29. maj. 2019 kl. 19:25

DF'er mødes med Vollsmosedrenge: Noget er galt, når her ingen valgplakater er

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Folketingskandidat Carsten Kudsk (DF) mener ikke, at han har mulighed for at hænge valgplakater op i Odense-bydelen Vollsmose. Nu hjælper unge beboere fra bydelen ham.

To kontraster mødtes onsdag eftermiddag, da Carsten Kudsk fra Dansk Folkeparti hængte DF-valgplakater op i Vollsmose med Ibrahim El-Hassan og Walid Zaabalami ved sin side.

Mødet kom i stand efter et debatmøde, hvor de to unge mænd fra Vollsmose tilbød at hjælpen folketingskandidaten med hans valgkamp.

- Jeg kan ikke gå ud og hænge min valgplakat op i Vollsmose, før der kommer en med en baseballkølle og beder mig om at pille den ned.

Sådan sagde Carsten Kudsk til et debatmøde arrangeret af TV 2/Fyn på Tietgen Handelsgymnasium i Odense torsdag aften.

Læs også: DF’er tør ikke hænge valgplakater op - nu vil tre Vollsmose-drenge hjælpe ham
Gå tilbage Del
24. maj. 2019 kl. 5:16

DF’er tør ikke hænge valgplakater op - nu vil tre Vollsmose-drenge hjælpe ham

Folketingskandidat Carsten Kudsk (DF) mener ikke, at han har mulighed for at hænge valgplakater op i Odense-bydelen Vollsmose.

Det fortalte han under et debatmøde på Tietgen Handelsgymnasium i Odense torsdag aften.

- Jeg kan ikke gå ud og hænge min valgplakat op i Vollsmose, før der kommer en med en baseballkølle og beder mig om at pille den ned, sagde folketingskandidat Carsten Kudsk.

“Jeg kan ikke gå ud og hænge min valgplakat op i Vollsmose, før der kommer en med en baseballkølle og beder mig om at pille den ned”

— Carsten Kudsk, Dansk Folkeparti

Tilbud fra unge Vollsmose-beboere

Vollsmose-beboerne Ibrahim El-Hassan, Mohammad Jundiyen og Walid Zaabalami, der bor i Birkeparken og Fyrreparken i Vollsmose, var med som tilskuere under debatmødet.

De har et tilbud på DF-politikeren.

- Vi tilbyder som unge fra Vollsmose at hjælpe Carsten med at hænge hans valgplakater op i Vollsmose og på den måde vise den demokratiske ret, alle politikere har, siger Ibrahim El-Hassan.

DF'er: Rigtig flot

Det bliver positivt modtaget af folketingskandidaten.

“Vi tilbyder som unge fra Vollsmose at hjælpe Carsten med at hænge hans valgplakater op i Vollsmose og på den måde vise den demokratiske ret, alle politikere har”

— Ibrahim El-Hassan, Vollsmose-beboer

- Det er et rigtig flot tilbud. Det gør også, at jeg tænker: Hold da fast. De sender et signal om, at jeg er acceptabel til at hænge valgplakater op, så vi også en anden gang kan få mulighed for at hænge valgplakater op, siger Carsten Kudsk.

TV 2/Fyn har fået lov til at komme med Carsten Kudsk og de unge Vollsmose-beboere ud at hænge valgplakaterne op.

Den udtalelse reagerede Ibrahim El-Hassan og Walid Zaabalami på. De to mænd var blandt tilhørerne til debattem og de tog initiativ til at mødes med Carsten Kudsk for at bevise, at man ikke skal frygte at hænge valgplakater op i bydelen.

- Alle har ret til at sætte valgplakater op. Det er en del af ytringsfriheden, og det viser vi nu. Jeg vil gerne vise Carsten, at Vollsmose er meget mere end det negative, man ofte hører, siger Ibrahim El-Hassan.

Ingen DF-valgplakater i Vollsmose

Ophængningen af plakaterne fandt sted onsdag eftermiddag.

Ibrahim El-Hassan bemærkede, at der ikke hængte nogen DF-plakater i Vollsmose i forvejen.

- Hvorfor hænger der ikke en eneste af jeres valgplakater her i Vollsmose i år, spurgte han Carsten Kudsk.

- Jeg tror, folk er bange, svarer Carsten Kudsk og refererer til en epiode, hvor Dansk Folkeparti Ungdom i Odense hængte valgplakater op til EU-valget og blev truet med et baseballbat.

Læs også: Frivillige fra Dansk Folkeparti truet mens de hængte valgplakater op
Gå tilbage Del
4. maj. 2019 kl. 17:30

Frivillige fra Dansk Folkeparti truet mens de hængte valgplakater op

Simon Læssøe

Lørdag klokken 12 blev EU-valgkampen officielt sat i gang, og siden da har det været tilladt at hænge EU-valgplakater op i lygtepæle landet over.

Men fire frivillige fra Dansk Folkeparti i Odense fik en yderst ubehagelig start på valgkampen, da de var i færd med at hænge valgplakater op på Nyborgvej i Odense.

Her blev de nemlig tre gange udsat for trusler, mens de hængte plakater op for Dansk Folkepartis kandidater til Europaparlamentet.

Fyns Politi bekræfter episoden, som nu er ved at blive efterforsket.

- Mændene siger, at Dansk Folkeparti ikke er velkomne i området, og at deres plakater vil blive revet ned. Derefter vælger de fire frivillige hjælpere at forlade stedet. Det er en trusselssag, og der er optaget en rapport omkring det, som vi efterforsker på, forklarer vagthavende ved Fyns Politi Kenneth Taanquist.

- Pil det lort ned

TV 2/Fyn har været i kontakt med én af de frivillige fra Dansk Folkeparti, som var vidne til episoden lørdag eftermiddag, men som ønsker at være anonym.

Hun forklarer, at der var i alt tre episoder, hvor de følte sig utrygge, mens de hængte plakaterne op i området omkring Nyborgvej og Korsløkkeparken i Odense.

De to første tilfælde drejer sig om to mænd, som uafhængigt af hinanden siger til de frivillige, at de “ikke er velkomne her”, og at de skal pille plakaterne ned.

Maskeret mand med køllelignende genstand

Det er dog den tredje episode, som for alvor gjorde indtryk på de frivillige fra Dansk Folkeparti.

Kort forinden havde kvinden hentet sin søn, som indtil da havde sovet middagslur i kvindens bil.

- Min kæreste forlader gruppen for at gå op og holde øje med bilen, som holder 50-100 meter derfra. Da han går fra gruppen, kommer der en fuldt maskeret mand frem fra blokkene og råber “pil det lort ned, eller vi smadrer jer!”

- Jeg siger, at vi gerne må hænge plakaterne op, men han svarer, at vi ikke er velkomne. Han siger igen “pil det lort ned, eller jeg smadrer jer!”

Ifølge kvinden havde den maskerede mand en køllelignede genstand i den ene hånd, som han pegede på gruppen med. Det er også noteret i politiets rapport om hændelsen.

- Han peger på os med staven og siger: “Vær glade for, I havde et barn med, ellers havde jeg smadret jer.”

Herefter forlader de frivillige fra Dansk Folkeparti stedet og kontakter politiet.

Vækker vrede i DF-toppen

Dansk Folkepartis fynske folketingsmedlem Alex Ahrendtsen er vred over episoden, som de frivillige fra partiet har været udsat for.

- Jeg synes, det er noget svineri. Det er helt almindelige mennesker, som bruger deres fritid på at hænge plakater op. Hun har sit barn med, og de hænger plakater op på offentlig vej. Jeg håber, politiet får fat på dem, siger Alex Ahrendtsen.

Episoden sker samme dag som der blev kastet sten ind ad vinduet i det hus i Odense, hvor byrådsmedlem Susanne Crawley (R) bor med sin familie.

Men den episode fandt sted på Nyborgvej i Odense - og ikke i Vollsmose, fortalte Ibrahim El-Hassan.

Han håber, at omtalen af Vollsmose-bydelen kan blive mere nuanceret.

- Hvis der sidder en hr. og fru Jensen i udkanstdanmark og ser debatten på Tietgen Handelsgymnasium, og ikke har været i Vollsmose, vil de måske sluge det hele råt. Derfor er det vigtigt, at man fortæller om de epiosoder, der rent faktisk sker og ikke overtolker, siger han.

Efter onsdagens aktion hænger der nu 28 valgplakater med Carsten Kudsk på Vollsmose Allé i Odense. Den udstrakte hånd fra de to lokale beboere har gjort indtryk på folketingskandidaten.

- Jeg håber, at det her kan få nogle DF'er til at tænke: Hov, man kan godt hænge valgplakater op herude, siger han.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 6:47
Fyn
Kort nyt

Bander snyder politiet med selvdestruerende telefoner

LYT
Del

Narkosælgere og bandekriminelle har fået et modtræk til politiets systemer, til at låse telefoner op. En telefon der hedder “Stellar”, som selvdestruerer hvis politiet forsøger at åbne den, markedsføres i chatgrupper for kriminelle, skriver Radar.dk.

De kriminelle kan også selv slette al data på telefonen ved fem tryk på power-knappen. Og skulle man risikere at blive fanget, så kan ens venner ‘fjern’-slette ens data via egne telefoner.

- I kombination med, at de kriminelle nok opererer i lande, hvor man ikke respekterer retskendelser, så kan det sætte politiet skakmat, siger Lene Wacher Lentz, der forsker i cybercrime og politiets digitale efterforskning på Aalborg Universitet.

28. nov. 2024 kl. 6:18
Fyn
Kort nyt
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Blæst giver udfordringer på flere fynske broer

LYT
Del

Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.

På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.

Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.

Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.

28. nov. 2024 kl. 6:14

Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever

LYT
Del

Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.

Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.

- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.

Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.

"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."

Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.

Anonymisering

TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.

/

Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.

- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.

En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.

Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.

Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.

- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.

Digitale angreb

Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.

- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.

Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.

- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.

Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.

/

Medhold fra kommunen

For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.

- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen

Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.

Screendump

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder

- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.

En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.

Tør ikke række hånden op

Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.

Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.

- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.

- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.

Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.

28. nov. 2024 kl. 6:12
Fyn
Kort nyt

Regnfuld start på dagen - men så kommer vejrskifte

LYT
Del

Den kraftige regn fra i nat stilner af i løbet af morgenen, oplyser TV 2 Vejret.

Temperaturerne vil ligge på mellem fem og seks grader i løbet af dagen.

Vinden vil være frisk fra nordøst først på dagen, men den aftager og bliver svag fra nordvest hen mod aftenen.

Fra torsdag eftermiddag vil regnen være helt ophørt, og enkelte steder vil solen sågar bryde gennem skydækket.

I aften og i nat holder det tørt, og temperaturerne vil falde med en enkelt eller to grader.

27. nov. 2024 kl. 22:54
Fyn
Kort nyt

Hardhitter går i kødet på rådmand

LYT
Del

Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her