jo nok blive godt, vi kan bare håbe, at det bliver snart, siger han.

Som driftsleder er det Jesper Mortensens ansvar at få høstet afgrøderne på marken, og situationen medfører mange bekymringer, fortæller han.

- Det er en kæmpe frustration, og man kan ligge søvnløs om natten over det. For det betyder rigtig meget - også for virksomheden - at vi kan få høstet vores afgrøder, siger han.

Problem for butikkerne

Især i Byens Gårdbutik i Svendborg, hvor butikschefen Anne Hjortenberg udelukkende handler lokale varer, har man været mærket af tomme hylder.

- Jeg kan mærke, at sæsonerne for de grøntsager, jeg plejer at få, er blevet meget kortere i år, og så er der også nogle ting, der slet ikke har været tilgængelige på Fyn i år, siger hun.

Læs også: Måtte løftes med kran: Heste reddet op af dybt mudder
Gå tilbage Del
8. feb. 2020 kl. 19:05

Måtte løftes med kran: Heste reddet op af dybt mudder

Preben Dahl
Local Eyes
/

To heste var lørdag eftermiddag sunket ned i dybt mudder ved en gylletank. Den ene hest var i fare for at dø, men blev reddet op i sidste øjeblik.

Opdatering

  1. Begge heste er reddet op fra mudderhullet.

  2. Opdateret med citater fra ejer Rasmus Olsen.

To heste var lørdag løbet ud af deres fold ved Heden på Midtfyn og sunket ned i dybt mudder, så de ikke kunne flytte sig ud af stedet.

I flere timer var begge heste fanget i det kolde mudder, mens de blev forsøgt reddet fri. Det dybe og kviksandslignende mudder gjorde redningsaktionen besværlig, og det var nødvendigt at lægge plader ud ved siden af hestene.

Ejernes første forsøg på at hjælpe hestene afslørede, hvor svært det ville blive.

- Vi er rystede. Vi gik ud for at hjælpe dem op, men jeg i med det samme i til knæene og måtte kravle op, sagde Sille Thomsen, mens hestene stadig var fanget i mudderet.

Men heldigvis lykkedes den ene hest, en niårig Frieser-vallak ved navn Jaitse, at komme op efter flere timer i mudderet. Den anden, en 20-årig hoppe, var i fare for at dø, men blev reddet op i sidste øjeblik.

- Det føles fantastisk, fordi dyret lever, siger Rasmus Olsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Preben Dahl
Den ene af de to heste, en niårig vallak, er reddet op. Den anden er en 20-årig hoppe, som er dybt begravet i mudderet. 

Tæt på aflivning

Han vurderer, at det var blevet nødvendigt at aflive hoppen, hvis der var gået længere tid.

- Det var også på et hængende hår. Var hun ikke kommet fri inden for det næste kvarter, skulle hun have været aflivet. Hun havde ikke flere kræfter, siger han.

“Det var også på et hængende hår. Var hun ikke kommet fri inden for det næste kvarter, skulle hun have været aflivet. Hun havde ikke flere kræfter”

— Rasmus Olsen, ejer

Både dyrlæger og beredskab var på stedet under den dramatiske redningsaktion. Men det var med god hjælp fra et vognmandsfirma med en kran, der gjorde udslaget.

- Vi fik fat i Erik Jørgensen, som altid er der for os, siger Rasmus Olsen.

Ved redningsaktionen var også indsatsleder Jan Didriksen til stede. Han var klar til at bistå redningen med lys eller andre nødvendigheder, selvom levende dyr ikke er hans felt.

- Der er to heste, der er gået i noget, der minder om kviksand, sagde indsatslederen ved Beredskab Fyn inden redningen lørdag eftermiddag.

Hvordan det lykkedes hestene at slippe ud fra deres indhegning og ind til naboen, vides ikke.

Local Eyes
Hestene var løbet ud af deres fold og ind til naboen. Her blev de fanget i mudderet ved nogle nye gylletanke.
Local Eyes
Både beredskab og dyrlæger var på stedet, hvor redningsaktionen foregik.

Butikschefen har derfor ofte frustrerede landmænd i røret, når hun skal bestille varer, og for hende er det også et stort problem kun at kunne tilbyde et begrænset udvalg til kunderne, der gerne vil have lokale varer.

Alt håb er ikke ude

Alt håb er dog ikke ude endnu. Hvis regnen stopper, og der ikke kommer hårdt frost, er der en chance for, at der igen kan komme lokale grøntsager på hylderne.

Men det vil ikke løse alle problemerne, da driftslederen stadig er usikker på, om markerne kan bruges til næste sæsons grøntsager.

- Det er en stor udfordring, når marken bliver så ødelagt, og vi ved ikke, om den overhovedet kan blive til en mark igen, siger han.

For nu bliver der dog krydset fingre for, at maskinerne snart kan komme ud og køre igen.

Se hele indslaget her.
1. jan. 2025 kl. 17:08
Tophistorie
Fyn
Peter Krogh Frausing

Drabschefens år uden drab - første gang i et årti uden mord på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Ikke én journal i Fyns Politi har i 2024 fået gerningskoden "73111", som er koden for en drabssag. Det er bemærkelsesværdigt, især fordi det ikke er sket i de ti år, som TV 2 Fyn har bedt om en optælling for.

Forklaringerne er mange, men samtidig er det i mange sager tilfældigheder der afgør, om- og hvornår et drab sker.

Derfor er det heller ikke nemt at sige, hvorfor 2024 lige blev året på Fyn uden drabssager i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi.

- Jeg kan bekræfte vi ikke har haft nogle drab på Fyn i år, og det kan der være mange forklaringer på, siger Claus Andkjær Rosenberg, som er vicepolitiinspektør for reaktiv efterforskning i efterforskningscentret ved Fyns Politi.

I daglig tale "drabschefen".

33 drab på ti år

Året 2016 blev en højdespringer med ni drab på Fyn. En otteårig pige blev dræbt af sin far i Odense, en tysk kvinde blev dræbt af en sten, som blev kastet fra en motorvejsbro, og et dobbeltdrab fandt sted i Snøde på Langeland.

Men otte år senere ser det helt anderledes ud, og drabschefen har ikke efterforsket en eneste sag fra i år, som udsprang af et drab.

- Drab kan ske mange steder i samfundet. Det er ikke kun indenfor rocker- og bandemiljøet, men kan udspringe af mange ting. Derfor er der ikke noget entydigt svar på, hvorfor vi ikke har været ramt i år.

Det betyder ikke, at de efterforskere, som normalt tager sig af drabssager, har kunne smække benene op og trille tommelfingre i det forgangne år, forklarer Claus Andkjær Rosenberg.

Peter Krogh Frausing

- Ud over efterforskningen af drabssager, arbejder vi med en stor forebyggende indsats. Vi arbejder blandt andet med exit-programmer fra rocker- og bandemiljøet, vold i nære relationer og risikovurderinger af specifikke områder. Så vi prøver at arbejde målrettet på at forebygge de grove forbrydelser.

Fra 2014 til 2024 har der i alt været 33 drabssager på Fyn, og det har svinget med mellem ét og ni drab om året. Det, at der ikke er begået et drab i 2024 er dog ikke et udtryk for, at året har været stille eller mindre voldeligt.

- På området har vi haft et år, som ligner de øvrige år. Vi har ikke haft egentlige drab, men vi har haft ganske alvorlige sager, der kunne have ført til drab. Altså rigtig grov vold, hvor det måske er tilfældigheder at det ikke er blevet til et drab. Det kan også være drabsforsøg, siger han.

Den ultimative forbrydelse

Det er ikke nødvendigvis vanekriminelle som gør sig skyldige i drab. Derfor er alle drabssager også forskellige, og politiet udelukker aldrig at der er sket et drab, når et dødt menneske er fundet under mistænkelige omstændigheder.

- De steder i samfundet, hvor folk er mere voldsparate, kan der selvfølgelig ske drab. Men vi ser drab i alle samfundslag. Både i bandemiljøer, i familietragedier, men også hvor det ikke har været med forsæt - altså, hvor det er vold som er endt med at blive til drab, uddyber Claus Andkjær Rosenberg.

Drab kaldes den ultimative forbrydelse, og ifølge drabschefen er det ikke en type sager, som ses særligt ofte i Fyns Politi.

- Men vi har næsten altid en drabsefterforskning i gang, så det er ekstraordinært, at der ikke har været nogen i år, understreger han.

1. jan. 2025 kl. 14:46
Tophistorie
Local Eyes

Chokerede vidner: Politiet ransager adresser efter dødsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

En 24-årig mand døde kort efter midnat i en voldsom fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense.

Nytårsdag har Fyns Politi brugt på at finde ud af, hvordan det kunne gå så galt - blandt andet ved at sikre ting ved gerningsstedet.

- Vi har selvfølgelig kigget på gerningsstedet for at se, hvad der kan være årsag til ulykken. Vi har talt med vidner i løbet af dagen. På den baggrund skal vi prøve at finde ud af, hvad der er foregået. Nogle af vidnerne er naturligvis meget chokerede, siger Kenneth Taanquist, der er vagtchef hos Fyns Politi.

Var fyrværkeriet lovligt?

Fyns Politi har i forbindelse med efterforskningen ransaget nogle adresser på nogle de vidner, der var til stede ved ulykken.

Læs også: 24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
Gå tilbage Del
1. jan. 2025 kl. 8:23
Tophistorie

24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense

Local Eyes

En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.

Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.

Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.

En anden person kom også til skade

Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.

De pårørende er underrettet.

De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.

- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.

Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.

Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.

- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.

- Der er nogle af de mennesker, der har været der, som har haft fyrværkeri. Der har vi været på nogle adresser og kigge på, hvad det er for noget fyrværkeri, der har været årsag til ulykken, siger Kenneth Taanquist.

Det er dog for tidligt at sige, at ulykken er sket på grund af ulovligt fyrværkeri. Der kan gå uger, inden efterforskningen kan konkludere årsagen bag ulykken.

- Det kan være lovligt. Det kan være ulovligt. Det kan være hjemmelavet. Det prøver vi at belyse så godt som muligt, siger Kenneth Taanquist.

Det er dog for tidligt at sige, at ulykken er sket på grund af ulovligt fyrværkeri.

Yderligere en tilskadekommen ung mand

Ud over den dræbte 24-årige mand fra Odense kom en anden ung mand også til skade i ulykken.

- En anden ung mand har nogle lettere skader efter ulykken, siger Kenneth Taanquist.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Nyborgvej klokken 00.06.

1. jan. 2025 kl. 12:56
Tophistorie
Thomas Bo Spenner

Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst

LYT
Del
Link
kopieret!

På hjørnet af Rugvang og Havrevænget i Odense-bydelen Tarup ligger der en trampolin på hovedet midt på vejen.

Den er tydeligvis blæst ud af en villahave, hvor den ikke været godt nok spændt fast.

Der er varslet vindstød af stormstyrke på Fyn nytårsdag. I den forbindelse har myndighederne opfordret til, at man sikrer løse genstande, så der ikke sker ulykker.

Ingen personer er kommet til skade på villavejen. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.

Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.

Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.

Grafik TV 2 Vejret
1. jan. 2025 kl. 8:23
Tophistorie
Local Eyes

24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense

LYT
Del
Link
kopieret!

En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.

Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.

Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.

En anden person kom også til skade

Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.

Politiet fortæller om dødslykken kort efter midnat i Odense.

De pårørende er underrettet.

De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.

- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.

Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.

Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.

- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.

Se interviewet med overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital
1. jan. 2025 kl. 15:09
Local Eyes

Stort hegn og masser af træer væltet på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Et hegn til en byggeplads i Odense-bydelen Tarup er væltet i stormvejret nytårsdag.

Det viser billeder fra Local Eyes.

I samme bydel blev der i formiddags fundet en vildfaren trampolin midt på vejen i et villakvarter.

Fyns Politi melder om væltede træer flere steder på Fyn. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.

Læs også: Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst
Gå tilbage Del
1. jan. 2025 kl. 12:56

Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst

Thomas Bo Spenner

På hjørnet af Rugvang og Havrevænget i Odense-bydelen Tarup ligger der en trampolin på hovedet midt på vejen.

Den er tydeligvis blæst ud af en villahave, hvor den ikke været godt nok spændt fast.

Der er varslet vindstød af stormstyrke på Fyn nytårsdag. I den forbindelse har myndighederne opfordret til, at man sikrer løse genstande, så der ikke sker ulykker.

Ingen personer er kommet til skade på villavejen. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.

Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.

Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.

Grafik TV 2 Vejret

Ifølge TV 2 Vejret er der officielt storm over Danmark. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.

1. jan. 2025 kl. 14:12

Væltet træ generer togtrafikken på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdatering klokken 16.30

Banedanmark har fået fjernet træet, og DSB begynder at køre som normalt igen. Der kan dog stadig forekomme ændringer og aflysninger det næste stykke tid.

Flere tog mellem Fyn og Jylland er blevet aflyst eller forsinkede. Det sker, fordi et træ hænger i en køreledning ved Lillebælt. Det oplyser DSB.

Det betyder, at DSB kun har et spor til rådighed mellem Middelfart og Kolding samt Fredericia.

Banedanmark er på vej for at fjerne træet og udbedre skaderne, oplyser DSB, der håber på at kunne køre normalt igen omkring klokken 18.

DSB arbejder på at skaffe togbusser til at køre mellem Ejby og Middelfart. Busserne kører mellem togstationerne.

Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder på Fyn. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Oure og Ringe.

1. jan. 2025 kl. 12:40

Kan hverken læse eller skrive: - Trine er Ikeas humørbombe

LYT
Del
Link
kopieret!

Trine Møller Svensson kan ikke læse og skrive, så derfor holder hun styr på sine opgaver med et smart system. En løst opgave giver et stempel. Ti stempler giver et klistermærke.

- Hvis jeg ikke havde det system, så kunne min hverdag ikke hænge sammen.

Trine Møller Svensson er 39 år og har de seneste 13 år arbejdet i Ikea i Odense. Her sørger hun for, at der er bonruller ved kassen, bæreposer til kunderne og at butikken står knivskarpt.

Før diagnosernes tid

- Min søster har ikke som sådan en diagnose. Det brugte man ikke så meget dengang. Vi ved bare, at hendes mentale alder er stagneret ved omkring otte år, fortæller hendes storesøster Karina Møller Svensson.

Trine Møller Svensson da hun er fem år gammel.

Trine Møller Svensson fortæller om en skoletid, hvor det var svært at følge med i undervisningen. Hun havde taleproblemer og var anderledes end de andre. Hun kom derfor i en handicapbørnehave.

- Jeg mener, det er udviklingshæmmet, vi siger, jeg er, fniser Trine Møller Svensson.

Se den fulde video om Trine lige her:

Et rigtigt arbejde

Efter at have lavet mad på et beskyttet værksted og boet i et bofællesskab i Langeskov tog Trine Møller Svensson en beslutning. Hun ville have et rigtigt arbejde. Det begyndte som en prøveperiode i Ikea og gled senere over i en fastansættelse.

- Jeg kan godt lide at være social med mine kollegaer og tjene mine egne penge, siger trine, mens hun skubber en Ikea-vogn med returvarer foran sig.

- Når jeg er ude blandt normale mennesker, så føler jeg ikke, at jeg har en sygdom.

Kulminationen kom til Ikeas årsfest 2023.

- Her blev jeg kåret til årets humørbombe, fordi jeg er sådan en glad og frisk pige, smiler Trine Møller Svensson genert.

1. jan. 2025 kl. 11:52

Nu er der registreret vindstød af stormstyrke på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

I Odense er der nu registreret vindstød af stormstyrke. Det skriver TV 2 Vejret.

Her er der målt vindstød på 25,7 meter i sekundet.

Vinden kulminerer over Syddanmark frem mod klokken 16.

Lige nu er regnen ret intens flere steder på Fyn. Det giver risiko for akvaplaning og farlige situationer på vejene.

Grafik TV 2 Vejret
1. jan. 2025 kl. 11:43
Flemming Ellegaard

Politiet arbejder fortsat på McDonald's efter mulig påsat brand

LYT
Del
Link
kopieret!

Politiet er onsdag formiddag fortsat til stede på McDonald's på Risingvej i Odense.

Nytårsnat blev der muligvis påsat en brand i restauranten. Det er politiet stadig ved at undersøge.

Området er spærret af, fordi politiets teknikere fortsat arbejder på stedet. Derfor må fastfoodsultne odenseanere også gå forgæves, hvis de havde håbet på at få burgere og pomfritter.

Ingen personer kom til skade i branden, som heller ikke forvoldte store skader på bygningen.

Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen, oplyste politiet nytårsnat, men politiet har gjort flere fund.

TV 2 Fyn har onsdag formiddag forgæves forsøgt at få en kommentar fra både politiet og McDonald’s på Risingvej.

1. jan. 2025 kl. 11:27
Fyn

Sådan gik nytårsnat på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

En mulig brandpåsættelse og en dødsulykke. Nytårsnatten på Fyn kan lyde voldsom.

Men generelt har natten været rolig i forhold til kørsler, fortæller områdeleder ved Beredskab Fyn Kristian Hofman.

- Det har været en forholdsvis rolig nat, når vi ser bredt på det. Der sker altid lidt mere i Odense end i de andre kommuner. Men generelt har det været en forholdsvis rolig nytårsaften.

Beredskab Fyn har kørt ud til 15 hændelser i løbet af natten.

Reddet af vejret

Det drejer sig om to bygningsbrande, som primært var røgudvikling, fire mindre brande i skraldespande og containere og to mindre naturbrande i en busk og et træ.

Derudover har de været ude ved tre automatiske brandalarmer.

- Vi har nok været reddet lidt af vejret og vandet, så det ikke har været så antændeligt. Men det har nok også gjort, at mange har trukket sig ind lidt tidligt og sparet lidt på krudtet på grund af det dårlige vejr.

1. jan. 2025 kl. 9:44

Så meget regn er der faldet nytårsnat på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Det har været en særdeles våd og blæsende nytårsaften og nytårsnat på Fyn, og regnen og blæsten fortsætter nytårsdag.

Som det ser ud nytårsmorgen, er det dog syd- og sønderjyderne, som har fået klart mest regn - med 36 millimeter i Askov. På Fyn er der indtil videre faldet 11 millimeter i både Odense og Svendborg, skriver TV 2 Vejret.

Det blæser lige nu kraftigt over den sydlige del af landet. Selv om den er kraftigst i Sønderjylland, ventes vinden at tiltage på Fyn i de kommende timer. Der er udsendt varsel for vindstød af stormstyrke på Vestfyn, Sydfyn, Langeland og Ærø.

GRAFIK / TV 2 Vejret

Der er meldinger om kraftig blæst på Svendborgsundbroen og Storebæltsbroen.

Der er også meget mere regn på vej.

TV 2 / Vejret
1. jan. 2025 kl. 8:41

Mange børn og unge behandlet for øjenskader på OUH

LYT
Del
Link
kopieret!

Der har på landsplan været 22 øjenskader i forbindelse med nytårsaften. Af dem er syv sket blandt børn under 18 år. Det skriver Ritzau.

Nytårsnat har derfor også været en travl en af slagsen på Odense Universitetshospital.

Sygeplejerske Michelle Sellerup har set mange fyrværkeriskader, hvilket har betydet, at personalet har behandlet en del øjen- og håndskader.

- Skaderne er primært sket blandt unge, som tæller teenagere og folk op til midt-30'erne, siger Michelle Sellerup til TV 2.

To unge mænd har fået så alvorlige håndskader, at de vil være mærket for livet.

- De vil miste én eller flere fingre, siger overlæge Morten Schultz Larsen til TV 2.

1. jan. 2025 kl. 8:11
Local Eyes

Politi efterforsker brand på McDonald's som påsat

LYT
Del
Link
kopieret!

Politiet undersøger en muligt påsat brand på en erhvervsejendom på Risingsvej i Odense.

Det oplyser Johnny Müller, der er vagtchef ved Fyns Politi.

- Vi mistænker, at den er påsat. Der er nogle fund inde på stedet, som gør, at vi er sikre på, at det er en påsat brand, siger han.

Han vil ikke komme nærmere ind på, hvilke "fund" der har ført til politiets mistanke.

Ingen kom til skade under branden, understreger han.

- Og ingen var på noget tidspunkt i fare for at komme til skade, lyder meldingen.

Politiet modtog anmeldelsen 00.20. Branden er slukket, og der er ikke sket voldsomme skader på bygningen.

Resten af natten vil stedet være afspærret og bevogtet.

- Og så undersøger vi stedet i morgen, siger han.

Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen.

1. jan. 2025 kl. 8:04
Local Eyes

Alvorlig ulykke med fyrværkeri i Odense

LYT
Del
Link
kopieret!

OPDATERING: Manden er afgået ved døden.

En ung mand er kommet alvorligt til skade på grund af en ulykke med fyrværkeri ved Nyborgvej i Odense.

Det oplyser Johnny Müller, der er vagtchef ved Fyns Politi.

- Han er i kritisk tilstand og er på hospitalet, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.06. Det var ikke manden selv, der anmeldte ulykken.

Vagtchefen kan ikke oplyse nærmere, hvad der er sket.

Tidligere på natten lød det ifølge TV 2 fra vagtchefen, at man undersøgte "et mistænkeligt forhold" på Nyborgvej i Odense.

Men det vil politiet ikke umiddelbart kalde ulykken længere, siger Johnny Müller.

- Vi mistænker ikke, at der har været andre involveret. Det forventer vi ikke.

Derfor har politiet heller ingen anholdte i forbindelse med ulykken.

- Men derfor kan der alligevel godt være noget mistænkeligt i den forbindelse. Det er det, som vi skal finde ud af nu: Hvad er det for noget fyrværkeri? Hvor er det købt? Og hvem har leveret det? Er det ulovligt?

- Vi undersøger i hvert fald sagen, lyder det fra Johnny Müller.

De pårørende er underrettet, påpeger han.

Vagtchefen kan ikke komme nærmere ind på mandens alder.

Fyrværkeri skal være CE-mærket, før det kan sælges lovligt i Danmark.

CE-mærket betyder, at producenten har fået fyrværkeriet testet og godkendt.

Opdager man fyrværkeri , som mangler et CE-mærke, eller som fejler ved brug, kan man kontakte Sikkerhedsstyrelsen. Styrelsen kan vejlede om, hvad man skal gøre.

Hvis professionelt fyrværkeri sælges til private, er det også ulovligt.

En foreløbig opgørelse fra 1. januar til 1. november 2024 viste, at danske toldere i 2024 havde tilbageholdt knap et halvt ton ulovligt fyrværkeri.

Det er et væsentligt fald i forhold til sidste år, hvor man tilbageholdt over to ton over hele året.

Tolderne har fundet alt fra kanonslag, batterier og diverse knaldfyrværkeri til røggranater, romerlys og nødraketter.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her