Løkke efter Vollsmose-spørgsmål: - Hva’ f… er det for et land at leve i?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Under sit besøg på Fyn fortalte Lars Løkke Rasmussen om sit møde med en bandeleder i Vollsmose. Han forklarer, hvorfor 1.000 boliger skal rives ned i ghettoen.
Lars Løkke Rasmussen (V) var torsdag eftermiddag på besøg på Tietgen Handelsgymnasium i Odense, hvor han svarede på spørgsmål fra fynboerne.
Ordblinde Emilie til Mette Frederiksen:
- Jeg føler mig som hende den dumme
15-årige Emilie Frederikke Larsen er ordblind. Onsdag fortalte hun Socialdemokratiets formand om sine udfordringer. Det fik Mette Frederiksen til at lufte nye tiltag i gymnasierne.
- Jeg har nogle drømme. Jeg vil godt gå på stx og læse på universitet, men det er rigtig svært.
Onsdag aften fortalte 15-årige Emilie Frederikke Larsen Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen om de udfordringer, hun møder som ordblind. Hun mener ikke, at hun får den hjælp, som hun har krav på. Det drejer sig blandt andet om længere tid til opgaver i skolen og computerprogrammer.
- Jeg ser gentagne gange, at jeg ikke får den hjælp. Den er svær at få, fortalte hun.
Mette Frederiksen mødte 15-årige Emilie Frederikke Larsen til TV 2/Fyns og Fyens Stiftstidende arrangement på Storms Pakhus.
- Når jeg arbejder i grupper, så føler jeg mig virkelig som hende den dumme, forklarede Emilie Frederikke Larsen.
Det gjorde et tydeligt indtryk på statsministerkandidaten.
- Jeg bliver rigtig ærgerlig over det, du fortæller. Der er mange, der slås med ordblindhed. Og vi ved i dag, at hvis man får den rigtige hjælp, så behøver ordblindhed overhovedet ikke at være en begrænsning.
Mere tid til gymnasiet
Mette Frederiksen åbnede også op for en potentiel løsning til Emilie Frederikke Larsen. Den socialdemokratiske partiformand vil trække på erfaringerne med Team Danmark-linjerne på danske gymnasier. Her har eleverne fire år til at gennemføre ungdomsuddannelsen i stedet for tre.
- Nu lufter jeg bare lige en tanke, sagde socialdemokraten og tilføjede:
- Måske skulle vi vende det på hovedet. Hvis man er udfordret med ordblindhed eller sociale problemer, så fik man mulighed for at tage uddannelsen over længere tid.
Tiltaget skal hjælpe elever som Emilie Frederikke Larsen.
- Vi giver en mulighed til dig, som gerne vil være dygtig og dig, som har alle forudsætninger for at blive dygtig, understregede Mette Frederiksen.
Og ifølge Emilie så kan det være et skridt i den rigtige retning.
- Hvis jeg får et ekstra år til at få en god afsluttende eksamen, så lyder det okay, forklarede hun til Mette Frederiksen.
Efter arrangementet spurgte TV 2/Fyn Emilie Frederikke Larsen om forslaget fra partiformanden.
Hvad tænker du om Mette Frederiksens svar?
- Jeg synes, det var okay med et ekstra år. Men udover ekstra tid skal der også en ekstralærer til, sagde hun og tilføjede:
- Men der er også brug for, at skolerne overholder reglerne.
Torsdag gæster Lars Løkke Rasmussen. Du kan stille ham et spørgsmål her.
Et spørgsmål fra Sebastian Jensen fra Odense lød: Hvordan vil du rydde op i alle de kaotiske tilstande, som mange mennesker bliver berørt af, fordi ghettopakkerne går ud over alle og ikke kun dem, der ikke vil integrationen?
I maj kom det frem, at 1.000 almene familieboliger i Vollsmose skal rives ned fra 2020, og beboerne derfor skal flytte.
- Det er en kæmpe plan. Det kommer til at påvirke nogle mennesker. Det er også derfor, at det ikke bare lige er noget, vi gør hen over natten. Det er noget, vi gør i samarbejde med kommunen og boligselskaberne, og så skal man bare få lavet den mest fornuftige plan for, hvornår de enkelte ejendomme skal rives ned, så man i god tid, inden det sker, sørger for, at folk bliver genhuset, svarer Lars Løkke Rasmussen.
Gangster tog imod statsministeren
Ifølge Venstres formand er Vollsmose-planen en god løsning, for der skal ske noget i den odenseanske ghetto.
- Da jeg besøgte Vollsmose sidst, tror jeg, det var meningen, at borgmesteren eller en udvalgsformand skulle tage imod mig. Det var det ikke, fortæller Lars Løkke Rasmussen.
- Det var gangsterlederen. Han stak hånden ud foran de andre: “Velkommen til Vollsmose”, sagde han. Hvad f… er det for et land at leve i, hvor statsministeren bliver modtaget af en gangster i et boligområde? Det er da langt ude. Det vil jeg ikke finde mig i. Det er vi nødt til at gøre noget ved.
Afsløring: Se, hvor og hvornår 1.000 Vollsmose-boliger rives ned
Nedrivningen af boliger i Vollsmose starter allerede i 2020. 1.000 boliger forsvinder, men kommunen og boligforeninger vil bygge 1.000 nye boliger andre steder i Odense.
Nedrivningen af boliger i Vollsmose starter i Fyrreparken allerede i 2020. Og når vi når til 2029, vil 1.000 almene familieboliger i det belastede boligområde være væk. Det fremgår af den plan, som Odense Kommune og de almennyttige boligselskaber Civica og Fyns Almennyttige Boligseskab (FAB) tirsdag præsenterer for beboerne i området.
En plan som TV 2/Fyn er i besiddelse af.
De 1.000 boliger, der skal fjernes, er fra Fyrreparken, Birkeparken, Bøgeparken, Granparken, Lærkeparken og Egeparken. De største klynger er i Bøgeparken, hvor der skal rives 287 boliger ned, og i Birkeparken, hvor der forsvinder 200 familieboliger.
I Bøgeparken starter nedrivningen i fjerde kvartal i 2021, imens nedrivningen i Birkeparken starter i tredje kvartal af 2022.
Nedrivningerne er en del en stor plan for omlægningen af Vollsmose - også kaldet "Den sidste Vollsmoseplan". Planen skal sikre, at Vollsmose i 2030 har en andel af almene familieboliger på 35 procent. I dag er 76 procent af boligerne i Vollsmose almene familieboliger. Dermed vil området leve op til den aftale fra Christiansborg, som kræver, at Odense Kommune nedbringer antallet af almene boliger til maksimalt 40 procent.
I stedet skal dele af arealerne sælges til private, og planen er, at der skal bygges 1.600 private boliger i området.
Planen vedrører ikke "haverne", som er Tjørnehaven, Slåenhaven og Hybenhaven, da Vollsmose i denne plan er indgrænset til de seks "parker" og Vollsmose Torv. Det er dette område, som er det hårde ghettoområde.
Planen er udviklet af udviklingsbestyrelsen som består af formænd og næstformænd for Civica og FAB samt medlemmerne af Odense Kommunes Økonomiudvalg.
To højhuse bevares
Flere af de velkendte boligblokke langs Vollsmose Allé og Åsumvej skal rives ned og erstattes af private boliger. Men ifølge planen skal de to højhuse i Egeparken og Birkeparken bevares.
Til gengæld forpligter Civica og FAB sig til at renovere og omdanne højhusene. De skal bagefter være "stærke symboler på Fremtidens Vollsmose". Hvad det indebærer, kan man ikke læse ud fra den plan, som TV 2/Fyn er i besiddelse af.
De ni principper for udviklingen af Vollsmose
- Gennemgående trafik: Før trafikken igennem i stedet udenom kvarteret
- Gaderum: Etabler gader med fortove og orienter bygningerne mod gaderne i stedet for landskabet
- Mulit-funktionalitet: Bland flere fuktioner i den enkelte bygning
- Multi-typologi: Byg mere og byg mange slags
- Skala: Indefør en menneskelig skala i både det enkelte byggeri og i bydelens løsninger
- Kvalitet: Byg i mange materialer
- Uderum: Afskaf ingenmandsland
- Nye destinationer: Etabler destinaitoner, så folk udefra har en grund til at komme til området
- Signalværdi: Skab identitet gennem stærk arkitektur
Alle familier skal vurderes
Når der rives 1.000 familieboliger ned, venter der også en stor opgave med at sikre en bolig til de familier, som mister deres hjem. I aftalen kan man læse, at det er boligforeningerne selv, der har ansvaret for at sikre genhusning af familierne.
For Civicas vedkommende er der 774 familier, der skal genhuses. FAB skal sikre tag over hovedet til 226 familier.
Ifølge planen vil de familier, der ryger ud af Vollsmose formentlig ikke have råd til at flytte tilbage, når de nye boliger i området er opført. De to boligselskaber vil sammen med Odense Kommune strategisk placere familierne i forskellige boligområder, og hver enkelt familie vil blive vurderet, inden man beslutter, hvor de bliver tilbudt genhusning.
Det skal sikre, at andre udsatte boligområder i Odense ikke bliver nye "hårde ghettoområder".
Men én ting er genhusning, en anden ting er permanente boliger til de 1.000 familier, der mister deres hjem. Og ifølge planen, skal der bygges 1.000 nye almene familieboliger andre steder i Odense. I planen står der: "Vi, Odense Kommune, Civica og FAB, har indgået en 1:1 aftale om ertsatningsboliger, så der bliver opført en ny almen bolig i Odense for hver bolig, der rives ned i Vollsmose."
Hvor boligerne skal bygges, fremgår ikke af planen.
Her er de 1.000 boliger, der skal rives ned
- Granparken: 160 boliger
- Lærkeparken: 136 boliger
- Fyrreparken: 26 boliger
- Egeparken: 191 boliger
- Bøgeparken: 287 boliger
- Birkeparken: 200 boliger
Kilde: Odense Kommunes udviklingplan for Fremtidens Vollsmose
Letbanen skal tiltrække investorer
Skal hele planen for Vollsmose blive til virkelighed, kræver det politisk opbakning til letbanens etape II.
Planen lægger op til, at letbanen løber igennem Vollsmose og får hele syv stop i området. Og letbanen kan være nøglen til at lokke de store pengepunge til Vollsmose. I planen står der: "... at letbanens anden etape gennem Vollsmose kan have en afgørende betydning for tiltrækning af private investorer."
Målsætningerne for "Den Sidste Vollsmoseplan"
- Et bedre uddannelsesniveau
- Et rigere forenings- og fritidsliv
- Flere virksomheder og arbejdspladser
- En generelt bedre tilknytning til arbejdsmarkedet
- Skoler og dagtilbud med høj kvalitet
- Mere sundhed
- Mere tryghed
- Mindre kriminalitet
Kilde: Odense Kommunes udviklingplan for Fremtidens Vollsmose
Investorer og repræsentantskaber bliver altafgørende
Skal planen blive til virkelighed, er der flere bump på vejen, der skal passeres. Blandt andet kræver det, at private investorer kan se en idé i "Fremtidens Vollsmose". For uden investorer, ingen Vollsmose-plan.
Siden efteråret 2018 har der været dialog med unavngivne investorer, og målet er, at der allerede i efteråret 2019 skal indgås forpligtende partnerskabsaftaler med disse.
De to boligforeninger Civica og FAB skal også inddrage beboerne i planerne. Ifølge beboerdemokratiet skal helhedsplanerne for boligområderne nemlig til afstemning blandt de der bor der.
Tavshed fra de tre aktører
TV 2/Fyn har været i dialog med både Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab. De ønsker ikke at kommentere historien. Det samme gælder medlemmerne af kommunens økonomiudvalg. Fra Odense Kommune har vi dog fået følgende citat fra borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- Fremtidens Vollsmose kommer til at byde på meget store forandringer - ikke mindst for de 7.700 beboere. Beboerne har krav på - som de første - at få at vide, hvad deres fremtid bliver. I min verden står det over TV2 Fyns og andre mediers nyhedstrang til at offentliggøre lækket fortroligt materiale. Og jeg vil bede pressen om at tænke sig godt og grundigt om. Pressen er jo ikke i stand til at give beboerne svar på de spørgsmål, der helt naturligt vil rejse sig, hvis man får at vide, at ens bolig skal rives ned. Det kan FAB og Civica. Derfor er beboerne indkaldt til informationsmøde, så de som de første kan få klar besked og svar på eventuelle spørgsmål. Jeg taler gerne med pressen, når beboerne er blevet informeret tirsdag aften.
Til ovenstående udtaler TV 2/Fyns direktør, Esben Seerup:
- TV 2/Fyns fornemmeste opgave er at informere fynboerne om de væsentlige, relevante og samfundmæssige historier på Fyn. Når vi kommer i besiddelse af materiale, der tegner fremtiden for Danmarks største såkaldte ghetto, så er det vores forpligtelse at informere om det. Vollsmose har været symbolet på de udfordrede boligområder gennem mange år. Der er lavet et hav af planer og flere politikere har aktivt brugt Vollsmose som et eksempel på en bydel, hvor handling er nødvendig. Nu ligger der en plan, og den er TV 2/Fyn i besiddelse af. Derfor vælger vi at bringe historien til de mange fynboer, der har en interesse i samfundet og dermed Vollsmose. Vi forbereder også de beboere, der vil til informationsmøde i morgen på, hvilke boliger som politikerne ønsker at rive ned. Dermed vil de borgere være bedre i stand til at stille kvalificerede spørgsmål til borgmesteren tirsdag aften.
1.000 boliger skal rives ned
Nedrivningerne er en del af en stor plan for omlægningen af Vollsmose - også kaldet "Den sidste Vollsmose-plan". Planen skal sikre, at Vollsmose i 2030 har en andel af almene familieboliger på 35 procent.
- Vi er nødt til at rive noget ned. Vi er nødt til at bygge noget op, fastslår Lars Løkke Rasmussen.
Kræver det, at man river 1.000 familieboliger ned?
- Ja.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Følg juletrafikken her - video viser meget tæt trafik på Storebæltsbroen
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene** mest tilfredse** med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Vejrtendens fortsætter 2. juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her