Emballagen skal splittes ad: Firmaer står i vejen for affaldssortering
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Mange varer på supermarkedets hylder er pakket ind i flere slags materialer. Og det gør det svært for forbrugeren at sortere sit affald, så det kan blive genanvendt til glæde for miljøet.
I køkkenet i Søllinge står Elin Søndergaard og pakker sin nye håndmixer ud af emballagen.
“Der er en risiko for, at man siger: "I dag gider jeg simpelthen ikke", og så åbner man skraldespanden, og så ryger det hele deri. Velvidende at det ikke er der, det burde være”
- Den her emballage er faktisk rigtig træls, for den skal jeg skille fuldstændig ad, siger Elin Søndergaard, der er sygeplejerske.
Håndmixeren er pakket ind i både pap og plastik. Og sådan er det med mange andre produkter. De består af emballage, som er lavet af flere slags materialer, som skal skilles ad, før de kan genanvendes.
Inden år 2022 skal alle fynboer sortere deres affald, så 50 procent af affaldet kan genanvendes. Men producenterne gør det ikke nemt for forbrugeren at leve op til målsætningen.
For det er ikke alle, der ligesom Elin Søndergaard har tid til at sortere dem og komme dem i separate skraldespande. Derfor ender meget affald med at blive brændt i stedet for at blive genanvendt.
Farvel til næsten 90 ton plastik: Flere fynske butikker stopper salg af engangsplastik
Seks fynske føtex-butikker stopper fra første januar salget af plastikbestik. Alene i Føtex Rosengårdcentret blev der i 2017 solgt flere end 250.000 stykker service af plastik.
Nytårsaftensdag er sidste chance for at købe plastiksugerør til dine mojitos. Fødevarekæden Føtex stopper nemlig med at sælge engangsservice af plastik. Alene i Rosengårdcentret blev der i 2017 solgt 259.000 stykker plastik.
Det er godt nyt for miljøet. Fra 2. januar siger samtlige Føtex butikker over hele landet farvel til plastikserivce, og det betyder, at Salling Group som Føtex er en del af, kommer til at spare miljøet for cirka 90 tons plastik, fremgår det af en pressemeddelelse fra Føtex.
Plastikservice i Føtex
- Stop for salg af engangsservice af plastik i Føtex gælder for alle 101 Føtex-butikker over hele landet inklusiv Føtex Food.
- Initiativet er en del af en større plastikstrategi i Salling Group, der driver dagligvarekæderne Føtex, Bilka og Netto, om at udfase plastik, hvor det er muligt, og sikre, at mest mulig plastik genanvendes.
- Engangsplastik – antal styk, der nu er erstattet af nye alternativer i Føtex (cirkatal):
- Tallerkner: 1,9 millioner styk – erstattes af tallerkner lavet af naturlige sukkerrørsfibre, der er et affaldsprodukt fra produktionen af sukker (såkaldt bagasse)
- Sugerør: 7,2 millioner styk – erstattes af sugerør lavet i papir, hvedestrå samt sugerør af bambus. Både hvede og bambus er økologisk dyrket. Bambussugerøret kan vaskes og genbruges.
- Glas/kopper: 13,4 millioner styk – Ølglas erstattes af papkrus beklædt indvendig med et tyndt lag PLA, der er en bioplastik (eksempelvis lavet af majsstivelse). Vin-, champagne- og snapseglas vil blive erstattet, så snart der findes bæredygtige alternativer. Føtex opfordrer i mellemtiden kunderne til at bruge almindelige glas, som kan vaskes og genbruges mange gange
- Bestik: 3,3 millioner styk – erstattes af træbestik, der er FSC-mærket
I alt et årligt salg på godt 25 millioner styk engangsplastik, som tilsammen vejer mere end 87 tons, der nu ikke længere sælges af Føtex.
Hertil et årligt salg på 44 millioner vatpinde af plastik, der siden maj ikke har kunnet købes i Føtex.
Dermed stopper et årligt salg på i alt 69 millioner stykker engangsplastik i Føtex, eller mere end 90 tons plastik om året.
Hertil kommer introduktionen senere i 2019 af en genanvendelig bomuldspose til frugt og grønt i stedet for de normale knitreposer af plastik, der alene i Føtex løber op i et forbrug på 35 millioner stykker om året.
Men det betyder ikke, at du kommer til at skulle vaske mere op. Salling Group har lagt en strategi, og fra 2. januar kan du finde bæredygtige løsninger på plastikservicens hylder.
Det er sugerør som dem på billedet, der kommer til at erstatte de klassiske plastiksugerør. Bæredygtige materialer som bambus, bestik i træ og tallerkener lavet af fibre fra rørsukker, bliver de nye alternativer.
- Miljø og dyreliv lider under det store forbrug af plastik, og vi gør alt for at udfase plastik, hvor det ikke er nødvendigt. Det er vores stop for salg af engangsservice af plastik i dag et godt eksempel på. Samtidig er det en stor glæde at konstatere, at vi har fundet ligeså gode varer ved at bruge hvedestrå, bambus, sukkerrør, træ og papir, siger Thor Skov Jørgensen, administrerende direktør i Føtex.
Plastikservice er særligt dårligt for miljøet, fordi det kun bliver brugt i meget kort tid og tager flere hundrede år for naturen at nedbryde. Især sugerøret har længe været stemplet som storsynderen. Det nye sugerør af bambus kan endda genbruges flere gange.
- Kampen mod plastik er heldigvis kommet højt op på den fælles dagsorden, og det virker. Her i 2019 introducerer vi endnu et stort plastikbesparende initiativ med en bomuldspose til frugt og grønt, som kan bruges igen og igen og erstatte de mange tynde plastikposer, siger Thor Skov Jørgensen.
Flere alternativer på vej
Initiativet er en del af en større plastikstrategi i Salling Group, der ud over Føtex driver dagligvarekæderne Bilka og Netto, om at udfase plastik, hvor det er muligt, og sikre, at mest mulig plastik genanvendes. Det betyder, at når Bilka og Netto følger efter, så forsvinder over 300 ton engangsplastik fra hylderne hvert år.
Salling Group annoncerede tilbage i maj, at plastikken ville blive udfaset i det nye år, ligegyldigt om man havde fundet alternativer eller ej.
Det er dog ikke alt engangsplastik, som Føtex har fundet en bæredygtig erstatning til. Vin-, champagne- og snapseglas kommer til at mangle på hylderne, indtil et alternativ er fundet. Så her må fynboerne selv igang med at vaske op indtil da.
- Der er en risiko for, at man siger: "I dag gider jeg simpelthen ikke", og så åbner man skraldespanden, og så ryger det hele deri. Velvidende at det ikke er der, det burde være. Det skulle jo gerne i genbrugsbeholderen i stedet for, siger Elin Søndergaard.
Det er ikke godt nok
Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk kan godt forstå, at Elin Søndergaard er frustreret. Der er nemlig rigtig mange af varerne på hylderne i supermarkedet, som gør det svært for forbrugeren at sortere sit affald. Dem fandt han en del eksempler på, da vi hev ham med i et supermarked.
- Den her granola indpakning er et eksempel på en emballage, der kan være svær at genanvende for forbrugeren, fordi den består af flere forskellige materialer. Den har pap uden på og så et lille plastik vindue. Og det gør at den ikke kan ryge til genanvendelse, men skal i restaffald. Og det kan altså gøres nemmere, siger Claus Jørgensen, der er projektchef hos Forbrugerrådet Tænk.
Klimaet har brug for dit affald: Sorterer du rigtigt?
Alle fynboer skal til at sortere deres husholdningsaffald. Selvom det kan være svært at sortere helt rigtigt, er det vigtigt for klimaet, at dit affald bliver sorteret korrekt.
På genbrugsstationen på Snapindvej i Odense har vi testet fynboerne i at sortere affald efter disse seks affaldstyper: metal, pap og papir, glas, plastik, madaffald og restaffald. Det er de affaldstyper, som de fleste fynboer sortere efter eller skal til at sortere efter.
“De virksomheder, som gerne vil aftage dele af vores affald, kan ikke gøre det, fordi produktet er for uensartet. Det betyder, at vi går glip af en vigtig ressource, som vi i stedet for brænder af. Det kan vi ikke være bekendt.”
En af deltagerne i vores affaldssorteringstest er Flemming Nielsen fra Tommerup.
- Gavepapir … Der er nogle steder, hvor man skal lægge det et andet sted end papir og pap, men jeg vælger at lægge det i papir og pap, siger Flemming Nielsen og kigger hen på vores affaldsdommer Morten Glasius, der er kommunikationsmedarbejder ved Odense Renovation.
Gavepapiret skal ikke i papir og pap.
- Det skal i restaffald. Oftest er gavepapiret belagt med film, som gør det uegnet til genbrug, fortæller Morten Glasius.
Han fortæller, at der mange muligheder for at begå fejl, når man skal sortere sit affald.
- Der er nogle affaldstyper, som er svære at sortere - for eksempel pizzabakken, mælkekartoner og juicekartoner består af pap med plastikfolie indeni, fortæller Morten Glasius.
I nogle fynske kommuner er borgerne godt i gang med at sortere, mens borgere i Odense og Kerteminde først skal til at sortere deres affald senere i år. Kommunerne skal inden 2022 genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet, som er målsætningen fra EU.
Sådan testede vi fynboerne
På genbrugsstationen på Snapindvej i Odense havde vi stillet seks forskellige skraldespande op på et bord efter disse affaldstyper: metal, pap og papir, glas, plastik, madaffald og restaffald.
Én efter én hev vi fynboer ind, som fik udleveret affald, som de så skulle smide i den skraldespand, de mente, affaldet tilhørte. Vores affaldsdommer Morten Glasius, der er kommunikationsmedarbejde ved Odense Renovation skulle så afgøre, om affaldet var sorteret rigtigt.
Affaldstyperne er valgt på baggrund af de fraktioner, som de fleste fynske kommuner sorterer efter.
Affald som ressource
Udover gavepapiret er der også andet affald, som forvirrer Flemming Nielsen. Men det har store konsekvenser, hvis affaldet bliver sorteret forkert, eller hvis der er madrester på.
- I værste tilfælde vil affaldet ikke kunne bruges. Bliver der smidt et stykke pap med madrester på i papskraldespanden, kan det ødelægge hele læsset, så intet af pappet kan genanvendes, forklarer Morten Glasius.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) understreger vigtigheden af, at affaldet bliver sorteret korrekt.
- De virksomheder, som gerne vil aftage dele af vores affald, kan ikke gøre det, fordi produktet er for uensartet. Det betyder, at vi går glip af en vigtig ressource, som vi i stedet for brænder af. Det kan vi ikke være bekendt, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Fra dit affald bliver smidt i skraldespandene derhjemme bliver det enten genanvendt og brugt til nye produkter eller brændt og omdannet til varme og elektricitet.
Klimaet bliver sparet for en masse CO2, når vi sender affaldet til genanvendelse i stedet for til forbrændingen.
For eksempel kan et ton aviser blive til 32.000 æggebakker. På den måde bliver klimaet sparet for 1,7 ton CO2, når vi genanvender et ton papir i stedet for at brænde det.
Affaldssortering er derfor en god måde at bidrage til at beskytte vores klode.
- Det er en god tankegang, at vi begynder at genanvende meget mere og gå mod cirkulær økonomi frem for bare "køb og smid væk". På den måde kan vi forsøge at mindske udledningen af CO2 og drivhusgasser til atmosfæren, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og direktør ved Nansen Centeret i Bergen i Norge.
Plads til forbedring
På genbrugspladsen i Odense smider Flemming Nielsen det meste af affaldet i de rigtige skraldespande.
- Tebrevet vil jeg lægge her ved madaffald, siger Flemming Nielsen og lægger tebrevet ned til bananen i skraldespanden.
Det godkender vores affaldsdommer. Ud fra dagens test af forskellige fynboer kan det konkluderes, at der er plads til forbedring. Det er der også hos Flemming Nielsen, der gør status på sin indsats.
- Jeg synes, det gik fint. Men der er nogle områder, som man kan være lidt i tvivl om, siger han.
Han pointerer, at det er de færreste forbrugere, som står og klipper materialerne fra hinanden, og derfor stikker blandingsmaterialerne en kæp i hjulet på de fynske kommuners plan om at genanvende mere.
Hvis forbrugerne ikke skiller materialerne ad og får sorteret dem, går det ud over klimaet, fortæller Morten Glasius, der er kommunikationsmedarbejder ved Odense Renovation. Han fortsætter:
- I værste tilfælde vil affaldet ikke kunne bruges til genanvendelse og dermed blive til ressource på ny, siger Morten Glasius.
En god cirkel
Men der er alligevel håb. Den fynske virksomhed Plus Pack udvikler, producerer og sælger emballage til fødevarer i hele verden. Bæredygtighed har været en del af virksomhedens DNA, siden den blev grundlagt i 1914.
- Det handler om at bruge så lidt råmateriale som overhovedet muligt, når man producerer, men nok til at beskytte maden. Det handler om at optimere emballagen til det forbrug, der er hjemme ved dig, så du hverken får mere eller mindre emballage, end det, du har lyst til, siger Camilla Haustrup Hermansen, medejer og direktør for forretningsudvikling, Plus Pack. Hun fortsætter:
- Og så handler det om, at alt det, vi sender ud i verden, ikke bliver til affald, men bliver til nye ressourcer, siger hun.
Webdok: Den fynske natur er fuld af plastik
Og emballager, der er nemme at genanvende, fandt Claus Jørgensen også eksempler på i supermarkedet. I køleskabene finder han mælk i en emballage, som der er pant på.
- Den her mælkeemballage vil jeg fremhæve som noget godt, for der er faktisk kommet et pantmærke på. Og pantmærket kender vi fra sodavand og øl, og det skal retur og blive genanvendt. Og det bliver faktisk ni ud af ti i dag. Så det er et rigtig godt skridt på vejen, siger Claus Jørgensen.
Hos Elin Søndergaard i Søllinge er indkøbsstrategien simpel. Hun går uden om de emballager, som kan volde både hende og miljøet problemer.
- I de emballager, hvor jeg kan undgå det, fravælger jeg det ekstra arbejde, når jeg handler, siger Elin Søndergaard.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.