Gymnasieelever: Hvorfor diskutere pension, hvis jorden går under?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Gymnasieelever på Tornbjerg Gymnasium efterspørger øget fokus på klimaet i valgkampen.
Gymnasieelever på Tornbjerg Gymnasium mener, at klimaet er det vigtigste emne i valgkampen.
- Hvis vi ikke har et fokus på klimaet, så bliver tidshorisonten på alle de andre ting utrolig begrænset, siger 18-årige Markus Maagaard, der snart skal stemme for første gang.
Unge studerende slår fast: - Det vigtigste tema er klimaet
Klima, klima, klima. De unge studerende i gågaden i Odense er ikke i tvivl om, hvad der er vigtigst i valgkampen.
Danskerne skal til folketingsvalg grundlovsdag, og ganske kort tid efter valget var udskrevet på Christiansborg i København, kunne det mærkes i gågaden i Odense, hvor valgkampen officielt gik i gang med flyers og politikere i gadebilledet.
TV 2/Fyn spurgte en række unge studerende, hvilket tema der er det vigtigste i valgkampen: Alle svarede klimaet.
- Vi bliver nødt til at gøre noget for vores miljø, siger Maja Ravn fra Odense.
- Vi skal fokusere på et meget bedre klima, så verden ikke dør. Især det med plastik. Der ligger rigtig meget plastik i havene, tilføjer Linea Larsen, der bor i Kerteminde.
Klima er en kæmpe udfordring
Også Sofie Heldarskard, der studerer i Odense, nævner klima som det vigtigste tema.
- Det er en kæmpe udfordring lige nu, siger Sofie Heldarskard.
Spørger man den lidt ældre del af generationen, får man muligvis nogle andre svar.
Efterlønner nævner nedslidte
Efterlønner Hans Berkowitz fra Odense nævner eksempelvis ingenting om klimaet. Til gengæld nævner han de aktuelle forhandlinger om pension og nedslidning.
- Vi skal have gjort noget godt for blandt andre pensionister eller dem, der er nedslidte. Jeg kan ikke se nogen forskel på det, vi har i dag, og det, regeringen er ved at gennemføre sammen med Radikale og Dansk Folkeparti. Det er simpelthen noget juks, de har lavet, siger Hans Berkowitz.
Danskerne skal stemme ved folketingsvalget 5. juni. Inden da skal der også stemmes til europaparlamentsvalget 26. maj.
Sammen med de øvrige elever på Tornbjerg Gymnasium var han til valgdebat onsdag, hvor et panel af politikere diskuterede forskellige emner. Blandt andet debatterede politikerne pensionsalder og integration. Men adspurgt om, hvad der er det vigtigste emne i debatten, var miljø og klima suveræn topscorer blandt de unge.
- Jeg synes, miljø er rigtig vigtigt. Mest fordi jeg lever på jorden og godt vil blive ved med at leve på jorden, siger Frederikke Madsen.
Blandet vurdering af klimaambitioner
Mens nogle af gymnasieeleverne kritiserede politikerne for at fokusere for lidt på klima, var andre mere optimistiske.
- Ærligt talt synes jeg, at der er mange politiske partier og partiledere, som er gode til at tage det her emne op til debat, siger Joakim Præst på 17 år.
Han synes dog, det er ærgerligt, når også den bliver koblet sammen med debatten om integration.
De unge er klar til valgkamp:
- Det er ligesom juleaften
I samme øjeblik, som statsministeren trykkede på valgknappen, væltede de unge partisoldater ud i gågaderne.
5. juni er ikke bare grundlovsdag og fars dag. Det er også dagen, hvor danskerne skal stemme til folketingsvalget, som statsministeren udskrev tirsdag eftermiddag.
Og i samme sekund strømmede DSU'er og VU'er ud på gågaden i Odense for at dele flyers og slikposer ud til vælgerne.
- Hej, må jeg ikke lige række dig sådan én her?
Sebastian Nielsen, DSU'er fra Kerteminde, var tilfældigt i Odense, da valget blev udskrevet.
- Vi var i gang med at rydde op i vores lokaler, og så slog alle folk pludselig på tråden med, at nu havde "ham den lille" udskrevet valg. Og så er det bare med at komme i gang og dele det gode budskab ud.
Også Nadja Larsen, der er formand for VU i Odense, strøg ud på gågaden i Odense sammen med en håndfuld VU-kolleger.
- Det er helt vildt spændende. Det er ligesom juleaften. Man skynder sig ud fra sin lejlighed og ned i valgbutikken.
De næste fire uger får ungdomspartierne nok at se til med valgplakater, flyers og valgmøder.
- De næste uger bliver meget hektiske, når man skal have det hele til at passe sammen med studie og job og så køre valgkamp. Men hvis vi kan få en rød regering, så er det det hele værd, siger Sebastian Nielsen.
- Når man spørger en mand som Rasmus Paludan om hans mening, kan han koble alting op på integration og udlændinge - også det med klima. Det hænger bare ikke sammen. Udlændinge er ikke årsag til, at vi har et dårligt klima, siger han.
Ligesom ham var mange andre glade for, at klimadebatten fylder mere nu end tidligere, mens troen på konkret handling var mindre.
- Det er en af topprioriteterne for de fleste politikere, men jeg ved ikke, hvor meget de vil gøre ved det, når de rent faktisk bliver valgt ind, siger Frederikke Madsen på 18 år.
Svært at forholde sig til pension
For gymnasieeleverne Laura Dalsgaard og Andrea Møller Wehner på henholdsvis 19 og 18 år er pensionsdebatten slet ikke det, der fylder mest.
- Det er super svært for os at forholde os til, fordi det er så langt ude i fremtiden, siger Laura Dalsgaard, inden Andrea Møller Wehner tilføjer:
- Specielt, når vi ikke har været på arbejdsmarkedet endnu og egentlig ikke selv kan mærke, hvornår vi føler, det ville være passende for os at gå på pension. Vi har jo ikke nogen erfaring.
Overrasket over de unges udmelding
At en del af eleverne på Tornbjerg Gymnasium mener, at debatten om pension overskygger den om klimaet, kommer bag på Karsten Hønge (SF), der var blandt deltagerne i paneldebatten.
- Det er jeg oprigtigt overrasket over. Hvis man følger de store diskussioner i medierne, er det i høj grad klimaet. Men der skal da være plads til at diskutere andet end klima, sagde han inden valgdebatten.
Fynske Europa-kandidater ærgrer sig over dobbeltvalg
Det er ikke nogen overraskelse, at vi skal stemme til Europaparlamentet. Men med tirsdagens offentliggørelse af folketingsvalget frygter fynske kandidater til Europaparlamentet at blive overset.
Det er kun kandidaterne til det kommende europaparlamentsvalg, der hænger i lygtepælene, men da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag eftermiddag udskrev valg, kom al fokus straks på folketingsvalget.
Og det kan blive et problem for de fynske kandidater til Europaparlamentet.
- Jeg er sådan set glad for, at der er udskrevet folketingsvalg. Det trænger vi til. Men jeg må også sige, at jeg personligt er en smule ærgerlig over, at vi skal have de to valg oveni hinanden, for jeg tror, det går ud over både mediedækningen og interessen for europaparlamentsvalget, siger Christel Schaldemose, der er kandidat til Europaparlamentet for Socialdemokratiet.
For når vi skal til stemmeboksene søndag 26. maj for at vælge, hvem der skal repræsentere os i Europa, så er valgkampen til samtidig Folketinget i sin afsluttende fase.
Derfor frygter de fynske europaparlamentskandidater at blive overset.
- Jeg er ikke ked af, at vi skal til valg. Det er jo dejligt. Men jeg ville have ønsket, at de (valgene, red.) havde ligget hver for sig, siger Christel Schaldemose.
Også Karsten Hønge (SF), der både er kandidat til Folketinget og Europaparlamentet, ærgrer sig over, at de to valg falder sammen.
- Jeg synes, det er lidt synd, fordi europaparlamentsdebatten nu har risiko for at blive overset, når folketingsvalget også kører, siger Karsten Hønge.
Fordele og ulemper
Selvom politikerne helst havde undværet et dobbeltvalg, handler det nu om at finde fordelene. Det mener blandt andre den konservative fynske spidskandidat til Europaparlamentet Pernille Weiss.
- Der bliver kamp foran kameraet, men jeg ser flere fordele end ulemper, for landet, gaderne og de sociale medier har masser af plads til snak med vælgerne, forklarer den konservative spidskandidat.
Også Karsten Hønge vil forsøge at udnytte sammenfaldet af de to valgkampe.
- Vi skal gøre os umage for at finde og fortælle om de overlap, der er mellem valget til Folketinget og valget til Europaparlamentet. Klima og ulighed er jo oplagte eksempler på politiske emner, som er vigtige både nationalt og internationalt, siger Karsten Hønge.
Fortsætter ufortrødent valgkamp
Selvom der altså allerede er kamp om taletiden og vælgernes interesse, har kandidaterne ikke tænkt sig at give op. Tværtimod.
- Jeg er ude at køre valgkamp. Jeg elsker valgkamp og har selvfølgelig tænkt mig at fortsætte med det, siger Christel Schaldemose (S).
Også den konservative Pernille Weiss arbejder videre med valgkampen.
- Jeg fortsætter og forstærker den i forvejen store aktivitet rundt i Danmark til virksomhedsbesøg, debatter og på gågader - og så i aviser og på sociale medier, siger Pernille Weiss.
Alligevel roste han de unge for deres engagement i klimaet.
- Jeg tror, ungdommen er god til at gå forrest. De ved, at hvis de ikke skal stå i vand til knæene om nogle generationer, er vi nødt til at gøre noget.