Axelsen om udligning af stor bonusforskel:
- De knokler mindst ligeså meget som os
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den fynske stjerne er bare én i en række, der mener, at den store forskel på bonusserne var mærkelig.
Når danske atleter til sommer vinder medaljer til Danmark, får de det samme, hvad end der er tale om OL- eller paraatleter.
For fem år siden fik danske OL-atleter dobbelt så stor medaljebonus som deres kollegaer ved de paralympiske lege (PL). En forskel, som fynske Viktor Axelsen og hans kollegaer mener er urimelig.
En guldmedalje for en OL-atlet var for fem år siden for Team Danmark 100.000 kroner værd, mens en paraatlet kunne se frem til 50.000 kroner.
Abdel har løst sit problem med had på nettet
Abdel Aziz Mahmoud er vært på tv, og med den kendisfaktor følger hadbeskeder på sociale medier eller i mailboksen. Han har en klar strategi for at håndtere det.
Abdel Aziz Mahmoud løber målrettet op og ned af trapperne, der fører til Go' aften Danmarks studie midt inde i Tivoli. Lige den her dag gør han det til ære for TV 2 Fyns fotograf. Vi er på besøg for at tale med ham om, hvordan han løser udfordringen med at undgå at lade hadefulde beskeder på sociale medier og i mailboksen ødelægge ham.
Han har nemlig udviklet en håndfast strategi. Og han har gjort det til en professionel disciplin med foredrag om, hvordan man håndterer en shitstorm og tilsvining på nettet under titlen "Tal ordentlig eller luk røven".
Før værten, der tidligere har boet i Middelfart, nåede dertil har han været gennem hele følelsesregistret, når han har åbnet sin telefon til beskeder som "luk røven din bøsse" eller "din slimede kloakrotte".
Han har vært vred, ked af det og følt sig hævntørstig.
Respekt!
Alt for mange skriver grimt til hinanden på sociale medier. Det udfordrer den demokratiske samtale.
Søndag er der et halvt år til, vi skal sætte vores kryds ved kommunalvalget, og frem mod valget vil TV 2 Fyn være med til at ændre tonen i den offentlige debat, så vi kan få en saglig snak om de ting, vi er uenige om.
Netop for ikke at lade dem, der sender beskederne, vinde og få ham til at bøje nakken, har han lagt en strategi, der både hjælper ham med at glemme beskederne, men også en strategi, der kan give afsenderen en lærerstreg.
- Udstil krænkeren
- Når du får en hadbesked er der kun to muligheder, du kan enten gøre noget ved den eller lade være. Hvis du lader være med at gøre noget ved den, må den ikke gå ind. Du må ikke lade den røre dig, forklarer Abdel Aziz Mahmoud.
- Vælger du at gøre noget ved den, kan du kan svare kækt tilbage, indgå i en dialog eller simpelthen tage et screenshot af beskeden og lægge den ud på sociale medier, så andre kan se, hvad du må finde dig i, uddyber han.
Er du så ikke med til at sprede den slags?
- Samfundet skal vide, hvad det koster at stille sig frem, for at vi kan få løst det problem, siger Abdel Aziz Mahmoud.
Det nytter ikke noget at tie den form for krænkelser ihjel, for så rykker det ikke debatten på sociale medier et andet sted hen, mener han.
Det flytter noget
Abdel Aziz Mahmoud har også set, at det flytter noget både at indgå i en dialog med dem, der krænker, eller helt simpelt ved at udstille dem med en kopi ad deres besked lagt ind på hans profiler på sociale medier til skue for verden.
- Det sker tit, når jeg lægger et screenshot ud af en hadefuld besked, så får jeg en lovestorm tilbage i form af søde beskeder. Og det har hjulpet mig rigtig meget at få den støtte fra andre, fra seerne og mine følger, fortæller studieværten.
Han har også oplevet, at når han indgår i en dialog med en afsender, kan han ind imellem få dem til at indse, at de er gået over stregen med deres harske ord.
Han husker specielt en episode med en 70-årig seer, der skrev til ham, at han ikke var rigtig dansk. Efter en kort dialog med hende, fik han en decideret undskyldning og et "selvfølgelig er du dansker".
- Det er min pligt
På trods af, at de hadefulde beskeder er hverdagskost for Abdel Aziz Mahmoud, har han aldrig overvejet at undlade at stille sig derud på øretævernes holdeplads, som de sociale ind imellem syner af - specielt når man som ham er tv-vært, af anden etnisk oprindelse og homoseksuel.
- Det er min pligt. Når jeg har fået et talerør, er det et priviligeret sted, hvor jeg har mulighed for at sætte fokus på det her. Ude i den digitale jungle starter vi forfra med at opdrage. Det skal vi endelig blive ved med, for det virker, slår han fast.
Det er vejen til at fremme den gode tone og respekt mellem mennesker, der deltager i den digitale debat.
Selvom han altså har sin strategi og efterhånden en god portion erfaring med at følge den, er der stadig beskeder, der kan rammer hårdt.
- Jeg bliver ked af det, når det drejer sig om min familie. Der skal ikke komme ret mange af den slags, så...
Den sætning behøver han ikke at fuldende. Hans udtryk fortæller, at lige meget, hvor hårdhudet, man er blevet efter flere år med hadbeskeder, slipper de mest personlige igennem det panser.
Det var Elsass Fonden så uenig i, at den gik ind og udlignede forskellen. En forskel, der siden er blevet fjernet fra Team Danmarks side, således at atleterne ved OL og PL i 2021 får den samme medaljebonus.
At der overhovedet har været en forskel, undrer flere danske OL-atleter, TV 2 SPORT har talt med. Herunder fynske Axelsen:
- Jeg synes, det er en rigtig god ide (at der er udlignet, red.). De knokler mindst ligeså meget for det som os, så det er helt på sin plads, siger Viktor Axelsen, der vandt OL-bronze i badminton i 2016.
Flere stjerner er enige
Han bakkes op af svømmer Jeanette Ottesen og håndboldspiller Henrik Møllgaard.
- Umiddelbart synes jeg det er fint. Ingen alarm for mig, det er bare fedt (at forskellen er udlignet, red.). Det er, ligesom kvinder og mænd burde være lige i alting. Man kan altid argumentere imod, men man skal også veje det op imod hinanden. Vi har det lettere i livet i forhold til PL-atleter. Det er faktisk på tide, siger Jeanette Ottesen, der ligeledes vandt en bronzemedalje i 2016.
Drømmer du om en unik bolig? Flere fynske fyrtårne er til salg
Endnu et fynsk fyrtårn er netop sat til salg, og det bringer det samlede antal op på to.
Er du på jagt efter et fyrtårn på Fyn, er dine chancer lige nu bedre end nogensinde før. Liebhavermægleren Lilienhof har netop nu to til salg.
Det skriver Boliga.dk.
For 15 dage siden blev Keldsnor Fyr på Rathvej i Bagenkop sat til salg. For 6.800.000 kroner kan du overtage både fyrtårnet og 382 kvadratmeter bolig.
For fire år siden blev fyret solgt til de nuværende ejere for 4,2 millioner kroner - 1,8 millioner kroner under udbudsprisen. Dengang lå fyrtårnet et halvt år på markedet, inden købsaftalen blev underskrevet.
Nu er det 34 meter høje fyrtårn endnu engang til salg.
Keldsnor Fyr er Langelands højeste fyrtårn og er nogenlunde på højde med Rundetårn i København. Fyrtårnet fungerer stadig som egentligt fyrtårn.
Endnu et fyrtårn
Hvis Langeland ikke lige er dig, men tanken om at eje dit eget fyrtårn til gengæld virker tillokkende, har Lilienhof endnu et på hånden.
Har du mod på en færgetur, kan du på Sandhammeren på Bågø i Lillebælt for 7.500.000 kroner købe 249 kvadratmeter bolig inklusiv fyrtårn. Sommerhuset er nyrenoveret, mens fyrtårnet oprindeligt er fra 1942.
Fyrtårnet på Bågø har været til salg siden juni sidste år. Sidste gang, det var til salg i 2002, blev det solgt for godt 1,4 millioner kroner.
Også Møllgaard mener, at det samme hårde arbejde bør afføde samme bonus ved medaljeoverrækkelse.
- De knokler lige så meget for at vinde medaljer til Danmark, som vi gør, så det kommer egentlig bag på mig, at der overhovedet har været en forskel.
PL-atlet: Burde have gjort det i 2016
En af de atleter, der potentielt kommer til at mærke forskellen, er atletikudøveren Daniel Wagner.
Han har vundet flere PL-medaljer i 2012 og 2016, og også for ham vækker det undren, at forskellen først bliver udlignet i år.
- Jeg synes, det var på tide, at de kom til den afgørelse. Det er jeg selvfølgelig rigtig, rigtig glad for. De burde have gjort det i 2016, hvor det også var oppe at vende, siger Wagner til TV 2 SPORT.
- Jeg synes, det var en formalitet, at det kom på plads. Parasporten er vokset så meget og har vist så stærke sider, at det var på tide.
- Som atlet bruger man hele sit liv på et OL- og PL-eventyr, og der er rigtig mange udfordringer i begge lejre. Det med ikke at få den fulde anerkendelse, som sådan et beløb kan give, giver en øv-følelse, når man har lagt sig i selen og virkelig ofret rigtig meget for at få medaljen i hus.
Tidligere direktør forsvarede forskellen
Lone Hansen, der indtil februar i år var direktør i Team Danmark, slog tidligere fast, at man ikke kan sammenligne de olympiske og paralympiske lege - hverken i økonomi eller udbredelse.
Som eksempel nævnte hun, at der ved PL bliver uddelt 1600 medaljer til 4300 deltagere, mens der ved OL kun uddeles 918 medaljer til over 10.000 atleter.
Men i 2019 vedtog Team Danmarks bestyrelse så, at der i fremtiden skal være den samme bonus til de medaljevindende danske atleter, uanset om det er ved OL eller PL.
- Der er generelt sket en kæmpe udvikling i parasporten, og samtidig synes vi bare, det er en naturlig udvikling, at OL- og paraatleter får den samme bonus. De knokler hver dag. Det er hverken nemt at være PL- eller OL-atlet. Der skal rigtig meget til, og derfor er det også naturligt, at de får den samme medaljebonus, hyldest og hæder, for det fortjener de, siger Christian Blomgreen, der er kommunikationschef i Team Danmark.
Stig kom i problemer efter nummerpladetyveri: Så trådte lokale til
Det var en ærgerlig situation, Stig Runeberg, der bor i Norge, pludselig stod i, da nummerpladerne på hans autocamper blev stjålet.
Hvis ikke flinke svendborgensere var trådt til, havde Stig Runeberg været nødsaget til at afkorte sin ferie og køre mod Norge.
Fredag morgen opdagede han nemlig, at der havde været langfingrede typer på spil i Svendborg. Nogen, der havde taget både forreste og bagerste nummerplade på hans autocamper.
Tømreren, der ellers er dansk statsborger, bor normalt i Norge. Han havde kørt sin veninde Laura til Danmark og havde planlagt at bruge lidt tid hernede og få besøgt sin mor.
- Jeg havde parkeret autocamperen inde i centrum, for jeg kommer fra Albertslund, og jeg havde ikke tænkt, der ville kunne ske noget i en by som Svendborg, siger Stig Runeberg.
Men pladerne var altså væk, da han kom ud til autocamperen fredag morgen, og det har sat ham i en lidt prekær situation.
For hvis ikke han kunne finde en privat grund, hvor han kunne stille sin vogn, havde han været nødt til at køre mod Norge.
Derfor var det heldigt, at der var nogle flinke mennesker, som trådte til, efter veninden Laura havde forklaret situationen i en gruppe for svendborgensere på Facebook.
Husk de gode
Her var der nemlig flinke folk, som trådte til for at hjælpe.
Stig Runeberg fik lov til at låne et lille stykke jord, hvor han indtil videre har parkeret sin pladeløse autocamper.
- I sådan en situation skal man huske sig selv på, at for hver skurk er der ti gode mennesker, siger han.
Desværre er det trods hjælpen stadig en besværlig situation, han står i.
Han skulle først melde tyveriet til det norske politi, som efter tre dage så giver ham en kvittering på tyveriet. Derefter vil han kunne anmode om nye nummerplader, som så skal sendes til Stig Runebergs norske tante, som så ville kunne sende dem til ham.
- Jeg er lidt i en mærkelig venteposition lige nu, siger den nødstedte Runeberg.
Han kommer derfor med en opfordring.
- Jeg håber, at det måske bare er nogle fulde unge mennesker, som har taget dem, og at de lytter til deres dårlige samvittighed og leverer pladerne tilbage.
Han mener i hvert fald, man skal tænke sig om to gange, inden man parkerer inde i centrum af en by. Selv en på størrelse med Svendborg.
Oven på oplevelsen med tyveriet skal Stig Runeberg nu finde ud af, om han skal tilbage til Norge med det samme, eller om det kan lade sig gøre at holde lidt ferie.
Selvom det måske ikke blev den frie ferie, han havde regnet med.
- I Team Danmark har vi også haft stort fokus på at løfte parasporten i stærkt samspil med Parasport Danmark. Vi har også løftet dem i det, der hedder støttekoncept og strategisk prioritering. For eksempel har vi målbeskrivelser, som vi har i almen idræt. Det er nyt, og medaljebonussen skal også ses i det lys.
- Nu er der så truffet en principiel beslutning i Team Danmark om, at vi sidestiller OL- og PL-medaljevindere fremadrettet. Fonden er med på vognen igen i Tokyo, og det er vi rigtigt glade for. Vi samarbejder med alle de virksomheder og fonde, som er med til at bakke op om eliteidrætten i Danmark.
Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert
kopieret!
En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.
Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.
Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.
De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.
Skulle genoptage arbejdet
Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.
Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.
- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.
Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.
Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Borgmester vil komme vild lønforskel til livs
kopieret!
Århusianere tjener i gennemsnit 46.500 kroner mere om året end folk fra Odense.
Og ifølge Danmarks Statistik er lønningerne i Fyns største by steget mindre end i Esbjerg, Randers og Aalborg.
Det skal der gøres noget ved, fortalte borgmester Peter Rahbæk Juel torsdag til årets nytårskur i Odeon. Han vil hæve gennemsnitslønnen i Odense ved at få flere højtlønnede til byen.
- Vi skal blive stærkere til at arbejde med robotter, droner og life science. Novo er flyttet til byen - det giver os nogle muligheder. Det er dybest set dem, jeg gerne vil udnytte, så vi kan blive lige så velstående, som man er andre steder i landet, siger Peter Rahbæk Juel.
Her konfronterer hun mand, der har kaldt hende racist
kopieret!
Hun udbreder racisme og har en nazi-mentalitet. Det er de reaktioner, hun får, når hun stikker næsen frem i udlændingedebatten.
Det fynske folketingsmedlem og tidligere minister Mai Mercado (K) er blevet beskyldt for lidt af hvert.
- Jeg er både blevet kaldt hadefuld, fordomsfuld, snæversynet, racist og alt der imellem. Jeg troede faktisk, vi var kommet videre, siger hun til TV 2 Fyn.
I et debatindlæg i Politiken har hun skrevet, at "udlændinges herskermentalitet ødelægger foreningslivet" med eksempler fra Fyn. Hun fremhæver Nyborg Svømme- og Badeland, der i sommer måtte hyre tryghedsvagter, fordi nogle gæster med anden etnisk baggrund ikke ville følge stedets regler og truede personalet - og hun nævner fodboldklubben FIUK fra Vollsmose, der gjorde andre hold så utrygge, at de ikke ville spille imod dem.
Sammen med TV 2 Fyn ringer hun nogle af dem op, der har kaldt hende en overklassepige og beskyldt hende for at være racistisk.
Vil ikke debattere med dig
En af dem er Mikael Hertig. Den tidligere europaparlamentskandidat for Alternativet skriver kort og godt: “Stop nu den racisme”.
- Der er to muligheder. Det ene er, at man skriver meget blidt, og så bliver det upåagtet. Eller også siger man, at det er racisme, og jeg synes godt, jeg kan definere, hvad jeg forstår ved racisme, siger han.
I den modsatte ende af røret er Mai Mercado ærgerlig over, at debatten aldrig kommer længere.
- Jeg noterer mig, at der er en, der kalder mig racist, men du er jo ikke en, jeg har lyst til at debattere med. Hvis du eksempelvis havde skrevet: “Jeg er så uenig, for vi har ikke brug for at stigmatisere en hel befolkningsgruppe. Jeg synes, du går for langt" - hvis du havde sat ord på, hvorfor du var uenig med mig, havde jeg elsket at tage den diskussion, men når der bare kommer "du er racist", "du er hadefuld", "du er snæversynet", trækker jeg på skulderen og tænker, at vi nok ikke bliver enige uanset, svarer Mai Mercado.
- Vi skriver 2025, og jeg synes jo, det er ti år siden, at man blev kaldt racist, når man skrev kritisk om indvandrerpolitik. Så kan jeg så konstatere, at sådan er det ikke længere, siger hun.
Overklassepigen Mai Mercado
På Politikens facebookside blandede Danni Andersen sig i debatten med kommentaren: “Danske politikeres nazi-mentalitet ødelægger det danske samfund. I dag står overklassepigen Mai Mercado for dagens "alt som muslimer gør er forkert"-indslag”.
Men debatten kom ikke længere end det, før Mai Mercado og TV 2 Fyn ringede Danni Andersen op.
Hvorfor skriver du, som du gør i stedet for at forholde dig til de ting, du er uenig med Mai Mercado i?
- Jeg ville give en kommentar, der var lige så polariserende eller generaliserende, som jeg syntes, Mai Mercados udtalelse var for at vise, at hvis man på den ene side kan udtale sig så generaliserende om en bestemt gruppe mennesker, hvorfor skulle man så ikke kunne udtale sig lige så generaliserende eller bombastisk om den gruppe politikere, der gør det?
Danni Andersen har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men meldte sig ud, netop fordi han mener, at partiet er blevet for racistisk.
- Er det ikke mærkeligt, at når du synes, jeg graver dybe grøfter, så tænker du, at modsvaret til mig skal være at grave endnu dybere? Logisk hænger det ikke sammen for mig, svarer Mai Mercado.
I et kvarter taler Mai Mercado, TV 2 Fyns journalist og Danni Andersen sammen. Alle mere opløftede og et skridt længere inde i indvandredebatten, end da vi ringede op. Telefonsamtalen slutter i hvert fald med ønsket om en god dag og et “tak for snakken”.
Nye afsløringer ryster Karsten Hønge: - Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand
kopieret!
Fredag kan TV 2 Fyn fortælle, at det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas, der kostede tre mennesker livet, var fyldt med fejl.
Ovenikøbet overhørte en ingeniør de ansattes nødråb i minutterne, inden tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Det vækker forargelse hos SF’s fynskvalgte folketingsmedlem Karsten Hønge, der selv har en fortid i byggebranchen.
- Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand. I det hele taget skal det have langt flere umiddelbare konsekvenser, hvis tre er døde i sådan en ulykke.
- De der firmaopbygninger, hvor man skubber rundt med ansvaret, det går ikke. Det er en sag, som sætter skub i, at vi får rettet op på de arbejdsmiljøer.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
kopieret!
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
kopieret!
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Helt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
"Så nemt som at klø sig bagi" siger direktør om anskaffelsen af ulovligt fyrværkeri
kopieret!
Direktør i Fyrværkeribrancheforeningen, Karsten Nielsen, bekræfter problemer med ulovligt fyrværkeri.
- Det er et stort problem. Vi kan jo se, at den Facebook-gruppe, I (TV 2 Fyn, red.) har været inde og kigge på, der er over titusind medlemmer. Der er andre Facebook-grupper, hvor der er lige så store medlemstal, så det er store mængder, vi taler om, siger han.
Det er problematisk, at helt almindelige mennesker kan skaffe det, fortæller han.
- Hvis du har en computer, og du har et kreditkort, så kan du købe ulovligt fyrværkeri ligesom at klø dig bagi, siger Karsten Nielsen.
GOG finder ny sportschef i egne rækker
kopieret!
Håndboldklubben GOG har rekrutteret sin nye sportschef internt.
Talentchef Mikkel Voigt forfremmes til sportschef, oplyser topklubben i en pressemeddelelse.
Den 35-årige dansker har tidligere haft berøring med klubbens førstehold. I sidste sæson trådte han til og blev en del af klubbens trænerkonstellation efter fyringen af Ian Marko Fog.
Samtidig med ansættelsen af en ny sportschef etablerer GOG et sportsligt udvalg, der foruden Mikkel Voigt også tæller cheftræner Kasper Christensen og direktør Kasper Jørgensen.
Bevist sit værd
Direktøren er glad for at have fundet et nyt sportsligt setup, der sikrer et tættere samarbejde mellem talentafdelingen og eliteholdet.
- Mikkel har i mange år vist, at han har den nødvendige viden, erfaring og forståelse for GOG's dna. Han har allerede bevist sit værd som talentansvarlig, og det er en helt naturlig udvikling, at han nu også træder ind i rollen som sportschef.
- At han samtidig bliver en del af vores sportslige udvalg, styrker samarbejdet mellem trænerteamet og ledelsen yderligere. Vi har store ambitioner for GOG og vores talentudvikling, og vi er sikre på, at Mikkel som sportschef vil være med til at give vores setup det løft, vi ønsker, siger Kasper Jørgensen.
Voigt har arbejdet for GOG siden sommeren 2021, og han ser frem til at få sin hidtil største rolle i klubben.
- Jeg er både stolt og taknemmelig over at få muligheden for at træde ind i rollen som sportschef. Det er en stor ære at få lov til at være med til at skabe den sportslige udvikling i en klub, der betyder så meget for mig.
- Jeg glæder mig til at arbejde videre med at sikre, at GOG også i fremtiden er en af landets førende klubber - både når det gælder talentudvikling og præstationer på banen, siger Mikkel Voigt.
Ved VM-pausen fører GOG Herreligaen med samme pointantal som Aalborg på andenpladsen.
Stjerne ringede til far efter chokfyring: - Jeg var ked af det
kopieret!
Da Simon Pytlicks nu tidligere træner Nicolej Krickau i december fik sparket fra Bundesliga-klubben SG Flensburg Handewitt, kom det som en stor overraskelse for den vævre bagspiller, der var hårdt ramt.
- Jeg var selvfølgelig ked af det over det. Det er der ingen tvivl om. Jeg har haft mange gode stunder med Nicolej, siger han til Ekstra Bladet.
Den fynske stjerne fortæller videre, at han ringede til sin far, Jan Pytlick, og fortalte om tingenes tilstand.
- Det havde jeg gjort med så mange andre ting også. Det er, hvad det er. Det er sport, når det af og til er værst, og der er det nogle gange en træner, der står for skud, siger han.
Simon Pytlick spiller første VM-kamp 14. januar.
Storebæltsbroen får igen permanent fartkontrol
kopieret!
Det gik ikke videre godt sidst, Sund & Bælt forsøgte sig med at installere en permanent fartkontrol på Storebæltsbroen.
Men nu gøres forsøget igen - denne gang på initiativ fra politiet.
- Vores første forsøg med fartkontrol på broen i 2024, viste en markant effekt. Antallet af fartoverskridelser faldt med 90 procent nærmest fra den ene dag til den anden. Politiet har nu ønsket strækningsbaseret fartkontrol, der anvender de samme stærekasser (ATK), som politiet bruger i resten af Danmark, skriver Sund & Bælt i en mail til TV2 ØST.
Kan give gener for landsdelstrafikken
Sund & Bælt skriver videre, at indførelsen af trafikkontrollen også hænger sammen med, at Storebæltsbroen er en helt central færdselsåre i Danmark.
- Vi har desværre set en del meget farlige situationer, hvor bilister kører alt for hurtigt på broen, særligt i perioder med vindrestriktioner eller uheld. Dermed bringer de ikke bare dem selv og andre trafikanter i alvorlig fare, men et uheld på broen kan også give store gener for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, lyder det fra Sund & Bælt.
Forsøget med den strækningsbaserede fartkontrol på broen i 2024 førte ikke til udskrivelse af en eneste bøde. Sund & Bælt stoppede i januar 2024 med at sende fotomaterialet videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ordningen medførte dengang kritik fra blandt andet bilejernes interesseorganisation, FDM.
- Så har vi lige pludselig en privat enhed, der synes, de skal lave fartkontrol og anmelde folk på baggrund af det. Og det er dog i dansk kontekst en noget mærkværdig måde at gøre tingene på. Det er jo trods alt politiet herhjemme, der laver fartkontrol – og ikke du og jeg eller et eller andet tilfældigt aktieselskab, lød det dengang fra FDM's chefjurist Dennis Lange.
Det kom dog også frem, at der intet juridisk var galt med ordningen. Men hvis man havde forventet, den ville være en indtægtskilde for statskassen, blev man slemt skuffet.
31 kørte for stærkt, men ingen fik bøde
I februar sidste år tjekkede TV 2 Fyn via en aktindsigt om der blev udskrevet bøder på baggrund af kontrollen.
31 bilister havde kørt for stærkt, men ikke en eneste fik en bøde efterfølgende. Det skyldtes ifølge politiet, at billedmaterialet var af så ringe beskaffenhed, at det ikke kunne anvendes til en sikker identifikation af førerne af bilen.
Sund & Bælt oplyste efterfølgende til TV 2, at politiet og Transportministeriet barslede med en permanent løsning til fartkontrol på Storebælt.
- Vi ser frem til, at denne løsning snarest muligt bliver implementeret, så vi kan sikre alle bilister en tryg overfart. Indtil da vil vi fortsætte vores fartkontrol, lød det dengang.
Det er altså denne løsning, der nu er kommet.
Det er endnu ikke afgjort hvor mange stærekasser, der skal sættes op og ej heller præcist hvor, de skal placeres. Det er Vejdirektoratet, der står for den opgave.
Det er forventningen, at opsætningen sker i løbet af de kommende måneder.
Nu skal kønsanbefaling i fodbold til skelsættende afstemning
kopieret!
Skal en person, der biologisk er født som dreng, men som ikke identificerer sig som dreng eller mand, kunne spille med i breddefodboldens pige- eller kvinderækker?
- Ja, lyder essensen i et forslag, der lørdag er til afstemning i den største af de seks lokalunioner i Dansk Boldspil-Union (DBU): DBU Jylland.
De øvrige fem lokalunioner i DBU - herunder DBU Fyn - vil senere skulle tage stilling til emnet. Derfor er lørdagens afstemning noget, de andre lokalunioner og mange andre i dansk fodbold holder øje med.
Helt konkret lyder forslaget, at det fremover i breddefodbolden skal være muligt for en transkønnet, interkønnet eller nonbinær person selv at vælge, hvilket køn vedkommende spiller med.