Vesterby satte Danmarks bedste Ironman-tid - og hoppede på cyklen igen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske Michelle Vesterby er Danmarks hurtigste kvinde på Ironman-distancen. Lørdag slog hun danmarksrekorden med næsten 10 minutter.
Fynske Michelle Vesterby er Danmarks hurtigste kvinde på Ironman-distancen. Lørdag kom hun under 8 timer og 50 minutter som den første danske kvinde.
Denne artikel er redigeret siden udgivelsen, da Ironman Texas ikke anerkender lørdagens tider blandt deres egne løbsrekorder.
En tur op på toppen af Kilimanjaro har bragt Michelle Vesterby op på toppen af den danske Ironman-scene.
Lørdag kørte Vesterby den klart hurtigste tid af en dansk kvinde nogensinde, da hun gennemførte Ironman Texas i tiden 8 timer, 45 minutter og 47 sekunder. Det er næsten 10 minutter hurtigere end den bedste tid før lørdagens løb.
- Forholdene var helt perfekte i forhold til vejenes overflade og vejret. En del af cykelruten var på motorvejen, hvor jeg kunne ligge og hamre af sted uden sving. Det var megafedt, siger Michelle Vesterby til TV 2 SPORT.
Tvivl om resultatet
Efter den lynhurtige tid er der sået tvivl om værdien af Vesterby og de andre atleters præstationer i Texas, fordi Ironman Texas har meldt ud, at tiderne ikke ville tælle i løbets egne rekordbøger på grund af en forkortet cykelrute. Michelle Vesterby noterede 177 kilometer på sin cykelcomputer og fastholder, at hun har kørt den hurtigste danske tid, fordi der i Ironman-sammenhæng er en fast distance plus/minus en bestemt afstand, der gør det lidt lettere for arrangørerne at planlægge en rute i forhold til start, mål og skiftezoner.
- Der blev kørt ekstremt hurtige tider, og så begynder folk at sætte spørgsmålstegn. Det er sådan, det er. Jeg var også med, da der blev sat rekord sidste år (af Helle Frederiksen i Arizona, red.). Der har jeg stadig min Garmin-fil, som viser 178 kilometer på cykelturen.
- Lidt i provokation var jeg ude i går aftes og cykle tre kilometer i mørket. Min mand kørte bagved, og det tog 4 minutter og 42 sekunder. Lægger man det til min tid, så har jeg stadig kørt den hurtigste tid af en dansk kvinde. Og jeg havde virkelig ondt i benene, for det er jo ikke måden at gøre det på. Folk troede, jeg var komplet sindssyg. Men let it be. Jeg har kørt den hurtigste tid, konstaterer Vesterby.
Michelle Vesterby klar til VM på Hawaii
Med over 47 uger til starten på VM på Hawaii, har Michelle Vesterby sikret sig plads ved det prestigefyldte Ironman World Championship.
Som den første professionelle kvinde løb triatlet Michelle Vesterby mandag en startplads i hus, da hun sluttede som nummer fem ved Ironman Arizona.
Selvom femtepladsen ikke helt levede op til Vesterbys egne forventninger, overskygger glæden over at kunne gå en sæson i møde, hvor den vigtigste startplads er sikret, placeringen.
- Jeg havde håbet på en bedre placering, men tanken var bare ikke helt så fuld som jeg havde regnet med, siger Michelle Vesterby fra Arizona hvor hun stadig befinder sig.
Den fynske ironkvinde har haft en hård sæson, og det kunne mærkes i benene under gårdsdagens race.
- Jeg kører primært på rusen over min sejr ved Ironman Copenhagen i august og min fjerdeplads ved VM på Hawaii, men der skal selvfølgelig også være energi i kroppen for at det kan gå rigtig godt”, smiler Vesterby.
Der kæmpes hvert år om de eftertragtede pladser til det berømte VM på Hawaii lige til det sidste, og selv atleter, der betragtes som sikre på en startplads, må nogle år se skuffelsen i øjnene, når de ikke opnår kvalificering.
- Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til at starte sæsonen op med et helt andet fokus end at skaffe point til at kvalificere mig til Hawaii.
Selv kæmpede Michelle Vesterby i år med at få de sidste, vigtige point, og netop derfor er lettelsen og glæden over at kunne gå på juleferie med en startplads i lommen endnu større:
- Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til at starte sæsonen op med et helt andet fokus end at skaffe point til at kvalificere mig til Hawaii. Nu kan jeg i stedet fokusere på at køre de race der ligger bedst til mig og få bygget min sæson op på en måde, så jeg kan yde mit bedste til samtlige race, jeg vælger at køre henover sæsonen.
Bjergbestigning har hjulpet på resultaterne
En Ironman består af 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og 42,195 kilometer løb, hvorfor Vesterby naturligvis har trænet utallige timer i de tre discipliner. Men i år har hun også forsøgt sig med alternativ træning – hun har blandt andet besteget Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Og det har haft betydning for præstationerne i hendes sport, fortæller hun:
- Det her afbræk gjorde, at jeg har fået noget andet med i 'banken'. Jeg mener, Ironman er 80 procent mentalt og 20 procent fysisk. Min force er det mentale, og den del fik jeg virkelig styrket på Kilimanjaro.
Indtil lørdag var den hurtigste danske tid sat af Helle Frederiksen, der i sin debut var 8 timer, 55 minutter og 35 sekunder om at gennemføre Ironman Arizona i 2017.
Michelle Vesterby måtte udgå ved ironman-VM: - Jeg begyndte at kaste op
Michelle Vesterby levede ikke op til forventningerne ved ironman-VM på Hawaii. Hun blev syg undervejs.
Maja Stage Nielsen kom ind som bedste dansker ved ironman-VM på Hawaii, men det største danske håb, fynske Michelle Vesterby, udgik.
I en video på sin Facebook-side siger hun, at hun havde rigtig dårlig dag og blev syg undervejs.
- Kroppen ville ikke, hvad hjernen ville i dag. Jeg er virkelig skuffet. Jeg sigtede efter podiet. Jeg ville gerne have afsluttet det hele af respekt for sponsorer og konkurrenter. Jeg ved ikke, hvad der var galt, men jeg begyndte at kaste op. Jeg havde ikke benene og kræfterne. Jeg lover jer, at jeg kommer tilbage, siger Vesterby blandt andet i videoen.
Den danske triatlet Maja Stage Nielsen blev natten til søndag nummer 12 ved ironman-VM på Hawaii. Dermed er hun også sluttet som bedste dansker i konkurrencen. Maja Stage Nielsen kom ind i tiden 9 timer og 25,38 minutter.
Schweiziske Daniela Ryf vandt løbet for tredje gang. Det skete i tiden 8 timer og 50,47 minutter.
På forhånd var Michelle Vesterby spået den bedste chance for en topplacering blandt danskerne.
Vesterby var endda blandt medaljekandidaterne, men det blev altså Maja Stage Nielsen, som er med for første gang, der leverede det bedste danske resultat.
Stage Nielsen er tidligere landsholdsspiller i golf. Inden ironman-VM fortalte hun, hvor meget hun glædede sig til at prøve kræfter med den hårde konkurrence på Hawaii.
- Jeg er ikke kun kommet for at være turist. Det handler om at gøre mit absolut bedste, og se hvor langt det rækker, sagde Maja Stage Nielsen.
- En ting er sikkert. Det her skal ikke være en engangsoplevelse, og jeg kommer med en tro på, at jeg kan gøre mig gældende blandt de bedste i verden, sagde danskeren.
Og det gik altså i opfyldelse natten til søndag dansk tid, da hun blev nummer 12 ved ironman-VM.
Hos mændene vandt den 31-årige tysker Patrick Lange i tiden 8 timer og 1,40 minutter.
TV 2 SPORT har talt med direktøren i Dansk Triatlon Forbund, der dog ikke ønsker at forholde sig til en eventuel danmarksrekord.
- Vores holdning er, at vi operere med hurtigste tid. Vi noterer os også gerne, at Michelle har kørt hurtigere end nogen anden dansk kvinde. Men vi noterer også, at tiderne fra Texas ikke tæller i deres egne rekordlister, siger Morten Fenger til TV 2 SPORT og uddyber:
- Der er så meget, der spiller ind, og derfor er det meget svært at forholde sig til rekorder. Det kan være, der er mange på ruten, som kan skabe lidt læ – og nogle steder må man være tættere på konkurrenter end andre steder. Det kan også være, man kan vinde lidt ved at løbe omgange i stedet for én lang rute.
Vesterbys anstrengelser rakte desuden til en fjerdeplads i Ironman Texas, der er det det nordamerikanske mesterskab. Vinderen blev Melissa Hauschildt, der kom i mål i tiden 8 timer, 31 minutter og 4 sekunder.